Der dukkede en tegning op på min facebookside for nylig:
To ældre kvinder står på kirkegården og kigger på en grav. Så siger den ene:
– Han ville egentlig gerne have talt med lægen, men først skulle han lade computeren op, så skulle han downloade en app, så skulle han finde kommunens læger, så skulle han finde sin egen læge og genskabe koden med tal og små og store bogstaver, så skulle han finde et link til de ledige tider, så ringede han op og var nummer 18 i køen… og ja, han nåede det ikke!
Selvfølgelig skal vi være taknemmelige for al den hjælp, teknologien tilbyder os, men vi må leve med, at det går hurtigere og hurtigere, vi skal virkelige gøre os umage, hvis vi vil følge med. Fremtidsforskerne mener ikke det varer længe, før køleskabet selv køber ind, toilettet ringer til lægen, bilen bestiller tid på værkstedet, kæledyrsrobotter overtager det huslige arbejde, tomater reducerer risikoen for cancer og kartofler er beriget med virushæmmende stoffer.
Prøv engang at gå en tur rundt i Lyngå. Måske får du øje på en ganske almindelig Ford Taunus oppe ved Jørgen Mekaniker. Den har mere computerkraft, end der blev brugt i alle main frame computerne i hele Apollo-rumprogrammet.
Og tempoet bliver hele tiden sat i vejret. Da man opfandt telefonen, gik der 35 år før bare en fjerdedel af os havde den stående. Da man så fik ideen med fjernsynet, gik der kun 26 år. Så kom computeren, der gik 16 år. Internettet tog 7 år. Så var det tid til dvd-maskinerne, der gik 3 år. Og man kan selv fortsætte. Hvor mange kender du, kære læser, der ikke har en mobiltelefon i dag?
Det kunne være en lettelse, men det betyder jo også, at vi er på hele tiden. Og at vi hele tiden skal vælge, ikke bare mellem livretter og tv-kanaler, men hele tiden, frie lægevalg, frie sygehusvalg, frie skolevalg og frie bankvalg, der er frit valg mellem flere hundrede banker på nettet. Købmanden har ikke kun Hof eller Tuborg, Rema har hyldevis af øl fra mikrobryggerier. Man skal være alkoholiker for at følge med.
Forfatteren Kim Hundevadt kalder det ”subway syndromet” efter de populære sandwichbarer, verdens mest udbredte. I gamle dage kunne vi vælge en sandwich med skinke, ost og tun. I dag har en almindelig Subway 7 slags brød, 11 slags dressing, 16 slags kød, 8 slags grøntsager, koldt eller varmt, salt og peber… Regnestykket lander på 39.424 forskellige sandwich, tilberedt i en cafe på størrelse med en pølsevogn.
Hjælp, jeg vil have ferie! Men ferie er heller ikke nemt længere. Da jeg var barn skulle vi hver sommer vælge, om vi ville på camping eller ned til mormor og morfar. I dag kan arbejdende danskere komme om på den anden side af jorden for en god ugeløn.
Og uanset hvor man tager hen, kan man altid drøne ind på en fastfood cafe og få stillet sulten. Men man kan jo også gå den anden vej. Inge og jeg har snart boet i Svendborg et års tid, og de fleste af vores venner har besøgt os, vi skal snart have klippekort til de små hoteller og b&b’ere. Flere af dem har omtalt byen som en ”ferie, man aldrig vil hjem fra”.
Citta slow er en udløber af slowfood-bevægelsen, der opstod for længe siden, da McDonald forsøgte at åbne ved foden af den spanske trappe i Rom. Store demonstrationer, der først blev til slow food, siden til Citta slow.
Mig bekendt er det kun Svendborg og Mariager, der er blevet citta-slow-byer i Danmark. Officielt.
Men mange landsbyer er også citta slow.
Dejligt at bo i en langsom by. Øget livskvalitet, bæredygtighed, lokale produkter, omhu, udsyn, omtanke og gode naboer. Som i Lyngå. Så kan man altså godt lige undvære den nyeste I-phone…
Kan I huske dengang, man løftede røret, ringede til lægen og og bad om en tid, fordi man havde ondt i halsen?
