Sommeren er over os. Politikerne er på stranden og erhvervslivet svarer med autosvar. Tilbage sidder landets nyhedsredaktioner og stirrer intenst på en tom nyhedsstrøm i håbet om, at nogen i det mindste parkerer en campingvogn forkert.
Velkommen til agurketiden
Udtrykket stammer fra det tyske Sauregurkenzeit – “de sure agurkers tid” – som opstod blandt handelsfolk i Berlin i slutningen af 1700-tallet. Dengang beskrev det den stille sommersæson, hvor forretningen gik langsomt, og agurkerne til gengæld voksede lystigt.
Omkring 1850 adopterede journalister udtrykket, og siden har det været den officielle betegnelse for perioden, hvor redaktionerne må lede efter nyheder med samme intensitet som en metaldetektor på en sandstrand.
Det forklarer, hvorfor overskrifter som:
-
“Svane blokerer cykelsti – pendlere måtte slå et lille sving.”
-
“Isbod løb tør for guf i 17 minutter.”
-
“Lokalt egern mistænkes for at have stjålet grillpølser.”
– pludselig fremstår som journalistiske mesterværker.
En anonym redaktør fortæller: “Vi starter sommeren med ambitioner om dybdeborende journalistik. Tre uger senere diskuterer vi seriøst, om en usædvanligt stor squash fortjener liveopdateringer.”
Eksperter peger på, at moderne medier dog har fået nye muligheder. Sociale medier leverer dagligt et stabilt flow af mennesker, der bliver fornærmede over vejret, parkeringsregler eller mågers opførsel. Dermed er der næsten altid materiale til mindst tre debatartikler og en podcast.
Meteorologerne bidrager også. Hvis temperaturen rammer 27 grader, er det en hedebølge. Falder den til 19 grader dagen efter, er det et markant vejrskifte. Begge dele kan fylde forsiden.
Imens ligger de egentlige agurker ganske uanfægtede i køkkenhaven og aner intet om, at de i over 150 år har lagt navn til journalistikkens mest udfordrende årstid.
Så næste gang du undrer dig over, hvorfor dagens største historie handler om en kat, der har taget bussen alene, så husk: Det er ikke katten, der er problemet. Det er agurketid…
