PingvinNyt.dk

Altid først med det sidste!

Log ind

Seneste nyt

politilogo
112
To mænd anholdt efter tyveri fra genbrugsstation
Pingvin og redaktør på tur
Så bli’r det ikk’ meget bedre…
DSCN3723
UGENS NATURBILLEDER nr. 178
Lektioner
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne
politilogo
Spritbilist anholdt og færdselsuheld på motorvej
742a0698-466b-40e3-b042-4007374285b5-w_576_h_2000
Hammel Gymnastik Forening modtager flot støtte fra energiselskabet OK
DSCN3578
UGENS NATURBILLEDER nr. 177
20241029_185924
Favrskov mangler en sognepræst – ikke til kirken, men til byrådssalen
6caee4e6-e2ed-4f0e-b199-1e12ebe0d6df
Boykot VM og sluk for dit TV!
Unavngivet 1
112
Hjælp politiet: To mænd efterlyst for overfald i Asferg

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Tema: Ferie i Østeuropa

I år går min ferie gennem Polen til de baltiske lande, og derfor består min ferielekture selvfølgelig af bøger der foregår i disse lande! Det giver en ekstra følelse af forståelse og af at føle sig hjemme at læse noget fra det sted, man holder ferie. Så værs’god, hvis du også tager østover – eller bare er nysgerrig på vores naboer mod øst.

Af Christine Ellebæk Sørensen, Hammel Bibliotek

Bizarre Polen

Roman Polen er vældige urskove, lange sandstrande, turbulent historie og actionpakkede bjerge – men også Olga Tokarczuk, der er nobelprismodtager i litteratur. Og fordi vi starter i Polen, starter mine anbefalinger også her. For jeg tager Olgas nyeste bog med – en række ”Bizarre fortællinger”. Virkeligheden som vi kender den slår sig i tøjret, hvorved der opstår nye verdner og begivenheder, som nok vækker undren, men på samme tid spejler det kendte. Tror da nok lige, jeg glæder mig! Olga skriver vedkommende og besnærende i sine tidligere bøger, og i denne, der ikke skal være uden humor, folder hun fortælletalentet ud i fuldt flor.

Bizarre fortællinger. Af Olga Tokarczuk

Historiske Østpreussen

Børnebog På vej gennem Polen til de baltiske lande passerer vi det, der tidligere blev kaldt Østpreussen og var tysk territorium. Da 2. verdenskrig lakker mod slutningen, invaderes det af de russiske tropper, og civilbefolkningen gennes på flugt. Det har den australske forfatter Katrina Nannestad skrevet en fremragende børnebog om. De tre søskende Liesl, Otto og Mia er blevet alene, og de forsøger på bedste beskub at overleve i en krigszone. Og for at gøre det, må man sommetider gøre ting, man ikke har lyst til. Farlige ting. Vilde ting. Blive til en ulv. Historien er skrevet på baggrund af virkelighedens Wolfskinder, og det er skræmmende at forestille sig.
Vi er ulve. Af Katrina Nannestad

En estisk krimi

Krimi Vores tur ender i Estland, og her har forfatteren Arno Saar (et pseudonym for italienske Alessandro Perissonotto) skrevet en serie på to bind, der får virkelig gode anmeldelser! Hvis man  holder af gode krimier og tør bevæge sig væk fra den nordiske eller anglo-amerikanske mainstream, er det her et ret godt bud. Jeg glæder mig til at læse en rigtig interessant og anderledes krimi om et Estland, hvor man stadig lever med anspændte forhold mellem russere og estere og en sproglig konflikt. En meget forfriskende nyskabelse med både spænding, godt sprog og en overraskende slutning, loves der – og jeg kan ikke røbe så meget mere, da jeg jo først skal læse dem, når jeg kommer til Estland!
Toget til Tallinn og Sneen under sneen. Af Arno Saar

Del denne nyhed:

Fik du læst?

Lektioner
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne
9666b245-bc3e-4be6-82fd-e4ce0a869196
Rekordmange studenter står uden uddannelse
invasiv
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne
tjenerindens-fortaelling
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne