Overalt ser man i gadebilledet glade unge mennesker med studenterhuer. Og STORT tillykke med overstået studentereksamen. Men der er en bekymrende tendens blandt de mange nyudsprungne studenter.
Antallet af unge med en studentereksamen, som ikke er færdige eller i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse, har aldrig været højere.
Knap 30.000 studenter under 30 år står nemlig uden uddannelse, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er cirka 1.000 flere personer end året før, og tallet har aldrig været højere. I Favrskov er antallet uden uddannelse 235, hvilket svarer til 9,2 pct.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
I 2025 stod 29.230 studenter under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse fem år efter gymnasiet. Det er en stigning på 1.000 flere ufaglærte studenter end året før.
“Antallet af studenter, der ikke kommer videre i uddannelsessystemet, er tårnhøjt. Tallet bliver ved med at stige og har aldrig været højere,” siger Rasmus Lindø Kaslund, analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Siden 2014, hvor antallet af ufaglærte studenter var på 15.310 personer, er tallet steget hvert eneste år, så det i dag er næsten fordoblet.
“Lønmodtagere, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse, klarer sig langt bedre på arbejdsmarkedet. De får typisk en højere løn og har mere jobsikkerhed. Derfor er det dyrt for samfundet, når så mange tager en studentereksamen uden at læse videre,” siger Rasmus Lindø Kaslund.
Særligt unge mænd og børn af ufaglærte strander som studenter
Analysen viser, at mænd er i væsentlig større risiko for ikke at få brugt deres studenterhue til at tage en uddannelse. Næsten 14 procent af de mandlige studenter under 30 år står uden uddannelse fem år efter studentereksamenen. For de unge kvinder er det næsten halvt så mange, 7,5 procent.
Samtidig spiller studenternes familiebaggrund en rolle i, hvor sandsynligt det er, at de kommer videre med en uddannelse. Unge med ufaglærte forældre ender som ufaglærte studenter mere end dobbelt så ofte som unge med akademikerforældre.
”Gymnasiet vælges på automatpilot af rigtig mange unge, som er i tvivl om, hvad de gerne vil bruge deres arbejdsliv på. På den måde kan en gymnasial uddannelse blive en måde at udskyde beslutningen på samtidig med, at man kan følges med sine klassekammerater og tage del i det sociale liv på gymnasiet,” siger Rasmus Lindø Kaslund.
Den tidligere SVM-regeringen søsatte en reform af ungdomsuddannelserne, der blandt andet byder på en ny erhvervs- og professionsrettet gymansieuddannelse: epx. Den skal åbne i 2030.
”Der er for mange unge, der slæber sig igennem gymnasiet, selvom de nok burde være begyndt et andet sted, der passede dem bedre. Men mange unge oplever nok, at der ikke findes et attraktivt alternativ. Forhåbentlig kan den nye epx blive en del af svaret, ” siger Rasmus Lindø Kaslund.
