JULEBUDET TIL DEM, DER BYGGE…
Af Kurt Villy Svendsen
-Det er det lys, som aldrig slukt jager det stigende mulm på flugt, som der står i den gamle salme, og nu er det Juledag, og vi har været omkring Hadsten – og lidt mere – og set en mindre del af de omkring 120 forskellige årgange julemærker, der indtil videre er udgivet.
I dag kan vi passende nyde nogle af de kort, som sad under mærkerne, men 1. Juledag bliver det uden følgeskab af nisser, og som indledningsbillede er valgt et meget gammelt motiv af Ludvig Møgelgaard: “På stjernetæpper lyseblå, skal glade vi til kirke gå”.
I dag ser vi små, fantastiske kunstværker med motiver af kirkegang, landskaber, forventningsfulde børn og voksne, snevejr og kanetur – og vi genser en række af julekortenes dygtige tegnere.
De ham fandt i Davids hjem,
de ham fandt i Betlehem –
uden spir og kongetrone,
der kun sad en fattig kone,
vugged barnet i sit skød…
Lad os lægge ud med Fritz Kraul, kunstneren med den helt store spændvidde, hvis pennestrøg kan berige og fornøje beskueren med både ugudelige nisser med store, krøllede, vamsede huer, men Kraul mestrede også de smukkeste religiøse julekort med Jomfru Maria og Jesus-barnets fødsel, ledestjernen og de vise mænd samt julehygge i almindelighed.
På det første motiv, afsendt 1917, nærmer de vise mænd sig stalden, hvor Maria og Josef sidder med barnet: ”Her komme Jesus, dine små, til dig i Betlehem at gå; oplys enhver i sjæl og sind at finde vejen til dig ind”.
Det var midt i julenat,
hver en stjerne glimted mat,
men med ét der blev at skue
en så klar på himlens bue
som en lille stjernesol…
På det næste kort, som er brugt i 1916, knæler mændene foran Jesus, mens stjernerne oplyser himlen udenfor stalden. Den lille stjernesol er her tydeliggjort i Jesus-barnet, som Maria vugger i skødet. Et blændende godt motiv af Kraul.
Julemærket er årgang 1916, hvor en anden mor i en anden tid med sit barn på armen håber på en bedre verden, når den store krig engang slutter.
Fritz Kraul, født den 6. september 1862 i Altona, død den 6. december 1935. Oprindelig udlært maler; derefter Kunstakademiet.
Kraul tegnede utallige julekort og illustrerede mange af samtidens julehæfter og børnebøger.
Axel Mathiesen – tegneren med de glade pingvin- og isbjørnenisser, som er omtalt tidligere – var som mange af de øvrige tegnere udlært maler. Han var en utrolig produktiv og fremragende tegner. Specielt mestrede han at gengive børnenes glæde og forventning til højtiden; deres muntre leg i sneen og på kælketurene, men meget fine og detaljerede landskaber blev det også til.
De to næste julekort kan næsten illustrere en lille tegnefilm, så præcist følger modtageren af kortene julevandrerens gang af den snebelagte, bugtede vej til kirke for at høre netop det, julen drejer sig om: -At det skete i de dage, at der udgik en befaling fra Kejser Augustus om, at alverden skulle skrives i mandtal…
Axel Mathiesens produktion af postkort og julekort kan ikke skrives i hverken mandtal eller antal, for denne myreflittige mand nåede at udgive hundredvis af forskellige og blev en af Danmarks mest benyttede kunstnere. Uden at besøge Kunstakademiet.
En af Danmarks dygtigste kvindelige tegnere – Helga Tesch – udgav omkring 120 forskellige julekort, hvoraf størstedelen gengav et muntert nisseliv med oplevelser fra datiden.
Helga Tesch har blandt andet nisser, som kører automobil – andre benytter flyvemaskinen, og alle er de tegnet med stor nøjagtighed og et muntert glimt i øjet. Helga Tesch viser os som regel en nissetype, hvor selv gammelnisser ser ungdommelige ud under skægget.
Men den gode Tesch kunne også være romantiker uden at blande nisser ind i billedet.
Se blot det herlige julemotiv fra 1913, hvor det unge par iler mod julehyggen i hjemmet ved hjælp af en sparkstøtting.
Man føler sig hensat til et sceneri fra Kollerup Gods ved Hadsten tilbage i tiden og med Harald Mark som rorgænger, og juleromantik fra Kollerup skal vi også have med, og det sker på indgangsbilledet, hvor det dog er Gartner Strandager, der i 1955 styrer sparkstøttingen.
Lad os slutte denne lille rundvisning i julekortenes forunderlige verden af med et meget gammelt og sjældent motiv, tegnet af Sigurd Olrik og anvendt som julekort. Tilbage til udgangspunktet så at sige: Med salig Postmester Holbølls fortræffelige opfindelse: Verdens første julemærke.
Hurra for postmesteren – og hurra for Danmark, som dermed blev det første sted i verden, hvor godgørenhed på et ”tillægsfrimærke” blev praktiseret. I 1904!
Den lille pige på mærket udviser sin egen private godgørenhed overfor julens småfugle, smukt tegnet af Olrik, præstesønnen, som blev født den 26. juni 1874 i Bølling ved Skjern; død den 2. juli 1921 i København.
Fortsat glædelig Jul!
