Her gik jeg og troede, at jeg var for klog til at lade mig snyde af IT-kriminelle. Men jeg er ligesom så mange andre blevet klogere. Meget klogere…
For et stykke tid siden skulle jeg digitalt signere et dokument fra min bank, hvilket var ret enkelt. Blot et par klik med MitID og så var sagen klar. Troede jeg…
For umiddelbart efter tikkede der endnu en mail ind fra ”min bank”:
Og så klappede fælden! Hvorfor?
Fordi den viste mail var en svindelmail og fordi jeg store idiot glemte at tjekke afsenderadressen øverst oppe i venstre hjørne.
Jeg røg i fælden med begge ben og klikkede på den blå knap, hvorefter mit personlige digitale ”helvede” brød løs…
Umiddelbart efter min digitale dumhed, fattede jeg mistanke og kontaktede telefonisk Nordeas helpdesk, som med det samme spærrede mit MidtID, mine konti, og mine betalingskort. Jeg fik samtidig besked på at henvende mig fysisk i min lokale bankfilial for at få aktiveret MitID igen og få bestilt nye betalingskort.
Så langt så godt.
Vel ankommet til den flinke bankrådgiver i vores lokale Nordea-afdeling, skulle jeg først svare på en række ”nærgående” spørgsmål om mit privatliv, så som fødselsdato på mit ældste barn, fødselsmåned på mit yngste, hvilket årstal jeg blev gift og om jeg havde skiftet navn i løbet af mit liv. Der var vistnok flere spørgsmål, men facit blev, at jeg ”bestod” testen.
Bankrådgiveren fandt ud af, at jeg var mig selv og udleverede en 6-cifret aktiveringskode, som jeg skulle hjem og ”rode” med.
Men at aktivere MitID er ikke umiddelbart en let ”pædagogisk” øvelse for en gammel ”boomer”, som mig.
I løbet af processen skal man f.eks. være opmærksom på, at der tikker en kode ind på ens smartphone, som skal anvendes for at komme videre i processen. Det missede jeg…
Og så var det forfra igen…
For at føje spot til skade havde min hustru (som jeg heldigvis huskede bryllupsåret med) og jeg forføjet os til sydligere himmelstrøg, nemlig til Langeland.
Så vi kørte til Nordeas filial i Rudkøbing, hvor nye nærgående private spørgsmål skulle besvares. Igen bestod jeg testen – jeg var sør’me mig selv endnu en gang…
Hjem i fritidshuset og fumle med smartphone, tablet og PC og…. BINGO!
MitID var igen oppe at køre. HURRA!
Men mine betalingskort var stadigvæk spærret.
Og det opdagede begge mine teleselskaber, begge mine aviser, Rejsekortet og flere andre virksomheder, som jeg har etableret automatisk betaling med. Og hvis ikke jeg fik det bragt i orden snarest, ville de ”lukke for det varme vand”.
Da vi af forskellige grunde skulle opholde os i længere tid i fritidshuset på den lange ø, havde jeg bedt om, at betalingskortene blev sendt til Rudkøbing-filialen, da banken af principielle grunde kun sender dem til ens helårsadresse.
Men Langeland er ikke kun en lang ø, den ligger også langt væk… Så langt væk, at Nordeas filial dernede kun har åbent for personlig betjening i nogle få timer på tirsdage, onsdage og torsdage.
For at føje spot til skade blev de nye betalingskort ”væk” – dvs. at de blev forputtet på en Nordea-medarbejders skrivebord nede på den lange ø. Derfor blev kortene meldt bortkommet og nye bestilt.
De ”bortkomne” betalingskort blev imidlertid fundet efter 5 arbejdsdage på skrivebordet i bankfilialen og udleveret til mig.
På den måde gik der så to uger med at få nye betalingskort…
Og nu nu venter der så nye ”digitale øvelser” med at få annulleret disse og få aktiveret de nye kort, som var blevet bestilt, da “skrivebordskortene” jo var meldt bortkommet og som lå i min postkasse, da vi vendte hjem fra opholdet på Langeland.
Lad ovenstående tjene som en velment læseropfordring fra redaktøren til ALTID at tjekke afsenderen på ALLE mails!
