Fristen er kort, når du får besked fra din bank om at skifte til MitID.
Du får nemlig kun 30 dage til at foretage skiftet.
Alle skal have skiftet NemID ud med MitID før sommer.
Samtidig med at NemID bliver udfaset og afviklet, bliver MitID indfaset. Til sommer er det helt slut med at bruge NemID.
Så hvis du ikke vil miste din adgang til netbank, digital selvbetjenein og digital post, er der ingen vej udenom at skifte til MitID.
Det er dit pengeinstitur sammen med Digitaliseringsstyrelsen, der står bag MitID, og din bank giver dig besked, når det er din tur til at skifte, når du logger ind i din netbank eller mobilbank.
Behold endelig dit NemID!
Det er meget vigtigt, at du beholder NemID også efter at du har installeret MitID på din mobil eller tablet.
Du må IKKE smide dit nøglekort væk eller slette NemID-appen.
Hvorfor?
Fordi mange offentlige hjemmesider ikke endnu har skiftet til MitID, så du kun kan logge på, hvis du bruger dit ”gamle” NemID. Det gælder bla. e-boks.
Efter planen skal også de offentlige digitale tjenester skifte til MitID inden sommeren er over os.
Vi får se…