Kørselsfradraget skal hæves markant, så det bliver billigere at køre til og fra arbejde i yderkommunerne. Forslaget koster 800 mio. kr.
Forslaget går på, at forhøje fradraget markant for dem som bor i yderkommunerne, men mindst lige så vigtigt er det, at vi også ønsker fradraget indført, for dem som pendler til kommunerne. Det skal gøre det nemmere at tiltrække arbejdskraft i områder, hvor det er endnu længere mellem ansøgerne til ledige stillinger, end i resten af landet.
Vi vil i Danmarksdemokraterne kæmpe for at genskabe kontakten og sammenhængskraften i hele Danmark.
Danmarksdemokraterne vil hæve kørselsfradraget med 50 pct. for personer bosat i landets 25 yderkommuner – eksempelvis Skive, Vesthimmerland og Lolland. I kroner og ører bliver det til en skattelettelse på 4.600 kr. om året for en person, der kører i alt 100 km om dagen til og fra arbejde.
I Danmarksdemokraterne mener vi, at rub og stub skal findes ved at spare på et kulturliv, hvor støtten på visse områder ”stikker fuldstændigt af”. Der skal også findes midler i Statens Kunstfond, for at kunne finde de 800 mio som forslaget koster.
Vi ønsker ikke at ramme tilskud til eksempelvis egnsteatre, men vi skal gøre op med livslange honorarer som ikke giver mening.
Det er sund fornuft, for vores fælles skattekroner.
»Danmark er ved at blive
skævvredet, og så kan man godt
diskutere, om det er det ene
eller andet sted, man skal
prioritere,« siger Inger Støjberg.
Personligt har jeg aldrig været i Operaen eller på Det Kgl. Teater, og i dag er det jo sådan, at “Maren i kæret” fra Skive ikke kan komme i Det Kgl. uden at ofre en formue.
Billetprisen er den samme for hende som for københavneren, men transport og overnatning i hovedstaden gør det mindst 3 -4 gange dyrere (der er ikke togforbindelse ud af hovedstaden efter forestillingen). Desuden skal “Maren i kæret” bruge mindst 12 timers transporttid til hovedstaden. Minkavleren Karl fra Gjøl, som stadigvæk ikke har fået sin erstatning, kommer sikkert heller ikke på besøg i Det Kgl. Teater.