|

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Tema: Fugle i litteraturen

Tema: Fugle i litteraturen

Onsdag d. 12. oktober går turen til Vissing Enge med bibliotekaren og fugleentusiasten. De har givet hinanden udfordringen ”Find fuglen – læs om den”. Så sidstnævntes job er at lokalisere og fortælle om de fugle, vi har mulighed for at se og høre på denne tid af året, mens bibliotekarens bliver at læse højt fra tilsvarende litteratur. Her får du forslag til litterære hovedværker indenfor fuglegenren!

Klassikeren

Digte Blicher kender vi nok alle som hedens digter med ’E Bindstouw”, ”Hosekræmmeren” og ”Præsten i Vejlby” som sine mest kendte værker. Men udover novellerne, som han holdt meget af at skrive og som han blev kendt for blandt almuen, skrev han også rigtig mange digte. En stor del af dem handler om naturen, heriblandt også det lyriske hovedværk ”Trækfuglene”, hvorfra fx digtet ”Sig nærmer tiden, da jeg må væk” stammer. Men ikke alene har Blicher skrevet ”Trækfuglene” – han har også inspireret til en samling fra 2014, ”Ny trækfuglene”, som 32 af nutidens digtere har bidraget til – hver især med samme fugle, som Blicher har skrevet om!

Trækfuglene. Af Steen Steensen Blicher. 1938

Ny trækfuglene. Asger Schnacks Forlag, 2014

 

Er det ordene, der gør et menneske?

Postapokalypsen Hvad er det, der gør os til mennesker? Rakel Haslund-Gjerrild (mest kendt fra bestselleren ”Adam i Paradis” fra sidste år) har skrevet en poetisk historie om, hvordan ordene forsvinder, når man er det sidste menneske i verden, og ikke ved, hvad meningen med livet er. Det er en slags omvendt skabelsesberetning om, hvordan verden afvikles, og de eneste der er tilbage, er pigen, vandet og fuglene. ”Alle himlens fugle” er en aldeles fremragende roman, som ikke blot handler om apokalypsen, men i langt højere grad om pigen og hendes liv i ensomhed og om, hvordan naturen i form af fuglene og havet bliver hendes drivkraft.
Alle himlens fugle. Af Rakel Haslund-Gjerrild

 

Varsler

Psykologisk thriller Denne norske roman tager sit afsæt i såvel figuren Balder fra den nordiske mytologi, i Tarjei Vesaas klassiker ”Fuglene” fra 1957 og i gotisk uhygge. Allis, en kvinde midt i livet, får ansættelse som hushjælp hos Sigurd Bagge, som bor alene i et afsidesliggende hus nær havet. Jobbet består i at få sat skik på den tilgroede have, servere tre måltider og ellers holde sig ude af syne. Sigurd Bagge bruger dagene på sit kontor, hvor Allis er forment adgang, og de mødes kun til måltiderne, som foregår med ham siddende tavs ved spisebordet, mens hun spiser stående ved køkkenvasken. Allis fascineres og skræmmes af Sigurd, og det hele tilspidses til slut, da mågerne skriger og de åbenbarer sandheder for hinanden.

Fugletribunalet. Af Agnes Ravatn.

 

Denne uges anbefalinger er skrevet af Christine Ellebæk Sørensen, Hammel Bibliotek. Du kan finde mere inspiration på vores hjemmeside favrskovbib.dk, ligesom du også finder os på Facebook samt på Instagram under @favrskovbib.

|

Det ender nok med en Lilly-model…

En SMV-regering med Lars Løkke Rasmussen for bordenden er bestemt ikke usandsynligt

En SMV-regering med Lars Løkke Rasmussen for bordenden er bestemt ikke usandsynligt

Valgkampe er gået hen og blevet til spørgsmål om personer. Ikke om politik…
Og udmeldingerne under den verserende valgkamp går mest op i bogstavkombinationer omkring valgdeltagelsen og hvem, der skal sidde for bordenden på Christiansborg.

Den ene vil ikke i regering med den anden og den tredje ser ingen grund til at danne en regering hen over midten. Og der en ingen, der vil lege med Sofie Carsten Nielsen længere.

Mette Frederiksen går til valg på netop en regering hen over midten, så hun vil ikke i ”genbrugsbutikken” for at købe en passende ”S-kjole” til endnu en smal et-partiregering.
Meningsmålingerne er stort set enige om, at regeringsforhandlingerne kan trække i langdrag, og at hverken rød eller blå stue kan få flertal.
Så det bliver nok heller ikke en hundedyr haute couture kjole til et bunkebryllup til hverken de røde eller de blå partispidser.

Tilbage står så den oplagte mulighed for en fornuftig Lilly-model, som både Jacob Ellemann og Mette Frederiksen kan hoppe i sammen med Lars Løkke.
Med sidst nævne i midten og efter ”brylluppet” for bordenden i statsministeriet.

Hvorfor?
Fordi samtlige meningsmålinger entydigt peger på, at hverken rød eller blå stue får flertal.
Kongemageren i regeringsforhandlingerne efter valget er og bliver Lars Løkke Rasmussen, der kommer til at sidde i Folketinget med de afgørende mandater.
Og som den drevne politiker, han er, så er det mest sandsynlige, at han vil ”veksle” denne indflydelse til at kræve nøglerne til Statsministeriet tilbage. Han sagde jo også til Mette Frederiksen, at de kun var til låns…


”SYNSPUNKT” skrives og redigeres af Eigil Jacobsen,
og som oftest både respektløst og unuanceret sætter fokus
på både store og små finurligheder, nyheder og tildragelser,
og hvor navnlig politik og politikere fylder meget.
Både lokalt, regionalt og nationalt.

Hensigten med klummen er at skabe debat og eftertanke,
og indholdet er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

|

I Danmarksdemokraterne ønsker vi flere friplejehjem i hele Danmark og sund fornuft, når vi taler om træpiller – tak!

Af Lone Glarbo, Folketingskandidat for Danmarksdemokraterne (Æ), Østjyllands Storkreds. Århusvej 55, 8382 Hinnerup

Jeg har besøgt Astrid, som bor på et privat friplejehjem i Sall.

Astrid bor på Sall Friplejehjem, som ligger i Favrskov Kommune. Når vi bliver ældre, og ikke længere kan bo for os selv, så er det helt afgørende at vi bor et sted, hvor livet stadigvæk leves, hvor der er plads til generationerne.

“Rammerne skal give en respektfuld og omsorgsfuld pleje, i et varmt og kærligt miljø”. Det står der på hjemmesiden, og når man har besøgt stedet, så ved man, at det også ER sådan det er at bo der.
På Sall Friplejehjem lægges der stor vægt på at alle, beboere, pårørende, frivillige, ansatte og besøgende oplever, at her er rart at komme.

Sall er et profilplejehjem, hvor der er plads til at beboerne kan medbringe deres eget kæledyr. Al maden laves fra bunden, og mange af grøntsagerne, kommer fra hjemmets egen have.

Astrid, og de andre beboere, kan ikke hjælpe med madlavningen, men de kan høre gryderne og panderne skramle i køkkenet, og så kan de dufte maden. Måltiderne er så vigtige, fordi de er dagens faste holdepunkter. Personalet skal i øvrigt spise sammen med de ældre, fordi det giver plads til en samtale, som ikke kun handler om noget praktisk, men bare om det at spise og være sammen.

Som det tydeligt fremgår af videoen, så er Astrid meget glad for at bo på Sall. Det betyder ikke, at det kun er private friplejehjem som er gode. De er et vigtigt supplement til de kommunale plejehjem, og i Danmarksdemokraterne vil vi gerne give flere mulighed for at kunne vælge, om de ønsker at bo på et privat eller et kommunalt.

Det koster det samme for den ældre.

Plejehjemmet er i øvrigt nabo til både børnehave og skole, og det giver mange muligheder for samvær mellem generationer. Når vi planlægger plejehjem, børnehaver og skoler, så kan i med stor fordel tænke dem mere sammen.

Sund fornuft, når vi taler om træpiller – tak!

På grund af særregler i Danmark, må vi kun fyre med træpiller kategori 1. Kategori 2 piller går til eksport.

Fra 1. november må private fyre med kategori 2 piller også, og det er jo godt! Ikke bare fordi det er billigere, men også fordi det er så vil være muligt at få FAT i piller til fyret. Ikke billige piller, men dog billigere end kategori 1. Der er dog kun tale om en midlertidig lempelse, som man forventer, vil få prisen til at falde en smule.

Vi er nødt til også at dispensere for de offentlige kraftvarmeværker også.

Vi SKAL være klimavenlige og miljøbevidste, men vi skal da ikke fragte træpiller over grænsen, som så skal fragtes på store lastbiler over til nabolandene, for at vi kan fragte nogle den anden vej – nåh nej, der ER ikke nogen at få.

Vinteren nærmer sig og det haster med ændringen.

Der er enorme forskelle på, hvordan energiprisernes himmelflugt rammer fra kommune til kommune og specielt landdistrikterne er meget hårdt ramt, fordi der ikke er specielt fjernvarme.

Jeg er personligt glad for min brændeovn pt. Brænde giver nemlig varmen flere gange, både når det skal fældes, kløves, stables, fragtes ind i stuen og når det knitrer lystigt.

|

Ballroom Fitness – Vild Med Dans, uden en dansepartner

Senior Dans er sjovt og det er sundt for kroppen, da vi får masser af smil på læben og går fra timen, med en masse dejlig danseenergi


Som noget helt nyt i Hadsten Motion, tilbyder vi nu fast Senior Dans på vores holdplan hver mandag.
Vi danser efter konceptet Ballroom Fitness, som er udviklet af Elisabeth Dalsgaard, som også står for koncepterne Ballroom Parkinson Dans, Rehappy Ballroom Fitness…
Centerleder Susanne står for danse undervisningen af Ballroom Fitness holdet i Hadsten Motion, som mest henvender sig til medlemmer +50 – alle er dog velkommen. Susanne har undervist i mange år – og i alle aldre, og hun underviser Ældresagen i Zumba Gold, Parkinson Dans, rehappy Ballroom Fitness, Zumba…
Jeg glæder mig helt vildt til at danse med en masse glade deltagere fra Hadsten og omegn, når vi fra mandag i vores Åbent Hus uge, som også er Danmarks Motionsuge 41, starter holdet op.
ALLE kan være med og i ugen 41 er det helt gratis for alle. Jeg håber at vi bliver en masse glade dansere, som bagefter kan hygge i cafeen med gratis te/kaffe mm…
Ballroom fitness er for dig, der elsker at danse til glad musik, og du behøver ingen dansepartner. Vi danser hver for sig og kommer igennem glade trin til både vals, quick step, cha cha cha, jive, salsa, samba og andre standard/latin danse. Timen bygges op med opvarmning, hvorefter dansene vil variere i tempo til dejlig musik, gennem hele timen.

|

”Halloweenvalget” er skudt i gang. ”Det er fand’me uhyggeligt, du”…

Landet stander i våde. Kriserne står i kø. Og nu vil politikerne fra rød og blå stue spilde tiden med at rive hovederne af hinanden og servere valgflæsk for folket de næste 4 uger

Landet stander i våde. Kriserne står i kø. Og nu vil politikerne fra rød og blå stue spilde tiden med at rive hovederne af hinanden og servere valgflæsk for folket de næste 4 uger

Energikrise, inflationskrise og ikke mindst reel trussel om krig og ødelæggelse fra en utilregnelig despot i Rusland er bagtæppet for den valgkamp, som Mette Frederiksen officielt skød i gang onsdag.

”Det er fand’me uhyggeligt du”, var den gennemgående sætning i en gammel satireserie på DR.
Men det er ”fand’me også uhyggeligt du”, at vi på det mest skræmmende tidspunkt, hvor vi står i en ”perfekt storm” af alvorlige kriser skal se og opleve vores folkevalgte ”smiske” for os vælgere frem for at tage vare om landets alvorlige problemer. Problemer så alvorlige, som ingen siden den kolde krig tilbage i 70’erne og 80’erne har oplevet. Ja – måske endnu mere alvorlige…

Hvem skal være statsminister efter valget?
Det optager medierne langt mere end hvem der kan finde ud af at løse landets og dermed befolkningens problemer med at få varme i radiatorerne, få råd til de mest basale fornødenheder og føle sig tryg i en verden, hvor krigen hærger i Europa og hvor truslen om ødelæggelse af vital infrastruktur fra fjendtlig sindet side hænger som en mørk og truende sky over vores hoveder.

De radikales ”kamikaze”-angreb på den siddende regering skal man virkelig være dybt inkarneret radikal for at forstå…
Først freder man Mette Frederiksen efter granskningskommissionens sønderlemmende kritik af hendes rolle under minkskandalen. Nok i håb om at få et par ministerposter. Da det ikke lykkedes, så udstedte de radikales Sofie Carsten Nielsen en ”fatwa” mod regeringen, som blå legestue på borgen velvilligt tilsluttede sig.

Konsekvensen er, at alle folketingskandidater de næste 4 uger drøner rundt på gader og stræder med flyers, bolcher og andet mundgodt til folket. Og vi skal udsættes for en skov af ”politikerselfies” fra alle lygtepæle.

Vi må håbe, at Putin holder sig i skindet og ikke sprænger flere vitale installationer i luften, mens politikerne holder legestue…

Hensigten med klummen ”SYNSPUNKT” er at skabe debat og eftertanke,
og indholdet er alene udtryk for redaktørens egne holdninger.
Her sættes der fokus på både store og små finurligheder, nyheder og tildragelser,
og hvor navnlig politik og politikere fylder meget. Både lokalt, regionalt og nationalt.
– Og som oftest både respektløst og unuanceret…

|

Godt nyt for skolebørnene i Lyngå!

Af René Schneider, Rækkevej 4, 8370 Hadsten
Byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti
www.reneschneider.dk

Som jeg gav udtryk for op til og under valgkampen til byrådsvalget sidste år i november med talrige læserindlæg og på møder med borgerne, så er jeg dybt bekymret for vores børns sikkerhed i trafikken i Lyngå.
Specielt er jeg bekymret for de børn, der morgen og eftermiddag skal krydse Hammelvej på vej over til skolebussen.

Hvorfor?
Ganske enkelt fordi langt de fleste bilister blæser på hastighedsmåleren og “blæser” igennem Lyngå med al for høj hastighed!

Borgerne i Lyngå har i årevis forgæves efterlyst hastighedsdæmpende foranstaltninger i krydset uden at blive taget alvorligt…
Forvaltningen har et par gange i løbet af de senere år haft det på listen over trafikforanstaltninger til trafikudvalg og byråd, men det har ikke hjulpet. Lyngås børns sikkerhed blev hver gang nedprioriteret!

MEN NU SKER DER NOGET!
Min bekymring for Lyngås børns sikkerhed i trafikken har jeg taget med ind i byrådsalen og til udvalgsmøder, og derfor er det en ekstra glæde, at det nu ser ud til, at også flertallet i byrådet nu deler min bekymring.
Helt konkret skal vi på næste byrådsmøde endeligt vedtage indstilling fra Teknik- og Miljøudvalget om realisere et trafiksikkerhedsprojekt med fartdæmpning/bump på Hammelvej ved indkørslerne fra henholdsvis Hadsten- og Hammelretningerne.

Forslaget fra Teknik- og Miljøudvalgt går ud på, at der etableres de to bump for i højere grad at kunne holde bilisters hastighed på 50 km/t.
I gennemsnit kører der 3000 køretøjer i døgnet på strækningen og det foreslås at der etableres belysning af de to bump for at højne trafiksikkerheden i de mørke timer af døgnet, således at bilister ikke overraskes af bumpene og derved risikerer at miste herredømmet over deres biler.
Projektet skønnes samlet set at løbe op i 250.000 kroner.

Jeg skal bestemt ikke tage æren for, at det nu lysner for Lyngås børns sikkerhed, når de krydser Hammelvej på vej til og fra skole. Æren tilfalder i høj grad den årelange kamp, som borgerforening og borgere i Lyngå har kæmpet for deres børns trafiksikkerhed.

Det beviser værdien af lokalt sammenhold og vedholdende indsats.
Det er også en sejr for vores lokaldemokrati, at saglige argumenter fører til sagligt begrundede trafiksikkerhedstiltag.
Og jeg er den første til at lykønske Lyngå med indsatsen.

Fra min side skal der derfor lyde en kraftig opfordring til borgerne i Lyngå om at deltage i byrådsmødet den 25. oktober kl. 19.00 i Hammel og (forhåbentligt…) overvære “kronen på værket”, når anlægsbevillingen stemmes igennem.
Vel mødt!

|

WELLNESS TIL KROP OG SJÆL

Som noget helt i Hadsten Motionsforening, tilbyder vi nu  også YOGA NIDRA, fast på holdplanen den sidste onsdag i hver måned


Instruktør: Ulla

Du får dog allerede i forbindelse med vores Åbent Hus – Danmarks Motionsuge i uge 41, mulighed for at prøve Yoga Nidra d. 12.10.
I en for mange utryg og usikker hverdag, med travlhed og spekulationer, vil yoga Nidra være en dejlig måde, at lade kroppe få fuldstændig ro på – og lade denop med ny energi. Yoga Nidra er for alle.
Hvad er Yoga Nidra? Yoga Nidra er en søvn-baseret meditationsteknik, og derfor praktiseres den også typisk liggende i savasana. Din krop er sovende, imens dit sind er vågen og bevidst. En tilstand, hvor høresans er den eneste af dine sanser der er aktiv.  Til at guide dig til denne skønne tilstand, har du Ulla -en af de dygtigste instruktører, som har undervist i Hadsten Motion i mange år.
Ulla vil i uge 41 starte holdet op med grundig vejledning og både medlemmer og gæster er velkommen på holdet kl. 10:20-11:15. Man deltager i afslappet tøj og gerne et tæppe eller en trøje
Gæster der ønsker at deltage, skal henvende sig på info@hadstenmotion.dk.
Med Venlig Hilsen
Susanne Andreasen,
Centerleder.
Mobil 21395722

UD I NATUREN (95)

Velkommen til oktober, den anden efterårsmåned???

Velkommen til oktober, den anden efterårsmåned???

?Sidste uges regn satte gang i svampene?

 

Dejligt når de gule og orange farver gør sig bemærket.

 

Inden længe er det gamle hus ved Voermølle omkranset af gule blade?

 

Skovbundens bidrag til madlavningen – var det noget med brændenældesuppe med svampe.

 

 

Der må være nogle kræfter bag, når svampene skyder op i grus og græs.

 

Imponerende etagebyggeri?

 

Skygger af efterår?

 

En fryd for øjet, når efterårssolen lige netop når nogle af skovens kæmper?

 

Solen kunne ikke helt nå denne kæmpe, men jeg fandt den?

 

 

  

På vej til efterår ved Bidstrup Gods?

 

 

Ikke altid nemt, at få øje på svampene, men de er der lige NU?

 

God svampejagt?

Pingvinnyt – Tove Skipper

 

|

Blæksprutter, isblokke og brølende dæmoner

I efterårsferien inviterer Favrskov Bibliotekerne til oplevelser og aktiviteter for børn og familier. Fra kreative udfoldelser og bålhygge til teater og børnebogsbingo

Har du lyst til at få ægte blæksprutteblæk under neglene, til at opleve en djævelsk fantasyfortælling eller til at smadre ting – helt uden at få skældud? Eller er du mere til kreative udfoldelser, udendørs aktiviteter eller noget med bøger? Så er der masser af muligheder på Favrskov Bibliotekerne i efterårsferien.

For de kreative
På alle fire biblioteker indrettes der hver dag et kreativt værksted, hvor det gennemgående tema er efterår. Man møder bare op, bibliotekerne stiller både materialer og idéer til rådighed.

Lørdag den 22. oktober er der endvidere Kreativ Lørdag i Hadsten, og her er både børn og voksne velkomne til et par timer med Eva Hazra, som hjælper med at lave tryk på papir med tynde skumplader. Og så kan børn fra syv år og op prøve kræfter med isskulpturer: Ice For Kids står for arrangementet i Hadsten, og alle deltagere får en isblok og det værktøj, de skal bruge til at skabe en flot skulptur i is.

Bøger, bål og æbler
Alle bibliotekerne inviterer hele ugen på en rejse Danmark rundt med bøger. Bøgerne foregår forskellige steder, og der skal løses små opgaver undervejs. Hinnerup Bibliotek inviterer desuden til Bogbingo, hvor bankopladens tal er erstattet af forsider fra kendte børnebøger.

Er I mere til udendørs aktiviteter, arrangerer Hadsten Bibliotek en hyggelig båldag for hele familien ved Sløjfen. I lærer at tænde et lille bål, og der bliver også tilberedt lidt mad over åben ild.

På Æbledage i Hinnerup og Hammel kan medbragte æbler forvandles til most. På plænen ved InSide i Hammel afvikler Hammel Billedskole en kreativ æbleworkshop, og for de mindste vil der være teater med Teaterværkstedet Kriblekrable.

Teater og blæk
Efterårsferien byder på mere teater – og på eventyr under havets overflade.
Hadsten Bibliotek præsenterer en forestilling om drengen Filip, der bliver hentet til Helvede for at stå i lære som Djævelens efterfølger. Med sin guitar fremmaner Peter Holst historiens skiftende scenarier – fra Filips ængstelige figur over i brølende dæmoner.

Teatergruppen Live Art Danmark gæster Hammel med forestillingen ”Kaboom – kunsten at ødelægge”. Publikum involveres og kan være med til undersøge den forbudte glæde ved at smadre ting – uden skældud. De yngste medlemmer af familien kan bruge tiden i dansesalen, hvor der hele ugen er mulighed for at prøve motorikbanen.

Endelig kan hele familien tage på eventyr under havets overflade og komme tæt på verdens klogeste bløddyr, når BioKim fra Kattegatcentret holder blæksprutteværksted på biblioteket i Hinnerup. Han fortæller om det spændende dyr, og deltagerne får mulighed for at få våde fingre og blæk under neglene.

Find flere oplysninger om alle arrangementerne på favrskovbib.dk

|

Bilist kørte fra uheld i Hadsten

En 50-årig mand på cykel kom mandag morgen kl. 06.34 til skade i et færdselsuheld i krydset mellem Skovvangsvej og Vesselbjergvej i Hadsten

Uheldet skete, da en bilist kom kørende ad Skovvangsvej i retning mod Vesselbjergvej, og her påkørte den 50-årige cyklist, som kom cyklende ad Vesselbjergvej mod Nordvest.

Den 50-årige mand blev kørt på skadestuen og behandlet for sine skader. Han kom ikke umiddelbart alvorligt til skade. Cyklisten og vidner på stedet forklarede til politiet, at bilisten efter uheldet var kørt fra stedet. Østjyllands Politi vil derfor gerne i kontakt med bilisten eller personer, der har oplysninger om vedkommende, på tlf. 114.

|

Uge 41 er Danmarks Motionsuge. Og den er ”lyserød” i Hadsten Motion – og ALLE er velkommen

GRATIS for gæster mandag-fredag kl. 9:00-12:00 og 16:00-20:00

Seniortræning Hadsten Motion har ekstra fokus på Seniortræning om formiddagen i Danmarks Motionsuge. Vi tilbyder Seniorhold fra +50 år, hvor alle med udfordringer i krop, led, mm. vil ha stor gavn af træningen. Fysioterapeut David Østergaard vil lede to hold om ugen, hvor der er ekstra fokus på at holde kroppen så sund og stærk som muligt, i takt med at den også blive ældre. David er fuldtids fysioterapeut hos FysioShop i Sundhedshuset, som er samarbejdspartner til Hadsten Motions Forening.

Senior Ballroom Fitness Susanne Andreasen er centerleder i Hadsten Motion og vil med et nyt ugentlig +50 Senior Ballroom Fitnesshold sørge for, at alle ”Vild Med Dans” dansene kommer helt ind i kroppen med lækre trin som Cha-cha-cha, Jive, Salsa, Quickstep, Rumba….. til den dejligste dansemusik. Flere af dansene vil endda danses til rytmerne fra The Antonelli Orchestra, som lige nu kan opleves på tv hver fredag.

Yoga Nidra
Også som noget helt nyt i Hadsten Motions Forening, kan du fra uge 41 deltage på Yoga Nidra med Ulla. Ulla har været med i foreningen helt fra start og var i sommers på kursus i Yoga Nidra, som er en mindfull tilstand i kroppen. Som det eneste sted i Hadsten, tilbydes denne form for yoga og alle er velkommen.

Lyserød Oktober Vi har fokus på lyserød oktober og vil støtte op om ”Støt Brysterne” med salg af forskellige produkter, hvor overskuddet går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse. Du vil i ugen kunne opleve masser af lyserød energi på holdene, hvor DU som deltager er velkommen i lyserødt træningstøj.
Derudover har vi i Motionsugen også fokus på styrketræning, hvor du bl.a. kan møde op til PR i bl.a. squat, dødløft og bænkpress…

Uge 42 i øvrigt: Formiddag: Social hygge og snak med din instruktør fra holdet. Kaffe/te, morgenbrød og frugt.. Eftermiddag: Få en snak om din træning. Smagsprøver på div. energibarer og drikke samt frugt mm..
Se holdplan mv. på www.hadstenmotion.dk

|

Lønundersøgelse: Favrskov Kommune

Så meget tjente medlemmerne af ledelsen i Favrskov Kommune i 2021

Så meget tjente medlemmerne af ledelsen i Favrskov Kommune i 2021


Den offentlige sektor ser ud til at blive et af det kommende folketingsvalgs temaer. Både Det Konservative Folkeparti og Socialdemokratiet har spillet ud med forslag til omlægninger og besparelser specielt i den kommunale sektor.

I den forbindelse har Journalista.dk har den 2. oktober 2022 offentliggjort lønningerne i 2021 for kommunalt ansatte ledere i alle landets 98 kommuner:
I Favrskov Kommune ser lønningerne således ud:
Kommunaldirektør: 1.953.222 kroner
Direktør for Børn og Kultur: 1.450.104 kroner
Direktør for Job og Økonomi: 1.373.621 kroner
Direktør for Social og Sundhed: 1.450.044 kroner
Direktør for Teknik og Miljø:1.391.569 kroner

Lønundersøgelsen indeholder den samlede løn inklusiv arbejdsgiverbetalte pensionsindbetalinger og eventuelle bonusser.
Kilde: Journalista.dk

|

Der er brug for politisk prioritering af Regionshospitalet Randers

Af Charlotte Green, folketingskandidat (C), Præstegårdsvej 39, 8382 Hinnerup
og Iben Sønderup, folketingskandidat (S), Sjællandsgade 20, 8900 Randers

Det siges, at man skal have et godt helbred for at være syg. Det gælder heldigvis ikke på Regionshospitalet Randers. Det var i hvert fald ikke oplevelsen, da vi besøgte hospitalet for nylig. Høj faglighed og kvalitet i behandlingen kendetegner vores lokale sygehus. 
I den nye akutmodtagelse, som også rummer lægevagten, bliver man som patient modtaget i moderne rammer. Men andre steder på sygehuset kunne vi godt bruge en markant opgradering af nogle af sengestuerne. Charlotte var ansat i 2005 og oplevede ved besøget, at nogle ting var lidt for meget ved det gamle. På en del sengeafdelinger er der alt for lidt plads omkring patientens seng. Der er stadig firesengsstuer, hvilket selvfølgelig umuliggør privatliv, men det gør det også svært for personalet at bruge mange af de moderne hjælpemidler. Og så er bad på gangen bare ikke tidssvarende for 2022.
På vores lokale hospital tænker man meget på arbejdsmiljøet for de ansatte. Og der er et nyt initiativ på vej med skolepraktik, som skal bidrage til at gøre de unge interesserede i at uddanne sig til et job på hospitalet. Det kan blive meget vigtigt i forhold til at skaffe uddannet personale til fremtidens sygehus.
Man arbejder også med et tættere tværfagligt samarbejde med kommunen og de praktiserende læger, til gavn for de mange kronisk syge patienter og patienter med multisygdom.
Hospitalet har selv lagt nogle rigtig gode spor ud for videreudviklingen af arbejdsmiljøet og det tværfaglige samarbejde.
Men de har brug for politisk prioritering af de fysiske rammer. Det har vi noteret. I Folketinget vil vi kæmpe for bedre rammer for vores hospitaler.  

Igen workshop i efterårsferien hos Modelbane Europa

Efter et par år med coronarestriktioner er Modelbane Europa igen klar med den populære workshop i skolernes efterårsferie. I workshoppen kan børn – gerne i samarbejde med deres forældre eller bedsteforældre – bygge deres eget lille modellandskab.

Efter et par år med coronarestriktioner er Modelbane Europa igen klar med den populære workshop i skolernes efterårsferie. I workshoppen kan børn - gerne i samarbejde med deres forældre eller bedsteforældre - bygge deres eget lille modellandskab.

Efter et par præget af coronarestriktionerne, genoptager Modelbane Europa nu traditionen tro tilbuddet om en workshop i modellandskabsbygning i skolernes efterårsferie i uge 42 for børnefamilier og bedsteforældre med børnebørn. Tidligere har overskrifterne været Hus og Have og Fiskerhytte og Strand. Denne gang har man valgt titlen Kolonihaven. Modelbanens dygtige landskabsbyggere står klar til at hjælpe deltagerne i workshoppen i gang med tips og rådgivning mandag den 17., onsdag den 19. og fredag den 21. oktober fra kl. 11 til kl. 15. Alle kan være med – man kan som tidligere møde op helt uden forudsætninger. Deltagerne kan også være med i lodtrækning om et hus i byggesæt i plast.

– De fleste kender jo nok begrebet kolonihaver, fortæller Bjarne Werliin fra Modelbane Europa. Kolonihaver er små haver på op til 400 m2, som blev udbredt i de store byer fra slutningen af 1800-tallet. Ofte lå de lige op ad jernbanesporene.

Kolonihaverne blev etableret dels som et fristed for arbejderfamilierne fra de tætte, indre bykvarterer, dels som nyttehaver, hvor der kunne dyrkes vigtige tilskud til madforsyningen, hvilket især havde betydning i krisetider som mellemkrigsårene. I dag er det mere middelklassen, der har kolonihaver. Der findes omkring 60.000 kolonihaver i landet i dag, og de danner hvert år rammerne for ægte dansk sommerhygge.

Folkene hos Modelbane Europa har forberedt to forskellige kolonihavehuse til dioramaet. De små huse i skala 1:87 er fortrykt på et stykke karton, som klippes ud og samles med lim. Det færdige hus sættes fast på en lille plade, og derefter bygges en have med flagstang, græs, hække, blomster, afgrøder, træer, buske og måske en bålplads. Lad fantasien blomstre.  Modelbane Europa stiller materialer frem, som kursisterne frit kan benytte, idet de er inkluderet i billetprisen. Deltagerne kan dog også vælge at købe et af Modelbane Europas små færdigsamlede plastikhuse (så længe lager haves) og skabe et diorama med et andet tema ud fra det. Man kan som tidligere møde op helt uden forudsætninger.

– Alle vores gæster, store som små, er velkomne til at være med, siger Bjarne Werliin. Når entréen er betalt, koster det som udgangspunkt ikke yderligere at deltage. Vi har erfaring for, at flere generationer har det hyggeligt sammen i arbejdet med at bygge hvert sit landskab. Man kan sagtens nå at bygge sit diorama indenfor en time eller to, og man får selvfølgelig sit værk med hjem.

Lodtrækningen

Når det lille diorama med kolonihaven er færdigbygget, kan man deltage i en lodtrækning om dagens præmie, som er et plastsamlesæt af et modelhus i skala 1:87. Der medfølger speciallim. Lodtrækningen finder sted hver af de 3 kursusdage kl. 15. Den heldige vinder kan frit vælge et samlesæt til en værdi af max. 100 kr. fra hylderne i vores butik. Eneste krav om deltagelse i lodtrækningen er, at man har deltaget i workshoppen.

Vinderne for hver af de 3 dage vil få direkte besked (pr. mail hvis de ikke er til stede under lodtrækningen) og vil blive offentliggjort på Modelbane Europas hjemmeside samt på Facebook. Præmierne kan enten afhentes hos Modelbane Europa eller vil blive tilsendt.

Modelbane Europa har i øvrigt åbent for almindeligt besøg alle dage i efterårsferien i tidsrummet kl. 10 – 17.

Thomas Tog og hans venner vil være på gæstevisit på det danske anlæg alle dage.

|
Tema: Ordblind

Uge 41 er udnævnt til international ordblindeuge. Hvis dit lokale biblioteks tilbud til denne gruppe ikke rækker, har mennesker med læsehandicap adgang til tusindvis af bøger i Nota Bibliotek. Og alle med interesse for syns- og læsevanskeligheder har adgang til Notas specialister, viden og nyheder inden for området.

 

Let for voksne

 

Fagbog I Favrskovbibliotekernes samling af letlæste bøger for voksne optræder titler, der er skrevet specielt for målgruppen – det kan være voksne med læsevanskeligheder eller udlændinge, som er i gang med at lære dansk. Andre titler er bearbejdede udgaver af populære bøger, som på denne måde bliver gjort tilgængelige for lånere, der har svært ved at læse den almindelige udgave. I denne lette udgave af den meget roste bog om fodboldikonet Zlatan er der vedlagt en mp3 hvor bogen er indtalt, men samtidig får låneren altså en rigtig bog, hvor man f.eks. har glæde af billederne.

Jeg er Zlatan. Af David Lagercrantz. Letlæsningsudgave fra Nyt Dansk Litteraturselskab Bibliodan

 

Let for unge

Ungdomsbog Det kan ikke være sjovt at stå på tærsklen til puberteten og være henvist til at læse bøger for 2. klasse. Heldigvis er der de senere år udkommet mange letlæste bøger om emner, som er relevante for store børn og unge, og bibliotekerne har en pæn samling. Spørg endelig efter ”let ung”, hvis du ikke kan finde dem! I denne helt nye bog møder vi Julie og Nanna. De er lige startet i gymnasiet og skal på rustur med deres nye klasse. Julie var mobbeoffer i folkeskolen, og begge piger håber, at alt bliver bedre i gymnasiet. Bogen har et lixtal på 10 og kan læses, hvis man er 13-16 år.
Rustur. Af Bjarke Schjødt Larsen

Hvad gør forældre?

Fagbog Denne bog er skrevet henvendt til både lærere og til forældre med børn med dyslektiske udfordringer. Fokus er ikke kun på dysleksi, men også på begreberne robusthed og motivation samt på de følelsesmæssige udfordringer for børn med dysleksi. Grundteksten suppleres med citater og tegninger fra børn med dysleksi, hvilket giver et indblik i deres mange følelser og udfordringer. Det er en letlæst og meget hjertevarm udgivelse, som giver redskaber til at hjælpe børnene både fagligt og følelsesmæssigt. Den kan få skuldrene til at sænke sig hos mange bekymrede forældre og deres børn med dysleksi.

Dysleksi, motivation & robusthed. Af Trine Trentemøller.

 

Denne uges anbefalinger er skrevet af Mie Henriksen, Hammel Bibliotek. Du kan finde mere inspiration på vores hjemmeside favrskovbib.dk, ligesom du også finder os på Facebook samt på Instagram under @favrskovbib.03

|

Råderum på de offentlige finanser på 48 mia. kr. frem til 2030

“Råderummet er kongetallet i den kommende valgkamp, fordi den sætter de økonomiske rammer for partiernes valgoplæg og prioriteringer frem til 2030”

"Råderummet er kongetallet i den kommende valgkamp, fordi den sætter de økonomiske rammer for partiernes valgoplæg og prioriteringer frem til 2030"

Råderummet udgør 12,5 milliarder kroner frem til 2030 efter demografisk træk og forsvarsudgifter. Det viser en ny analyse fra CEPOS på baggrund af Finansministeriets tekniske 2030-fremskrivning.

“Råderummet på de offentlige finanser er et udtryk for, hvor mange milliarder politikerne kan anvende til enten højere offentlige udgifter eller lavere skat. Råderummet er kongetallet i den kommende valgkamp, fordi den sætter de økonomiske rammer for partiernes valgoplæg og prioriteringer frem til 2030,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Frem til 2030 er der et råderum på 48 milliarder kroner, som politikerne kan disponere over. Heraf er 2,5 milliarder kroner reserveret til et grønt råderum og 12 milliarder kroner reserveret til højere forsvarsudgifter som følge af det nationale kompromis. Efter korrektion herfor er der et råderum på 34 milliarder kroner.
“For 34 milliarder kroner kan man gennemføre betydelige skattelettelser. Eksempelvis kan man på én og samme tid afskaffe topskat, arveafgift, registreringsafgift samt elafgift. Det vil sige, at politikerne har store muligheder for at sænke skatterne frem til 2030,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

Frem til 2030 opgør Finansministeriet desuden det demografiske træk på det offentlige forbrug på godt 21 milliarder kroner. Det demografiske træk på det offentlige forbrug er et udtryk for, hvordan befolkningsændringer umiddelbart påvirker det offentlige forbrug, hvis der skal bruges samme udgift pr. bruger af det offentlige forbrug. Det vil sige samme udgift pr. barn i daginstitution og pr. skoleelev med videre.
”Rød blok, Venstre, DF, Moderaterne og Danmarksdemokraterne ønsker alle, at det offentlige forbrug skal følge det demografisk træk. Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Nye Borgerlige ønsker en lavere udgiftsvækst for at anvende råderummet på lavere skat. De vil forbedre den offentlige velfærd via produktivitetsfremskridt,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS og fortsætter:
”Når man korrigerer råderummet for forsvarsudgifter og demografisk træk, som blandt andet Venstre og Socialdemokratiet ønsker, har man stadig et frit råderum på 12,5 milliarder kroner frem til 2030. Det er fortsat et betydeligt frit råderum. For de penge kan man sænke bundskatten med 1,3 procentpoint. Det vil i praksis betyde, at en arbejderfamilie vil få et øget rådighedsbeløb på omkring 8.000 kroner årligt. Alternativt kan man bruge de 12,5 milliarder kroner på at hæve topskattegrænsen med 100.000 kroner samtidig med, at man afskaffer arveafgift og elafgift,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Resumé
Frem til 2030 er der ifølge Finansministeriets nye 2030-fremskrivning fra august 2022 et råderum på 48 mia. kr., som politikerne kan anvende på enten højere offentlige udgifter eller lavere skat. Dette notat ser nærmere på, hvor mange milliarder politikerne reelt har råderet over frem til 2030:
• Ud af de 48 mia. kr. er de 2½ mia. kr. reserveret til et grønt råderum, som blev aftalt op til sommerferien. Derudover har Finansministeriet indlagt en reserve på knap 12 mia. kr. til højere forsvarsudgifter som følge af det nationale kompromis.
• Efter disse reservationer til et grønt råderum og forsvaret resterer et råderum på knap 34 mia. kr., jf. tabellen. For 34 mia. kr. kan man gennemføre betydelige skattelettelser. Fx kan man på én og samme tid afskaffe topskat, arveafgift, registreringsafgift samt elafgift. Dvs. politikerne har store muligheder for at sænke skatterne frem til 2030.
• Finansministeriet opgør det demografiske træk til godt 21 mia. kr. eller 0,55 pct. om året. Det demografiske træk er en helt mekanisk opgørelse som fx ikke tager højde for, at man kan dække det demografiske træk igennem øget produktivitet. Hvis produktiviteten øges med 0,55 pct. om året, kan det demografiske træk fuldt ud dækkes via øget produktivitet. I det perspektiv er det demografiske træk ikke ”pligtmilliarder”. Desuden beregner vismændene et demografisk træk, som er ca. 20 pct. lavere end Finansministeriets.
• Venstre og Socialdemokratiet ønsker at afsætte 21 mia. kr. til det demografiske træk. Det indebærer, at V og S har et råderum efter både reservationer og demografisk træk på 12½ mia. kr. frem til 2030. Det er fortsat et betydeligt råderum. For 12½ mia. kr. kan man fx hæve topskattegrænsen med 100.000 kr. samtidig med, at man afskaffer arveafgift og elafgift.
• I den nuværende situation er mange danskere pressede af den høje inflation. Prioritering af råderum fx i år og næste år til skattelettelser frem for højere offentlige udgifter vil medføre, at danskernes husholdningsbudget forbedres. Desuden medfører det et lavere inflationspres, fordi skattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug trækker efterspørgsel ud af økonomien. Det skyldes, at nogle af skattelettelserne vil blive sparet op, i modsætning til reduktionen i det offentlige forbrug, som slår fuldt igennem på efterspørgslen. Desuden øger skattelettelserne arbejdsudbuddet, hvilket også dæmper lønpresset på arbejdsmarkedet.

|

Vanvidskørsel: Kvindelig bilist målt med høj promille

Østjyllands Politi fik natten til torsdag kl. 00.12 en anmeldelse om, at en kvindelig bilist var kørt ind i en bil, der holdt parkeret på Vestergade i Hadsten

Da patruljen kom frem, befandt den 41-årige bilist sig stadig på stedet, og da hun virkede kraftigt påvirket af alkohol, blev hun bedt om at puste i et alkometer. Promillen indikerede, at hun havde en promille et godt stykke over 2,0. 

Kvinden, der i øvrigt er frakendt kørekortet, blev anholdt og sigtet for spritkørsel og kørsel uden førerret. 

Kørsel med en promille over 2,0 betegnes som vanvidskørsel, og derfor blev bilen beslaglagt med henblik på konfiskation. Det viste sig, at det er kvindens 45-årige mand, der ejer bilen, og han blev sigtet for at have overladt sit køretøj til en person uden kørekort. 

Kvinden fik foretaget en blodprøve, der skal vise den præcise promille. 

UD I NATUREN (94)

September går på hæld og vi har passeret efterårsjævndøgn. Det vil sige, at vi nu for alvor har sagt farvel til sommeren og vi får flere mørke end lyse timer frem til sidst i december. I dag får du en septembercocktail lavet på sidste uges flotte septembervejr.?

September går på hæld og vi har passeret efterårsjævndøgn. Det vil sige, at vi nu for alvor har sagt farvel til sommeren og vi får flere mørke end lyse timer frem til sidst i december. I dag får du en septembercocktail lavet på sidste uges flotte septembervejr.?

Når septemberhimlen drager………..

 

Fra en kold morgen og med udsigt til en flot dag?

 

Der er endnu ikke overflod af svampe, men denne har da fået en pæn størrelse.

 

 

Svampe findes i mange udgaver – her det en mini i selskab med skovsyre og et ahornblad angrebet af svampen ahornrynkeplet.

 

Udsigt fra Lyngåvej mod Hadstenvej  – Lecaværket er langt ude i horisonten.

 

Mellem himmel og jord?

 

Tiden er inde til at plukke hyldebær – måske der bliver behov for en god gang hyldebærsuppe at varme sig på til vinter.

 

En snert af efterårsfarver ved sø og mark.

 

Lilleåen set fra Faurskovvej.

 

Vi må nyde de dage, hvor solen fortsat når skovbunden?

 

Septembermotiv fra Rækkevej.

 

Svaneunge set i søen ved Svejstrup Fiskepark – tæt på, at den er iklædt voksendragt. ?

 

Septemberhilsner – Pingvinnyt – Tove Skipper

|

Favrskov sætter kurs mod klimaneutralitet

Byrådet i Favrskov Kommune har vedtaget en ambitiøs klimaplan, der over de næste år skal føre kommunen til en CO2-reduktion på 70 % i 2030 og gøre kommunen klimaneutral i 2050


Pressefoto: Vindmøller ved Hallendrup

Forslaget til klimaplanen blev vedtaget af byrådet i juni og har efterfølgende været i offentlig høring indtil 10. august. På byrådsmødet 27. september blev planen så endelig vedtaget.

Klimaplanen er ledsaget af et såkaldt indsatskatalog, der i 57 konkrete indsatser beskriver, hvad der skal gøres for at nå de mål, der er beskrevet i klimaplanen.

Borgmester i Favrskov Kommune, Lars Storgaard, glæder sig til at komme i gang:

– Vi har længe vidst, hvor vi skal hen. Med klimaplanen har vi sat en fælles kurs, og med indsatskataloget har vi peget på, hvad der skal gøres. Nu er det på med arbejdshandskerne.

Søren Gade, der er formand for Teknik- og Miljøudvalget, håber, at alle vil være med og gøre en indsats:

– Det her vedrører os alle sammen. Derfor håber jeg, at både borgere, foreninger, virksomheder og landbruget er parate til at tage del i arbejdet. For vi kommer kun i mål, hvis vi samarbejder, og alle yder det, de kan.

Du kan læse mere om klimaplanen og de 57 konkrete indsatser på favrskov.dk/klima.

|

Valgflæsk ad libitum!

Vi bliver alle stopfodret med valgflæsk fra nu af og lige indtil valgdatoen.
Derefter står den på ”sparegris”…

Vi bliver alle stopfodret med valgflæsk fra nu af og lige indtil valgdatoen. Derefter står den på ”sparegris”…

”Man har et standpunkt, til man tager et nyt”.
Disse berømte ord stammer fra forhenværende statsminister Jens Otto Krag, som udtalte dem efter folketingsvalget i 1966, hvor han foretog en politisk kovending.

Citatet er på den ene side blevet kanoniseret som udtryk for politik, når det er værst: Når det nye standpunkt blot er et middel til at nå magten og de mål, man ønsker sig. På den anden side er citatet taget til indtægt for det fornuftige i at tage fornyet stilling til realiteten, hvis grundlaget for det oprindelige standpunkt er ændret.
Hvilke af de to udlægninger, man skal tillægge nuværende statsminister, Mette Frederiksen, vil jeg lade være op til PingvinNyt.dk’s kløgtige læsere at afgøre…
Men for blot et par uger siden, hvor de 3 statsministerkandidater dystede for åben skærm, skosede Mette Frederiksen de konservatives Søren Pape for at ville spare på den offentlige administration. Han ville spare omkring en milliard kroner over en årrække. ”Det er godt nok mange sygeplejersker og SOSU-assistenter, det går ud over”, var hendes bemærkning.
Nu ”trumfer” Mette Frederiksen selvsamme Søren Pape med en besparelse på 2,5 milliarder kroner… Navnlig i kommunerne, hvor de kontoransatte i stor stil skal omskoles til at skifte bleer og vaske de ældre medborgere ude i hjemmeplejen.
Og så skal der ikke være flere regler og krav om dokumentation. Tværtimod, så skal ”regeljunglen” saneres til en velfriseret ”park”.

Men bare rolig; det kommer ikke til at ske…
De nye toner fra Socialdemokratiet og Mette Frederiksen er ”spin” og gustne overvejelser fra diverse fokusgrupper, der lige i øjeblikket sidder og ”steger valgflæsk” og undersøger, hvor de bedst kan ”stikke kniven ind”, der hvor det gør mest ondt på modstanderne.
Lige nu er Søren Pape underdrejet på sin troværdighed pga. roderiet i hans privatliv. Men politisk viser meningsmålinger, at mange er ret enige i, at det er en god idé at det offentlige skal holde igen i disse usikre tider, vi befinder os i. Og lur mig, om ikke også Jakob Ellemann ”kommer på banen” og bakker en slankning af det offentlige op. Han har jo også brug for lidt ”medvind på cykelstien”.
Mette Frederiksen har for alt i verden brug for, at mink-sagen ikke kommer til at fylde i valgkampen. Derfor har hun detoneret denne ”bombe” om for meget ”persillesovs” i det offentlige. Det kommer virkelig til at fylde i medierne.
”Viel Geschrei und venig Wolle”, som bonden sagde, da han klippede sin so.
Så snart valget er overstået, så forbliver alt ved det gamle…

Hensigten med klummen ”SYNSPUNKT” er at skabe debat og eftertanke,
og indholdet er alene udtryk for redaktørens egne holdninger.
Her sættes der fokus på både store og små finurligheder, nyheder og tildragelser,
og hvor navnlig politik og politikere fylder meget. Både lokalt, regionalt og nationalt.
– Og som oftest både respektløst og unuanceret…

|

DI: Mange gode perspektiver i regeringens oplæg om den offentlige sektor

Mangel på medarbejdere og et meget lille reelt økonomisk råderum betyder, at man ikke bare kan løse udfordringerne i den offentlige sektor ved at ansætte flere medarbejdere eller sende flere penge. Der er brug for fundamentalt at ændre den måde, vi styrer den offentlige sektor på. Færre regler, fokus på resultater og flere, der arbejder mere, er vejen, siger DI i kommentar til Danmark Kan Mere 3


Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri. Foto: DI.

Regeringen har præsenteret ”Danmark Kan Mere 3”, der rummer gode forslag til, hvordan vi skal styre den offentlige sektor i fremtiden. Regeringen tager fat på nogle af de helt centrale udfordringer i den offentlige sektor, men der er også et par tidsler i udspillet, som bør udgå, mener Dansk Industri.
– Først og fremmest ser det meget spændende ud med regeringens forslag om at omprioritere 2,5 mia. kr. om året fra bureaukrati til fokus på kerneydelser. Der bruges ikke bare flere penge på velfærd – vi skal gøre tingene på en anden måde. Det er den helt rigtige retning at arbejde i, siger adm. direktør i Dansk Industri, Lars Sandahl Sørensen.
– Samtidig lægges der op til et markant opgør med deltidsrytteriet i den offentlige sektor. Vi skal have mange flere til at arbejde mere og på fuldtid. Den voldsomme anvendelse af deltidsansatte i dag er med til at skabe forvirring og turbulente arbejdspladser. Endvidere har vi behov for flere fuldtidsansættelser for at få tilstrækkelig arbejdskraft og få opgaverne løst, siger DI-direktøren.

Regeringen lægger op til at fjerne regler, mindske bureaukratiet fra både lovgivere og kommuner og i højere grad lade velfærdsinstitutionerne tilrettelægge deres arbejde
– I DI er vores forslag at vurdere og måle indsatsen på resultater – hvor god er den enkelte institution? Hvor glade er ”kunderne”? Hvor tilfredse er medarbejderne? Og så belønne dem, der gør det godt i stedet for at måle på proces og detailkrav, siger Lars Sandahl Sørensen.
– Jeg forstår dog ikke, hvorfor regeringen griber så hårdt ind omkring brugen af vikarer. Vikarer er en helt nødvendig måde at sikre mobilitet og kvalitet i mange steder i den offentlige sektor. Ydermere løses rekrutteringsudfordringer i eksempelvis sundhedsvæsnet ikke ved at indskrænke medarbejdernes jobfleksibilitet, siger Lars Sandahl Sørensen.

Regeringen tager også fat på problemet med for mange regler
– Vi er selvfølgelig tilfredse med, at regeringen har lyttet til vores forslag om, at der skal fjernes en regel, hvis der indføres en ny, så bureaukratiet ikke bare bliver værre og værre. Det samme burde i øvrigt gælde reglerne, der regulerer erhvervslivet, siger Lars Sandahl Sørensen.
I regeringens oplæg lægges der desværre også fortsat op til at gamble med den danske model.
– Det er virkelig skidt, at regeringen fortsat vil destabilisere den danske model og blande sig i løndannelsen på arbejdsmarkedet. Det er en meget uklog vej, bør det lyde samstemmende fra arbejdsgivere og fagforbund, siger Lars Sandahl Sørensen afslutningsvis.

|

Røde Kors HADSTEN-HINNERUP spørger om hjælp til at samle ind til udsatte i Danmark og resten af verden

Søndag d. 2. oktober går frivillige på gaden for at samle ind til udsatte i Danmark og i verdens brændpunkter. Røde Kors inviterer borgere i Hadsten og Hinnerup til at være med

Tag en indsamlingsbøsse med dig på din søndagsgåtur. Sådan lyder opfordringen fra Røde Kors, som samler ind til udsatte familier og børn herhjemme og ude i verden søndag den 2. oktober. Indsamlingslederne Anne (Hadsten) og Margit (Hinnerup) håber, at mange borgere vil deltage i indsamlingen lokalt.
”Vi glæder os rigtig meget til indsamlingen. Der plejer at være en hyggelig stemning. Der er gode gensyn med indsamlere, som har indsamlet i mange år og en varm velkomst til nye indsamlere. Efter indsamlingen er der kaffe/te/saft og kage, mens pengene tælles op og beløbet skrives på et diplom. Hver indsamler og hver indsamlet krone gør en forskel!” fortæller Anne og Margit
Udover at gøre en forskel for verdens udsatte, ser Anne og Margit det også som en god mulighed for at give sine børn perspektiv på verden omkring dem, genoptage kontakten med en gammel ven, eller se byen med sine bedsteforældre.

En gåtur for katastroferamte og udsatte børn
I år vil pengene blandt andet gå til ukrainske børn og deres familier, som er kastet ud i voldsom krig og flugt, og katastroferamte børn i Yemen og Afghanistan, der har desperat brug for mad, vand, akut lægehjælp og psykosocial støtte.
I Danmark går pengene til udsatte familier, der kæmper med sygdom, svære livssituationer og en trængt økonomi. Flere børn oplever at stå udenfor, fordi der ikke er penge til fritidsaktiviteter, klasseudflugter og fødselsdage. Din indsats vil også gøre en forskel for dem.
Vil du være med til at gøre en forskel d. 2. oktober?

Meld dig som indsamler her:
www.rodekors.dk/indsamling
For yderligere information kontakt Margit 20 42 00 53.

Typisk samler indsamlere mellem 1.000 og 1.200 kroner på en rute.
For 1.000 kroner kan Røde Kors give:
• En hel måneds livreddende mad til 20 katastroferamte børn
• 20 varme tæpper til børn og voksne på flugt
• Akut lægehjælp til 4 sårede, der har brug for en ambulance
• Seks måneders støtte til et barn i en udsat familie i Danmark
• Et selvværds-opbyggende døgn på en ferielejr for 3 udsatte
børn i Danmark

|

Vi er helt afhængige af dygtige håndværkere i Danmark

Af Lone Glarbo, folketingskandidat for Danmarksdemokraterne (Æ), Århusvej 55, 8382 Hinnerup

Danmark har en lang tradition for at uddanne dygtige og stolte faglærte. Vi har rigtig mange små og mellemstore virksomheder, som er helt afhængige af at kunne ansætte de rette medarbejdere. 
Ja, det er vigtigt at få de unge i gang med en erhvervsuddannelse, men det er mindst lige så vigtigt at fastholde dem i uddannelsen, da mange dropper ud.  

For ca. 20 år siden tog mere end 30 pct. af de unge en erhvervsuddannelse, i 2018 var det kun 19 pct, og siden er der sat mange initiativer i gang. Men i 2022, ligger den kun på ca.20 pct. Målet er 30 pct. i 2025.  

Ser vi eksempelvis på, Den Jyske Håndværkerskole i Hadsten, så har den, den store fordel, at der også er en kostskoledel, hvilket kan gøre det nemmere at fastholde de unge, fordi de sociale fællesskaber forpligter. Fordi man kender hinanden bedre og tager sig mere af hinanden. Det er vigtigt, at de unge er bedre forberedt på, hvad det vil sige at tage en uddannelse. 
 
Det er helt afgørende, at der er en høj grad af sikkerhed for at få en praktikplads. Vi skal sætte skolerne fri til at afbureaukratisere og give uddannelsesinstitutionerne større frihed til at løse deres kerneopgave, nemlig at motivere og uddanne de unge til at blive dygtige håndværkere. 

Der skal øget fokus på indholdet i 10. kl., så de aktivt kan være medvirkende til at øge søgningen til erhvervsuddannelserne. En løsning kunne være at have 10. kl. tilbud i forbindelse med uddannelsesstederne, hvilket vi faktisk har forsøgt at få op at stå i Favrskov. Søgningen var ikke stor nok, så der skal gøres meget mere.

I 2030 kommer vi til at mangle omkring 99.000 faglærte, samtidig med at vi vil have et overskud af ufaglært arbejdskraft på omkring 59.000. Nogle af de ufaglærte, skal vi have i gang med en erhvervsuddannelse.

|

Fremtiden er lige foran os

Af Thomas Storm, Ravskærvej 65, Søften
Byrådsmedlem (V) i Favrskov Kommune, Næstformand i Plan- og Landdistriktsudvalget

Favrskov Byråd har igangsat en række nye plan- og boligudviklingsprojekter til gavn for hele kommunens borgere og lokalsamfund.
For at vi, som tilflytterkommune, skal kunne tiltrække mange nye borgere, skal udvalget af byggegrunde, og nye boliger være fordelt i alle områder af kommunen. 
 
Fremtiden er lige foran os, og i Venstre arbejder vi for en forsat vækst og udvikling af hele kommunen. Vi arbejder for en hurtigere udvikling af vores boligmasse, der tilgodeser den stigende efterspørgsel, der er for et bredere boligmarked. 
 
I Favrskov Kommune er der et stort behov for et boligmarked, der kan tilgodese parcelhuskøberne, som ønsker nye byggegrunde, eller alternativt etablerede parcelhuse, – eller dem der gerne vil bo i enten rækkehus eller lejligheder, – og dem der kommer i en alder, hvor senior bofællesskaber er det største ønske.
 
Netop bolig muligheder til kommunens seniorer er af væsentlig betydning de kommende år. Demografien viser en fremtid, hvor vi gennemsnitligt lever længere. Dermed får vi flere ældre, som giver et stigende behov for en boligmasse, der er tilpasset aldersgruppen og deres ønske om at kunne flytte fra et stort hus, hvor de har boet i mange år, og ind i nye og mindre boliger i nærområdet, hvor de har haft deres gang, aktiviteter og deres nære vennekreds gennem årtier. 
Nye tilflyttere, som eksempelvis unge børnefamilier, kan efterfølgende flytte ind i disse boliger.
Det er allerede i dag, vi skal forberede os på fremtiden!

|

Krisen gør ondt…

…men gør den ondt nok?


Al ting bliver dyrere og dyrere.
Både for de private husholdninger, for virksomheder og for de offentlige kasser.

Inflationen har ramt os med en ”mukkert” i overstørrelse, og vi oplever alle sammen prisstigninger, som ikke er set siden engang i 80’erne. Alle under 40 år har enten ikke oplevet noget tilsvarende, eller også var de for små til at forstå prisstigningerne dengang.

Absurd stigende forbrugspriser på el, gas, dagligvarer og sågar huslejen rammer selvfølgelig mindst bemidlede hårdest.
Detilhandelen kæmper også for deres økonomiske overlevelse. En ond spiral af mindsket forbrug og stigende energipriser er en giftig cocktail.

Senest har kommunerne meldt om deres trængsler for at få enderne i budgettet til at hænge sammen. Og ”spøgelsesscenariet” er naturligvis det sædvanlige:
”Send flere penge, hvis vi ikke skal skære ned på kernevelfærden for de svageste”.

Regering og folketing kan bare ikke uden videre ”sende flere penge”…
Hvorfor?
Ja, ikke fordi man ikke kan finde nogle milliarder i statskassen, men fordi staten i givet fald bare vil gøre situationen værre og øge den i forvejen løbske inflation.

Men hvad så?
Der er ikke så mange ”håndtag”, som private borgere eller detailhandlere kan skrue på. Man kan spare på indkøb og sænke forbruget af energi i et vist omfang. Men man skal jo spise og have det nogenlunde varmt…
Produktions- og serviceerhvervene SKAL bruge energi for at kunne producere. Og de skriger samtidigt på arbejdskraft…

”Work smarter – not harder”
Nu nærmer vi os spørgsmålet, om krisen gør ondt nok…?

Her på PingvinNyt.dk skrev vi i sidste uge, at Favrskov Kommune kunne drives ikke færre end 203 millioner kroner billigere. Hvert år!
Hvordan?
Blot ved at arbejde lige så ”smart”, som de gør i den mest omkostningseffektive kommune i Danmark, nemlig Vejle.
Tænketanken Cepos har udarbejdet en analyse over det, som de kalder ”kommunepotentialet” – altså det potentiale hver enkelt kommune i Danmark har, hvis de ville arbejde lige så effektivt, som de gør i Vejle Kommune.

Hvor mange reaktioner var der på artiklen i sidste uge?
INGEN! ABSOLUT INGEN!
Så lad mig gentage spørgsmålet: Gør krisen ondt nok?

Op til kommunalvalget i november 2021 bragte PingvinNyt.dk samme undersøgelse fra Ceops. Dengang var kommunepotentialet for Favrskovs vedkommende ”kun” 170 millioner kroner.
Det fik bl.a. de konservatives Charlotte Green til at bringe et længere indlæg her på Pingvinnyt.dk, hvor hun redegjorde for, hvorfor man ikke kan sammenligne kommuner med hinanden. Bl.a. det faktum, at i Favrskov har vi ” 4 af alt”: 4 rådhuse, 4 biblioteker, 4 kulturhuse og 4 genbrugspladser og 13 folkeskoler. Og det koster alt sammen…

Kigger man på Vejle Kommune, så viser det sig, at her har man: Ikke færre end 42 folkeskoler, 4 genbrugspladser og 5 kulturhuse og 5 biblioteker. Og det koster også alt sammen… Men man ”nøjes” med et rådhus…
Vejle er indbyggermæssigt lidt mere end dobbelt så stor som Favrskov og arealmæssigt knap dobbelt så stor.
Til gengæld beskæftiger Vejle Kommune ikke dobbelt så mange i administrationen…


En gennemsnitlig familie ville kunne spare 11.600 kroner i skat. Hvert år.

Hvis Favrskov Kommune gjorde som i Vejle Kommune ville en gennemsnitlig LO-familie med 2 børn kunne spare 11.600 i kommuneskat. Hvert år. Hvis man altså valgte at prioritere på den måde.
Man kunne jo også anvende nogle af midlerne til at forbedre kommunens kernevelfærd over for dem, der trænger mest…

Vi er midt i en ”vanskelig” budgettid, hvor vores kommunalpolitikere har ”vendt hver en øre”. Siger de…

Men et borgerligt flertal og en konservativ borgmester er tilsyneladende ”tonedøv” eller måske ligefrem ”døv”, når hans partiformand, Søren Pape, her i den gryende valgkamp slår til lyd for, at ALLE kommuner i Danmark burde bestræbe sig på at gøre som ”top10” blandt de mest effektivt drevne kommuner.
Senest har Danmarks Nationalbank med baggrund i en meget dyster prognose for Danmarks økonomi anbefalet, at det offentlige forbrug sænkes betragteligt, og her spiller kommunernes andel en yderst central rolle. Opfordringen fra nationalbanken er blevet mødt af en ”mur” af tavshed…

Men hvis ikke vores kommunalpolitikere synes, at Favrskovs familier har fortjent at slippe billigere i skat, fordi man IKKE VIL kigge andre steder hen end i sin egen byrådssal og sin egen kommunale forvaltning, og hvis ikke borgere og erhvervsliv ikke orker at stille krav til selvsamme politikere om at plukke disse lavthængende frugter, som kunne lette det økonomiske pres fra den enkelte familie og øge efterspørgslen hos de erhvervsdrivende, så MÅ det være fordi krisen ikke gør ondt nok. Endnu…

Hensigten med klummen ”SYNSPUNKT” er at skabe debat og eftertanke,
og indholdet er alene udtryk for redaktørens egne holdninger.
Her sættes der fokus på både store og små finurligheder, nyheder og tildragelser,
og hvor navnlig politik og politikere fylder meget. Både lokalt, regionalt og nationalt.
– Og som oftest både respektløst og unuanceret…

UD I NATUREN (93)

Efterårsmotiverne er så småt begyndt at titte frem?så i dag får du serveret en septembercocktail med bl.a. blå septemberhimmel, svampe og rigelige mængder af æbler og mirabeller.

Efterårsmotiverne er så småt begyndt at titte frem?så i dag får du serveret en septembercocktail med bl.a. blå septemberhimmel, svampe og rigelige mængder af æbler og mirabeller.

Svampejagten med kameraet er gået ind.?

 

Septembers himmel er så blå?

 

Fårene ved Granslev nyder den friske septemberluft i fulde drag?

 

Dejligt, at der fortsat er enkelte planter, som er i blomst?

 

Pynteskyer over søen?

 

 

I år er der virkelig overflod af både mirabeller og æbler.?

 

En dag med lidt uvejrs-væsner over den nysåede rapsmark⛈

 

 

Septembermotiver fra skoven.

 

Og i denne have spottede jeg lige “farmors kolonihavehus” – ret hyggeligt?

 

 

Efterårskunst fra naturens hånd.

 

Her er vi på vej til endnu en dag med skønt septembervejr?

 

Det kan godt være svært, at få øje på svampene, men denne lyste virkelig op i den brune skovbund.

 

Naturlig septemberhilsner – Pingvinnyt – Tove Skipper.

|

Hundelorte på boldbanen gør livet surt for fodboldspillerne i HSK

Fodboldspillere i HSK laver glidende tacklinger. Men desværre er det ikke altid med vilje, at de glider rundt på banen…

Fodboldspillere i HSK laver glidende tacklinger. Men desværre er det ikke altid med vilje, at de glider rundt på banen...

”Det er nemlig ikke alle hundeejere, som lufter deres firbenede venner på vores fodboldbaner, der får samlet hundelortene op. Det oplever vi hyppigere og hyppigere”, siger René Schneider, der er træner i HSK. Og byrådsmedlem for de konservative i Favrskov Byråd.

”For at sige det ligeud, så er det ulækkert for spillerne og noget svineri at de hundeluftere, der ”tømmer” deres hunde på HSK’s arealer ikke gider at samle hundenes efterladenskaber op. Mon de selv synes det ville være ”fedt”, hvis deres barn kom hjem med hundelort på fodboldtøjet, fordi en tankeløs hundelufter ”glemte” at fjerne ”kagen” og smide den i en af vores mange skraldespande”, fortsætter René Schneider.

”Vi i HSK har intet imod hunde. Tværtimod. Hunde under behørigt opsyn og med to-benede ejere med hundeposer i lommen er hjerteligt velkommen, når der ikke spilles kampe eller trænes. Men de er aldeles uvelkommen, hvis de er ifølge med ligeglade og ansvarsløse ejere. Det er jo ikke hundene, der er noget i vejen med…”, slutter René Schneider.

|

Har du bestilt tid?

Ja – det havde jeg. Troede jeg. Men ”systemet” lever sit eget liv…

Ja – det havde jeg. Troede jeg. Men ”systemet” lever sit eget liv...

For et stykke tid siden var jeg ikke ”på toppen”. Utilpashed, træthed og let feber.
”Covid-19”, tænkte jeg.
Ind på Coronaprøver.dk, frem med Nem-ID og bestille tid på nærmeste testcenter, der nu ligger i Randers. Masser af ledig tid, så jeg klikkede på kl. 10.30.

Godt nok kom der ikke en bekræftelse på sms, men det tænkte jeg ikke nærmere over.

Jeg kørte til testcentret i Randers og var der til tiden. Man må nemlig ikke komme for tidligt, så bliver man sendt om bag i køen, som der står på de mange skilte i området.
Køen var nu til at overse, idet jeg var den eneste på hele det gigantiske parkeringsområde. Jeg kom faktisk i tvivl om, om der overhovedet var åbent i de store telte.

Men det var der.
Efter at have snoet mig gennem de mange sluser, ligesom i en overfyldt lufthavn, kom jeg frem til et ”hul i væggen”, hvor der også var en scanner til mit sygesikringskort.
Jeg var stadigvæk den absolut eneste ”kunde i butikken”, men inde i buret bag ved plexiglasafskærmningerne stod der 3 medarbejdere klar til at teste.

Efter at have scannet mit sygesikringskort, lød det inde fra buret: ”Har du en tid?”
”Jo – det havde jeg da. Det er nu klokken 10.30”.
”Jeg kan ikke se, at du har booket en tid”, lød det inde fra buret.
”Jamen jeg har altså været inde på Coronaprøver.dk og bestilt tiden lige nu”.
”Det fremgår ikke her på skærmen”, kom det fra buret.
”Nå, men det ser jo ikke ud til, at I er overbelastet med kunder i butikken, så kan I ikke bare teste mig for covid-19?
”Det har ikke noget at gøre med om vi har tid, det er ”systemet”, der bestemmer, om vi må teste. Og uden tidsbestilling tester vi ikke”.
”Jamen jeg er kørt fra Hadsten til Randers for at blive testet, og jeg kører altså ikke hjem igen for at bestille en ny tid”.

Så var der lidt intern kommunikation inde i buret, hvorefter jeg fik et telefonnummer på en helpdesk i regionen, hvor jeg kunne forsøge at få hjælp til ”systemet”.
Det skal retfærdigvis siges, at det var effektivt.
Den medarbejder, jeg fik i røret, kunne godt se, at jeg havde bestilt tid til kl. 10.30, men at ”noget var gået galt i systemet”, som hun sagde.
”Jeg smider lige en ny tid op til dig”, ha’ en god dag”.

Jeg takkede, og stod mat og feberhed og gloede lidt.

”Lidt senere stak den systemfikserede medarbejder hovedet ud af buret og spurgte, om jeg havde fået en tid?
”Jo – det tror jeg”, svarede jeg.
”Jamen så skal du scanne dit sygesikringskort igen”, var svaret.

Og sandelig! ”Systemmet” var oppe. Og jeg fik en kæp i halsen og kunne forlade det mennesketomme testcenter.

Og hele ”maskeraden” viste sig at være unødvendig. Jeg havde ikke covid-19…

Hensigten med klummen ”SYNSPUNKT” er at skabe debat og eftertanke,
og indholdet er alene udtryk for redaktørens egne holdninger.
Her sættes der fokus på både store og små finurligheder, nyheder og tildragelser,
og hvor navnlig politik og politikere fylder meget. Både lokalt, regionalt og nationalt.
– Og som oftest både respektløst og unuanceret…

|

Vanvidskørsel: Ung bilist målt til 194 km/t i byzone

En 19-årig mand måtte lørdag aften af med sit kørekort og den bil, han kørte i, da han blev målt til at køre 194 km/t i den lille by Bøstrup, tæt på Houlbjerg, hvor man højst må køre 50 km/t

Klokken 19.25 stod en betjent fra Østjyllands Politis færdselssektion ved vejen med en laser, da den 19-årige kom kørende forbi med meget høj hastighed. 

Efter målingen kørte betjenten efter den 19-årige, der allerede var ude af syne. Betjentene opdagede dog den 19-årige, der kørte rundt i Houlbjerg, og her blev han anholdt og sigtet for den voldsomme hastighedsoverskridelse. 

En overskridelse på mere end 100 procent af den tilladte hastighed betegnes som vanvidskørsel, og derfor beslaglagde politiet bilen med henblik på konfiskation. Ejeren af bilen viste sig i øvrigt at være den 19-åriges mor. 

Ud over en ubetinget frakendelse af kørekortet står den 19-årige som udgangspunkt til ubetinget fængsel, hvis han bliver dømt i sagen.