1. jul. 2022 |

Mageløs arrogance fra landets statsminister!

”Der er ikke noget at komme efter” – ifølge statsminister Mette Frederiksen


Man måtte tage sig til hovedet, da statsminister Mette Frederiksen og udvalgte ministre holdt pressemøde fredag formiddag.

På trods af en sønderlemmende kritik fra Minkkommissionen af regeringens og specielt Mette Frederiksens måde at bryde landets grundlov på, da man besluttede at aflive alle mink – og dermed et helt erhverv – og samtidig sende en to-cifret milliardregning videre til landets sagesløse skatteborgere, så konkluderede en arrogant og magtfuldkommen statsminister frejdigt, at hun ikke kunne bebrejdes noget som helst.

Minkkommissionen rettede også en sønderlemmende kritik mod de 10 øverste embedsfolk i staten, herunder Mette Frederiksens departementschef, Barbara Berthelsen, og rigets allerøverste rigspolitichef, Thorkild Foged. Faktisk fik vores ypperste embedsfolk så hård en medfart i kommissionens rapport, at man ligefrem skrev, at de står til et retsligt efterspil for deres inkompetence!

Alligevel stod vores selvrådige, arrogante og magtfuldkomne statsminister på pressemødet og udtalte fuld tillid til embedsapparatet, herunder de 10 øverste, der ifølge kommissionen burde tiltales for grov pligtforsømmelse.

Nyttige idioter!

Både Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti benyttede den sønderlemmende kommissionsrapport som anledning til at udnævne sig selv til idioter. Oven i købet nyttige idioter for regeringen. Det samme kommer med en vis sandsynlighed til at ske for de radikales vedkommende.
Retsstatens principper fejer de nyttige idioter ned af brættet af politiske partihensyn.

Det er både uværdigt og skadeligt for demokratiet.

Måtte vælgerne huske det, når vi snart skal til Folketingsvalg!

”SYNSPUNKT” skrives og redigeres af Eigil Jacobsen,
og som oftest både respektløst og unuanceret sætter fokus
på både store og små finurligheder, nyheder og tildragelser,
og hvor navnlig politik og politikere fylder meget.
Både lokalt, regionalt og nationalt.

Hensigten med klummen er at skabe debat og eftertanke,
og indholdet er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

30. jun. 2022 |

Samsø Tekniske Museum holder flyttedag

Samsø tekniske Museum flytter nu fra sine hidtidige lokaler i det tidligere Austin Museum og indleder et tættere samarbejde med et feriecenter og en campingplads på øen

Samsø tekniske Museum flytter nu fra sine hidtidige lokaler i det tidligere Austin Museum og indleder et tættere samarbejde med et feriecenter og en campingplads på øen

Billedtekst: Grundet en voldsom huslejestigning måtte Samsø Tekniske Museum i Langemark flytte. Nu er museet placeret på sydøen ved Koldby, hvor der er gode overnatningsmuligheder både på Camping og Feriecenter Stensbjerggård og Campen Camping, hvor rammerne er helt perfekte til træf

Af Jørgen Kjær
Mange begræd, at ejeren af en af øens turistattraktioner, det velrenommerede Austin Museum i Langemark desværre på grund af modspil fra SKAT måtte lukke museet og sælge den unikke samling af et enkelt bilmærkes mange modeller på auktion. Heldigvis kunne nu afdøde Hans H. Sørensen og Finn Campen se værdien af samlingen og dens potentiale både for øens beboere og turister, og de købte i fællesskab samlingen på auktionen. De har begge relationer til Samsø, og med købet af den unikke samling håbede de at kunne bevare den som en af øens turistattraktioner, derfor blev samlingen udvidet med andre gamle tekniske effekter lige fra gamle radioer til veterantraktorer og dermed grundlagdes ikke mindre end Samsø Tekniske Museum.
Det hele blev samlet i en selvejende Institution under navnet Samsø Tekniske Museum med Allan Laxby som formand. Han er ikke uden erfaring inden for området, da han i en årrække har været formand for flere veteranklubber og selv har flere klassiske køretøjer. Museet drives af en række frivillige entusiaster og har været velbesøgt, men har naturligvis under coronakrisen været påvirket ligesom andre museer. Oveni dette kom så en voldsom huslejestigning, der medførte at museet måtte finde andre lokaler. Det er nu lykkedes, og museet er klar til 2022 sæsonen i samarbejde med et feriecenter og en nærliggende campingplads.

Voldsom huslejestigning
-Efter vi i 4 år havde knoklet med at få et museum stablet på benene, først en etablering, så kom corona, og så kom beskeden efter 4 år, at hvis kontrakten skulle fornyes, skulle lejen stige med 360 %, hvilket vi overhovedet ikke kunne honorere, da besøgstalende slet ikke var højt nok til det, fortæller Allan Laxby og fortsætter:
-Da jeg meldte det ud til alle vores frivillige, var beskeden klar, vi kæmper for en løsning og må finde andre lokaler. Så vi gik i gang med at lede, og der var flere, der meldte sig som muligheder. Alle syntes, at det ville være synd, hvis museet skulle lukkes
-Da vi kom i forhandlinger med Camping og Feriecenter på Stensbjerggård på den sydlige del af Samsø, kunne vi se, at her var der en mulighed for at 2 + 2 kunne blive 5. De nye lokaler er i den tidligere højskole, der drives af Stensbjerggård. Den har også fungeret som flygtningecenter, hvilket nogle malerier på væggene vidner om.
-De nye lokaler er desværre mindre end de gamle, og arvingerne efter Hans Sørensens Austin samling, ønskede ikke at sælge dele af samlingen, og derved ødelægge samlingen, hvilket jeg også synes er fornuftigt, så vi stod med en udfordring, men med et opkald til Hjallerup Mekaniske Museum lykkedes det os at finde plads. Det er dejligt, at vi små museer kan hjælpe hinanden, forklarer Allan Laxby.
-Stensbjerggård får også besøg fra forskellige skoler, så det vil jo være en god lejlighed til at give de unge et indblik i teknikkens verden, mener Allan Laxby.

Astrid Kjeldmark, der driver feriecentret, hvortil museet nu flytter, ser også frem til samarbejdet og måske en fælles markedsføring:
-Vi glæder os både til at huse museet og forhåbentlig få besøg af de mange bil- og motorcykelklubber, der forhåbentlig vil afholde træf hos os.


Billedtekst: De frivillige har knoklet for at indrette de nye lokaler og gøre klar til sæson 2022
Alle har knoklet for at nå det til sæson 2022
Samsø Tekniske Museums frivillige gik herefter i gang med at nedmontere den gamle samling i Langemark og flytte resten til de nye lokaler, der skulle indrettes til museet.
-Alle de frivillige har virkelig knoklet for få det hele flyttet, og selv om det for alle er svært et afse tid, så har det været nogle hyggelige timer, vi har haft sammen med flytning og indretning. Men hvor har Corona pandemien dog været en udfordring for os alle i hele flytteperioden, da det har været vigtigt, at vi skulle passe på hinanden, og måske aflyse vores aftaler, og finde nye datoer, fortæller Allan Laxby og understreger vigtigheden af den store indsats, de frivillige har ydet sammen med det gode samarbejde med feriecentret.
-Vi kan se, at mange af vores besøgende tidligere har været forskellige klubber for knallerter, motorcykler, biler, ja alt hvad der lyder lidt af teknik, og som har besøgt Samsø har været omkring vores museum, og forholdene bliver mindst lige så gode ved vores nye placering, hvor vi nu også har en stor parkeringsplads med tilhørende græsplæne, så klubber ved besøg kan vise deres køretøjer frem til øens beboere og andre turister, lyder det fra Allan Laxby, der håber, at mange klubber og enkeltpersoner vil besøge museet. Måske ligefrem ved at lade museet og feriecentret og den nærliggende Campen Camping være rammen om besøget på Samsø.
-Det et nemlig de helt perfekte rammer, understreger formanden og inviterer til et samarbejde om et besøg på Samsø.
-Samsø Veteranklub, som også er en del af netværket omkring museet, har ved flere lejligheder hjulpet med at lave køreture rundt på øen. Øen er meget velegnet til køreture, da alt foregår langsomt og i et tempo, hvor man har tid til at se den smukke varierede natur.
Der er også andre tekniske samlinger, der ejes af private, blandt andet en spændende Morgan samling
Samsø Veteranklub inviterer andre entusiaster til øen

Samsø Veteranklub med omkring 40 medlemmer organiserer klassikerentusiasterne på øen, og da der er personsammenfald mellem Samsø Tekniske Museum og klubben, er der helt naturligt indledt et samarbejde.
-Et mål for klubben vil være at få andre veteranentusiaster og -klubber til Samsø, og meget gerne med deres køretøjer for at nyde den samske natur og dele viden sammen med dem. Vi har jo et stort lokalkendskab til øen og vil gerne vise den frem for ligesindede. Der er mange klubber og enkeltpersoner, der har Samsø som feriemål med deres klassiske køretøjer. Vi har mødt både knallertklubber, veteranbilklubber og enkelte entusiaster, der har nydt sommeren på Samsø i eller på et klassisk køretøj, fortæller klubbens formand Birger Foged, der også er næstformand i bestyrelsen for museet..
-Samsø er jo perfekt til lige netop den slags ferie, understreger Birger Foged og nævner korte afstande, masser af små snoede veje, smuk natur og hyggelige byer som perfekte rammer om en ferie med de klassiske køretøjer.
-Vi vil gerne vise vores ø og vil derfor gerne hjælpe med planlægningen af ruter og lignende, tilbyder Samsø Veteranklub, der gerne vil mødes med andre klubber og veteranentusiaster, og det skulle heller ikke undre, hvis et medlem af klubben beredvilligt hjælper en nødstedt klassikerentusiast, pointerer Birger Foged og henviser til det tætte samarbejde med feriecentret og museet, hvor klubben i øvrigt har et klublokale som den perfekte ramme om et træf eller måske blot et familiebesøg.

Der er mange andre muligheder for at arrangere træf og besøg med overnatninger i området idet Campen Camping, der indhaves af klassikerentusiasten Finn Campen, også har udvidet mulighederne for at afholde træf på Samsø.
-Vi kan tilbyde overnatning til op mod 100 mennesker i hytter og campingvogne samt plads til spisning til 140 personer på vores idyllisk liggende campingplads i kort afstand fra museet, fortæller Finn Campen.
Formanden for museet ser derfor med store forventninger frem til den kommende sæson 2022.
-Vi knokler for at komme på plads, og der er allerede henvendelser fra klubber om at komme på besøg, slutter Allan Laxby, der ser frem til samarbejdet med feriecentret, campingpladsen og Samsøs øvrige turistudbydere.

|

UD I NATUREN (81)

Juni, den første sommermåned, takker nu af ?Rent vejrmæssigt har det været på det jævne med både regn og sol og mon ikke vi fortsat har mange skønne sommerdage i vente.

Juni, den første sommermåned, takker nu af ?Rent vejrmæssigt har det været på det jævne med både regn og sol og mon ikke vi fortsat har mange skønne sommerdage i vente.

Her var vi på vej til en sommerdag med optimalt vejr, 23 g. og en blanding af sol og skyer  ???

 

Afgrøderne har virkelig skudt i vejret den seneste måned.

 

Hylden står med et væld af blomster – så er du til hyldeblomstdrik er det lige nu, du skal have sat den i produktion.

 

Søen i Svejstrup

 

Vejret har været optimalt for mange buske – her er det en klematis, som har nået nye højder med overdådig blomstring❤️

 

Denne busk har det knap så godt – spindemøl-larver har overtaget styringen. Både fascinerende og ulækkert. Larverne lever selskabeligt sammen omgivet af spind, som beskytter dem mod fugle og andre fjender.

 

 

Motiver fra Bidstrup skov???

 

Haveglæder???

 

Ved ikke om kornblomsten bringer glæde for bonden, men det er da et kønt syn, når hvedemarken får et blåt skær.

 

Og hvem synes ikke godt om, når valmuerne danser i vinden på den efterhånden gule bygmark❤️

 

Varme sommerhilsner – Pingvinnyt – Tove Skipper

 

 

|

EN DYRLÆGE KOM TIL BYEN

Nogle af Pingvinnyts læsere husker sikkert dyrlæge K. E. Pedersen.
Dyrlægen lærte byen at kende gennem barbersalonen i Østergade7…

Nogle af Pingvinnyts læsere husker sikkert dyrlæge K. E. Pedersen. Dyrlægen lærte byen at kende gennem barbersalonen i Østergade7...

EN DYRLÆGE KOM TIL BYEN

Tekst og billeder: Kurt Villy Svendsen

 

Den 4. maj 1905 kom en dreng til verden på en landbrugsejendom i Sønderbæk mellem Randers og Viborg. Han blev døbt Kristen Espersen Pedersen og var søn af gårdejer Martin Pedersen og hustru Madsine Rasmine.

Faderen døde imidlertid af tuberkulose som 28 årig, hvor sønnen var fire år gammel, og derefter solgte den lille Kristens mor ejendommen og flyttede til Randers.

K. E. Pedersen blev døbt i Sønderbæk Kirke 12. juni 1905

Kristen kom senere på Randers Realskole, hvor han fik sin præliminæreksamen under skolebestyrer Christensen-Dalsgaard.

Efter veloverstået eksamen søgte den unge mand arbejde hos ”Store Nordiske” og ØK, men uden held. Da gik han resolut ind til skolebestyreren og spurgte, hvad han egentlig skulle bruge den eksamen til, som alle priste i så høje toner.

-Du skal være dyrlæge, svarede Christensen-Dalsgaard straks, og sådan blev det.

Randers Realskole, hvor Kristen Pedersen hentede sin visdom

Uden at kende noget som helst til hverken dyrlægestudiet eller dyrlægegerningen, gennemførte Kristen Pedersen de 6 år på Veterinærskolen, hvorefter han blev assistent.

Som han selv sagde: -Jeg sneg mig da igennem!

I foråret 1930 kom den unge mand til Hadsten, hvor han fik arbejde hos den navnkundige Dyrlæge Jensen og hurtigt selv blev et kendt ansigt i byen.

Mange i Hadsten husker sikkert stadig Dyrlæge K. E. Pedersen, eller ”K. E.”, som blev hans kaldenavn i lokalsamfundet, og han fortalte om 1930´erne, at det var fantastisk, så god tid folk havde den gang.

Når den unge dyrlæge gik med sin chef om morgenen, skulle denne altid først til barber i Østergade. I starten var det hos Sofus Nielsen og senere Arne Sørensen.

Selv om Dyrlæge Jensen kun skulle barberes, måtte man regne med, at en time til halvanden kunne der let gå.

Her mødte dyrlægen nemlig hver formiddag Dr. Møller, apoteker Rosen, manufakturhandler H. A. Hansen og isenkræmmer Staack, hvorpå mændene drøftede verdenssituationen og livet i det hele taget og fik en kop kaffe, mens man samtidig studerede Jyllands Posten og skældte ud på datidens politikere.

-Har d´herrer set, at Stauning går til valg under mottoet ”Stauning eller kaos”, spurgte Sofus Nielsen en dag.

-Ja, replicerede dyrlæge Pedersen: -Så stemmer folk da på Stauning, for Kaos er der ingen, der kender…

Dagens meget specielle postkort viser Sofus Nielsen ved sin salon på Østergade 7, hvor dyrlægerne mødtes med byens førende mænd.

Desuden et opslag om netop Statsminister Stauning, der besøgte Hadsten få år efter, at K. E. Pedersen var kommet til byen…

 

 

27. jun. 2022 |

”Aftale på beskæftigelsesområdet må ses som et tillidsbrud til jobcentrene”

Ikke overraskende er Kommunernes Landsforening negativt indstillet til den nye politiske aftale omkring jobcentrenes fremtidige rolle

”Når man vælger at fjerne opgaven for de forsikrede ledige de første 3 måneder fra jobcentrene og samtidig kører en grønthøster ud over området – endda i en tid, hvor virksomhederne skriger på arbejdskraft – så kan vi ikke se det som andet end et tillidsbrud til jobcentrenes kolossale arbejde.”
Sådan lyder kommentaren fra Peter Rahbæk Juel, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg, til den aftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen, som regeringen, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Bent Bøgsted på vegne af arbejdsfællesskabet af løsgængere, netop har indgået.
”A-kasserne spiller en vigtig rolle i beskæftigelsessystemet, og det skal de efter vores mening blive ved med. Men med denne aftale ødelægger man nu det store arbejde, som medarbejderne i jobcentrene i mange år har gjort for at sikre en indsats for de ledige – både for dem, der er tæt på arbejdsmarkedet, og dem der har brug for en ekstra indsats. Og samtidig gør man det besværligt for virksomhederne, som nu skal henvende sig 22 forskellige steder. Det er en underlig prioritering i en tid, hvor virksomhederne kalder på arbejdskraft,” fortsætter KL-udvalgsformanden.
Med aftalen flyttes indsatsen for de forsikrede ledige til a-kasserne de første 3 måneder af indsatsen. Samtidig skal der spares 235 mio. kr. på jobcentrene.
”Fra KL’s side er vi kommet med konkrete forslag til, hvordan man kunne finde de 1,1 mia. kr., som man åbenbart finder det nødvendigt at spare på jobcenterindsatsen. Det krævede reel nytænkning at gennemføre, men desværre har et flertal i Folketinget ikke haft fantasi til andet end en grønthøstermetode. Jeg kan kun se, at det kommer til at gå ud over kvaliteten i den indsats, som borgere og virksomheder får. Det er rigtig ærgerligt,” siger Peter Rahbæk Juel.

|

KUNSTEN AT GJØRE PENGE – 7. del – 27. juni

PingvinNyt.dk hjælper dig til øget velstand i disse urolige økonomiske tider med
P.T. BARNUMs nyttige bog, der giver ”GODE RAAD OG VINK TIL AT SKABE SIG EN FORMUE”

PingvinNyt.dk hjælper dig til øget velstand i disse urolige økonomiske tider med P.T. BARNUMs nyttige bog, der giver ”GODE RAAD OG VINK TIL AT SKABE SIG EN FORMUE”

Dagens kapitel omhandler ENERGI, UDHOLDENHED, FLID

Er man kommen paa den rette Vej, saa behøves Udholdenhed.

Den medfødte Ladhed og den for mange Mennesker egne Mangel paa Selvtillid og Vedholdenhedsevne er her ikke paa deres Plads.
Man vænne sig af med al denne Seen-Graa-i-Graat, hvortil man før uden Grund har hengivet sig, man give al unødig Ængstelse Løbepas og lamme ikke derved eller ved Raadvildhed den i Kampen for Uafhængigheden saa nødvendige Energi!

Jo nærmere man er ved Maalet, desto taabeligere er det at tabe Troen paa sig selv og at lade den tilstræbte Løn slippe ud af Hænderne paa sig.

Tidt maa man – for at tale med Ordsproget – ”gribe Lykken i Flugten”; tøver man, da kan det let ske, at en ”Kjækkere hjemfører Bruden”…
Allerede den vise Salamon sagde: ”Hvo der gaar frem med langsom Haand, bliver fattig, men den Flittiges Haand gjør rig”.

Udholdenhed og Selvtillid ere tidt ensbetydende. Den, der altid nærer Frygt, altid synes, at Verden gaar ham imod, altid raadspørger Andre, altid lader sig paavirke, altid venter paa, at de stegte Duer skulle flyve ind i Munden paa ham, aldrig drister sig til at staa på sine egen Ben, kan ikke vente at gjøre Fremgang.

Mangen En begaar Selvmord, fordi hans Finanser staa slet, medens Andre, der have langt mere at kæmpe med, ikke fortvivle, men overvinde Vanskelighederne ved Udholdenhed og Energi.
Det kan Enhver, saafremt han har en god Tro.

Hvad man gjør, gjøre man med al Kraft.
Man hellige sig sit Kald med Alvor, Nidkjærhed og Ildfuldhed. Man lade ikke det Gjørlige ugjort og opsætte Intet, thi hvem veed, hvad der imidlertid kan ske?
Hvad der i det Hele Taget er værdt at udføre, bør udføres helt og fuldt. Halvhed duer ikke.

”Lykken følger den Kjække” – derimod aldrig den, der ikke yder sin Del af Arbejdet, men stoler paa sit ”Held” og venter, til der ”viser sig noget”.
For saadanne Folk, ”viser sig” sædvanligvis Fattighuset eller Fængslet, thi ”Lediggang er en Rod til alt Ondt” og Begyndelsen til megen Fattigdom.

Man kan godt være energisk og dog se sig godt om til alle Sider.
Til Huset Rothschilds Grundsætninger hører det tilsyneladende Paradox:
”Vær forsigtig og dristig”, hvori der ligger en god Del Visdom. Dise Ord ville sige, at man bør være forsigtig med at lægge Planer, men dristig i deres Udførelse.
Hvem der blot er forsigtig, kan ligesaa lidt gjøre Regning paa Fremgang som den blot Dristige. Begge dele maa gaa Haand i Haand.

Dristigheden kan f.Ex hjælpe os til, at vi paa en eneste Dag vinde Hundredetusinder paa Børsen, men da er det kun Tilfældet, der driver sit Spil.
Vi kunne lige saa let have tabt, og vi ville sandsynligvis virkelig imorgen tabe Vindingen fra idag, dersom vi ikke med Dristigheden forbinde Forsigtighed.

—
I næste uge fortsætte vi her på denne plads de visionære tanker om emnet ”Kunsten at Gjøre Penge”, som P.T. Barnum skrev tilbage i 1884.
Følg med og lær at blive rig!

|

”Der er ingen grund til at være næsvis…”

Har Netto i Hadsten ansat personale fra serviceteatret Café Kølbert?
Eller medvirkede vi mon en optagelse til ”Skjult kamera”?

Af Eigil Jacobsen – Pressefoto: Netto

Det var en nærmest surrealistisk indkøbsoplevelse, vi havde i den nye Netto-butik i Hadsten.
Og det med det ”næsvise” kommer jeg tilbage til.

Netop hjemvendt fra 14 dages ferie i Catalonien, var min hustru og jeg spændte på at se og opleve den nyopførte Netto-butik i Hadsten mandag formiddag omkring kl. 09.30.

Det blev en særpræget oplevelse. Så særpræget, at det så var både første og sidste gang, vi kommer der….

Men lad mig begynde fra begyndelsen.
Da vi kom ind i butikken, var det første, min hustru gjorde mig opmærksom på, den lange kø, der var ved den betjente kasse. ”Den betjente kasse” i ental skal tages bogstaveligt.
Mindst 8 kunder stod i kø…

Vi fortsatte ind i butikken, hvor vi først kommer ind til frugt og grønt. Her blev vi mødt med hel- og halvtomme hylder, hvor der ganske vist var en ung medarbejder i gang med at fylde nye varer på. Og der, hvor der var varer, var flere ganske enkelt blevet for gamle. Specielt lagde vi mærke til nærmest gullige agurker…

Flere andre steder i butikken var hylderne ligeledes hel- og halvtomme, men vi fandt dog de fleste af de varer, vi havde stående på vores indkøbsliste, hvorefter vi satte kursen mod de to ”betjenings”kasser.
Men ak… – begge kasser var lukkede. Det bekendtgjorde skilte på begge kassebånd: ”Lukket” stod der…

Vi stod lidt og kiggede efter, om en enkelt af de unge medarbejdere i butikken mon ville bevæge sig hed til en af kasserne, men forgæves.
”Den, der kigger op først, har tabt”, synes mantraet i butikken at være.

Så fik vi øje på nogle selvbetjeningskasser, hvor man selv kan scanne sine varer og betale. Troede vi…
Det gik nogenlunde med at scanne de første 3-4 varer, hvorefter mekanikken gik i udu.
”Vent på en medarbejder”, stod der på det digitale display.
Det gjorde vi så. Men igen den velkendte leg ”den, der kigger op først, har tabt”.
Flere skævede hen til tosserne ved selvbetjeningskassen, men holdt sig langt væk.
Endelig kom en ung mand hen og sagde: ”Hvorfor kalder I ikke på en af os, vi er jo mange på arbejde her”.
”Men der står jo på displayet, at vi bare skal vente på en medarbejder, og så regner vi da med, at det sker”, svarede jeg.
”I øvrigt” virker det meget lidt kundevenligt, at I holder jeres ”betjente” kasser lukkede”, fortsatte jeg.

Og nu kommer vi til overskriften: ”Der ingen grund til at være næsvis”, sagde ungersvenden gud hjælpe mig lige op i ansigtet på os.

Jeg skal undlade at skrive, hvad min hustru svarede den kække Netto-ansatte, men det hjalp ikke på servicen…
Da vi fortsat havde visse udfordringer med selv-scanneren og til sidst med betalingen, oplyste ungersvenden lakonisk, at der havde været problemer med de nye selvbetjeningskasser, hvorefter han gik hen for at åbne en kasse for en anden kunde.
Vi stod stadig med ubetalte varer i selvbetjeningsafdelingen…

Og der blev de stående, fordi vi tog op til Rema 1000 for at købe ind.
Med forbilledlig service…

Svar fra distriktschef i Netto, Roy Hulegaard:
”Vi er naturligvis drønærgerlige over jeres oplevelse, for vi stiller høje krav til os selv om at levere en super service og have de bedste varer på hylderne. Og slår vi en skævert, så lover vi, at vi vil forsøge at gøre det endnu bedre.
Og som en sidebemærkning vil vi lige tilføje, at selvom vi forsøger at holde hylderne fyldt, så kan det ikke udelukkes, at der mandag morgen efter en travl weekend kan være enkelte tomme steder.”

|

Om hastighedsopgraderingen og sporfornyelsen Aarhus-Langå

Banedanmark hastighedsopgraderer strækningen mellem Aarhus og Langå og etablerer i den forbindelse tre nye vejbroer til erstatning af overkørslerne i Haarvadbro, Lerbjerg og Laurbjerg

Banedanmark hastighedsopgraderer strækningen mellem Aarhus og Langå og etablerer i den forbindelse tre nye vejbroer til erstatning af overkørslerne i Haarvadbro, Lerbjerg og Laurbjerg

Fotos: Tove Skipper

Hastighedsopgraderingen gør det muligt for togene at køre hurtigere. Udover broanlæggene skal de eksisterende spor og sporskifter fornyes, da de er nedslidte.
Formålet med fornyelsen er at forebygge fejl og mangler, der kan påvirke togtrafikken, og som på den måde kan gøre det lettere for togene at holde tidsplanen. Ombygningen betyder samtidig, at vedligeholdelsen bliver lettere og udgifterne til fremtidigt vedligehold bliver lavere.

Strækningen mellem Aarhus H og Langå Station er 45 km lang.


|

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Tema: Sommerferielæsning

Tema: Sommerferielæsning

Når man tager med børnene på biblioteket for at finde læsning til den lange sommerferie, kan de prøve kræfter med en skattejagt med børnebøger, der foregår i sommerferien. Tre af de sommerlige læseoplevelser omtales her. For øvrigt kan børnene ved samme lejlighed tage et udfordringsark med hjem og deltage i bibliotekernes traditionelle ”Sommerbogen”, hvor alle deltagerne får en boggave, når de har læst tre bøger og afleverer det udfyldte ark.

En besynderlig fisk

Børnebog Her har vi en højtlæsningsbog, der dufter af sol og sommer, klitroser og saltvand. Magnolia er den yngste i en lille flok af fætre og kusiner, der tilbringer et par ferieuger sammen med deres bedsteforældre i et sommerhus ved havet. En dag går børnene ned til stranden for at fiske. Da de ikke fanger andet end tang og sten går de andre hjem, men Magnolia overtager nettet og bliver. Hun ender med at fange en lidt mærkelig fisk, som hun tager med hjem til sommerhuset. Den bliver ikke til aftensmad, men fortæller sin underfundige historie der vidner om, at der er mere mellem himmel og jord. Lea Letens fine akvareller understøtter både den sommerlige og den tænksomme stemning i bogen, der er en oplevelse for både børn og voksne.

Magnolia af Skagerak. Af Bent Haller

 

Et skørt eventyr

Børnebog Mikkel og Lille bliver tvunget til at bo hos deres farbror, mens deres forældre er på tjenesterejse. Det tegner til at blive den værste ferie nogensinde, for farbror er en vaskeægte tørvetriller, der hader børn. Heldigvis møder børnene hurtigt nabodamen Alvilda, som sørger for at de får noget ordentligt at spise – og for at deres ferie bliver noget sjovere. Alvilda har en talende hane og en fortid som sørøverkaptajn. Den lille by forbereder sig til den årlige blomsterdekorations-konkurrence og er samtidig plaget af en tyv som ingen kan fange. Da børnene spilder en magisk eliksir på nogle 3D printede minisørøvere i kælderen bliver der for alvor ballade. Det er en morsom og herligt skør historie, hvor der sker en masse hele tiden.  

Alvilda Arvidsen og minisørøverne. Af Noora Kuunas

 

En feriegyser

Børnebog Hvad ville du sige til at havne i et sommerhus, langt ude i skoven, for så at finde ud af, at der bor et spøgelse i huset? Samuels to venner skal på ferie uden ham, og for at der skal ske et eller andet lejer Samuel og hans far et gammelt hus langt ude i skoven. Snart opdager Samuel at der er noget galt. I huset er en underlig stemning, og der er et aflåst tårnværelse. I den nærliggende by møder han gamle Eskil, som siger han skal forsvinde fra huset. Men Samuel og hans far bliver, og Samuel finder ud af at der lurer en gammel hemmelighed i huset. Kan han komme i kontakt med spøgelset og kan han hjælpe en død pige, der har været ensom i over 100 år? Det er en uhyggelig og vigtig fortælling om ensomhed, der vil kunne læses af børn fra ca. 9 år, som holder af en uhyggelig historie.

Røde spor. Af Katarina Genar

 

Denne uges anbefalinger er skrevet af Mie Henriksen, Hammel Bibliotek. Du kan finde mere inspiration på vores hjemmeside favrskovbib.dk, ligesom du også finder os på Facebook samt på Instagram under @favrskovbib.

26. jun. 2022 |

Ase: Ny aftale giver grobund for at flytte hele jobindsatsen til a-kasserne

Et vigtigt skridt på vejen mod et mere helstøbt, forenklet og økonomisk effektiv beskæftigelsesforløb med større fokus på med fuld metodefrihed og digitale samtaler at sikre en individorienteret indsats

Sådan betegner Karsten Mølgaard Jensen, administrerende direktør, Ase, den politiske aftale om, at a-kasserne fra 1. januar 2024 skal overtage ansvaret for de dagpengeforsikrede ledige i de første tre måneder af ledighedsperioden.

Det er evident, at a-kasserne løser opgaven bedre, billigere og med langt højere tilfredshed end de kommunale jobcentre.
Det har adskillige analyser og undersøgelser vist gennem de seneste år, senest midtvejsevalueringen af forsøget med mere ansvar til a-kasserne. Det er også argumentet for at flytte opgaven i den nye aftale.
Men hvorfor så sende de ledige tilbage i de kommunale jobcentre til en indsats, som ikke er bedre end den a-kasserne leverer? Netop det argument taler for at flytte beskæftigelsesindsatsen til a-kasserne i hele ledighedsperioden, pointerer Karsten Mølgaard Jensen.

”Ingen dagpengeforsikrede burde nogensinde sætte sine ben på et kommunalt jobcenter. De ledige har længe efterspurgt et enstreget system og ønsket indsatsen samlet i a-kassen, så de ikke skal pendle mellem a-kasse og jobcenter. Derfor er det et afgørende skridt, der nu er taget med dagens aftale, som vil give de nyledige bedre muligheder for at komme hurtigere tilbage i job.

Næste skridt bliver forhåbentlig at samle hele indsatsen for de dagpengeforsikrede ledige i a-kassen, så jobcentrene kan bruge kræfterne på at støtte de ledige kontanthjælpsmodtagere og andre ydelsesgrupper, som ofte har andre udfordringer end ledigheden,” siger Karsten Mølgaard Jensen.

Siden 2020 har der været et forsøg i gang, hvor ni a-kasser har overtaget kontaktforløbet i de første tre måneder. Tidligere på ugen viste midtvejsevalueringen, at to ud af tre ledige har været glade for ordningen, der i store træk nu bliver permanent.
Derudover reduceres antallet af samtaler for dagpengemodtagere i de første seks måneders ledighed fra ni til seks. Heraf skal a-kassen holde de første tre i løbet af de tre første måneder og jobcenteret de sidste. Det forenkler kontaktforløbet for de ledige hos a-kasse og jobcentre, men det giver ikke den ønskede metodefrihed til en individuel jobindsats, som især Ase har peget på ville styrke beskæftigelsesindsatsen.

”Rammerne for selve indsatsen er stadig temmelig rigide, hvor alle ledige stort set skal tilbydes nøjagtig samme indsats i stedet for, at a-kasserne havde fået fuld metodefrihed og dermed mulighed for at målrette kontaktforløbet langt mere individuelt og afhængigt af den enkelte lediges situation og baggrund.
Samtidig kan det undre, at aftalen først træder i kraft om halvandet år, når det alt for lange fireårige forsøg slutter. Når politikerne har besluttet sig for en model allerede nu på baggrund af de gode resultater, så lad os da komme i gang i stedet for at stå i venteposition i yderligere halvandet år,” siger Karsten Mølgaard Jensen.

Den nye aftale åbner mulighed for, at de nuværende lovpligtige jobsamtaler med fysisk fremmøde erstattes af digitale fra den anden samtale. Den første samtale forbliver med fysisk fremmøde.
”Det er godt, at man endelig tager de digitale samtaleformer i brug. Men vi havde gerne set en fuldstændig digitalisering af kontaktforløbet. Danmark må være det eneste sted i verden, hvor en regering mener, at digitalisering af samtaler med fysisk fremmøde med alt, hvad det kræver af tid og ressourcer, er en omkostning fremfor en gevinst i form af økonomisk effektivisering, mindre klimabelastning ved mindre transport samt sundhedsmæssige gevinster i form af mindre smittespredning ved afskaffelse af de fysiske møder,” siger Karsten Mølgaard Jensen.

25. jun. 2022 |

Sct. Hans fejring i Lyngå med båltale af Nis Boesdal.

Her bringes talen i sin fulde længde og fotos fra den skønne midsommeraften.

Her bringes talen i sin fulde længde og fotos fra den skønne midsommeraften.

Båltale af Nis Boesdal:

 

Engang for cirka et halvt århundrede siden stod jeg med en sav, en skruetrækker og en stak brædder nede i det gode skib Nordkaperen i Dubrovnik og kløede mig i nakken. Dem der kender mig ved godt, at jeg ikke er den store håndværker, så der blev kløet ret kraftigt i nakken ved den lejlighed. Jeg havde sejlet med skibet flere måneder året i forvejen rundt i det græske øhav, og jeg havde været med til at træffe beslutningen om at skibet skulle jorden rundt – men jeg skulle ikke selv med, min kæreste var i femte måned, så jeg skulle hjem til Danmark og have mit første barn. Men jeg havde lovet at være med til at sætte skibet i stand til turen, og min opgave var blevet at bygge en bogreol, hvor bøgerne ikke kunne falde ud, selvom skibet lå ned på siden i en brandstorm.

Det blev noget med et bræt med kant, både forneden og cirka halvvejs oppe af bogryggene. Og en masse kiler, man borer jo ikke huller med en skruemaskine i et gammelt stålskib, der er bygget i Polen under første verdenskrig. Egentlig var jeg nu godt tilfreds, da jeg endelig blev færdig, og så kaldte jeg på Troels og spurgte, om jeg skulle stille bøgerne på plads i alfabetisk orden?
Nej, sagde han, de skal da stå i den rækkefølge, jeg bedst kan lide dem! Thøger Larsen skal i hvert fald stå forrest, helt ude til venstre, så ved jeg, hvor han er. ”Danmark nu blunder den lyse nat – bag ved din seng, når du sover…”
Mange år senere, i år 2000, blev der udskrevet en konkurrence i dagspressen om de bedste sange og bedste bøger i 1900-tallet. Den bedste roman blev Johs. V. Jensens ”Kongens fald” og den bedste sang blev ”Danmark nu blunder den lyse nat”.

Den bedste danske sang i 100 år, der stadig stod helt ude til venstre på Troels Kløvedals reol i Nordkaperen. Og så er det ikke engang et såkaldt ”rigtigt” digt, det er en lejlighedssang, ligesom dem vi synger, når der er rund fødselsdag i Lyngåhus eller konfirmation i en have på Voer Møllevej. Jeppe Aakjær kunne jo egentlig nok selv finde ud af at skrive en sang, men han holdt en stor fest i 1914 på Jenle, og han havde selv haft så travlt med at skaffe fadøl og køre til slagteren, at han havde bedt venner Thøger Larsen om at flikke noget sammen, de kunne starte festen med.
Det gjorde Thøger Larsen så. Den bedste danske sang i 100 år. ”Køer og heste og får på græs / hen over brede agre / åbne lader for fulde læs / sejl som stryger om klint og næs…” Og da Troels mange år senere kom hjem efter den første jordomsejling, var lige præcis hans sejl et af dem, som strøg om klint og næs. Selvom han både havde børn og ekskoner i Danmark, sejlede han ind i Limfjorden og besøgte Thøger Larsen som den allerførste.

”Vi elsker vort land” – og det kan man jo gøre på mange forskellige måder, og det skal vi også synge om her i aften. Vi har hver især vores egen måde at elske Danmark på. Og elske hinanden på. Jeg var til et bryllup nede ved grænsen, hvor to ældre mennesker havde besluttet sig for hinanden. Brylluppet blev holdt i en have, og da borgmesteren spurgte, om manden ville tage denne kvinde, som hos ham stod – og så videre og videre – blev der helt stille – og så endelig svarede manden: ”Når du nu spørger så direkte, så tror jeg, jeg vil bruge min sidste livline – jeg spørger publikum…”
De blev gift og så har de endnu en god historie i det sønderjyske. Og jeg tror, det er vigtigt for vores kærlighed til Danmark, at vi samler på de gode historier. Historier om, hvor godt livet her på jorden kan være. Lukas fortæller i det ny testamente, at da Jesus kom ind på tempelpladsen i Jerusalem, opdagede han at hele pladsen var var blevet til et gøglermarked ligesom Ingerslev Boulevard er lørdag formiddag. Han gav sig til at drive de handlende ud og så råbte han: ”Mit hus skal være et bedehus, men I har gjort det til en røverkule!” Og i de følgende dage forsøgte alle de skriftkloge og ypperstepræsterne at få Jesus ryddet af vejen, men de kunne ikke komme afsted med det, for hele folket hang ved Jesus for at høre ham.

For at høre de gode historier. Og de gode historier er noget af det vigtigste, vi har. Det er også derfor, vi skal synge dem i aften. Holger Drachmann, Thøger Larsen, Jeppe Aakjær og ikke mindst Grundtvig: Solen står op hver dag, den lyse på himlen mer og mer, os alle til lyst og fromme, og det kendes på os som lysets børn, at natten hun er nu omme…
Dårlige historier er der nok af, ikke mindst i min egen branche, journalisternes, en gennemsnitlig radioavis består som regel af syv gode grunde til at gå op på loftet og hænge sig – og så en vejrudsigt. Så kan man selvfølgelig se fjernsyn i stedet for, lidt om nervøs spisevægring, huse der ikke kan sælges, luksusfælder, køkkenmareridt, dødbringende våben, plastik i verdenshavene, syge der ikke kan helbredes og krige, der aldrig slutter. Hvis ikke vi engang imellem slog Østrig i fodbold ville der ikke være meget at lave videre for – bortset fra de gode historier.
Der er mange, der mener, at glæden over det smukke Danmark og de gode historier, er den rene virkelighedsflugt. Men glæden er jo netop båret frem af risikoen for det modsatte, sorg og fiasko, muligheden for at blive slået til jorden af grådighed og magtsyge. Som Tolkien, ham med det smukke eventyr om Ringenes Herre, engang skrev det i et essay, så er det, når det pludselige vendepunkt kommer, at vi får det skærende glimt af glæden – så bliver historiens væv revet i stykker – og lader et lysskær skinne igennem – og SÅ er det, at det kendes på os, som lysets børn, at natten hun er nu omme…

Vi skal holde fast i både de gode fortællinger og sangene om dem. Og selvfølgelig på de betingelser, der var sangenes, da de blev skrevet. Den signede dag med fryd vi ser – af havet til os opkomme, og det kan man jo godt glæde sig over, selvom man ikke har de nyeste data om badevandets kvalitet og antallet af kolibakterier i de bølger, der skubbede solen op på himlen. Fulgt op af en langtidsprognose fra metrologisk institut, der fortæller at det kniber med solen i næste uger på grund af et lavtryk over Azorerne. Selvfølgelig er det en del af vores virkelighed, når vinden går i vest, at de norske fjelde bremser højtrykket, men det er ikke HELE vores virkelighed. Fint nok at vi er orienteret om ulykkerne, men vi skal ikke glemme, at som guld er den årle morgenstund, når dagen opstår af døde, dog kysser os og med guld i mund, den liflige aftenrøde…
Hver by har sin heks / og hvert sogn sine trolde / Dem vil vi fra livet med glædesblus holde / vi vil fred her til lands / Sankte Hans, Sankte Hans / Den kan vindes, hvor hjerterne / aldrig bliver tvivlende kolde…
Der er mange glædesblus i Lyngå – og i aften tænder vi endnu et….

Heksen fløj hurtigt til Bloksbjerg??‍♀️?

De ca 100 deltagere nød det optimale vejr til Sct. Hans fejring.

Lyngå Borgerforening stod for salg af pølser, øl, vand, kaffe og kage.

Med lidt fantasi var der både hekse og trolde på bålet.?‍♀️

Folk hyggede?

Bålet afgav en god varme?

Og igen med lidt fantasi – en dinosaurus gemte sig i bålet.?

 

 

Foto og tekst: T. Skipper

 

|

HOS BOGHANDLEREN

En boghandleræra lakker tilsyneladende mod enden i Hadsten…

En boghandleræra lakker tilsyneladende mod enden i Hadsten...

HOS BOGHANDLEREN

Tekst og billeder: Kurt Villy Svendsen

 

I den forløbne uge har der været flere indlæg angående ophørsudsalget i Hadstens boghandel, kaldet ”Bogormen”.

Dermed bliver der sat punktum for en 122 år gammel indkøbsmulighed; nemlig den at blive betjent af en boghandler.

Indtil videre, for det kunne vel tænkes, at en boghandler vender tilbage til byen, der plejer at være et hestehoved foran. Hvem ved?

I den anledning skal vi i dag se et billede af Hadstens første boghandler i døren til sin selvstændige forretning i Søndergade 10, for der rykkede J. B. Aastrup ind i 1906.

Den brave mand var i øvrigt fra Varde, hvilket bestemt ikke skal lægges ham til last.

Stort udvalg hos J. B. Aastrups boghandel i 1911

Aastrup startede sin virksomhed op så tidligt som 1. november 1900, hvilket kunne læses i Hadstens – indtil videre – eneste dagblad, Hadsten Folketidende:
”Den 1. Novbr. d. Aar aabner undertegnede en Bog- og Papirhandel i Hadsten. Mangen smuk Julegave vil kunne erholdes i Bogladen.Ærbødigst J. B. Aastrup”.

Jens Bjørn Aastrup sad først til leje hos træhandler Niels Nielsen i Søndergade 11, men byen havde savnet en boghandler, så salget voksede støt, hvorpå Aastrup flyttede over gaden til de større lokaler, hvor tøjkøbmand Laurits Frederik Larsen havde forladt sin såkaldt ”Kontante Manufakturforretning”.

Aastrups første annonce i 1900, Hadsten Folketidende

Dagens supermotiv er et postkort fra 1907. Boghandler Aastrup står i døren til sin butik, medens den anden side af forretningen drives af R. Sørensen med træskohandel og ler- og trævarer.

— — —

Det blev weekend, og dermed nåede vi frem til en lille lørdagsspydighed.

Som bekendt flyttede boghandlerne rundt på forskellige adresser i Hadsten gennem årene, og en dag for længe siden var posten i færd med at ordne et anbefalet brev i den daværende boglade.

En kvinde kom ind og henvendte sig til ekspedienten:

-Undskyld, men I skulle vel ikke have bogen om Dansk Vandrerlaug?

Boghandleren kiggede frem for sig med løftet kuglepen, skubbede brillen op i panden, og svarede:

-Beklager, kære frue. Den er udgået fra forlaget…

 

 

 

23. jun. 2022 |

FLOT OG AKTUEL BÅLTALE

Byrådsmedlem René Schneider holdt en storslået båltale ved HSK’s midsommerarrangement

”Vi vil fred her til lands!”
Sådan lyder begyndelsen af omkvædet i sidste vers i Midsommervisen.
Og aldrig siden 2. Verdenskrig har netop 3. vers i Midsommervisen af Holger Drachmann været mere aktuel…

De færreste af os – om overhovedet nogen, der er tilstede her i aften – har oplevet krig så tæt på os i Europa, som vi oplever i denne tid.
De færreste af os erindrer den kolde krig i Europa, hvor vi hver dag levede med frygten for en rigtig krig. Den forsvandt med Berlinmurens fald i 1989. Altså for 33 år siden.

Lige siden har vi levet i fred og nogenlunde fordragelighed her i vores del af verden.
Men den 24. februar, hvor en magtsyg russisk præsident brutalt overfaldt et demokratisk naboland, nemlig Ukraine, var det slut med fred og fordragelighed.

Og her er det, at 3. vers i Midsommervisen pludselig bliver så smerteligt aktuelt:

”Vi elsker vort land,
og med sværdet i hånd
skal hver udenvælts fjende beredte os kende!”

Det er lige netop det, der sker i denne tid. Vores forsvarsvilje er sat på prøve, og den har bestået prøven:
– Vi styrker NATO.
– Vi sagde JA til at ophæve Forsvarsforbeholdet.
– Og vi har sendt 800 mand til Baltikum for sammen med de øvrige NATO-lande at forsvare de 3 nye baltiske demokratier: Estland, Letland og Lithauen.
– Vi hæver vores forsvarsbudget til at udgøre 2 pct. af vores bruttonationalprodukt.
– Og både Sverige og Finland har ansøgt om medlemskab af NATO.

Teksten i Midsommervisens sidste vers fortsætter sådan her:

”men mod ufredens ånd
over mark, under strand
vil vi bålet på fædrenes gravhøje tænde:”

Og det er lige det, der sker, når vi ”tænder bål på fædrenes gravhøje” – så forbereder vi os på at stå op imod despoten i Rusland!

De næste to linjer lyder sådan her:

”hver by har sin heks og hvert sogn sine trolde,
dem vil vi fra livet med glædesblus holde;”

… Vi har alle både en heks og en grim trold i Putin og hans oligarker, der holder ham ved magten i Rusland. Og vi vil af al magt holde disse ”mørkets magter” fra livet ved at støtte Ukraine i kampen mod den brutale russiske overmagt, lige som vi slutter op omkring styrkelsen af både NATO og EU.

Jeg vil slutte med de sidste linjer i 3. og sidste vers i Midsommervisen:

”vi vil fred her til lands,
sankte Hans, sankte Hans!
den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bli’r tvivlende kolde!”

Og med disse ord ønsker jeg jer alle en rigtig god Sct. Hans Aften.

|

UD I NATUREN (80)

Naturen fejrer midsommer og Sct. Hans med et væld af valmuer, kornblomster, margueritter og meget mere. Dagens billeder er krydret med Sct. Hans digt af H. J. Buchberg.

Naturen fejrer midsommer og Sct. Hans med et væld af valmuer, kornblomster, margueritter og meget mere. Dagens billeder er krydret med Sct. Hans digt af H. J. Buchberg.

Hvem elsker ikke valmuer❤️

 

På vej til en skøn midsommerdag?

 

Hvid okseøje/marguerit har indtaget en hel mark i Svejstrup Fiskepark.?

 

Virkelig et dejligt sted og både vand og blomster trækker i en.?

 

En smørblomstrende mark tager sig også pænt ud?

 

Midsommer er også tiden, hvor mange føl kommer til verden.

 

Midsommer-farver set i en have på Rækkevej.

 

Her er vi også på Rækkevej. Billedkvaliteten er mindre god, men lidt sjælden, at man kan få både grise, heste, geder, høns og får på ét og samme billede. Så tænker du måske: Hvor er hønsene? de gik om benene på grisene.

 

Tilbage til det vilde og hvor vi startede.

Den røde kornvalmue – noget af det smukkeste ukrudt❤️

 

Solnedgangen set fra Volstrup på årets længste dag.

Ønsker alle en dejlig Sct. Hans ?med digt af H. J. Buchberg

 

20. jun. 2022 |

KUNSTEN AT GJØRE PENGE – 6. del

PingvinNyt.dk hjælper dig til øget velstand i disse urolige økonomiske tider med
P.T. BARNUMs nyttige bog, der giver ”GODE RAAD OG VINK TIL AT SKABE SIG EN FORMUE”

PingvinNyt.dk hjælper dig til øget velstand i disse urolige økonomiske tider med P.T. BARNUMs nyttige bog, der giver ”GODE RAAD OG VINK TIL AT SKABE SIG EN FORMUE”

Dagens kapitel: OM AT GJØRE GJÆLD!

Der gives ikke noget, for hvilket stræbsomme Folk bør vogte sig i højere Grad, end at gjøre Gjæld, thi Gjæld bringer Enhver, der gjør den, i en uværdig, ydmygende Stilling!

Kun sjældent kan en Skyldner unddrage sig den Skæbne at blive Slave af sin Gjæld.
Undertiden gjøre desværre allerede Drenge Gjæld.
En ung Fyr træffer en Ven og siger til ham: ”Se engang, jeg har fået mig nye Klæder paa Kredit”. Akkurart som om han havde fået en Foræring!
Tidt nok bliver Laanet som Følge af manglende Betaling, virkelig til en Foræring; men bliver Klædningen betalt, da tager Vedkommende snart en anden og derpaa en tredje, som han maaske ikke kan betale; nu henvender han sig et andet Sted – kort sagt, han vænner sig til at Gjøre Gjæld; tilsidst betragter han det som noget Naturligt, holder det for at være ganske i sin Orden og vedbliver altid at være en fattig Mand.

Hvem der gjør Gjæld til en Vane, taber Agtelsen for sig selv, ikke at tale om, at han stadigt har Plage af Ting, som han allerede har fortæret eller opslidt. Hver Gang han betaler noget, ejer han ikke mere af det, han giver sine Penge ud for. Dette gjør endog Mange, der godt kunne betale, mindre tilbøjelige dertil.

En anden Sag er det, naar Kjøbmænd tage deres Handelsvarer på Kredit for at betale disse, naar de have solgt dem.
En gammel Kvæker sagde til sin Søn, der var Landmand: ”Karl, tag helst ikke noget på Kredit, men gjør Du det alligevel, saa lad det være Gjødning, thi den vil hjælpe Dig til at betale, hvad Du har har faaet”.
At gjøre Gjæld for hvad man spiser, drikker og bærer paa sig, er meget misligt. Særlig taabeligt er det, naar man af den Kredit, der let kan faas hos mange Kræmmere, lader sig forlede til at gjøre ganske unyttige Udgifter.

Det er latterligt at sige: ”Jeg har faaet to Maaneders Kredit; har jeg da ikke Pengene, saa vil min Kreditor vist ikke gjøre mig noget”.
Ingen har saa god Hukommelse som en Kreditor!
Efter de to Maaneders Forløb skal man betale; kan man det ikke, saa tyer man til en Løgn, der skal besmykke Bruddet paa Betalingsløftet, eller man gjør andetsteds et Laan for at klare den første Gjæld. Eller også samtygger Kreditor i en Udsættelse af Betalingsterminen, men forlanger et Gjældsbevis, tidt også højere Renter, der nu begynder at løbe op for den langsomme Betaler.
Kreditor derimod vaagner rigere om Morgenen, end han lagde sig til at sove om Aftenen, thi hans Renter have formeret sig, medens Debitor af samme Grund bliver fattigere i Søvnens Arme.

Pengene have en vis Lighed med Ild – de ere fortræffelige Tjenere, men slemme Herrer!
—
Kære læser: Du må væbne dig med tålmodighed en uges tid for at fortsætte med læsningen af P.T. Barmums uvurderlige betragtninger om ”at gjøre Penge”.
I næste uge fortsætter vi med kapitlet ”Energi, Udholdenhed, Flid”

|

Nye tal: Flere unge dropper cigaretterne

Flere teenagere og unge dropper rygning. Størst er faldet hos de 16- til 19-årige, hvor andelen af rygere i dag er næsten 40 procent lavere end for fire år siden

Udviklingen viser, at politiske tiltag for at begrænse rygning virker. Det får Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden til at efterlyse flere indsatser, der kan nedbringe antallet af 20-24-årige, der ryger. I denne gruppe er det nemlig stadig hver fjerde, der ryger.

Danske unge dropper cigaretterne i stor stil. Det viser nye opsigtsvækkende tal fra Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet. På bare fire år er andelen af rygere blandt de helt unge mellem 16 og 19 år dykket med 37 procent. Blandt de lidt ældre, de 20- til 24-årige, er faldet mere behersket men dog stadig markant: her er andelen af unge, der ryger, faldet med 26 procent.

Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden, som står bag partnerskabet Røgfri Fremtid, kalder det solide fald i andelen af unge rygere for en stor sejr for forebyggelsesarbejdet og den politiske vilje.

”Det her er en rigtig, rigtig god nyhed for folkesundheden. Vi kan jo se på tallene, at alt det, vi har gjort i de seneste år, har haft effekt. Nu er det vigtigt, at vi holder fast og fortsætter arbejdet. Vores mål er – og det deler vi med 86 procent af befolkningen – at ingen børn og unge ryger i 2030. Så, der er et stykke vej endnu. Nye initiativer kunne fx være at indføre helt røgfrie miljøer, hvor de unge opholder sig: i nattelivet, på festivaler, på studiet på de videregående uddannelser osv. Og frem for alt endnu højere priser på cigaretter. Der er nok at tage fat på,” siger forebyggelseschef i Kræftens Bekæmpelse Mette Lolk Hanak.

Bekymrende stigning i børn og unges rygning satte gang i den offentlige debat
I 2017 offentliggjorde Statens Institut for Folkesundhed en undersøgelse, der viste en bekymrende stigning i andelen af rygere blandt børn og unge. Tallene viste, at næsten hver tredje ung i alderen 16-24 år (29 procent) røg enten hver dag eller ind i mellem. En stigning på fire procentpoint i forhold til 2013.

Stigningen satte skub i den offentlige debat, og kulminerede foreløbigt i december 2019 med Folketingets vedtagelse af en national handleplan mod børn og unges rygning. Siden har det ført til en lang række politiske tiltag, som skal begrænse adgangen til rygning. Blandt andet er der blevet indført røgfri skoletid på folkeskoler og ungdomsuddannelser, priserne på cigaretter er blevet sat i vejret og cigaretpakkerne er gemt væk i butikkerne.

”At andelen af unge rygere er faldet så markant på så relativ kort tid, viser os jo, at det virkelig nytter, når vi som samfund står sammen og sætter handling bag vores ambitioner om at begrænse rygning blandt børn og unge. Vi ved, at risikoen for et livslangt tobaksforbrug øges, jo yngre man er, når man begynder,” siger underdirektør i TrygFonden Jette Jul Bruun.

”Jeg opfatter ikke mig selv som ryger, selvom jeg jo er det”
Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden lancerer i dag en ny kampagne, der netop er målrettet unge mellem 20 til 24 år, hvor rygning er mest udbredt. Til kampagnen blev over 50 unge interviewet om deres rygevaner, hvor mange tilkendegav at ville stoppe, inden de bliver ”rigtig voksne”. Underforstået, inden de bliver ”rigtige rygere”. ”Det er vigtigt at forholde sig til sin rygning, inden afhængigheden for alvor tager over”, siger Mette Lolk Hanak og fortsætter: ”Over halvdelen af 18-24 år, der ryger, har allerede forgæves forsøgt at stoppe med at ryge”.
 
Om tallene
• Fra 2017 til 2021 er andelen af 16-19-årige, der ryger dagligt eller lejlighedsvist, faldet med 8,8 procentpoint fra 23,8% til 15,0%. Det svarer til et fald på 37%.
• Fra 2017 til 2021 er andelen af 20-24-årige, der ryger dagligt eller lejlighedsvist, faldet med 8,4 procentpoint fra 31,9% til 23,5%. Det svarer til et fald på 26%.

|

GOD SOMMER TIL DE UKUELIGE

Sommerferie – dejligt, mener vel de fleste. Men den kan have sine prøvelser.
Læs en lun ferieklumme af Ole Juul – her på Pingvinnyt…

Sommerferie - dejligt, mener vel de fleste. Men den kan have sine prøvelser. Læs en lun ferieklumme af Ole Juul - her på Pingvinnyt...

GOD SOMMER TIL DE UKUELIGE

Af pastor emeritus Ole Juul

Jeg talte engang med et ungt par, som var godt i gang med at planlægge sommerferien. Ja, den var stort set på plads, og i år skulle det for første gang være en biltur med en lånt campingvogn på slæb. Det handler om nogle dages kørsel ned gennem Europa, og så ville de ende et sted sydpå og blive der en fjorten dages tid.

              En biltur ned gennem Europa. Med campingvogn på slæb og to børn på bagsædet. Jeg ved ikke, hvad de tænker på, men jeg selv tænkte mit.

              E45, i sydgående retning, en varm julidag. Lige meget hvor højt radioen eller cd’en spiller, så vil de voksne på forsæderne på et tidspunkt, sikkert inden de når Vejle og går i stå i en kø, blive overdøvet af råb fra bagsædet. ”Er vi der ikke snart”? Vi keder os”. Vi er tørstige”. Og når man har valgt Hamburg som første stop, så er der altså langt igen.

              Der skal mere end en godt pakket bil til at klare det pres. Og vi, der har prøvet det, kunne godt give nogle gode råd. Glem campingvognen, der går daglige fly fra Billund, og i løbet af et par timer eller tre er I fremme. Men lad nu dem om det. Så bliver de så kloge.

              Der skal nok være de forældre, der op og ned gennem Kasselbakkerne – en strækning på 70-80 km i slæbegear – har truet med alverdens ulykker, hvis ikke snart der faldt ro på omme fra bagsædet. ”Altså, hvis I ikke snart holder mund, så bliver I sat af”. Og de uregerlige unger på bagsædet har kigget ud af ruden. ”Her midt på motorvejen, mon dog”. Det er bare tomme trusler, så vi kan godt fortsætte med at rive håret af hinanden, har de tænkt – og gjort.

              Det er en prøvelse uden lige. Men de ukuelige står det igennem, sommer efter sommer, og lige med ét, nærmest ud af den blå sommerluft dukker feriestedet frem. Alt bøvlet og besværet er glemt, for nu er vi endelig fremme. De snoede veje, de kilometerlange køer på motorvejen, køresygen, skænderierne er fortid. For nu er vi her, og der er evigheder til vi skal hjem igen – ad samme vej.

              De her forældre er nærmest af samme støbning som den fødende kvinde. Har hun prøvet det før, ved hun, hvad hun går ind til, og er hun førstegangsfødende, så er der altid et par behjertede medsøstre, der nok skal fortælle hende, at det her, det kommer til at gøre rigtig ondt.

              Og alligevel står hun det igennem, fuld af forventninger til, hvad der venter, og når det hele er overstået, så har hun fuldstændig glemt, hvad der gik forud af lutter glæde over den her lille vidunderlige skabning, der er kommet til verden. Og hun gør det hjertens gerne igen.

              Der er ganske vist langt fra en fødestue til en solophedet bil på en tysk autostrada, men jeg ønsker hermed de ukuelige forældre og bilister – med eller uden campingvogn – held og lykke på de europæiske motorveje og en rigtig god sommer. Det er utroligt, hvad I udsætter jer selv for for at give jeres børn en god oplevelse.

              Kør nu forsigtigt, så vi kan få jer alle hjem i god behold, og tænk på, medens i sidder og skummer og motoren koger over, at I også selv har været børn engang.

”Når man har valgt Hamburg som første stop, så er der altså langt igen”.

 

 

 

 

 

|

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Tema: Midsommer

Tema: Midsommer

Man tror det næppe, men Skt. Hans er allerede lige om hjørnet. Jeg har fundet tre meget forskellige udgivelser, der hver især foregår lige omkring årets længste dag.

En kultiveret gåde

Krimi Man lærer meget om japansk hverdagskultur og omgangsform ved at læse denne forfatters fine krimier. Det er klassiske detektivhistorier, hvor opdageren ved at gøre iagttagelser og bruge ”de små grå” kan deducere sig frem til, hvordan forbrydelsen er blevet begået. Fysikeren Yukawa er taget til en by ved havet for at deltage i en paneldiskussion om udvinding af havbundens ressourcer. Morgenen efter debatten finder politiet liget af en forhenværende politimand på klipperne i nærheden af pensionatet hvor han bor, og selvfølgelig kan den nysgerrige professor ikke holde sig ude af opklaringen. Med hjælp fra det lokale politi og ikke mindst hans gamle ven Kusanagi forsøger Yukawa at udrede trådene omkring det mystiske dødsfald, der tilsyneladende skyldes kulilteforgiftning. Det står dog hurtigt klart for ham, at dødsfaldet ikke skyldes en ulykke men i stedet har forbindelse til en 16 år gammel drabssag.

En midsommerligning. Af Keigo Higoshino

 

En syret midsommerfest

DVD De svenske turistmyndigheder kan ikke have været begejstrede for det billede, der her bliver tegnet af broderlandet. Selv om filmen foregår i den yndige svenske sommertid hvor det aldrig bliver mørkt for alvor, er det en gyserfilm der bestemt ikke er for sarte sjæle. Dani er en ung amerikaner, der er i dyb sorg efter at have mistet sin familien. Kæresten tager hende med til Sverige, hvor de bliver modtaget af venlige svenskere i hvidt tøj, der bor i et stort kollektiv langt ude på landet. Men dansen om majstangen med blomsterkranse i håret udvikler sig til langt mere uhyggelige ritualer.  Filmens særlige æstetik forstærker indtrykket af, at her er noget besynderligt på færde, og dette psykologiske gys af en velanmeldt amerikansk instruktør rummer også stof til etiske overvejelser.

Midsommar. Af Ari Aster

  

Nyt liv til en klassiker

Billedbog Nye læsere der skal introduceres til mumiernes univers kan fint starte med denne elskelige billedbog, der er baseret på de oprindelige historier og er tro mod ånden heri. Mumifar opdager, at hans skrivehæfte og fyldepen er væk, og samtidig blæser der en kold vind denne midsommerdag. Kan Mumitrolden løse mysteriet? På mystisk vis kommer Mumifars forsvundne ting tilbage, og der er efterladt en seddel med teksten “Ensom”. Mistanken falder på Murren, og Mumitrolden forstår Murrens ensomhed, idet han tænker på, hvor ensom han selv er, når Mumrikken forlader Mumidalen om efteråret. Illustrationerne er farverige og flotte og teksten er velskrevet, og oplæseren kan fx more sig med at læse Toflens og Hvislens underlige og sjove tale op.

Mumitrolden og midsommermysteriet. Af Tove Jansson

 

Denne uges anbefalinger er skrevet af Mie Henriksen, Hammel Bibliotek. Du kan finde mere inspiration på vores hjemmeside favrskovbib.dk, ligesom du også finder os på Facebook samt på Instagram under @favrskovbib

17. jun. 2022 |

UD I NATUREN (79)

Åh du dejlige skærsommer❤️ dig fejre vi med en tur til Løjstrup Hovedgård beliggende mellem Laurbjerg og Langå.

Åh du dejlige skærsommer❤️ dig fejre vi med en tur til Løjstrup Hovedgård beliggende mellem Laurbjerg og Langå.

Løjstrup Hovedgård drives med markbrug, skovbrug og frugtplantage.

 

Vejen til Løjstrup Hovedgård går via en lang skovvej.

 

 

Flere arealer er nytilplantet.

 

Havens store rhododendronbed?

 

Hovedgården ligger ned til Gudenåen og de smørblomstrende enge.?

 

 

 

Flotte gamle bygninger.

 

I frugtplantagen har denne kæmpe blodbøg fortsat sin plads?

 

Og lige nu er de gamle rhododendrons blomstring på sit højeste.

 

Ligeså gyvel og de hvide skærmplanter?

 

Er du på cykel kan du følge banestien på hjemvejen.

 

 

 

Skærsommer-hilsner Pingvinnyt, Tove Skipper

|

INDSATS MOD STØJ OG URO

Børne og Skoleudvalget har godkendt en plan, der skal dæmme op for den uro og støj, som en del borgere i Favrskov kommune oplevede sidste sommer. Til indsatsen er der både i år og næste år afsat 500.000 kr., og det vil være personale fra ungdomsskolen, der kan tilkaldes, hvis borgerne oplever støj og uro.

Børne og Skoleudvalget har godkendt en plan, der skal dæmme op for den uro og støj, som en del borgere i Favrskov kommune oplevede sidste sommer. Til indsatsen er der både i år og næste år afsat 500.000 kr., og det vil være personale fra ungdomsskolen, der kan tilkaldes, hvis borgerne oplever støj og uro.

Af Flemming Nørgaard (V)
Formand for Børne- og skoleudvalget.

Børne og Skoleudvalget har godkendt en plan, der skal dæmme op for den uro og støj, som en del borgere i Favrskov kommune oplevede sidste sommer. Til indsatsen er der både i år og næste år afsat 500.000 kr., og det vil være personale fra ungdomsskolen, der kan tilkaldes, hvis borgerne oplever støj og uro.
Konkret betyder det, at borgerne kan henvende sig til kommunens personale på nr. 24812878, hvis ikke der er tale om en politimæssig opgave. I sidstnævnte tilfælde skal politiet selvfølgelig fortsat kontaktes. Udover personale til indsatsen, så vil der også være mulighed for at opsætte videoudstyr på lokaliteter, der måtte være særligt udsat for uro og støj.
Hele indsatsen har både et præventivt og forebyggende perspektiv, og derfor er det udvalgets vurdering, at personalet fra ungdomsskolen er bedst egnet til at løse opgaven. At skabe ro og tryghed er normalt en politimæssig opgave, men det må bare konstateres, at mange borgere i Favrskov ikke har kunnet få den fornødne hjælp, når der i disse forhold skete anmeldelser til politiet. Derfor håber udvalget, at indsatsen kan dæmme op for nogle af de problemer, borgerne har haft de seneste par år, så alle kan få en hyggelig og rolig sommer.

15. jun. 2022 |

De administrative forslag til de kommunale budgetbesparelser

Byrådet skal finde besparelser på ca. 33 mio. kr


På grund af den generelle økonomiske situation, hvor der forventes en årlig ubalance på det kommunale driftsbudget de kommende år på 20 – 30 mio. kr., har byrådet besluttet, at administrationen skal udarbejde forslag til reduktioner på 1,5 pct. Af serviceudgifterne svarende til ca. 33 mio. kr., og at det ikke udarbejdes administrative forslag til udvidelser.

På udvalgsmøderne her i juni måned skal fagudvalgene og Økonomiudvalget drøfte de foreløbige reduktionsforslag fra administrationen.

Forslagene til reduktioner er fordelt på fagudvalgene i forhold til udvalgenes andel af serviceudgifterne – populært sagt efter ”grønthøstermetoden” – og forslagene til budgetreduktioner ser foreløbigt således ud (i 1.000 kr.):
– Økonomiudvalget: 5.553
– Teknik- og Miljøudvalget 2.440
– Børne- og Skoleudvalget 13.268
– Social- og Sundhedsudvalget 10.377
– Arbejdsmarkedsudvalget 228
– Kultur- og Fritidsudvalget 884
– Beredskab 0
– Plan- og Landdistriktsudvalget 36
I alt 32.766

Som det kunne frygtes, så er børn og unge samt ældre, der må se de største besparelser i øjnene, når man går efter at benytte den kommunale ”grønthøster”…

14. jun. 2022 |

SÅ ER DER FEST PÅ BAKKEN…

Altså bakken på Holkjærvej, hvor “Holkjærgård Entreprenør & Maskinstation” på fredag kan fejre firmaets 25-års jubilæum

Altså bakken på Holkjærvej, hvor "Holkjærgård Entreprenør & Maskinstation" på fredag kan fejre firmaets 25-års jubilæum

”HOLKJÆRGÅRD” –

hestekræfter i 25 år

Tekst og billeder: Kurt Villy Svendsen

 

”Holkjærgård” eller Holkærgaard på Galten Mark, som der står i de gamle folketællinger, nævnes første gang i 1688 med Therchel Nielsen som fæster.

Ejendommen på den modsatte side af Holkjærvej – ”Stinesminde” – nævnes første gang i 1760.

I rigtig mange år var der herefter tale om to selvstændige og dygtigt drevne gårde.

Holkjærgård i gamle dage

Fra 1898 og de næste små 40 år var Karl Martin Petersen mand på ”Holkjærgård”, hvor vækst og omhu prægede stedet. Samtidig med at være en dygtig bonde var Karl Petersen én af de bærende kræfter i Galten Afholdsforening, som blev stiftet i 1888.

I 1936 overtog Laurits Sørensen ”Holkjærgård”. Igen var det en dygtig bonde, som sad for bordenden, og tilmed blev Laurits Sørensen kommunens sidste sognerådsformand.

Den yngste søn hedder Jørn Sørensen, og han er kendt som manden bag Mågevejens Murer- og Tømrerforretning.

Fra 1994 har Ole Sørensen stået for ejendommens drift. Ole er barnebarn af Laurits Sørensen, og selv om dyreholdet er afskaffet, hersker der større aktivitet end nogensinde før på den gamle gård, som aldrig har oplevet så mange hestekræfter som i dag.

Ole Sørensen driver nemlig landbrugsarealerne ved hjælp af Holkjærgård Maskinstation, som samtidig omfatter entreprenørvirksomhed med 10 ansatte. I 2012 sluttede Ole Sørensen ringen igen, da han købte ”Stinesminde”, hvor ejeren, Holger Bech, var død.

”Holkjærgård” er desuden kendt for at afholde de såkaldte ”Veteranhøstdage”, og Ole Sørensen udtaler til Pingvinnyt, at efter aflysning på grund af Corona, vender ”Veteranhøstdagene” tilbage i 2023 i én eller anden form.

Begynd allerede nu at glæde jer, kære læsere, for de foregående høstdage har været præget af succes med de skønneste oplevelser til både store og små.

Fredag den 17. juni fra kl. 12 kan man få en forsmag på ”Holkjærgårds” fortræffeligheder.

Da markerer et stort ”Åbent hus-arrangement”, at det er 25 år siden, Annette og Ole Sørensen grundlagde Holkjærgård Entreprenør & Maskinstation.

Firmaet blev helt præcist startet op den 1. januar for 25 år siden, men festen er henlagt til denne sommerdag, hvor de driftige folk i den smukke gård på bakken lidt uden for Hadsten håber at se mange mennesker i teltet.

Pingvinnyt ønsker hjertelig til lykke med jubilæet

 

 

|

ÅBENT HUS OG RECEPTION…

På fredag – den 17. juni 2023 – holdes der 25-års jubilæum på Holkjærgård

Festen starter kl. 12…

På fredag - den 17. juni 2023 - holdes der 25-års jubilæum på Holkjærgård Festen starter kl. 12...
13. jun. 2022 |

DI: Store forandringer gør bredt samarbejde nødvendigt

Landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri, med en kraftig opfordring til Folketinget om bredt samarbejde mellem partierne


Foto:Adm. direktør Lars Sandahl Sørensen, DI. Foto: Sif Meincke

– Vi har mere end nogensinde brug for bredest mulige politiske aftaler. I urolige tider skal der tænkes nyt, og der skal holdes sammen. Både i Danmark og i Europa, siger DI’s adm. direktør Lars Sandahl Sørensen.
– Vælgerne sammensætter Folketinget og Folketingsflertallet udpeger en regering. Det vil jeg ikke blande mig i, men til gengæld har jeg en stærk mening om behovet for bredt politisk samarbejde. Det er virkelig en vigtig forudsætning i disse år, at vi finder løsninger på fælles udfordringer som rækker langt ind i fremtiden.
– Urolige og markant foranderlige tider er nu en kendsgerning. Hvad vi troede om næste år kan være ændret på en uge. Det handler både om klimakrise, sundhed, energiforsyning og krige. Det smitter af på alle politikområder. 
DI’s topchef peger på, at landet har en hel masse udfordringer, som kræver både politisk vilje og mod – men især stærkt tværgående samarbejde. Det gælder grøn omstilling, fornyelse af den offentlige service, et skarpere uddannelsessystem og en markant mangel på arbejdskraft.
– Og ikke mindst også at gøre Danmark rigere i fremtiden til gavn for hele samfundet. Det er alt sammen vigtige udfordringer, som kræver store beslutninger der holder langt ind i fremtiden, siger Lars Sandahl Sørensen.
– Men det kræver også et hidtil uset stærkt og tæt samarbejde mellem det offentlige og de private virksomheder – og her er der brug for at smide vanetænkning og forbehold overbord.
– Jeg kan kun opfordre og støtte Christiansborg til både at tænke visionært og i løsninger, der fornyer Danmark i et bredt samarbejde på tværs af partierne, siger Lars Sandahl Sørensen.

|

KUNSTEN AT GJØRE PENGE – 5. del

PingvinNyt.dk hjælper dig til øget velstand i disse urolige økonomiske tider med
P.T. BARNUMs nyttige bog, der giver ”GODE RAAD OG VINK TIL AT SKABE SIG EN FORMUE”

PingvinNyt.dk hjælper dig til øget velstand i disse urolige økonomiske tider med P.T. BARNUMs nyttige bog, der giver ”GODE RAAD OG VINK TIL AT SKABE SIG EN FORMUE”


DEN RETTE LIVSSTILLING PAA RETTE PLADS

Hvad der ligefrem er et Livsspørgsmaal for den unge, fremadstræbende Mand, er at vælge den Virksomhed, der bedst svarer til hans Evner og Tilbøjeligheder.

Mange unge Mænd blive i saa Henseende aldeles ufornuftige behandlede af deres Fædre eller Formyndere.
Askillige Forældre modsætte sig det Valg af Livsstilling, som deres Sønner gjøre af Tilbøjelighed, og ville tvinge dem til at dyrke andre Kald.
Endnu flere Forældre bestemme Livsstillingen paa en Tid, da Børnene endnu ere ganske ude af Stand til at ytre deres Ønsker:
”Du, Wilhelm, skal være Præst, Du, Johan, Sagfører, Du, Thomas, Læge, og Du, Robert, Landmand”.
Hvad, om ny netop Johan passer til at være Præst eller Thomas til at være Landmand?

En anden Fader siger: ”Jeg har været inde i Kjøbstaden og lagt Mærke til, at Uhrmagerprofessionen er en pæn og god Levevej; Richard skal derfor være Uhrmager”.
Men hvad om Drengen nu slet ikke har Lyst til Uhrmageriet?

Saa mange Hoveder, saa mange Sind.
Mange Mennesker ere fødte Mekanikere, medens andre ikke have den mindste Sands for Mekanismer.
Det vilde være meget gavnligt at iagttage Børnene ved deres Lege; der vilde man tidt faa nyttige Vink med Hensyn til Valget af en Livsstilling for dem.
Der findes mange Drenge, paa hvem man med nogen Opmærksomhed kan se, til hvilket Fag de ere skikkede.

Dersom En eller Anden gjør sin Søn til f.Ex. Uhrmager, uden at Drengen har lyst dertil, vil denne efter lang Læretid rimeligvis være i Stand til at tage et Uhr fra hinanden og sætte det sammen igjen, men videre vil han heller ikke bringe det. Tvertimod – han vil gribe enhver Lejlighed, først at skulke fra Butikken og siden at komme i et andet Fag.
I sidstnævnte Tilfælde har han tilmed den Ærgelse at have spildt sin Tid.

Hvem der ikke spiller den Rolle, Naturen har tiltænkt ham, kan ikke bringe det vidt.
Heldigvis synes Flertallet af Menneskene at vælge det rette Kald; men vi træffe dog tidt nok. f.Ex paa en Grovsmed, der hellere maatte være bleven Sproggransker, eller en Sagfører, der hellere maatte være bleven Haandværker.

Efter først at være kommen paa sin rette Hylde, bør man, naar det gjælder at blive selvstændig, være meget omhyggelig i Valget af det Sted, hvor Kaldet skal dyrkes.
En eller Anden er maaske dygtig Gjæstgiver og i Stand til mesterligt at forestaa et Hotel af første Rang; men aabner han et saadant i en lille Landsby uden Jernbanetrafik og Personfærdsel, da maa han med al sin Dygtighed gaa til Grunde.

Lige saa lidt baader det at at anlægge en Forretning paa et Sted, hvor der i forvejen findes et tilstrækkeligt eller muligvis altfor stort Antal Etablissementer af samme Slags.
Allerlettest er det at gjøre Penge, naar man betræder et endnu kun lidt eller slet ikke udbyttet Område.

—

I næste uge fortsætte vi P.T. Barnums gode råd fra han bog ”Kunsten at gjøre Penge”.
Her kommer det til at handel ”Om at gjøre Gjæld”!

|

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Tema: Bedstemødre

Tema: Bedstemødre

Tre spritnye billedbøger omhandler det helt særlige og kærlige forhold mellem bedsteforældre og børnebørn. I skrivende stund er de knap landet i børnebibliotekets krybber endnu – hvis du er hurtig, kan du måske nå at blive den første i køen til at låne!

En højtelsket sang

Billedbog Sangen er 30 år gammel, men har fået nyt liv ved at blive optaget i den nye udgave af Højskolesangbogen og sunget til de mange fællessangsarrangementer under nedlukningerne. Alberte mestrer antydningens kunst, og i Lyse nætter vælger hun at lade naturens elementer i form af sandet, vinden, vejret og lyset repræsentere de dybe følelser. Her i billedbogsudgaven er omdrejningspunktet det nære forhold mellem en bedstemor og hendes barnebarn. Hele sangen er gengivet fra start til slut med 2-3 linjer per opslag, og Charlotte Pardis fine tegninger viser en fortolkning af teksten. Man ser, hvordan bedstemoren længes efter barnebarnet, når det er efterår og vinter, og hvordan hun glædes over pigens selskab, når det er sommer. Som læser sanser man sommerens varme og dufte gennem siderne.
Lyse nætter. Af Alberte Winding

 

At glemme og huske

Billedbog Den norske tegner Stian Hole og vores egen Kim Fupz er et meget stærkt makkerpar, der nænsomt tager fat om også de lidt svære emner. Her møder vi Mormor, der har oplevet meget i sit liv og kan fortælle over tusind eventyr. Nu er både morfar og hendes to hunde døde, hun har svært ved at klare sig selv og skal flytte på plejehjem. Hun husker heller ikke længere så godt, men kan godt huske nogle af eventyrerne, og hendes barnebarn hjælper hende med at fortælle et nyt og spændende eventyr, hvor de selv er hovedpersoner. Det er en smuk og tankevækkende billedbog, hvor de flotte illustrationer har mange sjove detaljer at kigge på, og sammen med bogens tekst lægges der op til samtale om det at blive ældre og at huske det, man helst ikke vil glemme.  

Eventyr. Af Kim Fupz Aakeson

 

 

En moderne ”Bennys badekar”

Billedbog Makkerparret bag den populære serie om ”Sallys far” har bedrevet denne fantasifulde historie, der starter med at Anton skal passes af farmor, mens hans forældre er på konference. Anton glæder sig. Farmor har altid tid til at lege, men da Anton kommer, har farmor tabt sin guldring ned i badekarrets afløb. Og nu ligger ringen på havets bund, så Anton og farmor begiver sig på en farefuld rejse i farmors ubåd. De får brug for både sure sokker og en elpisker, de møder en havfrue ved navn Birthe og lægger vejen forbi Atlantis og Bermuda-trekanten, inden de til sidst står ansigt til ansigt med et farligt søuhyre. Det er en veloplagt og humoristisk billedbog til børn fra 4-8 år. Dialogen er sjov, og de udtryksfulde illustrationer er fulde af små detaljer, som spiller godt op til historien.
Anton & farmor på havets bund. Af Thomas Brunstrøm

 

Denne uges anbefalinger er skrevet af Mie Henriksen, Hammel Bibliotek. Du kan finde mere inspiration på vores hjemmeside favrskovbib.dk, ligesom du også finder os på Facebook samt på Instagram under @favrskovbib.

11. jun. 2022 |

MUSIK PÅ TOPPEN – en festival er født.

Festivalen fik den fineste debut, da den blev afviklet lørdag i flot sommervejr? Keld og Charlotte Sørensen, Villa Grande var værter for 1000-1200 gæster på det store græsareal i baghaven.

Festivalen fik den fineste debut, da den blev afviklet lørdag i flot sommervejr? Keld og Charlotte Sørensen, Villa Grande var værter for 1000-1200 gæster på det store græsareal i baghaven.

Keld Sørensen fik stor opbakning til arrangementet fra bl.a. civic, Hadsten (en sammenslutning af aktive borger). Keld Sørensen ønske var: glade festivalgæster, det ene band afløser det andet, solskin, kolde fadøl og masser af snak med gode venner. Dette ønske blev opfyldt til fulde.

 

Halvdelen af billetterne blev solgt tilbage i december.

 

ISSE på store scene?

 

Der var fin mulighed for at få stillet både sult og tørst.

BAMSE MADSEN JAM på stor scene?

Folk hyggede?

LARS P. BAND på lille scene?

Hatten af for arrangører og hjælpere – meget kan lykkes når man står sammen?og mon ikke der allerede tænkes på, at gentage succesen til næste år.

Størstedelen af overskuddet går til HADSTEN HANDEL

 

Foto: Tove Skipper

 

9. jun. 2022 |

UD I NATUREN (78)

Det gror vildt derude og naturen er fyldt med fantastiske farver.

Det gror vildt derude og naturen er fyldt med fantastiske farver.

Lige nu er det højsæson for de mangefarvede lupiner og den gule gyvelbusk??

 

Den meget almindelige skærmplante kærsvovlrod gror lige nu nærmest ind i himlen.

 

Træer er lidt flere år om det, men dette træ har da virkelig nået nye højder og rækker langt op over de andre trækroner.

 

Et kæmpe træ bag Lyngå Præstegårdshave var også tæt på at gro ind i himlen. Det måtte dog opgive og står nu tilbage som en mega træstub – forhåbentlig i mange år til glæde for biller og indsekter.?

 

Kønt syn med den blomstrende gyvel – især på en dag med sol og blå himmel.?

 

 

De gule rapsmarker er nu afblomstret og den grønne farve har taget over.

 

Også kornmarkerne står meget grønne, nu de både har fået gødning og vand.

 

Efter et voldsomt regnskyl ……….  hestefolden ændrede udseende?

 

Mange har lidt svært ved at glædes over regnvejr, men det er nu lidt livgivende når regndråberne ligger som perler på buskenes blade.

 

Dette syn er også ret livgivende ❤️(foto fra vildtkamera)

 

 

Dejligt syn, når valmuer og margueritter titter frem.

 

– og sikke en køn rødtjørne blomst.

 

 

Indenfor både rhododendron og lupiner har den lilla farve med at tage over?

 

Og her i hestefolden er det den gule smørblomst som dominerer?

 

Sommerhilsner – Pingvinnyt – Tove Skipper

 

 

8. jun. 2022 |

En ”skabelsesberetning”

Her er historien bag skabelsen af PingvinNyt.dk

Af Anders Berthelsen

Eigil Jacobsen har bedt mig skrive en ”skabelsesberetning” om webportalen ”Pingvinnyt” – i anledning af at han har overtaget stafetten og er blevet redaktør.
 
Historien om Pingvinnyt begyndte tilbage i år 2003, hvor Lars Toft-Hansen, Sven Ålborg og jeg alle havde aftjent vores værnepligt i bestyrelsen for Vissing-Hadsten Håndbold Klub (VHHK). I flere end 10 år arbejdede vi som frivillige foreningsledere, og i den periode opbyggede vi et venskab og en fortrolighed med hinanden, som vi gerne ville have til at fortsætte. Derfor blev vi ved med at mødes efter vores tid som bestyrelsesmedlemmer i VHHK. Vi pjattede og havde det sjovt. Spiste ost og drak limonade… Vi fantaserede om ting vi kunne gøre for Hadsten – og i en periode kaldte vi os selv for ”Fantasterne”…
 
En aften fortalte Lars Toft-Hansen om en idé, han havde fået. Han havde læst om et Sydkoreansk nyhedsmedie, som hed ”OhMyNews”. Sitet var online-baseret, og indholdet (såvel annoncer som redaktionelt stof) blev leveret af brugerne. Bemærk, at vi skrev år 2003 – altså noget før Facebook og hele revolutionen med sociale medier. Lars havde set det komme, og Sven Ålborg og jeg bakkede op. Det var virkeligt benzin til fantasternes bål! Vi omdefinerede ivrigt den Sydkoreanske idé til lokale forhold: Vi ville lave en ”elektronisk markedsplads”, hvor borgere og handlende kunne mødes helt frit og u-censureret udveksle nyheder og handle med varer. Det skulle være som på en gammeldags markedsplads – med underholdning, varer og politiske taler fra ølkasser. Den elektroniske markedsplads. Den demokratiske markedsplads. Alle om bord – alle får ord. Og det hele skulle selvfølgeligt være webbaseret!

Vi forfattede en ansøgning til Indenrigsministeriets Landdistriktspulje, og vi var ved at besvime af glæde da vi blev bevilget 165.000 kroner til udvikling af Den Elektroniske Markedsplads. Vi forblev i arbejdstøjet – nu skulle der ske noget. Hvad skulle barnet hedde? Vi drøftede forskelligt… Vi ville gerne at markedspladsen udviklede sig som noget nyt og anderledes. Ikke bare en avis på Internettet – men noget nyt og friskt, skørt og skævt. Jeg kan ikke huske hvem der fandt på det med pingviner, men det var noget Fantasterne kunne bruge: Pingviner er ”velklædte” flokdyr – som vil hinanden det bedste. Derfor vedtog vi at kalde portalen for Hadsten-Pingvinnyt. Min far – Hans Erik Berthelsen – tegnede logoet med de tre glade pingviner, og Pingvinen gik i luften for første gang den 1. juni 2005.

Foto: Da ”Pingvinen” kom op at flyve