|

INGEN SKAL DØ ALENE!

Det er målet for Vågetjenesten i Favrskov,
som er et samarbejde mellem Ældresagen og Røde Kors


Vågetjenesten tilbyder:
At skabe nærvær
At trøste og berolige
At aflaste de pårørende
At erstatte mangel på pårørende

Bestilling af vågere sker via plejepersonalet.
Dækker private hjem og plejehjem.

Kontakt os gerne for nærmere information om brugen af vågetjeneste og om hvordan man bliver frivillig.

INFORMATIONSMØDE
HØR NÆRMERE OM AT BLIVE VÅGER I HADSTEN
TORSDAG DEN 21. APRIL 2022 KL. 16.30 – 17.30.
I FAVRSKOV SUNDHEDSCENTER, HOVVEJ 76, 8370 HADSTEN

I området omkring Hadsten dækkes vågetjenesten af Røde Kors:
Anna Grethe Mikkelsen – Mail: ag@haandstrik.dk
Telefon: 23906580

Tema: Breve

Det er nu lidt synd, at det håndskrevne brev – måske i en kuvert med fremmedartede frimærker på – er ved at være en saga blot. Disse tre nye bøger fortæller spændende historier om at finde en stak gemte breve.

En historie fra Djursland

Roman Trods den lidt gammeldags forside henvender denne roman sig mest til et yngre publikum. Hovedpersonen er 17-årige Naja, der må flygte fra sin noget ældre kæreste. Hun låner et sommerhus i Mols Bjerge, og her finder hun en dagbog og nogle gamle breve, der oprindeligt har tilhørt prinsesse Thyra og omhandler både kongehuset og Fregatten Jylland. De to kvinder viser sig at have en del til fælles, og læsningen om fortiden hjælper Naja med de livsvalg, hun må træffe. De gamle breve og dagbogsnoter er skrevet med kursiv i et gammeldags sprog, mens sproget i hovedhistorien er flydende og letlæst.

Fregattens hemmelighed. Af Berit Alberg

 

En udvandrerhistorie

Ungdomsbog I endnu højere grad for det unge publikum er denne serie på 4 bind. I første bind møder vi Wilma, der bliver helt opslugt, da hun finder en gammel kuffert fyldt med breve fra hendes tipoldemor Karoline, der udvandrede til Amerika i 1912. Wilma går i 8.klasse og kan bruge stoffet om Karoline, da de i skolen skal skrive en opgave netop om udvandringen til Amerika. Sideløbende med Wilmas oplevelser følger vi tipoldemor Karolines store rejse over Atlanten til det forjættede land. Hvordan er det lige at skulle slå sig ned i et helt fremmed land med en anden kultur og et andet sprog, når man bare er 16-årig dansk pige? En rigtig spændende historie om to piger fra hver sin generation og deres forskelligheder, udfordringer og fællestræk.

Wilmas verden, bind 1-4. Af Ulrika Louisa Bjerregaard

 

En cirkushistorie

Børnebog Forfatteren er måske mere kendt fra DR Ramasjang som Motor Mille, men hun er også rigtig god til at skrive fantasifulde fortællinger, hvor der i denne serie er udkommet foreløbig to om tvillingerne Nete og Nola, der bor i Stjernedalen sammen med deres forældre. De elsker at gå på opdagelse, og en dag finder de en gammel kiste med en masse breve i et forladt hus. Brevene beskriver et helt liv med cirkusartister, kærlighed og tab. Pigerne hvirvles ind i den historie, brevene fortæller, og langsomt går det op for dem, at brevene måske har noget med dem selv at gøre. Bogen er flot illustreret og egner sig fint til hyggelig højtlæsning.

Pigerne fra Stjernedalen og de gamle breve. Af Mille Gori.  

 

Denne uges anbefalinger er skrevet af Mie Henriksen, Hammel Bibliotek. Du kan finde mere inspiration på vores hjemmeside favrskovbib.dk, ligesom du også finder os på Facebook samt på Instagram under @favrskovbib.

 

|

Danmark skal have et statskontrolleret klimamærke

Forbrugerne skal lettere kunne træffe grønne valg, når der ryger madvarer ned i indkøbskurven. Derfor skal Danmark nu som det første land i verden have et statskontrolleret klimamærke

Forbrugerne skal lettere kunne træffe grønne valg, når der ryger madvarer ned i indkøbskurven. Derfor skal Danmark nu som det første land i verden have et statskontrolleret klimamærke


Det kommende klimamærke føjer sig til rækken af de andre fødevaremærker

Regeringen afsætter nu ni mio. kr. til et storstilet udviklingsarbejde, der i løbet af et år skal komme med et bud på, hvordan klimamærket kan se ud.

I dag kan vi se på de madvarer, der ryger i indkøbskurven, om de er både sunde, økologiske og kontrolleret for dyrevelfærd. Men er de gode for klimaet? Det er ikke til at sige i dag.
Derfor melder fødevareminister Rasmus Prehn i dag ud, at Danmark nu skal have et statskontrolleret klimamærke.
Klimamærket skal hjælpe forbrugerne med at træffe grønne valg, når de handler. Samtidig skal det skubbe fødevareproduktionen i en mere klimavenlig retning. Klimamærket vil også bidrage til, at Danmark bedst muligt realiserer FN’s verdensmål – særligt mål 12 om at sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer.
Et statskontrolleret klimamærke skal sikre, at der er ét fælles klimamærke, som forbrugerne kan have tillid til, og som detailhandlen og fødevarebranchen bredt set vil anvende.
Rasmus Prehn, minister for fødevarer, landbrug og fiskeri:
”Danskerne vil gerne spise mere klimavenligt. Men det er svært at gennemskue, hvad der er det grønne valg, når man står med indkøbskurven i hånden. Derfor skal Danmark nu have et statskontrolleret klimamærke. Det skal være ét samlet mærke, som forbrugerne kan have tillid til, så vi undgår en skov af mærker, der bare forvirrer. Nu samler vi de vigtigste spillere, og sætter arbejdet i gang. Inden jul skal de komme med deres skarpeste bud på, hvordan et dansk klimamærke kan se ud, så vi kan blive det første land i verden, der får et statskontrolleret klimamærke. Vi stiller os allerforrest på den globale scene, og viser vejen frem i den grønne omstilling.”

Anja Philip, formand for Forbrugerrådet Tænk:
”Fra en af vores nye undersøgelser ved vi, at tre ud af fire forbrugere har svært ved at gennemskue fødevarernes klimaaftryk. Derfor er der brug for et klimamærke, som kan hjælpe forbrugerne med at træffe mere klimavenlige valg, når de står i indkøbssituationen. Hvis vi kan få et klimamærke, der kan vise vejen til en mere klimavenlig kost, bliver det et vigtigt bidrag til den grønne omstilling.”

Per Thau, koncerndirektør i Coop:
”Det er afgørende for den grønne omstilling i dagligvarehandelen, at vi giver kunderne en troværdig kommunikation, som de kan anvende, når de står i supermarkedet og skal vælge, hvilke varer de vil købe. Klimamærket skal have samme troværdighed som det røde Ø-mærke har, og som har været stærkt medvirkende til Danmarks globale førerposition på økologi.”

John Wagner, adm. direktør i De Samvirkende Købmænd:
”Vi har tre krav til klimamærkning: Troværdighed, troværdighed og troværdighed. Derfor kræver det et hidtil uset grundigt forarbejde, hvor der tages optimalt hensyn til alle parametre, f.eks. også produktionsforhold og transport, før et mærke lanceres. Gennemsnitsbetragtninger må ikke gøre mærket på konkrete varer mere vildledende end vejledende, og mærket skal have bred opbakning fra både leverandører og detailhandel. Med andre ord: Klart ja til et klimamærke, når vi er sikre på, at det har en troværdighed og kan få en gennemslagskraft på linje med det økologiske mærke, nøglehulsmærket og svanemærket.”

Henrik Vinther Olesen, CSR-direktør i Salling Group:
”Ambitionen og det langsigtede mål må være et klimamærke, hvor forbrugeren kan se den konkrete klimabelastning direkte på den enkelte vare. Derfor hilser vi ministerens udspil velkomment og ser frem til at kunne bidrage med de erfaringer, vi har gjort os via egne forsøg med klimamærkning og for alvor rykke på klimadagsordenen.”

Til at udvikle et statskontrolleret klimamærke nedsætter fødevareministeren nu en arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen skal stå i spidsen for et større arbejde det kommende år til ni mio. kr., hvor alle relevante aktører får mulighed for at komme med deres input til det nye danske klimamærke. På den baggrund skal arbejdsgruppen udarbejde en konkret model, som skal præsenteres inden jul.
Opdraget til arbejdsgruppen er, at klimamærket skal være entydigt, enkelt og let at forstå.
Arbejdsgruppen består af Fødevarestyrelsen (formand), Salling Group, COOP, De Samvirkende Købmænd, Forbrugerrådet Tænk, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Erhverv, Landbrug & Fødevarer, DI og Økologisk Landsforening.

Det er ambitionen, at arbejdsgruppen kan levere deres bud på Danmarks nye klimamærke inden udgangen af 2022.

Fakta om klima og fødevarer:
• Danskerne udleder i gennemsnit hvad der svarer til ca. 7 ton CO2 om året fra privat forbrug. Omtrent 2 ton kommer fra fødevarer og drikkevarer. Det svarer til ca. 5,5 kilo om dagen. (Energistyrelsen).
• En gennemsnitlig dansker i alderen 6-64 år kan reducere klimaaftrykket fra kosten med 31-45 pct. ved at følge kostrådene (Klimarådet).
• Hovedparten af danskerne mener, det er vigtigt at bekæmpe klimaforandringer, via det vi spiser. Seks ud af ti vil gerne spise mere klimavenligt (Madkulturen).
• Tre ud af fire forbrugere oplever, at det er svært at gennemskue, hvilket klimaaftryk fødevarer har. Og kun to ud af cirka 1.100 adspurgte forbrugere kan rangere otte almindelige madvarer korrekt efter, hvor meget de belaster klimaet (Forbrugerrådet Tænk).
• Mærker har stor betydning for forbrugerne. 86 pct. bruger mærker til at orientere sig efter, når de køber ind (Forbrugerrådet Tænk).

|

UD I NATUREN (70)

Påsken er over os og mange holder fri. Fornemmer, at det er lidt op ad bakke med både sol og højere temperatur. Men en rask travetur i naturen gør dog altid godt – især efter en god påskefrokost.

Påsken er over os og mange holder fri. Fornemmer, at det er lidt op ad bakke med både sol og højere temperatur. Men en rask travetur i naturen gør dog altid godt - især efter en god påskefrokost.

Motiv fra Lyngåvej.

 

Motiv fra Voermøllevej.

 

Motiv fra Faurskovvej.

 

 

De gule påskeliljer står flotte og dukkede op lige til tiden i år.?

 

 

De hvide og lilla farver er også spiret frem?

 

Skovens bøgetræer står fortsat nøgne, men i løbet af den næste måned vil de blive klædt i den lysegrønne dragt?

 

Ja, vi længes nok alle efter grønnere tider, men der er nu også noget smukt over et nøgen træ i fuld figur?

 

Lidt varme og markerne vil gå fra brunt til grønt.

 

I Granslev er fårene kommet på græs. ? Vi må håbe, at påskevejret sætter gang i græssets vækst – det er fortsat lidt vinterbleg.

 

Motiv fra Granslev med kirken i baggrunden.

 

 

Med ønske om en rigtig god påske?

Pingvinnyt – Tove Skipper

|

Pas på: Påsken er højtid for haveskader

Påsken er højsæson for havearbejde, men det er desværre også højsæson for skader grundet uforsigtighed, overbelastning eller forkerte arbejdsstillinger under havearbejdet

Påsken er højsæson for havearbejde, men det er desværre også højsæson for skader grundet uforsigtighed, overbelastning eller forkerte arbejdsstillinger under havearbejdet

Temperaturen stiger, forårssolen titter frem og påsken står for døren – det betyder, at det kribler i de grønne fingre for haveejerne. Men når danskerne tager hul på forårsrengøringen i haven med spade, hækkesaks og trillebør, så følger også en række skader, ømme led og muskler.
“I vores iver skal man huske at tage den med ro og lægge forsigtigt ud. Når foråret kommer, ser vi nemlig flere skader på grund af havearbejde,” siger Maria Bitsch, skadeschef for Person og Specialskade.
For størstedelen skyldes det en lang vinter med begrænset aktivitet.
”Man har måske været inaktiv det meste af vinteren, og når man så pludselig bruger hele dagen på alle fire og hårdt fysisk havearbejde, så kan man hurtigt få en overbelastningsskade. Det er derfor en god ide at varme op og variere i arbejdsopgaverne,” siger Maria Bitsch.

Mænd i farezonen
Det er særligt mænd, der kommer galt af sted, og det skyldes især maskinerne, der bruges i haven.
”Havearbejde involverer tit større maskiner, som man kan komme til skade på, og det er tit mænd, der håndterer dem. Hvert år ser vi mange mænd komme til skade på hække- og plæneklippere, motorsave og falde ned fra stiger,” siger Maria Bitsch.
Men mange skader kan heldigvis undgås, hvis man bruger hovedet.
”Man skal både huske at bruge det rigtige sikkerhedsudstyr og sin sunde fornuft. Mange skader kan undgås, hvis man går forsigtigt til værks og har respekt for de store maskiner,”

De 5 farligste haveredskaber:
• Hækkeklipper
• Plæneklipper
• Stige
• Motorsav/sav
• Grensaks/havesaks

Sådan kommer du helskindet igennem havearbejdet:
• Varm op inden havearbejdet og udfør de mindst belastende opgaver først.
• Forsøg at variere opgaverne, så du ikke udfører samme bevægelser en hel dag.
• Brug sikkerhedsudstyr, hvis det er påkrævet.
• Vedligehold maskinerne og tjek at de fungerer korrekt, inden du bruger dem.
• Sørg for at stigen står stabilt, før du kravler op på den.

PingvinNyt.dk ønsker alle en rigtig god påske!

|

Er et cykelløb i Hadsten 150.000 værd for kommunen?

Økonomiudvalget har bevilget Hadsten Sport Kultur og Event kr. 150.000 til markedsføringsaktiviteter af Gadeløbet Hadsten Gade Grand Prix til sommer


Af René Schneider, byrådsmedlem (C)

Vel er cykelløbet en stor begivenhed i Hadsten. Og vel er der mange tilskuere fra såvel Hadsten som fra andre dele af kommunen.
Men det er altså en enkelt aftenbegivenhed, som selvfølgelig sætter Hadsten i fokus og som formentlig vil interessere den østjyske presse såfremt der er internationale cykelstjerner i feltet.

Det store spørgsmål er: Har man sikret sig internationale cykelstjerner?

Hvis ikke, så har Økonomiudvalget udskrevet en blanco-check til en enkelt aftenbegivenhed i Hadsten by på 150.000 kommunale kroner, der går i glemmebogen, så snart løbet er skudt af…

I 2022 er der foreløbig bevilget tilskud til DM i Badminton U17-19 (5.000 kr.) samt Spejdernes Lejr 2022 (20.000 kr.). Endvidere er der indgået markedsføringsaftaler med bla. Hadsten Håndbolds 1. divisionshold, Hammel Hestemarked, Lilleåmarkedet og Tour de Gudenå for samlet 80.000 kroner.
Alt i alt er der således på nuværende tidspunkt disponeret kr. 255.000 til større arrangementer i Favrskov Kommune, heraf altså alene de 150.000 til cykelløbet i Hadsten.

Er det ”rettidig omhu” i en situation, hvor byrådet skal finde besparelser i det kommunale budget de næste 3 år på ikke mindre end 80 millioner kroner?
Og er det ”rettidig omhu” i en situation, hvor vi måske står over for en uforudset stor udgiftspost til de ukrainske flygtninge, som vi skal huse her i kommunen?

Selvfølgelig er det forskellige ”kasser”, vi taler om, men når alt kommer til alt, er det jo skatteborgernes penge, der skal bruges. Og man kan altså kun bruge de samme penge én gang.
Og da den ulykkelige flygtningesituation er en uforudset økonomisk udfordring, skal pengene derfor findes et eller andet sted.
Mon Økonomiudvalget har et god bud på, hvor der skal skæres i hvilke budgetter for at få de økonomiske ender til at nå sammen?
Skal det være i ældreplejen? På børne- og skoleområdet? Eller?

Tema: Kyllinger

I anledning af påsken anbefales her tre skønne bøger for de mindste om de mest nuttede, små gule fjerbolde. Lige siden HCA skrev den om fjeren og de fem høns har vi vidst, at man kan blive meget klogere af at gøre iagttagelser i hønsegården.

At tale med sin egen stemme

Billedbog Her er en af mine absolutte favoritter blandt billedbøgerne – også at læse op. Forfatteren er en mester til at rime, og hun er i besiddelse af både visdom og varme. Den lille kylling Frøken Pingelpot bliver modtaget med stor begejstring af sine forældre i hønsegården i Herning, da hun kommer ud af ægget. Begejstringen kølner dog noget, da hun første gang åbner næbbet og ikke siger ”gok”, men noget helt andet, som du skal læse bogen for at få at vide. Stakkels Pingelpot føler sig udenfor, bliver flov og fletter næbbet. En hjerteskærende fortælling om hvor svært det er at være anderledes – men selvfølgelig og heldigvis med en lykkelig slutning, som heller ikke skal røbes her. Det er sådan en bog, som man læser med en tåre i øjenkrogen og et smil på læben – altså helt perfekt!

Lille Frøken Pingelpot. Af Marianne Iben Hansen, illustreret af Charlotte Pardi

 

Om fællesskabet

Billedbog Den desværre nyligt afdøde forfatter nåede lige at skrive denne søde historie med en sympatisk morale om at være sig selv og samtidig acceptere alle som de er. I Lille Kyllings børnehave skal alle kyllingerne have en farve med. Lille Kylling vælger gul, ligesom den selv. Men at male et billede med kun en farve bliver ikke så spændende. Hurtigt viser det sig, at det er meget sjovere, jo flere farver man bruger, og at ingen er bedre end andre – men sammen er de gode. Fællesskabet er sjovere, hvis vi alle er forskellige og giver plads til hinanden. Illustrationerne er farvemættede og søde, de understøtter historien og har mange detaljer, man kan snakke om.

Lille kylling er gul. Af Thorstein Thomsen, illustreret af Tove Krebs Lange.

 

På bondegården
Pegebog En af veteranerne i dansk børnelitteratur tegner og fortæller i denne serie for de allermindste om dyrene på ”Verdens bedste bondegård”. I seriens tre øvrige bind møder vi grisen Snøfte, koen Karla og katten Sisse, og i dette bind altså hønen Kluk. Hun tager sine kyllinger med på opdagelse på bondegården. Her møder kyllingerne de andre dyr, og så kan selv den modigste kylling godt blive lidt bange. Den solide papbog giver anledning til at præsentere bondegårdens dyr for de mindste omkring 1 år, og for de 2-årige er der en sød historie at snakke om.

Hønen Kluk. Af Jan Mogensen

 

 

Denne uges anbefalinger er skrevet af Mie Henriksen, Hammel Bibliotek. Du kan finde mere inspiration på vores hjemmeside favrskovbib.dk, ligesom du også finder os på Facebook samt på Instagram under @favrskovbib.

|

Efter 100 dage i byrådet…

PingvinNyt.dk har stillet alle de nyvalgte 5 spørgsmål

De konservatives Mette Nøhr giver disse svar:
Hvorfor er du gået ind i kommunalpolitik? 
”Fordi jeg gerne vil påvirke det samfund, jeg er en del af. Jeg mener, der er nogle ting, vi kan gøre bedre i Favrskov, og det er drivkraften for mig”.  
 
Hvilke kommunalpolitiske mærkesager brænder du mest for? 
”Jeg har en række mærkesager, jeg kæmper for. Vi skal styrke valgfriheden, så folk helt generelt får mere indflydelse på eget liv. For nylig banede vi vejen for, at man kan få tilskud til hjemmepasning – det er et skridt i den rigtige retning, når vi taler valgfrihed. Vi skal styrke den kollektive trafik, så kommunen kommer til at hænge bedre sammen. Vi skal gøre det endnu mere attraktivt at drive virksomhed i kommunen. Jeg kæmper også for, at vi får frisklavet mad på menuen på alle plejehjem i kommunen – det har vi nogle steder, men vi skal udvide muligheden til alle plejehjem. Jeg kæmper også for, at vi sat gang i den fuldstændig nødvendige renovering af Tungelundskolen i Thorsø – den trænger helt vildt. Vi skal også i gang med motortrafikvejen mellem Aarhus og Hammel – det er ikke noget, vi kan beslutte lokalt, men vi kan presse på, og det skal vi igen og igen og igen. Nogle af mine mærkesager koster penge at gennemføre, så skattekronerne skal prioriteres benhårdt – det er jeg klar til.”  
 
Hvad har overrasket dig mest efter de første 100 dage? 
”Det har omfanget af møder. Jeg vidste godt på forhånd, at der ville blive rigeligt at rive i, men omfanget af møder har alligevel overrasket mig. De fleste politikere sidder – udover i byrådet og byrådets stående udvalg – i forskellige bestyrelser og udvalg. Det et utrolig spændende og givende, men det tager også tid.”    
 
Hvad har glædet dig mest efter de 100 dage? 

”Selv om Favrskov Kommune er et stort skib, som man ikke bare lige justerer kursen på, så har det været en stor glæde at opleve, at man som politiker godt kan være med til at ændre noget. Vi kan tage tilskud til hjemmepasning som eksempel. Det forslag blev stemt ned i sidste valgperiode – nu er flertallet skiftet, og så kan vi bane vejen for den mulighed”.   
 
 
Hvor mange timer (ca.) bruger du i gennemsnit om ugen på byrådsarbejdet? 
”Jeg bruger et sted mellem 20 og 25 timer om ugen.” 

|

Randers Teaters sæsonprogram 22/23

Forestillingerne rykker ud af teatersalen

Forestillingerne rykker ud af teatersalen

Billedtekst: True crime-forestillingen Når mørket falder på af Randers Teater og Teatergrad spiller i Østre Kapel. Foto: Per Morten Abrahamsen

Skt. Mortens Kirke, Fussingø Slot, Østre Kapel, Helligåndshuset og Psykiatriens Hus. I den kommende sæson inviterer Randers Teater publikum til at komme med ud af teatersalen og ind i nye scenekunstneriske formater. Randers Teater er også netop startet på en stor ombygning, der betyder, at en række forestillinger bliver præsenteret i forskellige sale rundt omkring i Randers.

”Ud af teatersalen” er den vending, der kendetegner den første halvdel af teatersæsonen 22/23 på Randers Teater.
Teaterdirektør Peter Westphael fortæller: ”Vi starter den kommende sæson, med at præsentere forestillinger i forskellige rammer udenfor vores eget teater. Det gør vi, fordi vi netop er gået i gang med en større ombygning af Randers Teater, og i den forbindelse præsenterer vi også adskillige teateroplevelser, der er produceret til site-specific afvikling.  Vi har flere gange udforsket, hvad scenekunsten kan i rammer, hvor de sociale koder, vi er vant til fra salen, ikke eksisterer. Det er en anden måde at bringe teatret ud til publikum, og det kan noget ganske særligt.”

Ud af teatersalen
Til november kan publikum opleve teater i Østre Kapel, når Randers teater præsenterer Når mørket falder på, der er en co-produktion med det københavnske teater, Teatergrad. Det er en true crime-forestilling, der går bag om nogle af Danmarks grummeste forbrydelser. I Randers spiller forestillingen 14 dage i Østre Kapel, mens den i København spiller 14 dage på Politimuseet. I stedet for at fokusere på de makabre detaljer er omdrejningspunktet i forestillingen de forskellige mekanismer, der går forud for en forbrydelse. Gennem forskellige synsvinkler på de samme forbrydelser, oplever vi, hvad det betyder, når mørket falder på i det menneskelige sind.

Mennesket og det mangfoldige levede liv er i centrum for mange af de forestillinger, der spiller på andre lokationer i den kommende teatersæson. Starten går ved Skt. Mortens Kirke, når audiowalken Hemmeligheden om Randers af Randers Bibliotek i samarbejde med Randers Kommune og Randers Teater giver os et indblik i tre randrusianske forfatteres liv, Michaelis, Pontoppidan og Blicher.  En ”usynlig teaterforestilling”, indtalt af blandt andre Bodil Jørgensen. Stjernevandring af Myrkr, der foregår i skoven ved Fussingø Slot, får os til at reflektere over menneskets rolle i universet og historien. Med En anderledes teaterkoncert af Teater V i Helligåndshuset møder vi gennem musikken en række elskværdige, særegne eksistenser, ligesom vi i Psykiatriens Hus præsenterer forestillingen Livets små mirakler af Paolo Nina Teater og Limfjordsteatret hylder livets diversitet.

Underværket & Arena Randers
På grund af Randers Teaters ombygning vil en række forestillinger spille på kulturhuset Underværket i centrum af Randers. Her kan publikum glæde sig til at opleve Lydkompasset af Østerlyd, Asta af Teatergrad, Bolero Extended af Granhøj Dans, Drengen der aldrig var bange af DraumVerk, En lille smule ubehag af Teatret Svalegangen, Himmelsengen af Teatret Gruppe 38 og Et juleeventyr af Teatret Møllen. Det bliver Arena Randers, der lægger scene til årets juleforestilling for hele familien, kæmpesuccesen Juleevangeliet the musical, der er komponeret og skrevet af Sigurd Barrett.

Tilbage på Randers Teater
I starten af 2023 kan Randers Teater igen åbne dørene for publikum på Mariagervej. I de nye rammer kan publikum opleve Tandfeen af Teater Patrasket, Hvorfor mig af Teater V, Dan Turéll + Halfdan E LIVE af H.APS. /Teatret ved Sorte Hest, Syren Hawaii Undulat af Kolding Egnsteater, Girls and boys af Aarhus Teater, Pap Kas af Hvid Støj, Argumenter imod kvinder af Baggårdteatret og Teater V, Roaring twenties af Dansk Danseteater, Smask af Mungo Park, Aftryk af Teater Blik, Zinkdrengene af AKUT360, Always Happy Airlines af De Damer, Noget om antihelte af Limfjordsteatret, Tilbage til højskolen af Teatergrad, De tre musketerer af Figaros og Den Ny Opera, Sinatra – En legende med Jesper Lundgaard og Forårskoncert med Randers Teater Kor.

Billetterne til den kommende sæson kommer i salg den 23. april kl. 10 både på teatret og på nettet.

|

RETRÆTE

Lørdag den 9. april 2022 tog vi afsked med Niels Wolf Møller fra Sct. Pauls Kirke i Hadsten

Lørdag den 9. april 2022 tog vi afsked med Niels Wolf Møller fra Sct. Pauls Kirke i Hadsten

HØKERENS RETRÆTE

Tekst: Kurt Villy Svendsen

Foto: Ove Rosenkvist

”Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød, han lader mig ligge i grønne enge. Han giver mig kraft på ny, han leder mig ad rette stier for sit navns skyld. Selv om jeg går i mørkets dal, frygter jeg intet ondt, for du er hos mig.”

Så tog vi afsked med Niels Wolf Møller, hele Hadstens ”Høker-Niels”, med et enkelt vers fra Det gamle Testamentes salme 23. Med mange gode ord af præsten fra Voldum – René Høeg – blev det en bisættelse, just som Niels ville have ønsket den:

Kortvarig, præcis, tilsat flere stænk af humor fra den dygtige præst.

Næsten med en anelse tristesse i stemmen forklarede præsten, at han aldrig havde mødt Niels personligt, men vi – i det store følge, der sad samlet i Sct. Pauls – følte det, som havde Pastor Høeg kendt Niels Møller i årevis; så indlevende var talen.

Indledningsvis sang vi Jakob Knudsens dejlige salme ”Se nu stiger solen”, og senere blev der spillet en gribende, smuk korsats af komponisten John Rutter.

”Nu er jord og himmel stille, vinden holder tyst sit vejr, og der lyder ingen trille fra de høje, stille træer” var en anden klar og kort, meget flot hymne lidt senere, før vi sluttede af med Niels Møllers yndlingssalme, ”Altid frejdig, når du går” – næsten afstemt en af præstens bemærkninger: ”Der var en lille patriot gemt i Niels Møller”.

Frisk, fri, frejdig var gode gamle Niels; altid oplagt til narrestreger, og som det også blev sagt: ”Niels var en stor glad dreng. Han blev aldrig rigtig voksen”!

”Det slutter ikke her”, sagde Pastor Høeg afslutningsvis, før vi bad Fadervor, og så førte mandskabet fra Hjemmeværnets Musikkorps kisten ud til rustvognen.

Nej, det slutter ikke her, Niels.

Hvis Gabriel har tænkt sig at blæse i hornet en af de nærmeste dage, får den gamle ærkeengel godt nok konkurrence, for nu kommer Niels Møller fra Hadsten.

Tak for gode, muntre stunder, Niels. Vi ses i Ryes Brigade…

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

|

Frihed er ikke at købe et kræftfremkaldende produkt i supermarkedet

Lige nu sidder politikerne og krydser klinger over et forslag om stop for salg af tobak og nikotin til generationer født efter 2010


Af Ellen-Margrethe Jacobsen

Forslaget om at stoppe salg af tobaksprodukter til generationer født efter 2010 blev præsenteret af sundhedsminister Magnus Heunicke som en del af regeringens sundhedsudspil.

Det liberale og frihedselskende Danmark reagerede med stor opstandelse og decideret vantro, og stor var forargelsen og latterliggørelse af forslaget.
Der var desværre knap så mange, der skelede til det faktum, at nikotin er uhyggeligt vanedannende og tobak et dødsensfarligt stof, der hvert år koster 13.600 mennesker i Danmark livet…

Men når nogen stiller spørgsmålstegn ved, om cigaretter, der indeholder 70 kræftfremkaldende stoffer, og som slår hver anden bruger ihjel, i al evighed skal være en del af varesortimentet i en dagligvarebutik, bliver det af nogle set som diktatur og krænkelse af menneskerettighederne – tankevækkende!

“Hvis tobak blev opfundet i dag, ville det aldrig lande på hylden i supermarkedet sammen med lakridser og müslibarer” siger Jesper Fisker adm. direktør i KB

Diskussionerne på Christiansborg har heldigvis vist, at der på tværs af partier er nybrud i holdningen til at forebygge rygning – især i.f.t prisen på tobak.

Kræftens Bekæmpelse og andre har længe argumenteret for, at prisen på tobak skal sættes op. Prisreguleringer fører nemlig til adfærdsændringer. Det ved vi fra Norge, og i dag ryger kun én procent af de 16-24-årige dagligt i Norge.
I Danmark er tallet 9 procent.

Der er masser at gøre, hvis vi skal have en røgfri fremtid – og det skal vi!

Kilde: Nyhedsbrev fra Kræftens Bekæmpelse

|

Efter 100 dage i byrådet…

PingvinNyt.dk har stillet alle de nyvalgte 5 spørgsmål

PingvinNyt.dk har stillet alle de nyvalgte 5 spørgsmål

Socialdemokratiets Kristoffer Merrild giver disse svar:

Hvorfor er du gået ind i kommunalpolitik?
– Jeg er gået ind i politik, fordi jeg helt generelt gerne vil være med til at udjævne nogle af de uretfærdigheder, som er i vores samfund. Det har jeg et håb om, at jeg kan være med til at arbejde med igennem mit mandat i byrådet

Hvilke kommunalpolitiske mærkesager brænder du mest for?
– Jeg brænder for den borgernære velfærd og for at der er styr på økonomien

Hvad har overrasket dig mest efter de første 100 dage?
– Hvor hård tonen er på de sociale medier

Hvad har glædet dig mest efter de første 100 dage?
– At flid i sin forberedelse faktisk giver pote, og den åbne tilgang som forvaltningen har til ens forespørgsler og kommentarer

Hvor mange timer (ca.) bruger du i gennemsnit om ugen på byrådsarbejdet?
– Nok 10 – 15 timer

|

ALTID FØRST MED DET SIDSTE

… det er nok årsagen til, at flere og flere klikker ind på PingvinNyt.dk

… det er nok årsagen til, at flere og flere klikker ind på PingvinNyt.dk

PingvinNyt.dk er populær!
Både blandt læsere og annoncører.

Siden årsskiftet er antallet af modtagere af vores nyhedsbrev øget til næsten 850 personer, der hver tirsdag og fredag får overskrifterne direkte ind på deres PC, tablet eller smartphone.

PingvinNyt.dk ”gik i luften” tilbage i 2005 og var således ”first mover” som digitalt nyheds-, informations- og debatforum i Favrskov.
Siden da er vi blevet flere digitale udbydere her i kommunen, og derfor er konkurrencen om læserne blevet skærpet. Det er kun sundt og godt.
Det stiller nemlig krav om at levere aktuelle og relevante nyheder, debatter og oplysninger.

PingvinNyt.dk er et tilbud til alle om at få deres budskaber og arrangementer ud til en stor læserkreds. I 2021 var der flere end 250.000 besøgende på PingvinNyt.dk.

Til virksomheder:
At få nye kunder handler i høj grad om synlighed. Det samme gælder at fastholde sine nuværende kunder. Og synlighed får din virksomhed med en bannerreklame på PingvinNyt.dk.
Vi er i særklasse et digitaliseret samfund her i Danmark, og derfor er det også vigtigt, at din virksomhed er synlig på de digitale platforme, hvor dine nuværende og potentielle kunder finder dig.

Kontakt mig og hør, hvor billigt og enkelt du kan gøre din virksomhed mere synlig.

KLIMAKONCERT

Hanne og Ove Rosenkvist overværede klimakoncerten i InSide, Hammel.
Læs omtalen her på Pingvinnyt…

Hanne og Ove Rosenkvist overværede klimakoncerten i InSide, Hammel. Læs omtalen her på Pingvinnyt...

KLIMASANG FRA 3 KOR

Tekst og foto: Ove Rosenkvist

Med en flot klimakoncert sluttede Favrskovs klimauger torsdag 7. april i InSide i Hammel.

Det var tre veloplagte kor, der stod på scenen til klimakoncert. Dirigent Vibeke MøllgaardHansen, der dirigerede alle tre kor, stod sammen med Willie Kolff for afviklingen.

Anders Nørgaard, der mens han var i byrådet var kulturens mand, bød velkommen og som konferencier, bandt numrene sammen.

De tre kor havde hver valgt tre sange, derudover sang de sammen: ”Vi kan ikke leve alene.”

Et par af fællessangene var indsendt til en konkurrence om en klimasang.

Vinderen blev Anne Marie Andersen, der havde skrevet en smuk sang på 515 i Højskolesangbogen: Skipper Clements morgensang.

Velbesøgte uger

”Det har været velbesøgte arrangementer i ugernes løb. Særlig i de ting, der blev tilbudt i områdets byer.

Det store tilløbsstykke blev foredraget på Hadsten Højskole, hvor billetterne til Frank Erichsenfra Kastaniegården blev revet væk,” siger Stine Lykke Holt, der er udviklingskonsulent i Favrskov Kommune og har været tovholder på klimaugerne.

Aftenens sluttede med fællessangen ”I skovens dybe stille ro”.

 

Billedtekst.

De 75 sangere på scenen i In Sides festsal bød på klimasange.

Willie Kolff overrakte et gavekort til Anne Marie Andersen for hendes klimasang.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                                                        Per Hermansen

|

Bankdirektør i Vestjysk Bank går på pension

Bestyrelsen har besluttet, at hans opgaver skal fordeles på direktionens øvrige medlemmer, adm. bankdirektør Jan Ulsø Madsen og bankdirektør Michael N. Petersen. Samtidig udnævnes kreditdirektør Jens Krogfelt til underdirektør

Efter en vellykket fusion mellem Den Jyske Sparekasse og Vestjysk Bank ønsker bankdirektør Torben Sørensen at gå på pension. Torben Sørensen står til rådighed for banken til den 30. juni 2022.

Torben Sørensen siger:
– Den finansielle sektor har udviklet sig helt utrolig meget igennem de godt 40 år, jeg har været i sektoren. Det har været en fantastisk spændende rejse, senest med fusionen mellem Den Jyske Sparekasse og Vestjysk Bank. Vi er godt i mål og mere til takket være en fantastisk holdindsats. I 2021 leverede Vestjysk Bank det bedste resultat nogensinde, og det glæder mig selvfølgelig. Jeg vil gerne takke mine kolleger for et godt samarbejde. Det har været en stor fornøjelse.

Bestyrelsesformand Kim Duus siger:
– Torben har både været en faglig kapacitet og vellidt leder og kollega. Han har sammen med den øvrige direktion løftet en vanskelig og omfangsrig opgave med fusionen af Den Jyske Sparekasse og Vestjysk Bank. En proces, der har været meget vellykket, og krævet en stor indsats, ikke mindst fra Torbens side. Jeg og den øvrige bestyrelse har sat pris på samarbejdet med Torben, og ønsker ham alt det bedste fremover.

Kreditdirektør bliver underdirektør
Bestyrelsen har besluttet at fordele Torben Sørensens opgaver på direktionens øvrige medlemmer, administrerende bankdirektør Jan Ulsø Madsen og bankdirektør Michael N. Petersen, der fremover vil udgøre direktionen i Vestjysk Bank.

Derudover udnævnes nuværende kreditdirektør Jens Krogfelt til underdirektør og får ansvar for det samlede kreditområde. Jens Krogfelt har været ansat i Vestjysk Bank siden 2011.

Yderligere oplysninger:
Kontakt adm. bankdirektør Jan Ulsø Madsen på tlf. 96 63 21 04

|

Skal vi beholde det kommunale jobcenter?

Ny undersøgelse viser, at de kommunale jobcentre er verdens ubetinget dyreste beskæftigelsesprojekt – og antageligt verdens ringeste til at skaffe ledige i beskæftigelse…

Ny undersøgelse viser, at de kommunale jobcentre er verdens ubetinget dyreste beskæftigelsesprojekt – og antageligt verdens ringeste til at skaffe ledige i beskæftigelse…

Byrådet skal i indeværende måned tage hul på en kommunal sparerunde, hvor man i perioden 2023 – 2026 skal finde besparelser på omkring 80 millioner kroner på Favrskov Kommunes budget.

Selvsamme byråd har kategorisk afslået at se på begrebet ”best practice” og derfor også afslået at undersøge, om man evt. kunne lære at drive kommunen mere effektivt og for færre midler ved at kigge på andre kommuner…

Byrådet har også afslået at inddrage gode idéer fra Favrskovs borgere og kommunens egne ansatte til en mere effektiv og omkostningsbesparende kommunal drift.

Budgetprocessen bliver derfor en ”lukket fest” for forvaltning og Økonomiudvalg. Og når vi når hen til efteråret, så sætter det samlede byråd deres ”gummistempel” på de nye kommunale besparelser…

Ingen vil sætte spørgsmål ved om kommunen eventuelt kunne bruge skatteborgernes skattekroner bedre og mere fornuftigt.

For eksempel viser den nye undersøgelse af de kommunale jobcentres ineffektivitet, at der på landsplan ville kunne spares mere end 13 mia. kr. årligt på at flytte jobcentrene over i a-kasserne.
Undersøgelsen dokumenterer, at ud af 28.000 ledighedsforløb i 2019 og 2020 formåede det kommunale beskæftigelsesbureaukrati kun at anvise 7 pct. af de ledige et job.
70 pct. af de ledige fandt selv et job uden om de kommunal jobcentre.

Elendigheden med de kommunale jobcentre kom ultimativt til udtryk sidste år, at Berlingske Tidende kunne berette. At Jobcenter København i 2020 og 2021 ikke henviste én eneste af de flere end 24.000 ledige til et nyt arbejde…

Tænketanken Cepos har beregnet, at det koster op mod en halv million kroner for hver eneste ledig, som de kommunal jobcentre hjælper tilbage i job…

Så her er en idé til forvaltning og Økonomiudvalg: Luk jobcentret!

Det vil selvfølgelig resultere i, at der bliver en del ledige på markedet. Men så får de alle tiders chance for at vise, at de faktisk ved, hvordan man kommer i beskæftigelse…

Der står et glohedt arbejdsmarked, der råber på arbejdskraft, parat til dem.

|

Efter 100 dage i byrådet…

PingvinNyt.dk har stillet alle de nyvalgte 5 spørgsmål:

Venstres Simon Buus Olsen giver følgende svar:

1. Hvorfor er du gået ind i kommunalpolitik?
Jeg er gået ind i politik, fordi jeg siden jeg var ung altid har interesseret mig for samfundsudvikling. Jeg brænder for at skabe den bedste udgave af Favrskov på alle områder, hvad end det gælder på børneområdet, ældreområdet, handicapområdet, idrætsområdet, med flere. 
2. Hvilke kommunalpolitiske mærkesager brænder du mest for?
Det vil nok overraske hvis jeg ikke nævnte fritidsområdet først, uanset om det måtte dreje sig om spejder, idræt eller musik f.eks. Det er her jeg har brugt så mange år af mit liv og så meget tid på at forsøge at skabe rammer for at borgere uanset alder kan være med i et godt sundt fællesskab. 
Men jeg brænder også for det frie valg. Jeg brænder for at vi giver vores borgere mere frihed og mere tillid. At vi giver vores kommunale medarbejdere en større grad af frihed og tillid. Ingen går på job for at lave fejl, men vi er mennesker, så fejl sker engang imellem – men derfor behøves vi ikke opfinde en ny regel hver gang nogen laver en fejl. 
Vores landsbyer og landdistrikter er blevet katapulteret op i toppen hos mig efter KV21, hvor jeg fik hvervet som formand for Landsbyrådet. Vi er en kommune hvor 50 % af borgerne bor udenfor de 4 hovedbyer og vi er en landkommune, derfor skal vores fokus også være på en større balance mellem land og by. 
3. Hvad har overrasket dig mest efter de første 100 dage?
Jeg er positivt overrasket over flere ting, f.eks. hvor skarp en administration vi har haft til at sætte os mange nye ind i tingene, hvordan man gør og agere i samarbejdet med dem. 
Jeg er positivt overrasket over det gode fællesskab eller kammeratskab der er på tværs af partiskel og kandidaterne imellem specielt. 
Der er også flere ting som er som forventet. Rigtig meget kassetænkning. F.eks. nævnte jeg det også senest på byrådsmødet omkring indsats mod overvægt. Det ligger fint med et udgangspunkt i Social og Sundhed, men overvægt (og den manglende fokus heri på undervægt, spiseforstyrelser og lignende) løses og forebygges ikke kun gennem social og sundhed, det gør det også gennem børn og skole, kultur og fritid og sågar også teknik og miljø og plan- & landdistrikt, når vi byudvikler f.eks. at vi får skabt rum og steder hvor aktivitet og bevægelse er i højsædet og noget der motivere flere hertil. 
Jeg savner vi tænker på tværs af udvalg. Kultur og Fritid er den mindste “kasse” i kommunen, men et af de steder hvor man kan forebygge allermest (overvægt, psykiske lidelser, ensomhed, med meget mere), som kommer de andre området til gavn på lidt længere bane. Her savner jeg endnu at se man samarbejder langt mere på tværs af kasser og midler hvor Kultur & Fritid involveres mere heri.
4. Hvad har glædet dig mest efter de 100 dage?
Ret til tilskud ved pasning af egne børn, at vi skal have en ny landdistriktspolitik/landsbypolitik og så er projektet ved Moselund i Hinnerup tegningerne til noget helt fantastisk. 
5. Hvor mange timer (ca.) bruger du i gennemsnit om uge på byrådsarbejdet?
Det har jeg ikke umiddelbart et bud på. Jeg har aldrig rigtig gået op i timetal på arbejde og lignende, så længe det er sjovt betyder timerne ikke så meget. 

UD I NATUREN (69)

Så landede vi i APRIL og naturen har fået et tiltrængt brusebad. Vi må så krydse fingre for, at der snart bliver lukket for den kolde hane, så vi kan få lidt forårsvarme henover påsken.

Så landede vi i APRIL og naturen har fået et tiltrængt brusebad. Vi må så krydse fingre for, at der snart bliver lukket for den kolde hane, så vi kan få lidt forårsvarme henover påsken.

Når skyerne fryder?

 

Bliver du også forført af bækkens forårsrislen?

 

 

Dejligt når de små forårsbebudere titter frem.

 

Anemonerne er også tittet frem enkelte steder trods den meget fodkolde start på april.

 

Nattefrost eller ej – lige nu er det højsæson for ramsløg.

 

Udsætter svanerne æglægningen til varmere tider?

 

Trods regn ser naturen fortsat lidt tør ud flere steder.

 

Er sikker på, at bonden er vældig tilfreds med ugens regn, så afgrøderne kan spire frem.

 

Aprildag med pyntesyge skyer over fiskeparken?

 

De lave temperaturer hindre ikke blåmejserne i at få forårskuller?

 

Forårshilsner – Pingvinnyt – Tove Skipper

 

 

 

|

Efter 100 dage i byrådet…

PingvinNyt.dk har stillet alle de nyvalgte 5 spørgsmål

De konservatives René Schneider giver følgende svar:

Hvorfor er du gået ind i kommunalpolitik?
Jeg er gået ind i kommunalpolitik for at gøre en forskel. Jeg er en del af et landsbysamfund og jeg/vi har mærket hvor svært det kan være at råbe lokalpolitikerne op,
Her tænker jeg især på trafiksikkerhed for skolebørn. I Lyngå hvor jeg bor har vi i mange år prøvet at få politikerne råbt op med, at vi har alt for mange trafikanter som ikke respektere vores byskilt, som indikere, at her skal farten sættes ned til 50 km i timen. Mange af vores børn i byen skal passere et befærdet kryds og det er her vi oplever de farlige situationer.
Jeg oplever at trafiksikkerheden i de store byer er højere prioriteret og det vil jeg gerne have lavet om på.!

Hvilke kommunalpolitiske mækesager brænder du mest for?
Helt overordnet ligger mit politiske fokus på børn og unge. 
Børnepasning: Jeg ønsker ikke at vores børnehaver skal være ens, vi skal have et varieret udbud med forskellige pædagogiske udgangspunkter. Gerne med skovbørnehaver og idrætsbørnehaver. Favrskov er en pendlerkommune, så åbningstiderne skal være fleksible i hele kommunen. 
Skoler: Favrskov skal tilbyde en førsteklasses folkeskole, hvor der er plads til alle uanset fagligt niveau. Vi skal have tidssvarende bygninger, undervisningsfaciliteter og materialer. Vi skal sikre dygtige og motiverede medarbejdere gennem større ansvar til den enkelte. Der skal være plads og økonomi til efteruddannelse til lærerne. 
Fritid: Idræt er vigtigt i sundhedsarbejdet. Her skal vi sikre, at også de svageste er med. Der skal skabes forudsætninger for en bred vifte af idrætstilbud. Vi skal sikre, at vi har de fornødne anlæg og lokaler til vores fritidstilbud. Og der skal være kvalitet og sammenhæng i de kommunale fritidstilbud til både børn og voksne.

Hvad har overrasket dig mest efter de første 100 dage?
Det har nok overrasket mig mest, at vi har så store udfordringer på den økonomiske side. Vi står overfor en vanskelig opgave de kommende år, med at rette op på kommunens økonomi. Vi skal ud og finde mange penge for at finansiere kommunes økonomi og kommer til at prioritere nye projekter benhårdt.
Men det er en opgave, jeg er klar til, at tage på mig.

Hvad har glædet dig mest efter de 100 dage?
Det har glædet mig mest, at se hvor meget favrskov kommune  har gang i. Her tænker jeg især på hvor mange nye boligområder vi er i gang med at byggemodne i øst/vest.
etablering af nye børnehaver/skovbørnehave busser, erhvervsområder, plejehjem og udbygning af flere institutioner etc. Der er vildt gang i meget nybyggeri. 

Hvor mange timer(ca.) bruger du i gennemsnit om ugen på byrådsarbejdet?
Jeg bruger i gennemsnit 15-20 timer pr uge.

|

Efter 100 dage i byrådet…

PingvinNyt.dk har stillet alle de nyvalgte 5 spørgsmål

PingvinNyt.dk har stillet alle de nyvalgte 5 spørgsmål

De konservatives Anne-Sophie Schjønning Eriksen giver følgende svar:

1. Hvorfor er du gået ind i kommunalpolitik?
Fordi jeg gerne vil være med til at sætte en politisk retning på vegne af Konservativt Folkeparti i Favrskov, og fordi jeg gerne vil tage ansvar for og del i lokaldemokratiet.

2. Hvilke kommunalpolitiske mærkesager brænder du mest for?
Børn og skoleområdet, herunder inklusion. At skabe gode rammer for de unge i Favrskov.

3. Hvad har overrasket dig mest efter de første 100 dage?
At lokaldemokratiet er så mangfoldigt, spændende og komplekst.

4. Hvad har glædet dig mest efter de 100 dage?

At vi har fået et byråd, som gerne vil skabe løsninger sammen. At jeg har mødt så mange nye og spændende mennesker, som ligesom jeg synes, at politik er fedt.

5. Hvor mange timer (ca.) bruger du i gennemsnit om ugen på byrådsarbejdet?
10-15 timer.

|

TankeGANG – Mærk livets under

Vi lever i en tid hvor tankerne kommer og går, om det der sker i det nære og verden omkring os

Sindet fyldes af undren og grublen over det, der sker i en urolig tid hvor meget er i opbrud.
Påsken, som er kirkens store højtid, giver mulighed for tid til eftertanke om tiden vi lever i. Er der en mening med livet bag det uforståelige?

Der er også mulighed for en anderledes motionstur i påske dagene i Præsteskoven mellem Vejerslev og Borre.
Her har menighedsrådet opsat poster med tekster til eftertanke. Ruten er mærket som en ”TankeGANG.
Det er muligt ved at følge opsatte mærker, at finde 7 poster rundt i skoven. Der er ved hver post et spørgsmål til overvejelse, med udgangspunkt i påskens budskab.
Vi håber mange vil få en god påskeoplevelse ved at gå turen i det flotte skovareal og få tanker til eftertanke.
Det var Præsteskoven uden for Vejerslev, der for der for få år siden var stedet det store skuespil om Høje Stene blev opført.
Der er fri adgang til Præsteskoven. Ruten begynder ved Pladsen ved bækken.
Venlig hilsen
Vejerslev-Aidt-Menighedsråd.

Yderligere oplysninger ved Erik Bertelsen
formand for menighedsrådet
7175 2333

|

De første 100 dage…

De nyvalgte ”byrødder” har nu siddet i byrådet i 100 dage

I efteråret var de at se allevegne. I læserbreve. På gader og stræder. Til vælgermøder. På plakater i lygtepælene. Og i annoncer i lokalpressen.

Efter 16. november 2021 har vi hverken set eller hørt så meget til dem…

Det vil PingvinNyt.dk gøre noget ved!
Og derfor har vi bedt alle 9 nyvalgte om at svare på følgende spørgsmål:
– Hvorfor er du gået ind i kommunalpolitik?
– Hvilke kommunalpolitiske mærkesager brænder du mest for?
– Hvad har overrasket dig mest efter de første 100 dage?
– Hvad har glædet dig mest efter de 100 dage?
– Hvor mange timer (ca.) bruger du i gennemsnit om ugen på byrådsarbejdet?

Med ovennævnte spørgsmål håber vi her på PingvinNyt.dk at bringe vores læsere ind i ”maskinrummet” i vores lokale ”parlament” efterhånden som de enkelte vender tilbage.
Vi glæder os til et gensyn med politikerne.

|

DØDSFALD

Niels Wolf Møller – “Høker Niels” er afgået ved døden

Niels Wolf Møller - "Høker Niels" er afgået ved døden

HØKER-NIELS ER DØD…

 

Med vemodigt hjerte har jeg netop modtaget meddelelsen om, at min mangeårige ven, Niels Wolf Møller – hele Hadstens ”Høker-Niels” – stille er sovet ind i sit hjem.

Kammeratskabet mellem os opstod, da ”Høkeren” i sin tid spillede til Hannes og mit sølvbryllup, og hvor vi ved kaffebordet erfarede, at vi havde en fælles militæruddannelse bag os.

Siden da blev mange muntre minder genopfrisket, og historierne blev ikke ringere med årene.

Mine tanker går til Niels Møllers efterladte, familie og venner, men midt i sorgen vil jeg huske Niels og hans gode humør, som holdt sig indtil for ganske nylig.

Det er ikke længe siden, Niels var på linien:

-KV – min kat har pisset i den julebog, jeg fik af dig. Jeg tror det er sådan, det gik til. Bogen er ødelagt, og jeg er jo en bærende kraft i fortællingerne. Hvad gør jeg..?

-Du går hen til Peter i Skjold Burne og beder om en ny, og siger, jeg har sagt god for det, svarede jeg.

-Er den så graTIS replicerede Niels.

Sådan skal det være.

”Høker-Niels: Munter og kæk. På den måde vil jeg huske dig.

Nu er han død, denne eminente spillemand og spasmager.

 

Æret være Niels Wolf Møllers minde!

 

 

 

 

 

Tema: Familiefilm

Påskeferien nærmer sig, og dermed mange fridage med hyggetid for hele familien. Endnu ved vi ikke hvordan vejret bliver, men måske bliver det rart at have en film i baghånden. Her er tre nyere film, som både kan ses på filmstriben og lånes på dvd på bibliotekerne.

Klar – parat – bag!

DVD Alflingerne er nogle små væsner på ca. tre æblers højde, der ikke er nisser selv om de går med røde, kræmmerhusformede huer. De bor normalt under jorden, men i dette lille, glade eventyr kommer de op på overfladen blandt de meget større mennesker, som de ellers er bange for. Hovedpersonen, den ukuelige pige Elfie, vil nemlig lære et håndværk, der kan skaffe hende respekt hos hendes egne under jorden. Hun og et par drengevenner går i lære hos en konditor og hjælper ham i kampen mod industriprodukterne.  Her er kagekast og god underholdning for især de 5-9 årige.
Kagekampen

 

Et hundeliv

DVD For ca. samme aldergruppe er denne animationsfilm om hunden Bølle, der nok er verdens mest snotforkælede hund med en tjener på hvor pote og en stenrig ejer. Men da ejeren dør og de griske slægtninge gør krav på arven, passer Bølle slet ikke ind i planerne, og han oplever et brat skifte fra overdådig luksus til et barsk liv på gaden. Men det viser sig, at kun hvis arvingerne beholder Bølle, kan de ifølge testamentet på adgang til alle rigdommene. Nu er Bølle imidlertid forsvundet og helt på egen og ganske uvant boldgade.

Bølle på eventyr

 

En klassisk hundehistorie
DVD Mange i den ældre generation har sikkert fældet en tåre over historien om Lassie, den tapre og kloge collie som går så gruelig meget igennem. Nu kan de sammen med børn fra 7 år og op hulke over denne nye film i det samme univers. 12-årige Frederiks bedste ven i hele verden er collien Lassie. Men desværre bliver Frederiks forældre nødt til at sende Lassie ud at bo på landet, da de ikke må have hund i deres lille lejlighed. Frederiks far mister sit arbejde, og Frederik bliver mobbet i skolen og savner sin hund meget. Lassie bliver slået hos sin nye ejer og stikker af, og da Frederik hører det, begynder han med hjælp fra sine klassekammerater at lede efter sin elskede hund.

Lassie kommer hjem

 

 

Denne uges anbefalinger er skrevet af Mie Henriksen, Hammel Bibliotek. Du kan finde mere inspiration på vores hjemmeside favrskovbib.dk, ligesom du også finder os på Facebook samt på Instagram under @favrskovbib.

 

|

Pressemeddelelse fra de tre Rotary-klubber i Favrskov:

Team Rotary Favrskov støtter den humanitære indsats i Ukraine med kr. 100.000,-

Team Rotary Favrskov støtter den humanitære indsats i Ukraine med kr. 100.000,-

Det lokale cykelprojekt, der i 10 år har kørt til Paris og senest i 2021, uddeler som altid overskuddet til humanitære formål.
Overskuddet der tilvejebringes primært af lokale sponsorer, bliver traditionelt uddelt til internationale, nationale og lokale humanitære formål.
I år besluttede de tre Rotary klubber i Hammel, Hadsten og Hinnerup at den internationale del af pengene skulle tilfalde den humanitære indsats i Ukraine.

“Vi er glade for at kunne hjælpe Ukraine i denne forfærdelige situation og bruger vores internationale netværk via vores søsterorganisation i Lviv til effektivt at kanalisere midlerne ud der, hvor der er mest brug for dem” – udtaler Kenneth Krogh, som var formand for Turen i 2021.

Rotary i Favrskov arbejder for humanitær hjælp lokalt, nationalt og internationalt. Er du interesseret i at vide mere om Rotary og hvad vi laver, er du altid velkommen til at tage kontakt til en af de 3 præsidenter, hvis kontaktinfo du kan finde på rotary.dk

|

JUBILÆUM MED HYGGE OG HØJT HUMØR

Ældre Sagen Hinnerup fejrede 25 års jubilæum

Billedkunstneren Arnt Uhres kraftfulde og farvestærke malerier var en perfekt kulisse, da Ældre Sagen Hinnerup holdt reception i Uhresalen i Hinnerup Bibliotek & Kulturhus. Udstillingen med de markante kunstværker fik et hyggeligt modspil af den ivrige snak og det smittende humør, som de 130 deltagere i receptionen sørgede for.
”Jeg er helt overvældet over den store opbakning”, sagde en meget tilfreds formand Hugo Strunge Frank efter receptionen. Han indledte selv med en jubilæumstale, hvor han blandt andre fremhævede Verner Henriksen, Bodil Kirketerp og Hans Kjær, som alle har været hans forgængere på posten som formand for Ældre Sagen Hinnerup siden starten i 1997.
Som repræsentant for Landsbestyrelsen i Ældre Sagen roste John Kirstein afdelingen i Hinnerup og dens frivillige for deres store indsats med faste aktiviteter samt rejser og udflugter. Formanden for Ældrerådet i Favrskov, Erik Bertelsen, understregede værdien af samarbejdet med Ældre Sagen, og det samme gjorde byrådsmedlem Nils Borring, der overbragte en hilsen fra byrådet og takkede for det konstruktive med- og modspil, der har været i hans tid som borgmester, og han var overbevist om, at det vil fortsætte i årene fremover.
Foruden gaver modtog Ældre Sagen Hinnerup ved receptionen 6.500 kroner i donationer, som vil blive brugt til en udflugt for ukrainske børn og voksne.

|

Nu bliver 90% af de 13-årige HPV-vaccineret

Forældrenes tillid til HPV-vaccination er steget støt de seneste år skriver Kræftens Bekæmpelse, som opfordrer til, at både piger og drenge bliver HPV-vaccineret, når de fylder 12 år

Af Ellen-Margrethe Jacobsen

HPV-vaccinen er gratis for børn, fra de fylder 12, og til de fylder 18 år.

HPV-vaccinationen kom med i børnevaccinationsprogrammet for piger i 2009.
I 2019 blev HPV-vaccinen også gratis for drenge født 1.07.2017 og derefter.
Det betyder, at drenge født i 2004, 2005 og 2006 og første halvdel af 2007 ikke kan få HPV-vaccinen gratis.
Kræftens Bekæmpelse mener, at drenge og piger bør have samme tilbud, så alle drenge op til 18 år kan få tilbudt gratis HPV-vaccination præcis som pigerne.
Desuden bør unge mænd på 18-25 år, der har sex med mænd, også have et gratis tilbud.

Hvad beskytter HPV-vaccinen imod?
Hpv-vaccinen er godkendt til at forebygge livmoderhalskræft, kræft i skeden, kræft i kvinders ydre kønsorganer og analkræft.
HPV-vaccinen er desuden godkendt til at forebygge kønsvorter hos mænd og formodes også at forebygge mundsvælgkræft og peniskræft.

Vaccinerede kvinder skal stadig gå til screening
HPV-vaccinen beskytter mod HPV-infektion, der kan medføre celleforandringer på livmoderhalsen og livmoderkræft.
Vaccinen beskytter dog ikke 100%, så det er vigtigt at følge de regelmæssige tjek for celleforandringer på livmoderhalsen, så forstadier til livmoderhalskræft kan behandles, inden de udvikler sig til kræft.
I Danmark inviteres alle kvinder mellem 23 og 64 år til screening hos egen læge, hvor der tages en celleprøve fra livmoderhalsen.

FAKTA
• Hvert år får ca. 360 kvinder i Danmark livmoderhalskræft forårsaget af HPV
• Hvert år får ca. 90 kvinder analkræft forårsaget af HPV
• Hvert år får ca. 60 kvinder kræft i skede og ydre kønsorganer forårsaget af HPV
• Hvert år får ca. 55 kvinder mundsvælgkræft forårsaget af HPV

• Hvert år får ca. 40 mænd i Danmark analkræft forårsaget af HPV
• Hvert år får ca. 160 mænd mundsvælgkræft forårsaget af HPV
• Hvert år får ca. 30 mænd peniskræft forårsaget af HPV

Kilde: Kræftens Bekæmpelse

|

Topplacering til Rema 1000

Rema 1000 løber for andet år i træk med topplaceringen som Danmarks mest bæredygtige brand


Danske forbrugere har for andet år i træk kåret Rema 1000 som den mest bæredygtige virksomhed. Det fremgår af den årlige Sustainable Brand Index-målig.

Undersøgelsen tager hvert år ”temperaturen” på, hvor bæredygtige danske forbrugere opfatter forskellig brands, og Rema 1000 distancerer igen i år konkurrenten Coop, som ellers i både 2018, 2019 og 2020 indtog førstepladsen i målingen.

Lego indtager andenpladsen, Thiese Mejeri tredjepladsen, mens Coop endnu en geng må tage til takke med fjerdepladsen.

Top 10-listen og danske virksomheder som mest bæredygtige ser således ud:
1 Rema 1000
2 Lego
3 Thiese Mejeri
4 Aarstiderne
6 Ukea
7 Friland
8 Irma
9 Urtekram
10 Tesla

Rema 1000’s topplacering understreges af andre målinger.
I 2020 vippede Rema 1000 eksempelvis Lego af tronen i YouGovs Brandindex – en position som blev gentaget i 2021-udgaven af samme måling.

Ifølge Erik Elvingsson Hedén fra Sustainable Brand Index har Rema 1000 gjort et varigt indtyk på forbrugerne, når det kommer til bæredygtighed:
”Det er den lokale forankring, der er højt værdsat, men også at de bliver opfattet som et brand, der arbejder hårdt mod madspild”.