|

Stor byggegrund solgt i Hammel – 11 rækkehuse på vej

Favrskov Kommune har solgt Elmehøj-grunden i Hammel til en privat bygherre, der vil opføre 11 rækkehuse på den attraktive byggegrund

Favrskov Kommune har solgt Elmehøj-grunden i Hammel til en privat bygherre, der vil opføre 11 rækkehuse på den attraktive byggegrund

I august går byggeriet af 11 rækkehuse i gang midt i Hammel – nærmere bestemt på Elmevej 40, hvor Plejecenter Elmehøj og Den Gule Villa lå, indtil de blev revet ned i slutningen af 2020. Den 3.826 kvadratmeter store byggegrund er netop blevet solgt til en privat bygherre, som gerne vil hurtigt i gang med opførelsen af nye boliger på grunden.

Lokalplanen bestemmer, at der kan bygges op til 11 rækkehuse på grunden, og kommunaldirektør Jan Kallestrup hilser byggeriet velkommen.

– Det er en attraktiv grund lige midt i Hammel med kort afstand til alting. Vi vil gerne være en god bosætningskommune, og det kræver, at vi har attraktive boliger i forskellige størrelser. Rækkehusene her vil bidrage til et varieret boligudbud i Hammel, og vi er glade for, at køberen af grunden også ser et godt potentiale i grunden, siger Jan Kallestrup.

Køberen er Gert Bjerregaard, som er selvstændig udvikler og bygherre i ejendomsbranchen. Gert Bjerregaard er tidligere rådmand i Aarhus Kommune og nuværende byrådsmedlem på 23. år. Han ser frem til at komme i gang med opførelsen af de 11 rækkehuse, der fordeles på seks boliger i to etager og fem boliger i en etage.

– Der er efterspørgsel på rækkehuse centralt i Hammel, og jeg glæder mig til at bygge 11 attraktive huse, der henvender sig til både unge familier, enlige med og uden børn samt seniorer. Jeg er ved at lægge sidste hånd på et rækkehusbyggeri med 25 boliger i den sydlige del af Hadsten, og jeg glæder mig til at kunne fortsætte byggeriet i Hammel. Vi går i gang lige så hurtigt, som vi kan få byggetilladelsen i hus, siger Gert Bjerregaard.

Forud for salget er der foretaget 11 jordbundsprøver på grunden, og da en af dem viste tegn på forurening, blev der lavet en supplerende undersøgelse. Den har frikendt grunden for forurening.

Byggegrunden er solgt til 3,625 millioner kroner inkl. moms, og planen er, at boligerne står klar til enten salg eller udlejning i foråret 2025.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Nyt udstyr støttet af Nordea-fonden sikrer praksisnær undervisning på DJH

Nyt udstyr støttet af Nordea-fonden sikrer praksisnær undervisning på DJH

Seks nye talevarslingsanlæg bruges nu i stor stil i undervisningen på Den Jyske Håndværkerskole ... læs mere
Sådan fordeler ansøgerne sig til ungdomsuddannelserne

Sådan fordeler ansøgerne sig til ungdomsuddannelserne

Ansøgertallene for ungdomsuddannelserne i Region Midtjylland er nu opgjort, og det står klart, hvordan unge har fordelt sig på de forskellige uddannelsesretninger. Lidt større søgning til Favrskov Gymnasium ... læs mere
Det er ikke nok at sørge for (god) mad

Det er ikke nok at sørge for (god) mad

Af Clément Blain, kontaktperson for EL i Favrskov ... læs mere
To fonde donerer helt ny legeplads

To fonde donerer helt ny legeplads

Børnene i Hadsten – og især dem i Hadsten Børnehave – kan godt begynde at glæde sig: om et par måneder står en ny flot legeplads klar til at tage i brug ... læs mere
Lokaldysten er godt for sammenholdet i de mindre landsbyer

Lokaldysten er godt for sammenholdet i de mindre landsbyer

Af René Schneider, Rækkevej 4, 8370 Hadsten Byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti www.reneschneider.dk rsch@favrskov.dk ... læs mere
100.000 kroner (måske) på vej til Lokaldysten

100.000 kroner (måske) på vej til Lokaldysten

Det er op til Landsbyrådet om der i år skal bevilges 100.000 kr. eller om beløbet skal være det samme som i 2024, nemlig kr. kr. 50.000 ... læs mere
Staten er vokset med 1.800 flere ’kolde hænder’ i 2024

Staten er vokset med 1.800 flere ’kolde hænder’ i 2024

Trods finansminister Nicolai Wammens erklærede ambition om at reducere antallet af administrative ansatte i staten, går udviklingen i præcis den modsatte retning, viser ny CEPOS-analyse ... læs mere
Kvindernes Kampdag: En dag med blomster, brunch og en smule ligestilling

Kvindernes Kampdag: En dag med blomster, brunch og en smule ligestilling

Så blev det 8. marts igen – dagen, hvor vi i et helt døgn husker, at kvinder faktisk findes og har nogle små ønsker om ligeløn, respekt og ikke at blive overdænget med kønsbaserede stereotyper ... læs mere
Kærlighedsbreve, feriekort, gækkebreve, julekort og fødselsdagsinvitationer i PostNords ikoniske, røde postkasser forsvinder

Kærlighedsbreve, feriekort, gækkebreve, julekort og fødselsdagsinvitationer i PostNords ikoniske, røde postkasser forsvinder

Fra årsskiftet er det ikke længere PostNord, der kommer til at levere dine breve, da virksomheden trækker sig fra brevmarkedet i Danmark ... læs mere
Opfordring efter tyverier fra varebiler

Opfordring efter tyverier fra varebiler

3 anmeldelser om tyverier af værktøj fra varebiler det seneste døgn ... læs mere
Loading...