|

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Tema: Fortællingerne om minusindividerne og de moralsk åndssvage

Torsdag d. 14. september får Ulstrup Bibliotek besøg af Poul Duedahl, der har skrevet om anstalten på Livø – en utrolig spændende, men også mørk del af en ikke så fjern Danmarkshistorie.

Da Livøs moralsk åndssvage fik ansigter

Fagbog Som et forsøg under De Kellerske Anstalter åbnede lægen Christian Keller i 1911 øen Livø i Limfjorden som isolationsanstalt for en gruppe af mænd, som resten af samfundet skulle beskyttes imod. Her var de afskåret fra resten af omverdenen under deres anbringelse. De var seksuelle afvigere, tyveknægte og sædelighedsforbrydere, men også bare utilpassede unge, som havde en hård opvækst under dårlige sociale kår bag sig. De var de ’moralsk åndssvage’. I bogen sætter forfatterne ansigter og livshistorier på mændene, hvor enkelte tilbragte størstedelen af deres liv på øen, og hvis eneste mulighed for at slippe fri var flugt eller kastration. Bogens billeder er stærk fotografisk dokumentation for anstaltens virke gennem 50 år, og det er svært ikke at blive påvirket af historiens alvor, når man kigger direkte ind i ansigterne på mændene på Livø.
Afvigernes Ø. Af Poul Duedahl og Marie Clement Hagstrup

Hvad livet bød Erling

Biografi I 2017 møder forfatteren Erling Frederiksen, som har været anbragt på anstalter og institutioner i over 40 år. Gennem samtaler med Erling og søgen i diverse arkiver opruller han Erlings livshistorie, samtidig med at den strikkes ind i en større historie om den danske åndssvageforsorg fra 1800-tallet til i dag. Erling bliver fjernet fra hjemmet allerede ved fødslen og har op gennem tiden opholdt sig på adskillige børnehjem for senere at blive anbragt under åndssvageforsorgen. Han får først sin frihed efter fyrre år i anbringelse, mærket for livet, hvor han prøver at finde sin plads i en verden, som hele livet har dømt ham ude. Erlings historie er et rystende udgangspunkt for bogens fortælling i både billeder og ord om masser af anbragte under åndssvageforsorgen, hvis hårde skæbner er gået i glemmebogen.
IQ 75: Erling og åndssvageforsorgen. Af Jesper Vaczy Kragh

Når historien møder fiktionen

Romaner Det for os i dag uforståelige menneskesyn og den viden vi i dag har om den praksis, tidligere tiders åndssvageforsorg blev drevet med, har også inspireret til grusomme fortællinger fra fiktionens verden. I ’De glemte piger’ af Sara Blædel, som er nummer syv i hendes serie om kriminalassistent Louise Rick, er fundet af liget af den udviklingshæmmede Lisemette startskuddet til optrævlingen af en række grusomheder, der blev begået overfor beboerne på den fiktive åndssvageanstalt Eliselund. Ligeledes har Jussi Adler-Olsen i den filmatiserede ’Journal 64’ også været inspireret af den del af historien, der omhandler grusomheder og overgreb begået mod nogle af samfundets svageste, placeret på en øanstalt. Romanen er nummer fire i hans prisvindende serie om Afdeling Q. Vibeke Marx har i romanen ’Skygger fra Sprogø’ fortalt historien om, hvordan samfundets stigmatisering efter et ophold på kvindehjemmet påvirker livet for flere generationer af kvinder. Den fattige Magda bliver placeret på øen og slipper først ud mange år senere. Desværre kommer hun ikke ud i friheden og kan vælge retningen i sit eget liv, men fortsætter på en måde i fangenskab med Sprogøs skygger hængende tungt over sig.
De glemte piger. Af Sara Blædel
Journal 64. Af Jussi Adler-Olsen
Skygger fra Sprogø. Af Vibeke Marx

 

Denne uges anbefalinger er skrevet af Anette Heinrichson, Hinnerup Bibliotek. Du kan finde mere inspiration på vores hjemmeside favrskovbib.dk, ligesom du også finder os på Facebook samt In04stagram under @favrskovbib.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Loading...

Ny landdistriktspolitik med fokus på fællesskaber, samarbejde og det gode liv

Ny landdistriktspolitik med fokus på fællesskaber, samarbejde og det gode liv

Byrådet har godkendt forslaget til en ny politik for landdistrikterne med titlen ”Livet i landdistrikterne – fællesskaber for alle” ... læs mere
Nyt byggeri i Hammel giver borgere med hjerneskade bedre muligheder for træning

Nyt byggeri i Hammel giver borgere med hjerneskade bedre muligheder for træning

Nye fysiske rammer skaber bedre forudsætninger for rehabilitering af borgere med kompleks erhvervet hjerneskade. Det viser en ny evaluering fra forsknings- og konsulenthuset DEFACTUM ... læs mere
Favrskov Kommune er med i landsdækkende samarbejde, der skal frigive tid i hjemmeplejen

Favrskov Kommune er med i landsdækkende samarbejde, der skal frigive tid i hjemmeplejen

Favrskov Kommune træder nu ind i skaleringsprocessen 'Sammen om ny teknologi og centraliseret respons'. Samarbejdet skal føre til nye løsninger, som kan øge trygheden for borgere i eget hjem og frigive tid blandt medarbejdere i hjemmeplejen ... læs mere
ÆLDRE SAGEN HAR BÅDE RIS OG ROS TIL BUDGETTET

ÆLDRE SAGEN HAR BÅDE RIS OG ROS TIL BUDGETTET

De tre afdelinger af Ældre Sagen i Favrskov har indsendt et fælles høringssvar til det kommunale budget for 2024-2027 ... læs mere
UGENS NATURBILLEDER nr. 46

UGENS NATURBILLEDER nr. 46

September går på hæld og vi har passeret efterårsjævndøgn, hvilket betyder, at vi nu er gået ind i vinterhalvåret. Dette er dog svært at fornemme på ugens vejr, som byder på løvfaldssommer, altså over 20 grader tre dage i træk ... læs mere
Mette er Favrskovs nye sundhedschef

Mette er Favrskovs nye sundhedschef

Favrskov Kommune har valgt 51-årige Mette Bødiker Vestergaard til stillingen som sundhedschef. Mette Vestergaard tiltræder i jobbet 1. november 2023 ... læs mere
På jagt efter flere frivillige hjerteløbere

På jagt efter flere frivillige hjerteløbere

I Danmark har vi en rekordhøj overlevelse efter hjertestop uden for hospital – særligt i det offentlige rum. Ambitionen er, at endnu flere skal overleve, og ny dansk forskning viser, at de fleste hjertestopoverlevere vender tilbage til et godt liv ... læs mere
Nye boligskatteregler fra 2024 – det betyder de for dig

Nye boligskatteregler fra 2024 – det betyder de for dig

Ro på skatten trods højere vurdering ... læs mere
18 busser og seks biler udsat for groft hærværk

18 busser og seks biler udsat for groft hærværk

To drenge sigtet – den ene fra Favrskov ... læs mere
Har du et barn mellem 10-13 år?

Har du et barn mellem 10-13 år?

I Danmarks Motions uge, kan dit barn helt gratis og uforpligtende komme og være med på vores Børne Bootcamp hold Torsdag kl. 18:30-19:15 ... læs mere
Nu kan du få overblik over de nye ejendomsvurderinger i dit nabolag via kort på Boligsiden

Nu kan du få overblik over de nye ejendomsvurderinger i dit nabolag via kort på Boligsiden

Som noget nyt viser Boligsiden de foreløbige ejendomsvurderinger for 2022 på kort. Den nye funktion gør det let og overskueligt at sammenligne vurderinger i ens nabolag, så boligejere nemt kan få sig et overblik over, hvad tilsvarende boliger i deres ... læs mere
UGENS NATURBILLEDER nr. 45

UGENS NATURBILLEDER nr. 45

I dag står den på en lun septembercocktail med både frugt og sommerfugle ... læs mere
Loading...