Af Danmarksdemokraterne Favrskov
Ved Lone Glarbo, byrådsmedlem
På byrådsmødet i går blev solcelleanlægget mellem Hadsten, Hadbjerg og Nørre Galten sendt videre i endnu en høring. Kun Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne stemte imod.
Det undrer os. Mange borgere føler sig stærkt berørt af projektet – både i forhold til udsigt, boligværdi og livskvalitet.
Og ser man på stemningen i salen, er der desværre meget, der tyder på, at der også er et flertal klar til at vedtage anlægget, når sagen vender tilbage efter høringsfasen.
I Danmarksdemokraterne er vi for grøn omstilling, men ikke uden omtanke. Et anlæg i den størrelse bør placeres langs motorveje – evt. sammen med vindmøller – eller på tage, hvor det generer mindst muligt.
Grøn omstilling ja – men ikke for enhver pris.
Læserbreve og debatindlæg er altid velkomne her på PingvinNyt.dk.
Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.
Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler.