Foto: DN

Af Eigil Jacobsen

Danskerne har i generationer nydt godt af rent drikkevand, der hives op fra undergrunden, og som efter simpel iltning og filtrering bliver sendt ud i vandhanerne. Men drikkevandet og vandværkernes forsyningssikkerhed er truet af pesticider, og for nylig advarede Danske Regioner om, at forureningen af drikkevandet har nået et kritisk punkt.
Og problemet er udbredt i hele landet. Siden 2019 er der fundet rester af pesticider i aktive drikkevandsboringer i 96 af landets 98 kommuner.

Det har man også i Favrskov Kommune, hvor der fra 2019 til 2023 er fundet rester af pesticider i 32 af de i alt 86 aktive drikkevandsboringer, der er blevet undersøgt. I syv af prøverne er grænseværdien for drikke- og grundvand endda overskredet.
Det viser en ny opgørelse, som Danmarks Naturfredningsforening har foretaget på baggrund af et nyt udtræk fra GEUS-databasen Jupiter, hvor vandværkernes laboratorier løbende indberetter målinger af det grundvand, der anvendes til drikkevand.

Mere end hver anden danske boring
På landsplan er der siden 2020 fundet pesticidrester i mere end halvdelen af de undersøgte drikkevandsboringer. Og her blev 2023 ingen undtagelse, viser de seneste tal fra GEUS.
Sidste år blev der fundet pesticidrester i 51,8 pct. af de i alt 2062 aktive drikkevandsboringer, der er blevet indberettet analyser fra. I 261 af dem var grænseværdien for drikke- og grundvand ovenikøbet overskredet – det svarer til godt hver ottende boring.
– Det er både bekymrende og nedslående, at der så ofte bliver fundet pesticidrester i de danske drikkevandsboringer. Tallene understreger, at vi er nødt til at handle nu, hvis udviklingen skal vendes, og hvis de fremtidige generationer også skal have glæde af rent drikkevand direkte fra den danske undergrund, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Truer forsyningssikkerheden
Selvom der på landsplan er fundet pesticidrester over grænseværdien i mere end hver ottende boring, kan man trygt drikke vandet fra hanen. Når vandværkerne finder pesticidrester eller kemikalier i drikkevandsboringerne, bliver det nemlig undersøgt, hvor høje koncentrationer der er i vandet. Hvis koncentrationen overstiger grænseværdien for, hvad der er tilladt, må vandet ikke blive sendt ud i vandhanerne.
Førhen blev boringer taget ud af drift, hvis der blev fundet rester af pesticider. Men i dag er vandværkerne i stigende grad tvunget til enten at anlægge nye boringer, fortynde vandet med vand fra andre boringer eller rense sig ud af problemet for at kunne levere drikkevand, der overholder myndighedernes krav.
Problemet opstår, når der er for få grundvandsmagasiner, der kan bruges til drikkevand. Derfor er det afgørende for vandværkernes forsyningssikkerhed, at fremtidens drikkevand bliver beskyttet mod pesticider og kemikalier, lyder det fra vandselskabernes brancheorganisation, DANVA:
– Tilstanden for det grundvand, der bruges til drikkevand, er bekymrende flere steder. På grund af samfundets anvendelse af kemikalier og pesticider er det et vilkår for rent drikkevand, at der indføres sprøjteforbud i områder, hvor grundvandet dannes. På de større, sammenhængende arealer med grundvandsbeskyttelse kan der plantes skov eller anlægges solceller og vindmøller. Det såkaldte Svarer-udvalg anbefaler et tilskud til plantning af 250.000 hektar ny skov. Den plan bør i Grøn Trepart sammentænkes med grundvandsbeskyttelse, så vandselskaberne har sikkerhed for at forsyne danskerne med rent og urenset drikkevand fra grundvand i fremtiden, siger Carl-Emil Larsen, direktør i DANVA. 
Han understreger, at forbrugerne trygt kan åbne for hanen, da alt drikkevand overholder myndighedernes fastsatte krav.

Drøftes i grøn trepart
Beskyttelsen af drikkevandet er netop et af de temaer, der skal drøftes i den grønne trepart, hvor blandt andre Danmarks Naturfredningsforening sidder med.
I foreningen håber man, at forhandlingerne kan være med til at sætte turbo på drikkevandsbeskyttelsen. For ud over at det snart er slut med at bruge pesticider nær drikkevandsboringerne – de såkaldte BNBO’er – er det afgørende, at også de sårbare indvindingsområder hurtigst muligt bliver beskyttet, lyder det fra foreningens præsident:
– Hvis vi skal sikre rent drikkevand til vores børn og børnebørn, er vi nødt til at få beskyttet større, sammenhængende arealer, hvorunder fremtidens drikkevand bliver dannet. Det kan vi gøre ved at etablere grundvandsparker, hvor man hverken må bruge pesticider eller andre giftstoffer. Jeg håber, at den grønne trepart får alvor kan sætte gang i processen, siger Maria Reumert Gjerding.

I løbet af foråret skal den grønne trepart blandt andet drøfte resultaterne fra et pilotprojekt på Fyn og give input til, hvordan den endelige drikkevandskortlægning skal bruges, når den er klar i 2026.

Foto: Favrskov Kommune ©
Af Eigil Jacobsen

Der bliver sat strips på cyklerne ved stationerne i Hadsten og Hinnerup samt busstationen i Hammel. Det er derfor nu, man skal se til sin cykel, hvis man har glemt den.
De cykler, der åbenlyst ikke er i brug, bliver fjernet i begyndelsen af april.
Herefter kan cyklen hentes som hittegods ved kontakt til Østjyllands Politi på telefon 87 31 14 03.

Tak til et menneske, der var langt ud over det sædvanlige, og som har sat sig varige spor.
Sørens og min fælles historie byggede ikke alene på et politisk bånd, men på en relation præget af gensidig respekt og venskab. Jeg mindes med stor taknemmelighed de mange år, hvor Søren og jeg har fulgtes på den fælles konservative sti. Og særligt de timer vi har tilbragt sammen i Sørens forældres hjem. 
Et af de mest mindeværdige øjeblikke var, da Sørens mor inviterede mig til julemiddag efter tabet af min kone. Invitationen var et symbol på den omsorg og varme, som Søren og hans familie altid udviste. Samtidig var det et øjeblik, der understregede, hvor meget Søren betød for mig – både som partikollega, som inspirationskilde og som ven.
Især Sørens store rummelighed og udprægede ordentlighed vil for altid stå stærkt i min erindring.
Farvel min kære ven, og tak for alt, hvad du har betydet for mig, og for de mange andre mennesker, som du rummede og inspirerede i dit alt for korte liv.
Dit lys vil fortsætte med at skinne i vores minder og handlinger i al fremtid. 
Æret være Sørens minde.

Illustration: Model af VE-anlæg
Af Eigil Jacobsen

Området til ligger tæt ved Randersvej og virksomheden Leca Danmark.

I august 2022 modtog Favrskov Kommune en ansøgning fra Wind Estate A/S om opstilling af vindmøller ved virksomheden Leca Danmark A/S.
Efterfølgende har ansøger tilføjet et solcelleanlæg til ansøgningen. Kombinationen med solcelleanlæg og vindmøller vil udgøre et hybridanlæg, der skal sikre en mere stabil produktion af grøn strøm efter princippet om at vindmøller og solceller kan producere strøm under forskellige vejrforhold.

Hver vindmølle vil have en totalhøjde på 180 meter. Det forventes, at møllerne vil have en samlet effekt på 12,0-14,4 MW.
For vindmøller med en højde på 180 meter skal der holdes en afstand på 720 meter til nærmeste beboelse.
Med de ansøgte placeringer af vindmøllerne vil ejendommen Hadstenvej 105, 8940 Randers SV skulle nedlægges, da den ligger inden for denne afstand. Ansøger har været i dialog med ejerne om overtagelse af ejendommen.

Solcelleparken ligger på en sydvendt dalside øst for Hinge, og udgør et samlet areal på ca. 29,7 hektar. Området er afgrænset af Ølstedvej i syd, og af en 60 kV højspændingsledning i nord. Det fremgår af projektbeskrivelsen, at der vil blive et ensartet beplantningsbælte og et stålhegn langs kanten af området.
Solcelleparken vil bestå af parallelle og lige rækker af solcellepaneler. Gennem området vil der blive etableret en nord/syd gående faunapassage, og der vil blive tilplantet med buske for at give skjul for dyrene, som krydser gennem området.

Et naturområde i den nordlige del af parken vil blive friholdt for solcellepaneler og bygninger.
Ansøger har oplyst, at de har været i dialog med de nærmeste naboer til henholdsvis vindmøller og solcelleparken. Både ved individuelle møder og ved et fællesmøde for inviterede naboer.

Teknik og Miljø vurderer, at projektet har et omfang som forudsætter, at der udarbejdes et kommuneplantillæg og en lokalplan i henhold til planloven. Herudover er både plangrundlaget og projektet omfattet af miljøvurderingsloven.
I loven er det fastlagt, at der skal sikres en tidlig orientering af offentligheden og berørte myndigheder ved behandling af planer og projekter, som er omfattet af miljøvurderingsloven.

Af Tina Hagstrøm, Hammel Bibliotek

Kvindernes internationale kampdag er lige om hjørnet. Vi markerer her dagen med tre anbefalinger.

04Roman Prisvindende og rørende fortælling om 3 generationer af kvinder. Nanna er nyskilt og skal nu bo alene i lejlighed med sine børn. Hun er dokumentarist, og i forsøget på at finde sig selv i sit nye liv beslutter hun sig for at lave en udsendelse om sin mor Elisabeth, som var aktiv i Rødstrømpebevægelsen i 70’erne. Via Elisabeth lærer vi også Nannas mormor Rigmor at kende. En bog om at drømme og længes efter noget, man ikke helt ved hvad er – eller hvordan man kommer derhen, og om at være et produkt af sit ophav. Jeg kneb mere end én gang en lille tåre. Bogen beskriver så genkendeligt følelser, som jeg tror deles med mange andre kvinder i vores samtid.

Kærlighedens år. Af Johanne Mygind

Fagbog En fin beretning om tretten skandinaviske kvinder i perioden 1884-1919. Kvinderne blev opfattet som værende lidt for meget af deres samtid. De var forfattere og malere og insisterede på at skubbe til grænserne for, hvad kvinder kunne tillade sig i forhold til det daværende samfunds rigide normer. De råbte højt, og de provokerede. Når vi tænker på kvindekampen, tænker vi måske mest på 70’ernes rødstrømpebevægelse, men allerede disse kvinder spillede faktisk en stor rolle i kvindernes frigørelse. Jeg må med skam erkende, at jeg selv kun kunne genkende to navne ud af de tretten kvinder, selvom deres virke har haft så stor betydning for kvinders rettigheder i dag.

Damer der var for meget. Af Sara Alfort

Biografi I denne biografi portrætteres 50 kvinder, som har levet de sidste 500 år. Gry Jexens mission er at skrive kvinderne ind i historiebøgerne. Vi kender mest til mændenes rolle i historien og kun meget lidt til kvindernes. Engang fandtes der en kvinde, som var den første til at ansøge om at blive student, der var en som ville være mekaniker, og en blev arresteret for at udgive sig for at være mand, bare fordi hun så gerne ville være skrædder og forsørge sig selv. Det er ikke kvinder, man kender noget til, men kvinder som alligevel har haft en stor betydning for kvinders plads i samfundet i dag. Der var kvinder der turde, men også kvinder der bare var og (over)levede under de normer, der nu engang var.

Kvinde kend din historie. Af Gry Jexen

Foto: Det er fire borgmestre, der har sat gang i indenrigsudvalget på Christiansborg, som nu har taget initiativ til en høring. Her står de fire tilbage i november 2023 på vej ind til møde i udvalget i Folketinget: Ole Vind (t.v.) fra Hedensted, HC Østerby fra Holstebro, Lars Storgaard fra Favrskov og Jesper Greth (t.h.) fra Rebild. – Foto: Thomas Møller Palner, økonomidirektør i Hedensted Kommune

Onsdag skal den kommunale økonomi drøftes til en åben høring i Folketinget arrangeret af Indenrigsudvalget. 

“Danskernes forventninger til velfærd er højere end nogensinde, men mange kommuner oplever, at det er svært at få midlerne til at række til blot at sikre et uændret velfærdsniveau. I nogle kommuner oplever man, at udligningsordningens økonomiske incitamenter stiller enkelte kommuner bedre end andre og ikke sikrer den lighed på tværs af kommunerne, som er hensigten,” lyder det som optakt til høringen.

Høringen er kommet i stand, fordi fire borgmestre bestående af Ole Vind (V) fra Hedensted, H.C. Østerby (S) fra Holstebro, Lars Storgaard (K) fra Favrskov og Jesper Greth (V) fra Rebild, rejste en kritik over for Indenrigsudvalget den 8. november 2023. Kritikken går på, at kommunerne løbende taber penge på at få borgere uden for arbejdsmarkedet i beskæftigelse i eksempelvis få timer om ugen. 

“Virkeligheden har overhalet udligningssystemet. Flere af de opgørelsesmetoder, som skal sikre en rimelig udligning, bygger på kriterier, der ikke er opdateret de sidste 25 år. Det betyder fx, at der ikke er taget højde for, at pensionsalderen i dag er højere, og at markant flere borgere er i småjob. Konsekvensen er, at Hedensted Kommune alene taber 38 mio. kr. hvert eneste år, fordi vi er dygtige til at få mennesker på kanten af arbejdsmarkedet i job. De penge skal vi finde et andet sted. Det holder ikke i længden. Og det er bare et af systemets kriterier, som rammer helt skævt,” siger Ole Vind.

Kritikken har fået formanden for Indenrigsudvalget Theresa Berg Andersen (SF) til sammen med resten af udvalget at sætte den kommunale økonomi til debat i en åben høring. Det er en interessant udvikling, da det kan være første spadestik til forberedelserne for en ny udligningsreform. På høringen vil kommunalordførerne få mulighed for at blive bedre orienteret om udligningssystemets faldgruber, når der senest i 2029 skal falde en ny udligningsaftale på plads. 

Af Eigil Jacobsen
Sprængningen af Venstres byrådsgruppe her i Favrskov, hvor 3 ud af 5 byrødder meldte sig ud af Venstre for i stedet for at blive løsgængere i byrådet, er et lokalt eksempel på udbredelse af det politiske landskabs dystopi her i landet.
På Christiansborg er det snart mere normalen end undtagelsen, at folkevalgte ser stort på, hvad vælgerne har stemt dem ind på, for at de egoistisk kan ride deres personlige ”kæpheste”.

Total forvirring om baggrund og årsag fremmer just heller ikke respekten for de lokale partipolitisk valgte byrødder, som nu har valgt at gå egne veje.
Ken Richter, formand for Venstre i Favrskov, udtalte til PingvinNyt.dk, at årsagen til sprængningen af byrådsgruppen ikke var politisk betinget:
”Jeg kan bekræfte, at de tre har meldt sig ud. Det er selvfølgelig meget ærgerligt, men årsagen er ikke politisk uenighed.
Bestyrelsen bakker op om Thomas Storm som spidskandidat. Han er på demokratisk vis valgt af medlemmerne.
Jeg vil overlade til de tre nu tidligere medlemmer at forklare deres udmeldelse og tanker for fremtiden.”

Morten Bang, som nu er en af løsgængerne, udtaler bl.a. til PingvinNyt.dk: ”De interne uenigheder dækker over manglende tillid og opbakning til Thomas. De politiske uenigheder er det politiske lederskab, den politiske linje og strategien frem mod KV25.
Gruppen har været dysfunktionel og når man sidder i sådan en gruppe, der ikke fungerer, så må man tage et valg; enten så lader man som om at alting er i den skønneste orden ellers må man konstatere, at vi ikke er enige om hvilken vej skibet skal sejle og derfor står vi af nu. Vi valgte den sidste løsning. Tilbage står, at vi er ”enige om at vi er uenige”, det er åbenlyst. Vi er ærgerlige over, at det er kommet der til – Men kunne desværre ikke se anden udvej.”

Er tiden ved at løbe fra de politiske partier? Når de folkevalgte ”render af pladsen”, er der så noget at sige til, at vælgerne bliver troløse? For nylig fremlagde valgforsker Kasper Møller Hansen i Berlingske Tidende resultaterne af den store valgundersøgelse af FT-valget 2022. En skelsættende ”tsunami” ramte os, konstaterede han. Ved valget skiftede flere danskere end nogensinde før parti. Flere end hver anden stemte på et andet parti end ved forrige valg. Flere end nogensinde, nemlig hele 66 pct., var i tvivl om hvem de ville stemme på, da valgkampen gik i gang og rekordmange stemte på det parti, hvor de bedst kunne lide partilederen. Politik eller for den sags skyld ideologi er blevet ”en by i Rusland”… Og for at føje spot til skade er valgdeltagelsen faldende – også ved lokalvalg.

Partiforeninger er kun for ”det grå guld”
Hvorfor?
Ganske enkelt fordi de traditionelle politiske partier er ved at ”uddø”. Hvor op mod 40-50 pct. af den danske vælgerbefolkning for en generation siden var medlem af et politisk parti, er det forsvindende få, der er det i dag. Og medlemmerne er stort set alle pensionister.
Lokalt er det et absolut også kun et fåtal blandt ”det grå guld”, der længere orker at være politisk aktive i en vælgerforening. Det er de samme få gamle ”Tordenskjolds Soldater”, der opstiller kandidater til byråd, regionsråd og folketing.
Så meget for det repræsentative danske demokrati…

Illustration: Region midtjylland overholdt de maksimale ventetider i mere end 99 % af forløbene. Region Midtjylland ©

Af Eigil Jacobsen
Fra sommerferien og frem til nytår kom stadig flere kræftpatienter i gang med forløb indenfor reglerne om maksimal ventetid. Ifølge en ny opgørelse til regionsrådet i Region Midtjylland kom 99,9% af kræftpatienterne i gang med udredninger, behandlinger og efterbehandlinger indenfor 14 dage.
– Man kan godt få et andet indtryk, når man hører radio og ser TV, men som tallene viser, så blev hospitalerne i det sidste halve år af 2023 bedre til at overholde de garantier, som gælder for kræftbehandlingen. Det er den rigtige og forventelige udvikling, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).

Næsten 37.000 kræftforløb
Hver måned behandler hospitalerne i Region Midtjylland mellem 5.700 og 6.500 kræftforløb. I løbet af det undersøgte halvår svarer det til 36.962 forløb. Af dem blev 28 forløb indberettet til Sundhedsstyrelsen, fordi der var tale om overskridelser af bekendtgørelsen om maksimale ventetider.
– Jeg håber, vi i 2024 ser tilsvarende tal, der nærmer sig fuld opfyldelse. Det skylder vi alvorligt syge mennesker, der vender sig mod sundhedsvæsenet for at få hjælp i meget vanskelige situationer. Også de mennesker, som vi i perioden desværre ikke nåede at tilbyde hjælp indenfor to uger, siger Anders Kühnau.

– På vegne af alle kræftpatienterne vil jeg gerne takke personalet på regionens kræftafdelinger. I har i lang tid måtte stå på mål for kras kritik. Alligevel viser tallene, at I har formået at holde fokus på opgaven og støtte dybt bekymrede patienter og pårørende. Det synes jeg fortjener stor respekt, siger regionsrådsformanden.

En god historisk roman kan bære dig gennem århundreder og give dig storslåede oplevelser. Jeg har valgt tre meget forskellige historiske romaner, der hver for sig oplyser om vores fælles fortid.

Af Eva Dixen, Hadsten og Ulstrup biblioteker

Danmarks blodige og smukke bronzealder

Roman Vi er 3000 år tilbage i tiden – i området ved Limfjorden, hvor hulterne bor. Her følger vi datidens overklasse i form af tvillingerne Raudon og Hauhon og deres fader, høvding Bernamathiz. Det er en meget sanselig beskrivelse af datidens Danmark med slaveofringer og territoriale stridigheder og masser af slagscener. Men også en beskrivelse af dagens almindelige gang på bopladserne, omkring gravhøjene og padlende i træskibe på Europas floder.
Manden der bar solen. Af Kristian Bang Foss

Manden fra Nazareth

Roman I et sansemættet sprog udruller forfatteren her Det Nye Testamentes fortællinger. Resultatet er en skøn, medrivende og overraskende pageturner.  Gendigtningen sætter kød krop og sjæl bag de mange tekster. Vi er med fra bebudelsen af to overraskende børnefødsler til påskens mirakel. Hele romanen er kronologisk opbygget, rig på citater, lignelser og mirakler. Bogen kan læses af alle og bidrager til at legemliggøre Det Nye Testamente. Her er tale om meget stor og dygtig fortællekunst .
Natten åbner sig som en port. Af Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Koloniherredømme

Roman Den kendte krimiforfatter har foretaget et overraskende sceneskifte til 1700-tallets København. Kong Christian den Syvende møder den islandske urmager Jon Sivertsen hen over genskabelsen af et kongeligt astronomisk urværk. Det er ikke kun uret, der er gået i stykker, det er det danske kongehus også. Struensee er halshugget, dronning Caroline Mathilde er landsforvist og nu død, og hoffet og adelen har trukket sig fra den aldrende monark, som af sin søn erklæres sindssyg. Under natlige møder lærer kongen om livet uden for København og især om kongemagtens undertrykkelse og koloniherrementaliteten over for den islandske befolkning. Her opstår et særegent venskab mellem de to.
Kongen og urmageren. Af Arnaldur Indridason

Af Eigil Jacobsen
Får Favrskov i lighed med flere og flere andre kommuner landet over en helt ny borgerliste op til næste kommunalvalg?
Det er der mere og mere, der tyder på.

Hvorfor?
Ganske enkelt fordi de traditionelle politiske partier ganske simpelt er ved at ”uddø”. Hvor op mod 40-50 pct. af den danske vælgerbefolkning for en generation siden var medlem af et politisk parti, er det forsvindende få, der er det i dag. Lokalt er det et absolut kun fåtal blandt ”det grå guld”, der orker at være politisk aktive i en vælgerforening. Det er de samme få gamle ”Tordenskjolds Soldater”, der opstiller kandidater til byråd, regionsråd og folketing. Så meget for det repræsentative demokrati…

Usynlige – og efterhånden ukendte – partiformænd og byrådsmedlemmer
”Ude af øje – ude af sind” gælder i særdeleshed for folkevalgte. Men det er åbenbart kun gået op for ganske få nuværende medlemmer af byrådet i Favrskov. Dog med ganske få enkelte undtagelser.
Bevares – op til et kommunalvalg vælter læserbrevene ind på de lokale redaktioner, men så snart valget er overstået, får de folkevalgte ”skriveblokering”.

De gamle ”trækheste” forsvinder
Hvis vi blot kigger på de traditionelt 3 største partier, så får de det hårdt op til næste kommunalvalg.
Borgmesterpartiet (C) har ikke næste gang en ”Pape-effekt” til at ”ride” 6 byrådsmedlemmer ind i byrådssalen. Ganske vist må man tillægge Lars Storgaard en ikke ubetydelig effekt som siddende borgmester.
Socialdemokraterne har ikke en Nils Borring som ”trækhest”, og en markant Erling Kvist stiller ikke op næste gang. Den nye spidskandidat, Isabell Friis Madsen, har indtil nu ikke gjort meget væsen af sig…
Endelig er Venstre splittet for alle vinde. Senest har 3 ud af 5 byrådsmedlemmer forladt både parti og byrådsgruppe…

Værs’go – ladeporten står på vid gab for en helt ny borgerliste i Favrskov.

(Illustration: Favrskov Kommune)
Favrskov Kommune afholdt borgermøde i Kulturhuset Sløjfen mandag aften for et stort antal engagerede borgere. Debatten for og imod var til tider temmelig ophedet.

(ill.: Kort efter dette foto blev taget var også første række fyldt op og ekstra bænke måtte hentes ind i salen)

Området for det påtænkte solcelleanlæg ligger mellem Hadsten, Galten, Erslev og Hadbjerg.  Indenfor området er der blot fem ejendomme, som er direkte berørt af projektet, men udenfor er der mange husejere, der føler, at det store solcelleanlæg vil genere og skæmme området og ultimativt forringe ejendomsværdier.
Langt de fleste indlæg og spørgsmål omkring projektet kom da også fra beboere tæt på den påtænkte solcellepark, og de var alle kritiske modstandere af placeringen. Man fik næsten et deja-vu til afdøde Peter Bellis sang ”Bliv væk fra vores kvarter”, hvor omkvædet lyder således:
”…Hvad end der sker
Bliv væk fra vort kvarter
Hvad end der sker
Hvad end der sker
Så hør den bøn jeg be’r
Hvad end der sker
Hvad end der sker
Bliv væk fra vort kvarter
Det er ikke topmoderne, nej men vi behøver ikke mer’ ”

(foto: Anders G. Christensen)
En af de kritiske røster på mødet var forhenværende borgmester Anders G. Christensen, der fortalte, at han kommer til at bo kun 190 meter fra det nærmeste solcellepanel. Anders G. havde desuden en række spørgsmål og indvendinger: – Hvem er lodsejerne, der vil stille jord til rådighed for projektet? – Hvorfor anlægge solcelleparken, så den rammer flest mulige borgere? – Vægter man hensyn til frøerne højere end hensyn til borgerne?
Endvidere mente Anders G., at visualiseringerne på de præsenterede plancher snød og at det ville tage mindst 10-15 år, før beplantningen ville dække for indkig til solcellerne.

Mindre kritisk var lokalformanden for Danmarks Naturfredningsforening, Alfred Borg, som foreslog at beplantning af området i videst muligt omfang bør tage hensyn til dyrelivet. I øvrigt glædede han sig til et konstruktivt samarbejde om projektet.

Favrskov Kommune vil gerne have flere solcelleanlæg, og man vil gerne have dem i områder med drikkevandsinteresser.
Et sådant område finder man blandt andet i projektområdet nordøst for Hadsten, hvor virksomheden Unison Energy Partners arbejder på at etablere det meget store solcelleanlæg, der vil løbe op i en samlet investering på omkring 1,5 milliarder kroner.

Biodiversitet Udover at producere en stor mængde vedvarende energi og beskytte grundvandet vil solcelleprojektet også gavne biodiversiteten. Området bliver i dag anvendt til konventionelt landbrug, og da et solcelleanlæg hverken skal bruge sprøjtemidler eller gødning, giver det grobund for flere insekter, dyrearter og planter. Ud over beplantningsbælter, der skal skærme for indsyn til solcellerne, indeholder projektforslaget anlæg af stisystemer med beplantning.

Besøgscenter
Unison Energy Partners har planer om at gentænke den klassiske transformerstation ved at gøre den til et besøgscenter, hvor virksomheder, skoler og lignende kan komme og blive klogere på grøn energi.
»Vi skal videre med den grønne omstilling, og et besøgscenter kan være med til at fremme interessen for vedvarende energi,« lød det på mødet
Den kombinerede transformerstation og besøgscenter skal have karakter af en bygning, og det er tanken, at opføre et udkigstårn, så besøgende kan gå op og kigge ud over anlægget.

30 mill. kroner til ”Grøn Pulje” Hvis projektet realiseres, vil det kaste 30 millioner kroner af sig til Favrskov Kommune til den såkaldte ”Grøn Pulje”, som skal fordeles efter konkrete ansøgninger. Ansøgningeren kan komme fra foreniner, lokalråd eller enkeltpersoner. Kommunen kan altså ikke selv gøre brug af midlerne fra ”Grøn pulje”.

Af Anette Dyrbye Heinrichson, Hinnerup Bibliotek

Historien flyder desværre over med vidnesbyrd, der fortæller om grusomheder over for børn. Heldigvis findes der også beretninger om de mennesker, som er med til at hjælpe børnene med at få et bedre liv og en lysere fremtid.

Heksebørnenes mor

Biografi  27/2 får vi besøg af Anja Lovén i InSide i Hammel, hvor du kan opleve hende fortælle sin stærke og rørende historie om arbejdet med Nigerias udstødte ’heksebørn’. Anja Lovén blev verdenskendt i 2016, da et fotografi af hende går viralt. På fotografiet sidder hun på hug i en afrikansk landsby og lader en lille udmagret afrikansk dreng drikke af en flaske vand. Han er et såkaldt heksebarn og er udstødt af landsbysamfundet, selvom han kun er omkring tre år gammel. Anja er der for at redde ham, fjerne ham fra landsbyen og tage ham med til det børnehjem, hun driver sammen med sin kæreste David. Forud for billedet har Anja været på en lang personlig rejse fra en opvækst med en mor, to søstre og en alkoholisk far og gennem et kaotisk ungdomsliv med angst og spiseforstyrrelser. Men Anjas retfærdighedssans og empati blev drivkraften i rejsen, hvor hun – med ønsket om at gøre noget for andre – tog til Nigeria, oprettede en nødhjælpsorganisation og et børnehjem for udstødte børn.
Heksebørnenes mor. Af Anja Ringgren Lovén

Dokumentarfilm om heksebørnene

Film På bibliotekernes filmtilbud Filmstriben kan man se dokumentarfilmen ’Heksejagt’ om de såkaldte heksebørn i Nigeria og arbejdet med at hjælpe børnene, som bliver udstødt af deres familier og lokalsamfund, beskyldt for hekseri. Dokumentaren viser, hvordan især kirken spiller en fremtrædende rolle i beskyldningerne. Præsterne har stor magt og tjener maser af penge på at ’uddrive’ de onde ånder fra børnene. Børnene bliver beskyldt for at forårsage dårligdomme i familierne, selv ned til en meget ung alder. Det er hjerteskærende og man bliver rasende. Heldigvis er der organisationer og dedikerede mennesker, som hjælper børnene, fjerner dem fra udstødelsen og fornedrelsen og hjælper dem til at få et nyt liv. Det er stærke billeder, men der er også håb i filmen.
Heksejagt. Af Anja Dalhoff

Danmark har heller ikke altid behandlet sine udstødte børn godt

Fagbog Solgården i Tarm og Det kongelige opfostringshus ved Helsingør, også kaldet ’Skorpeskolen’, er exceptionelt grusomme vidnesbyrd om, hvordan et samfund har behandlet sine svageste gennem tiden. Begge steder var børn i statens varetægt udsat for omfattende misbrug, ikke kun i form af psykisk og fysisk vold, men også som seksuelle overgreb fra ledelse og personale. Institutionerne hjalp med til at dække over overgrebene gennem afvisning af klager og trusler mod de børn, som forsøgte at råbe op om overgrebene.
Som inspektør i Børneforsorgen fik psykologen Oskar Plougmand til opgave at føre tilsyn med børnehjem rundt om i landet. Gennem samtaler med børnene og en kulegravning af forholdene på hjemmene begyndte han at afdække grusomhederne og tog børnenes parti i et oprydningsarbejde, som var med til at modernisere landets institutioner. Peter Øvig har talt med personer, som har haft berøring med børneforsorgen i tresserne og halvfjerdserne, og også med Oskar Plougmand selv, og det er der kommet en stærk og barsk bog ud af.
Dem der ikke tier. Af Peter Øvig Knudsen