Foto: Kræftens Bekæmpelse
Op mod halvdelen af kvinder i overgangsalderen oplever problemer som bla. inkontinens, urinvejsinfektioner, irritation i skeden og smerter ved samleje.
Generne skyldes, at østrogenproduktionen nedsættes i overgangsalderen, hvorfor behandling med østrogen, som indføres i skeden i mange tilfælde kan mindske generne. Østrogen vaginalt styrker slimhinden i både vagina og blære.

Østrogentabletter, som indtages oralt, øger risikoen for udvikling af brystkræft, og derfor er mange utrygge ved at tage imod behandling med vaginalt østrogen.

Seniorforsker Lina Mørch fra forskergruppen “Kræft og Medicin” ved Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning har sammen med læge og postdoc. Amani Meadi stået i spidsen for et forskningsprojekt, som netop skulle belyse, om der ved vaginalt østrogen var de samme risici.

Undersøgelsen var landsdækkende i Danmark, hvor man fulgte kvinder i alderen 50-60 år, og undersøgelsen viste, at brug af østrogen vaginalt ikke var forbundet med øget risiko for brystkræft.
Undersøgelsen viste desuden, at også kvinder efter overgangsalderen kunne behandles med vaginal østrogen uden øget risiko for brystkræft.

Forskergruppen udvider deres undersøgelser af, om der er andre risici forbundet med vaginal østrogenbehandling. Vi afventer deres resultater med spænding.

Peder Meyhoff, du skriver i et læsebrev på PingvinNyt og i Lokalavisen Favrskov, at vi i byrådet kun har været i dialog med Hinnerup Handelstadsforening.
Dette er ikke korrekt.
Fra min side ønsker jeg at gøre det klart, at beslutningsprocessen omkring Hinnerups byudvikling og planlægning ikke kun har været en dialog med Handelsstandsforeningen.
For mig er det afgørende at sikre en bred og inkluderende inddragelse af forskellige stemmer og perspektiver. Derfor har vi også aktivt inddraget Ældrerådet, Handicaprådet samt Hinnerup Centerforening i vores drøftelser. Disse organer spiller en vigtig rolle i at repræsentere diverse interesser og behov, hvilket er godt for at sikre en god tilgang til byudvikling.

Peder Meyhoff, du udtrykker et ønske om at skabe mere plads til fortovscaféer og mindre plads til biler, men hvis du kender Storegade, vil du have observeret, at Bagergården igennem flere år har drevet et område med udendørs sommercafé. Dette er et tydeligt eksempel på, at der allerede er initiativer i gang, som tilgodeser ønsket om flere sociale og fællesskabsfremmende rum i Hinnerup.

Jeg er altid åben for dialog og ønsker at engagere mig konstruktivt med alle borgere, der har ideer og forslag til, hvordan vi kan forbedre vores fælles byrum. Derfor inviterer jeg, gerne dig til et dialogmøde med kaffe og kage på caféen til sommer, hvor vi kan diskutere dine forslag og visioner for byen yderligere. Det er nemlig gennem åben og konstruktiv dialog, vi bedst kan nå til enighed om, hvordan vores byer skal udvikle sig til gavn for alle borgere.
Jeg håber, du siger JA, og vi kan få en god kop kaffe med kage til – og en god dialog.

Med venlig hilsen

René Schneider

Plakater for sexmessen ”EROTIC WORLD”, der blev afholdt i Arena Randers i begyndelsen af november 2023 har lige siden ”prydet alle teknikskabe i kommunens lyskryds.

Her på PingvinNyt.dk undrer vi os over, om:
1) der er søgt tilladelse til at ”pryde” teknikskabene?
2) der gælder særlige regler for f. eks. sexmesser?

Der er strenge kommunale regler for opsætning og nedtagning af f. eks. valgplakater som KUN må opsættes på lygtepæle.
Det samme gælder for f. eks. cirkusplakater og andre arrangementer. Her skal der normalt søges særskilt tilladelse til opsætning – ligeledes KUN i de kommunale lygtepæle.

Yderligere spørgsmål, der rejser sig: Har kommunen bedt arrangørerne af den for længst afholdte sexmesse i Randers Kommune om at fjerne deres øjebæ?
I givet fald hvornår? Hvis ikke – agter kommunen at gøre det?

Hvis valgplakater ikke er nedtaget efter ganske få dage efter afholdt valg, bliver de automatisk fjernet for de enkelte partiforeningers regning af kommunen.
Kan noget lignende komme på tale, når det gælder opklæbede plakater på kommunens teknikskabe i lyskryds?

Claus Vind Andersen, Chef for Trafik og Ejendomme, Teknik og Miljø udtaler til PingvinNyt.dk:
1) Er der søgt tilladelse til at ”pryde” teknik skabene? ”Nej, der er ikke søgt tilladelse, så plakaterne hænger ulovligt.”
2) Gælder der særlige regler for f. eks. sexmesser? ”Nej, der gælder ikke særlige regler for sexmesser.”
”Favrskov Kommune har gentagne gange siden, den 14. december 2023 haft fat i arrangøren af Erotic World. Her har vi bedt om at få fjernet de ulovligt opsatte plakater. På baggrund af vores henvendelser er en del af plakaterne fjernet. Desværre er der stadig ulovligt ophængte plakater i gadebilledet en del steder. Derfor har vi besluttet at politianmelde arrangøren med krav om fjernelse at plakaterne.”

Foto: Estaldo.com
​ Grundskyld og ejendomsværdiskat – Hvad betyder det?
Hvis du har helt styr på hvad grundskyld, ejendomsskat og grundskat dækker over, så kan du blot hoppe til bunden af denne artikel, hvor du kan se hvordan du let håndterer ændringerne på Skat.dk. Er du ikke helt skarp på termerne, så læs blot videre.
Grundskylden udgør en skat, der pålægges værdien af din grund. Den kaldes også ejendomsskat eller grundskat. Ejendomsværdiskatten beregnes som en procentdel af din samlede ejendoms værdi, inklusive hus og grund.
Indefrosset grundskyld og ejendomsværdiskat fungerer i virkeligheden som et lån fra staten, der dækker en eventuel stigning i ejendomsskatten eller ejendomsværdiskatten. Bemærk, at det ikke omfatter hele beløbet af grundskylden eller ejendomsværdiskatten, men kun de potentielle stigninger.
​
Ændringer der kan koste dig dyrt
Indefrosset grundskyld har hidtil været rente- og gebyrfrit. Men fra 2024 vil renter på 3,57 procent blive tilskrevet ifølge tal fra Vurderingsstyrelsen. Boligejere, der har indefrosset grundskyld, vil automatisk overgå til den nye ordning, medmindre de aktivt vælger at framelde sig ordningen.
Det kan dog være en jungle at navigere i ændringerne, og mange boligejere er slet ikke klar over, at de nu skal træffe et aktivt valg.
“Som boligejer er det afgørende at forstå grundskyldsændringerne i 2024 – det handler om at bevare kontrol over sin økonomi,” siger Kim Hougaard, ejendomsmægler hos Estaldo.com.

​ Manglende viden om indefrysningen
En spørgeskemaundersøgelse fra 2021 viste, at fire ud af ti boligejere aldrig havde hørt om indefrysningsordningen. Dette indikerer et generelt kommunikationsproblem omkring denne komplekse ordning.
“Indefrysning af grundskyld virker komplekst og uoverskueligt, hvilket desværre holder mange boligejere tilbage fra at forstå konsekvenserne. Det er afgørende, at boligejere vågner op og tager kontrol over deres situation for at undgå uforudsete økonomiske overraskelser”, udtaler Kim Hougaard, Ejendomsmægler hos Estaldo.com

​ Ændringer i formueopgørelsen
Fra 2024 vil indefrosset grundskyld ikke længere blive fratrukket i formueopgørelsen, hvilket kan påvirke pensionisters muligheder for ældrecheck og helbredstillæg negativt.
Det er afgørende at være informeret om disse ændringer for at undgå eventuelle økonomiske konsekvenser i det kommende år. Sørg for at tjekke din situation og træffe de nødvendige beslutninger for at sikre din økonomiske stabilitet som boligejer.
​
​ Skal jeg betale indefrossen grundskyld?
At fravælge ordningen og anvende de overskydende midler på din konto til at betale den indefrosne grundskyld kan være en økonomisk fordelagtig beslutning, især hvis disse midler er påvirket af negativ rente. Ved at gøre dette kan du potentielt undgå de omkostninger, der følger med at have penge stående til negativ rente, og samtidig opnå en større psykologisk ro.
Mange boligejere oplever ubehag ved tanken om at være i gæld til kommunen, og ved at indfri denne gæld hurtigst muligt kan du fjerne bekymringerne forbundet med gælden.
Vælger du i stedet at fortsætte med ordningen, bliver det samlede beløb først opkrævet, når din bolig sælges.
​
​ Sådan håndterer du ændringerne
Boligejere, der ikke ønsker den nye indefrysningsordning, kan ændre det i deres forskudsopgørelse på skat.dk under punktet ”Eksisterende ejendomme og grunde”.
Sådan til- eller fravælger du indefrysningslån:
• Log ind på din forskudsopgørelse for 2024 (skat.dk)
• Rul ned til “Eksisterende ejendomme og grunde”, og tryk på ejendommen
• Tryk på “Vælg eller fravælg indefrysningslån til betaling af stigninger i din boligskat”
• Vælg ”ja” eller ”nej” i feltet: “Ønskes indefrysningslån til betaling af skattestigninger?”
• Tryk på “Registrer” nederst på siden
• Tryk på “Beregn”
• Tryk på “Godkend”

I alt 502 køretøjer passerede i måleperioden, hvoraf langt de fleste kørte efter forholdene og overholdte den tilladte hastighed på 50 km/t på strækningen – dog med enkelte undtagelser.
 
Fire bilister blev målt til at køre for stærkt, heraf den ene med en hastighed på over det dobbelte af den tilladte på strækningen i form af en bilist, der blev målt til at køre med en hastighed på mindst 101 km/t.
 
Operatøren afbrød herefter målingen og tog retur til politistationen, hvor to kollegaer fra færdselssektionen blev sat på opgaven med at finde vanvidsbilisten.
 
I forbindelse med efterforskningen af sagen fandt færdselsbetjentene frem til føreren og dennes arbejdsplads, hvor køretøjet og føreren kort tid efter blev udfundet.
 
Den pågældende person – en 27-årig kvinde – blev efterfølgende sigtet for at have overtrådt færdselsloven ved at køre med alt for høj fart, og det anvendte køretøj blev beslaglagt af politiet med henblik på senere konfiskation grundet reglerne om vanvidskørsel.
 
Den 27-årige blev desuden frakendt førerretten og fik inddraget sit kørekort. Hun nægter sig skyldig og sagen forventes afgjort ved domstolene på et senere tidspunkt.

Hvis man læser på diverse medier får man nærmest indtryk af at det hele skyldes at skraldemændene er sløve, at kommunen sover, forsyningen er ineffektiv, vognmændene for langsomme osv. Allerede i januar under og efter den store snestorm var der gang i kritikken, og nu mens jeg skriver dette, kan man bl.a. læse kritik af at kommunen ikke straks får fjernet det regnvand der har lukket viadukten under jernbanen på Århusvej i Hinnerup.

Jeg forstår godt de mange frustrationer, og jeg vil bestemt heller ikke afvise at der i nogle tilfælde er der plads til forbedring. Men jeg er nu alligevel ret sikker på at både myndigheder og redningsfolk har gjort alt hvad de kunne for at hjælpe både de strandede bilister og andre uheldige borgere.

Og måske er der brug for at se indad. Det kan jo ikke være nogen overraskelse at vi nu får langt mere nedbør end tidligere. Det har meteorologer og klimaforskere sagt i mange år, og i hvert fald siden Kyoto-aftalen i 1997 burde det være almen viden at jorden var ved at blive varmere, at det ville resultere i et mere regnfuldt klima i Danmark – og at det var menneskets brug af fossile brændsler der var hovedårsagen til problemet. Siden er det blevet klart at bl.a. vores husdyr og opdyrkningen af lavbundsområder også bidrager til opvarmningen.

Ganske vist er de store kraftvarmeværker nu næsten holdt op med at bruge kul, mange har skiftet til elbil, der er rejst vindmøller og sat solceller op – og vi spiser også en lille smule mindre kød end tidligere. Det er alt sammen godt for klimaet, men det er for sent, og der er sket for lidt. Selvom vi godt ved hvad der skader klimaet, handler vi generelt som om vi ikke ved det. De fleste tager stadig flyet på ferie, køber alt for meget tøj, spiser stadig store bøffer, kører i fossil-bil osv. Vi ved godt at det er aktiviteter der øger udledningen af drivhusgasser og dermed også forværrer den globale opvarmning – og gør at vejret her i Danmark bliver stadig mere vådt og vildt.

Hvis vi vil gøre noget for at bremse opvarmningen og mindske nedbøren her i Danmark, er vi således nødt til at handle langsigtet. Det er ikke nok at tænke på at reducere mængden af drivhusgasser, vi skal også handle på det. Og vi skal handle nu. Også selv om det næppe kommer os selv til gode, men forhåbentlig kan det være med til at gøre livet lidt lettere for vores børn og børnebørn.

Naturligvis skal vi også blive bedre til at takle de udfordringer det ’nye’ vejr giver. Det er fx gjort ved Kollerup Enge i Hadsten, og man må også kunne finde en løsning ved viadukten i Hinnerup. Men netop her kan det være svært (og blive dyrt). Kørebanen blev nemlig sænket for 20-30 år siden så de store/høje lastbiler kunne køre under. Og dengang vidste man ikke hvor hurtigt og alvorligt vejret ville ændre sig. Desuden er Haldum Bæk for mange årtier siden lagt i rør under vejen netop her. Den er nok ikke helt nem at flytte.

Det koster penge at sikre os bedre mod den megen og svingende nedbør. Men det er bedre at bruge penge her end på at sænke skatterne. Det første kan gøre livet lettere for vores børnebørn, det andet vil blot give (nogle af) os et sjovere liv her og nu. Og mon ikke det er mere smart at handle langsigtet end kortsigtet.

Vi må dog ikke tro at vi altid kan vinde over naturen. Naturen er altid den stærkeste. Lige meget hvor meget klimapasning vi laver, og hvor mange skraldemænd og redningsfolk der bliver ansat – og lige meget hvor meget de knokler – kan vi ikke undgå nye problemer med nedbør eller tørke. Når vores skraldespande ikke bliver tømt, eller vejen er blokeret af regnvand – eller græsplænen visner pga. mangel på regn – er det således ikke blot fordi nogle myndigheder eller private firmaer har svigtet. Det er fordi vi mennesker har mødt vores overmand. Sådan har det altid været, og sådan vil det altid være fremover. Det bør vi indrette os efter.

Også selv om det er dejligt komfortabelt at leve som om den globale opvarmning kan bremses alene med elbiler, fjernvarme, biogas og nye smarte teknologier yderst på enden af Dan Jørgensens hockeystav.

Jeg er konservativ, og jeg er til daglig butiksslagter i et stort supermarked. I øvrigt er jeg også 6 generation af slagtere i min familie.
Så det ligger ligesom lidt i kortene, at jeg er “født til” at være på landmændenes side.

Når jeg i overskriften skriver, at nogle af landmændenes krav er helt legitime, så skyldes det, at jeg ikke kan forstå, at vi her i Danmark ønsker at indføre skrappe klima- og miljøregler, navnlig skrappe CO2-afgifter på landbrugets udledninger, men også restriktioner på andre områder, samtidig med at EU nu ruller de selvsame krav tilbage…

Det stikker helt af at indføre særskilte danske afgifter og krav til vores lokale landmænd for dernæst at åbne grænserne for importerede fødevarer fra lande, der ikke har den slags regler.
Aktuelt strømmer landbrugsvarer toldfrit ind i EU fra Ukraine, hvor landbruget er underlagt meget lempeligere regler end landmænd i EU, som dermed bliver udkonkurreret.

Misforstå mig ikke; jeg støttter Ukraine 100 procent. Men omvendt truer importen den lige og frie konkurrence.

Det europæiske bondeoprør truer
Her i landet bryder vi os ikke om oprør, konflikter, spærrede motorveje og gylle hældt ud på Slotspladsen foran Christiansborg.
Det er situationen i Frankrig og Belgien i disse dage. Og det kan hurtigt også blive tilfældet her i fredelige lille Dannevang.

Det bedste, der kan ske for dansk landbrug ville være, hvis EU i fællesskab ville gå sammen om ambitiøse høje krav og standarder til både miljø, klima og dyrevelfærd – også når det gælder import af fødevarer fra lande uden for EU.

Danmark skal ikke stå alene fremme på den grønne bane!

Man fulgte 500.000 ældre mennesker, som ændrede livsstil.
De, der ændrede livsstil fra en usund til en sund livsstil fik færre kræfttilfælde, mens de, der ændrede fra sund til usund livsstil fik øget forekomst af kræft.

Den største gevinst sås ved at stoppe med at ryge, men alle ændringer i sund retning gav resultater.

Gruppeleder Anja Olsen fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, der har bidraget til undersøgelsen siger:
“ Vores resultater viser, at man godt kan mindske sin kræftrisiko ved at ændre livsstil, også hvis man er kommet lidt op i årene.
Tidligere forskning viser, at op mod 40% af alle kræfttilfælde på verdensplan kunne undgås, hvis vi alle levede efter rådene for rygning, alkoholforbrug, BMI, fysisk aktivitet og sund kost”

Så hvis du vil gøre noget godt for dig selv så drop tobakken, følg rådene for alkohol, kost og motion, og nyd livet!

Når jeg bliver (rigtig) gammel og flytter ind til midtbyen i Hinnerup, drømmer jeg om at sidde på en fortovscafé ud for Bagergården på Storegade og drikke en kop kaffe med en lækker kage til. Men den drøm har byrådet blokeret for. De vil fortsat have biler på Storegade. Også på den sydlige ende af gaden – her hvor man ellers fint kunne lave et område med udendørs sommercafé og også andre former for servering.

Men det blev et nej fra byrådets flertal. De vil ikke se fremad og se nye muligheder. De vil kun se tilbage.

Man kunne have lavet et kompromis, fx så der godt måtte/kunne køre biler igennem om formiddagen. Og om vinteren. Man kunne jo sætte nogle hæve-sænke-steler op for enden af Storegade, så man på den måde kunne begrænse biltrafikken til bestemte tidspunkter. Og man kunne i det mindste lave et forsøg. Men nej, vejen forbliver bilernes.

Byrådet har også vedtaget at cykelstierne skal være bredere. Det er godt. Men. Til gengæld bliver fortovene smallere. Også her valgte byrådet at prioritere bilerne. Man kunne jo sagtens lave bredere cykelstier uden at gøre fortovene smallere. Men det havde selvfølgelig gjort kørebanen med p-arealerne smallere. Og byrådets flertal vil åbenbart ikke genere bilisterne. De skal fortsat have lov til at køre ind ad Storegade selvom der er udmærkede alternativer.

Selvfølgelig er det tiltrængt at gøre noget med Storegade. Men resultatet er ærlig talt skuffende.

Det er også skuffende at byrådet ikke har villet besvære sig med at spørge borgerne i Hinnerup. Måske er det kun mig der drømmer om at drikke kaffe i solen på Storegade. Men måske er der mange andre der har samme drøm. Det får vi aldrig at vide. Vi får heller aldrig at vide hvad fodgængerne mener om at fortovene nu bliver smallere.

Favrskov Kommune burde søge inspiration hos Herning Kommune, som er den kommune, der i befolkningstæthed og serviceniveau ligner Favrskov mest, når det gælder affaldsindsamling.

Det viser en netop offentliggjort analyse fra analyseinstituttet CEPOS.

I Favrskov koster det hver husstand kr. 3988,- om året at få besøg af skraldebilerne, mens det i Herning kun koster kr. 2.195,-. Altså et besparelsespotentiale på kr. 1.785,- hvert år.

Husstandene i samtlige kommuner omkring Favrskov slipper alle betydeligt billigere end husstandene her i kommunen:
– Syddjurs: kr. 2960,-/år
– Randers: kr. 2498,-/år
– Viborg: kr. 3413,-/år
– Silkeborg: kr. 2744,-/år
– Skanderborg: kr. 2874,-/år
– Aarhus: kr. 3270,-/år
Kilde: CEPOS

” Problemet er, at kommunen gennem deres regulatoriske monopol ikke har incitament til at resudere gebyrerne. Det er derfor min klare anbefaling, at konkurrencen styrkes gennem obligatorisk udbud, og at husstandenes benyttelsespligt til de kommunal ordninger ophæves”, siger Line Andersen, økonom i CEPOS.

Det anbefales samtidig at omfatte affaldshåndtering af økonomisk regulering i Forsyningstilsynet og at opgaven systematisk sendes i udbud.

I Favrskov varetages den private affaldsordning af firmaet City Container, som også betjener følgende kommuner:
* Allerød
* Hørsholm
* Rudersdal
* Kalundborg
* Gentofte
* Lejre
Ovennævnte kommuner ligger ligeledes i den meget høje ende af de dyreste kommuners affaldshåndtering.

Kort: CEPOS

Sådan fungerer det i dag:
• Husstandene har pligt til at bruge kommunernes affaldsordninger og kan altså ikke bare vælge en anden privat udbyder, hvis de er utilfredse
• Kommunerne har lov til at dække udgifterne til affaldshåndtering fuldt ud gennem affaldsgebyret
• Ikke alle kommuner sender opgaven med at tømme skraldespande i udbud for at finde en billigere løsning
• Endeligt er der ikke nogen krav til faste årlige effektiviseringer af affaldsindsamlingen, ligesom der er til for eksempel vandværkerne

”Cirkulær ansvarsfraskrivelse”
PingvinNyt.dk har rettet henvendelse til direktøren for Teknik og Miljø ved Favrskov Kommune, Sidsel Homann, for en kommentar til ovenstående:
”Favrskov Forsyning er et selvstændigt selskab, så det vil nok være hensigtsmæssigt at spørge dem?
Favrskov Kommune godkender Favrskov Forsynings takster, som afspejler de politisk fastsatte servicemål. Derudover er der flere faktorer, der kan spille ind på taksten, som f.eks.:
• Om den lovpligtige indsamling af 10 fraktioner er iværksat
• Antallet af genbrugspladser
• Befolkningstæthed
Favrskov Forsyning udbyder indsamlingsopgaven, og kan svare mere konkret på baggrunden for taksterne.”

Byrådsmedlem Søren Frandsen, formand for Favrskov Forsyning udtaler:
”Affaldshåndteringen har været i udbud, og derfor har vi været lovmæssigt bundet til at tage det bedste af de indkomne bud. Jeg har svært ved at forestille mig, at vi kan reducere omkostningerne for den enkelte husstand med 1700 hundrede kroner med det nuværende serviceniveau med bl.a. 4 genbrugsstationer. Om Herning Kommune har samme serviceniveau som Favrskov Kommune, ved jeg ikke, men det er det samlede byråd, der fastlægger serviceniveauet, så det er ude af Favrskov Forsynings hænder.”

Det netop afholdte skolevalg på alle landets folkeskolers 8.- 9- og 10. klassetrin var en stor overraskelse for langt de fleste.

På landsplan fik Liberal Alliance hele 30 pct. af de afgivne stemmer, mens statsministerpartiet, Socialdemokratiet, kun fik det halve antal.

I Favrskov var eleverne ikke helt så liberale, selvom partiet opnåede 26 pct. af stemmerne og Socialdemokraterne 20 pct.:

Mon det er afskaffelse af topskatten eller sænkelse af selskabsskatten, der får de unge til at stemme på Liberal alliance? Næppe…

Mærkesager Eleverne brugte tre uger på forberede sig gennem valgdebatter og undervisning i politik og demokrati, inden de gik til stemmeurnerne.
Forud for valget havde arrangørerne af skolevalget:
*Folketinget
*Børne- og Undervisningsministeriet
*Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF)
– udpeget en række forskellige mærkesager efter indstilling fra ungdomspartierne.

I skolevalgkampens første uge beskæftigede elever sig med disse udvalgte mærkesager.
I anden uge udvalgte skoleeleverne selv de af emnerne, der optog dem mest.
De mest populære emner var:
• Gør arbejdet for unge under 18 år skattefrit
• Giv gratis frokost i folkeskolen
• Afskaf topskatten
• Afskaf brugerbetaling på offentlig transport
• Giv 17-årige ret til at køre bil alene

Hvad med klimadebatten? Eller mistrivsel?
Det er slående, at klima slet ikke optog de unge.
Greta Thunberg er slet ikke inde på ”lystavlen” hos skoleungdommen. Eller den mediehypede mistrivsel blandt de unge.
Det afspejler sig helt entydigt i den manglende opbakning til de mest klima- og mistrivselsaktivistiske partier som Alternativet, Enhedslisten, De Radikale og SF.
Det burde give stof til eftertanke…

At De Konservative og Danmarksdemokraterne og til en vis grad Venstre også går under radaren hos de unge er knapt så overraskende.

Med den nye lov kaldes den rådgiver eller sagsbehandler, I har kontakt til, en børne- og ungerådgiver. Børne- og ungerådgivere har stadig mange af de samme opgaver, som I er vant til.
Sammen med jer skal børne- og ungerådgiveren f.eks. fortsat undersøge, hvordan I får den bedste støtte, hvis I har brug for hjælp.
Som noget nyt får børne- og ungerådgiveren også mulighed for at lave en mindre omfattende udredning, end den børnefaglige undersøgelse, som I måske kender – dette kaldes for en screening eller en afdækning.
 
​Løbende dialog med jer og jeres barn
Barnets lov stiller krav om, at børne- og ungerådgiveren løbende skal tale med både jer og jeres barn. Det gælder både i starten af jeres kontakt med kommunen, undervejs når I får støtte, hvis I har behov for det, og ved afslutning af jeres forløb.
Børne- og ungerådgiveren skal tale med jeres barn, uanset årsagen til jeres kontakt med kommunen. Det betyder, at børne- og ungerådgiveren er forpligtet til at tale med børn og unge, der oplever problemer i f.eks. skolen, med venner, i familien osv. 
Børne- og ungerådgiveren skal også tale med børn og unge med nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne samt kroniske eller langvarige lidelser. Det gælder også, hvis I søger om handicapkompenserende ydelser og indsatser, såsom tabt arbejdsfortjeneste eller dækning af merudgifter.

Grunden til at børne- ungerådgiveren efter den nye lov er forpligtet til at tale med jeres barn oftere og i flere sammenhænge er, at alle børn og unge skal høres og have indflydelse på det, der skal ske. Ved at tale med jer og jeres barn får børne- og ungerådgiveren også mulighed for at få endnu mere viden om, hvad der kan hjælpe jer, hvis I har brug for det. 
Vi opfordrer jer til at tale med jeres børn om disse informationer. Børn og unge vil også løbende blive oplyst om det i møderne med deres børne- og ungerådgiver. 

​ Barnets lov giver flere rettigheder til børn og unge:
• Ret til løbende inddragelse og indflydelse 
• Partsbeføjelse i visse sager fra 10 år 
• Børne- og ungerådgiveren er forpligtet til at oplyse børn og unge om retten til en bisidder
• Børn og unge kan ifølge barnets lov selv anmode om:
◦ Anbringelse
◦ Støtteperson under samvær ved anbringelse
◦ Suspenderet samvær ved anbringelse
◦ Permanent anbringelse 
I kan altid spørge børne- og ungerådgiveren, hvis I er i tvivl om noget. 

Foto: Adm. bankdirektør Jan Ulsø Madsen

Vestjysk Bank har de seneste år været inde i en positiv udvikling. Det understreges i årsregnskabet for 2023, som banken i dag har præsenteret. For andet år i træk viser tallene et rekordresultat, som for 2023 udgør 1.378 mio. kroner før skat. Det er mere end en fordobling sammenlignet med 2022, som gav et årsresultat på 604 mio. kroner før skat.

”Resultatet for 2023 vidner om et år, hvor forretningen præsterer særdeles stærkt. Selvfølgelig betyder det noget, at vi har et normaliseret rentemiljø, men først og fremmest hæfter jeg mig ved, at vores forretningsomfang stiger, og at vi alligevel formår at holde omkostningerne i ro. Det er en flot præstation af alle Vestjysk Banks dygtige medarbejdere,” udtaler adm. bankdirektør, Jan Ulsø Madsen.

Vestjysk Bank har en målsætning om, at udbytteprocenten til bankens aktionærer skal udgøre 25-50 pct. af overskuddet efter skat. Det meget tilfredsstillende årsresultat betyder, at Vestjysk Banks bestyrelse foreslår at udbetale et udbytte på 50 pct. af årets overskud efter skat.
”Jeg er glad for, at vi kan belønne den tillid, vores aktionærer har vist Vestjysk Bank. Hvis bestyrelsens forslag får opbakning, vil det være andet år i træk, aktionærerne modtager udbytte. Det siger noget om den udvikling, Vestjysk Bank har været igennem, hvor vi i dag er en sund og veldrevet bank, der er lokalt forankret og i stand til at skabe værdi for kunderne i vores markedsområde,” siger Jan Ulsø Madsen.

Fremdrift i kerneforretningen
I 2023 er nettorenteindtægterne steget til 1.266 mio. kr., hvilket er en stigning på over 50 pct. sammenlignet med 2022. Samtidig er udlånet steget med 11,6 pct. til 18,5 mia. kr. Fremgangen på udlånsfronten er primært sket indenfor erhvervsområdet, hvor især bankens satsning på vedvarende energi har bidraget positivt til udviklingen. Selvom forretningsomfanget er steget, har Vestjysk Bank formået at holde omkostningerne i ro ved et vedvarende fokus på effektiviseringer:  
”Vi har det seneste år formået at holde omkostningerne i ro. Sammenlignet med 2022 er det gennemsnitlige medarbejderantal i banken faldet fra 632 til 615, hvilket har været med til at sikre, at vores omkostningsprocent eksklusive kursreguleringer er faldet til 51,9 fra 58,7 sidste år,” siger Jan Ulsø Madsen.

Ledelsesmæssigt skøn øges med 25 pct
Selvom Vestjysk Bank oplever fremgang på tværs af forretningen, er der fortsat grund til forsigtighed. Vestjysk Bank øgede derfor i 2023 det ledelsesmæssige skøn med 25 pct:
”Vestjysk Bank står stærkere, end vi har gjort i rigtig mange år, men vi går forsigtigt til værks. Verden er usikker og vil også være det i de kommende år. Derudover afventer landbruget endelig afklaring af, hvordan og hvor meget en kommende CO2-afgift vil påvirke sektoren. Vi har derfor valgt at øge det ledelsesmæssige skøn med 95 mio. kroner, så vi nu har 475 mio. kroner sat til side. Vi ønsker at være forberedte og stå stærkt,” slutter Jan Ulsø Madsen.

Forventninger til 2024
Vestjysk Bank forventer et resultat før skat i 2024 i niveauet 1.000-1.200 mio. kroner.

Hans Vedel skal i sin nye stilling bl.a. arbejde med leder- og ledertalentudvikling på tværs af hele organisationen, styring og koordinering af større anlægsprojekter med særlig tilknytning til børne-, skole- og idrætsområdet samt ad hoc varetage direktør- og chefopgaver ved eventuelle vakancer. 

Kommunaldirektør Jan Kallestrup er glad for at kunne fortsætte samarbejdet med Hans Vedel og ser det som en stor fordel, at han bliver i direktørjobbet, indtil en ny direktør tiltræder.
– Jeg er naturligvis rigtig ærgerlig over, at Hans har ønsket at stoppe som direktør i Favrskov Kommune. Selv om han har været væk fra kommunen ad et par omgange, så har Hans en vigtig rolle som kulturbærer i Favrskov. Han var med i opbygningen af Favrskov Kommune helt tilbage i 2005-2006, og han har ad to omgange været direktør for både det tekniske område og børne- og skoleområdet. Det betyder, at han kender vores organisation rigtig godt.
– Jeg er meget glad for, at Hans gerne vil blive i organisationen og bidrage til at få nogle af vores store anlægsprojekter i mål og samtidig medvirke til at styrke vores tværgående lederudviklingsindsats. Jeg er sikker på, at vi på disse områder vil få stor gavn af Hans’ store kommunale erfaring og i særdeleshed af hans meget brede og alsidige ledelseserfaring, siger Jan Kallestrup. 

Hans Vedel udtrykker stor tilfredshed med udsigten til at fortsætte sit arbejdsliv i Favrskov Kommune, når hans afløser er fundet: 
– Efter mere end 14 år som direktør for flere forskellige opgaveområder i Favrskov Kommune er jeg meget glad for at få mulighed for at bidrage til kommunens videre udvikling i en lidt mere tilbagetrukket funktion som chefkonsulent. Samtidig glæder jeg mig over, at jeg får mulighed for at fokusere min indsats på lidt færre, men meget vigtige og spændende opgaveområder. Det gælder både opgaven med at få nogle af vores store og ambitiøse byggeprojekter godt i hus og ikke mindst muligheden for at arbejde mere fokuseret med leder- og ledertalentudvikling. Det sidste har altid haft min helt store interesse – og jeg er taknemlig for den tillid, der bliver vist mig i forhold til det nye job.
– Derfor ser jeg også frem til, at jeg til sommer kan overdrage Børn og Kultur til en ny direktør, som jeg vil gøre alt for, får den allerbedste start. For mig er det en drømmesituation, at jeg på den ene side får mulighed for at fortsætte mit arbejdsliv i Favrskov med meget meningsfulde opgaver – og samtidig får mere tid til at være sammen med familie, venner og gøre endnu mere brug af alle naturens mange oplevelsesmuligheder.

Byrådet har på sit møde 30. januar 2024 godkendt, at stillingen som direktør for Børn og Kultur opslås i løbet af foråret med henblik på, at en ny direktør kan tiltræde 1. august 2024. 

En borger: “Ejj hvor dejligt – det var tiltrængt – og der kommer en fin bred cykelsti, gennem Storegade.”
Jeg: “Ja det er virkelig godt – men desværre på bekostning af fortovet – 30 cm. mindre i bredden, men hvad – vi kan jo ikke få både cykelsti og fortov – og gaden skal der ikke røres ved! Bilernes fremkommelighed er vigtig, forstår du”

Borger: “Og så kommer der flere parkeringsbåse langs gaden?” 
Jeg: ”Ja det gør der – alle dem du kan ønske dig – for butikkerne dør, hvis folk ikke kan parkerer lige udenfor døren. Det har en meget klog politiker sagt højt og tydeligt. Bare underligt at Hadsten Centeret ikke kunne gå?! Der var dog parkeringspladser hele vejen rundt.”

Borger: ”Men Storegade bliver vel også pænere, ikke?” 
Jeg: ”Altså hvis du kan lide at se på parkerede biler – eller biler der køre gennem gaden for at finde en parkeringsplads – jo så bliver den flot, det kan du tro! Rigtig flot endda.”

Borger: “Joo, men jeg tænker nu på noget grønt?”
Jeg: “Der kommer lidt, men altså parkeringspladser er førsteprioritet. Vi skal have alle dem der overhovedet kan presses ind – og er lovlige. Som tidligere sagt. Butikkerne dør uden parkeringspladser lige uden for døren! Det siger flere politikere – så det må altså være sandt. Men selvfølgelig er der mere plads, kommer der lidt grønt. Vi skal jo også tænke på miljøet og den grønne omstilling. Det plejer jo at være et mantra i byrådet.”

Borger: “Men dejligt er det med den bredere cykelsti i begge retninger. Hvad mon er det næste, der kommer til at foregå her i Hinnerup?”
Jeg: “Mon ikke det bliver drive-in-butikker? Så er folk fri for at stige ud af bilerne og gå ind for at handle. Det må da kunne genoplive selv den mest døde butik, når bare bilisternes fremkommelighed er i fokus”

Kære læser: Nu lægger jeg ironien på hylden og bekender kulør. 
Jeg stemte ikke for dette forslag – men derimod for det tidligere, som forvaltningen fremlagde i 2023. Jeg støtter gerne op om bedre forhold for cyklisterne, og parkering til bilisterne – men sætter også pris på visuel forskønnelse af Hinnerup midtby. I det tidligere forslag var der mere grønt og færre parkeringspladser, hvilket passer bedre på mit syn på en hovedgade anno 2024.
At fortovene bliver smallere, er jeg ikke specielt begejstret for. En cykelgade eller gågade, hvor handlen kunne flyttes ud og skabe et mere aktivt byliv er fortsat mit ønske for Hinnerup – men det sker altså ikke.
Vi får en gennemkørselsgade med max. antal parkeringsbåse og 4 indkørselssteder til parkeringspladser. Alt dette på de 227 m. der er i spil. Gaden bliver tæt på intetsigende – præcis som det rektangulære kunstværk der står på torvet – men Storegade bliver renoveret, og det ord skaber glæde.

I en Hjertesikker Zone er den nødvendige hjælp lige inden for rækkevidde, hvis en person falder om med hjertestop, og det øger chancen for overlevelse. I dag er der fire Hjertesikre Zoner i Østjylland.
 
Ved hjertestop uden for hospital er tilgængelige hjertestartere og mennesker, der hurtigt træder til, med til at øge chancen for overlevelse. Genoplivningsområdet har gennemgået en rivende udvikling de seneste 20 år, og der er på kort tid etableret en landsdækkende Hjerteløberordning og et nationalt Hjertestarter-Netværk, der integrerer de mange hjerteløbere og hjertestartere i den præhospitale praksis.
 
Konceptet Hjertesikker Zone er med til at fortsætte denne udvikling, så endnu flere danskere overlever hjertestop uden for hospital. I dag overlever 14 pct. et hjertestop, men målet er, at 18 pct. skal overleve et hjertestop uden for hospital i Danmark.
 
– Man skal godkendes til at være Hjertesikker Zone, men det er ret enkelt og gratis at blive certificeret. For at blive godkendt som Hjertesikker Zone skal man basalt set have en funktionsdygtig hjertestarter, der er døgntilgængelig, og så skal der være medarbejdere – lønnede eller frivillige –, som er uddannede i hjertelungeredning, siger Stine Strandkjær, sekretariatschef i Dansk Råd for Genoplivning.
 
Bliv Hjertesikker Zone og skab tryghed i lokalområdet
På hjemmesiden Hjertesikkerzone.dk kan man læse mere om de ni kriterier, man som Hjertesikker Zone skal opfylde, og som ifølge eksperterne kan være med til at øge overlevelsen efter hjertestop. Det er bl.a. at uddanne medarbejderne i livreddende førstehjælp samt at have en døgntilgængelig hjertestarter, som er registreret på Hjertestarter-Netværket.
 
Steder som fx kulturinstitutioner, idrætsanlæg, forlystelsesparker, grundejerforeninger, lufthavne og virksomheder, der har et geografisk afgrænset område, kan blive Hjertesikre Zoner. Og som en Hjertesikker Zone er man ikke alene med til at øge chancen for overlevelse, men også trygheden i lokalsamfundet.
 
– Man arbejder flere steder i verden med begrebet Hjertesikre Zoner og har gode erfaringer med det – både i forhold til hurtig hjælp med hjertestarter og det, at man som borger eller bruger af fx et idrætsanlæg ved, at man vil få hurtig hjælp ved et pludseligt opstået hjertestop, siger Grethe Thomas, projektchef i TrygFonden, og fortsætter:
 – I Danmark ved vi, at hvis man falder om med et hjertestop i forbindelse med holdidræt, så har man væsentligt højere chance for at overleve end gennemsnittet. Det skyldes bl.a., at der ved holdsport helt åbenlyst vil være vidner, og at mange af vores idrætsanlæg i dag har en tilgængelig hjertestarter. Derfor er vores mange kommunale idrætsanlæg også oplagte kandidater til at blive Hjertesikre Zoner, slutter Grethe Thomas.

Hvis man er interesseret i at blive en Hjertesikker Zone, kan man læse mere på www.hjertesikkerzone.dk.
Se alle Hjertesikre Zoner her: https://hjertesikkerzone.dk/zoner-i-danmark/
Hjertesikker Zone er en borgerrettet indsats, der skal medvirke til at forbedre overlevelsen efter hjertestop uden for hospital i Danmark. Dansk Råd for Genoplivning, TrygFonden, Hjerteforeningen, Brancheforening for Hjertestartere og de præhospitale direktioner står bag indsatsen. Læs mere på www.hjertesikkerzone.dk
 
Hvad er en Hjertesikker Zone?
En Hjertesikker Zone er et afgrænset område, fx en virksomhed, et fitnesscenter, et idrætsanlæg, et museum eller en grundejerforening, der opfylder de ni kriterier, der ifølge eksperterne kan øge chancen for at overleve et hjertestop uden for hospital. Se kortet over Hjertesikre Zoner i Danmark: https://hjertesikkerzone.dk/zoner-i-danmark/

Sådan bliver man en Hjertesikker Zone
For at blive certificeret som Hjertesikker Zone skal man leve op til nedenstående ni kriterier eller være på vej til at implementere dem. Man sender en ansøgning til Dansk Råd for Genoplivning, og når man er godkendt som Hjertesikker Zone, modtager man et Hjertesikker Zone-skilt og andet materiale, som man kan bruge til at synliggøre, at man er en Hjertesikker Zone. Det er gratis at blive certificeret, og man kan søge om at blive en Hjertesikker Zone her: https://hjertesikkerzone.dk/ansoegning/

Kriterierne er:
1. Alle i zonen kan få adgang til en hjertestarter og tage den i brug inden for tre minutter.
2. Hjertestarterne, som er placeret i zonen, er registreret på Hjertestarter-Netværket (hjertestarter.dk).
3. Hjertestarterne er offentligt tilgængelige.
4. Der er minimum én hjertestarter i zonen, som er offentligt tilgængelig hele døgnet rundt.
5. Der er en velbeskrevet og systematisk procedure for løbende vedligeholdelse og opsyn af de offentligt tilgængelige hjertestartere. Det anbefales, at hjertestarterne tjekkes mindst én gang om ugen.
6. Alle hjertestartere er påsat en kontaktlabel med kontaktoplysninger på fadderen til hjertestarteren, så de kan komme retur efter brug.
7. Der kan ringes 1-1-2 og påbegyndes hjertelungeredning umiddelbart efter konstatering af formodet hjertestop.
8. Ansatte, frivillige, beboere eller andre med tilknytning til zonen informeres så vidt muligt om muligheden for at melde sig som frivillig hjerteløber.
9. I zoner med under 10 ansatte skal alle ansatte deltage i kurser i hjertelungeredning hvert andet år, mens frivillige, beboere og andre grupper skal have tilbuddet om at deltage i et kursus. I zoner med 10 ansatte og derover skal minimum 20% deltage i kurser i hjertelungeredning hvert andet år.

Den 10. februar går det løs, og denne gang mødes man ved Mette Sko, lige ved siden af Sundhedshuset, hvor man i fælles flok og sammen med Hinnerup Gardens trommeorkester, går gennem Søndergade i optog, for til sidst at ende i Sløjfen. Her skal der slås Katten af tønden, og naturligvis kåres der både kattedronninger og konger inden de bedst udklædte blandt de forhåbentlig mange børn findes.

“Vi glæder os til at se masser af udklædte børn og voksne til fastelavnsfesten. Som noget nyt er det i år trommegruppen fra Hinnerup Garden, der går forrest i optoget fra Mette Sko til Sløjfen, og det ser vi meget frem til”, lyder det fra Marianne Hyldahl Volmer, der er kulturformidler i Sløjfen.
Hun tilføjer, at man også har mulighed for at besøge Hadsten Biblioteks fastelavnsværksted, som har åbent denne dag fra kl. 10-12.30.

Også Hadsten Handel ser frem til dagen, som begynder klokken 10.30 ved Mette Sko, og glæder sig over, at man endnu engang har kunnet lave festen sammen med Røde Kors og Sløjfen.
”Vi synes det er en god måde at starte skolernes vinterferie ud med en fastelavnsfest, og glæder os til at se en masse glade og udklædte børn samt deres forældre til en hyggelig formiddag. Vi har lavet bogstavsjagt i byens butikker, og bogstaverne kan man jo så passende gå på jagt efter, når festen slutter ved middagstid i Sløjfen”, lyder det fra Lars Simonsen, der er formand for Hadsten Handel.

Røde Kors bidrager med hænder og har også været ude og skaffe diverse sponsorater til fastelavnsfesten i Lilleåsalen. Margit Sandvang Larsen, der er formand for Røde Kors i Hadsten og Hinnerup, ser frem til den festlige dag, hvor de tre lokale aktører har slået pjalterne sammen.
”Jeg er sikker på, at det bliver en god og festlig lørdag, hvor vi fra Røde Kors er glade for, at kunne være med til at stable arrangementet på benene, og lave en aktivitet for både børn og voksne, der er gratis. Det vægter højt i vores univers, at alle kan være med, og vi ser frem til denne dag”, udtaler Margit Sandvang Larsen.

Jeg synes, der er gode takter i det ældreudspil, som regeringen præsenterede forleden. Valgfrihed, selvbestemmelse, helhedspleje, faste teams og et særligt fokus på at skaffe flere medarbejdere er bestemt noget, jeg kan tilslutte mig.    
Nu er det så bare vigtigt, at det ikke bliver ved snakken og de gode intentioner. Der skal træffes beslutninger, så vi i Favrskov og landets øvrige kommuner kan komme i gang med at omsætte ordene til handling. Jeg synes, at vi allerede gør mange ting godt på ældreområdet i Favrskov, men der er ingen tvivl om, at vi kan gøre det bedre, hvis vi får lov af regeringen og Folketinget. 
For det første ser jeg meget gerne, at vi skruer op for de ældres valgfrihed. De skal i højere grad kunne bestemme, hvad den hjælp, de er visiteret til, bruges til. Vi skal holde fast i, at de ældre har mulighed for at vælge mellem kommunal og privat hjælp. Den valgfrihed har vi heldigvis på visse ydelser i Favrskov, men jeg ser gerne det frie valg udvidet til andre områder, så vi sætter den enkelte ældre mere i centrum. For mig handler det ikke om, hvorvidt offentlige eller private tilbud er bedst – det altafgørende er, at den enkelte ældre har sit frie valg.  
For det andet skal vi bekæmpe bureaukratiet og minuttyranniet, som der er rigeligt af. Jeg vidste godt, da jeg trådte ind i Favrskov Byråd for to år siden, at der er mange regler på ældreområdet, men det har alligevel været dybt frustrerende at opleve, hvor tit rigide og uforståelige regler spænder ben for sund fornuft. 
For det tredje skal vi give vores ledere og medarbejdere større ansvar. Vi har heldigvis mange dygtige og engagerede ledere og medarbejdere på ældreområdet i Favrskov. De har hjertet på rette sted og kæmper for at få tingene til at hænge sammen. Vi skal vise dem mere tillid – de skal have mere indflydelse på, hvordan opgaverne løses. Hvis det skal kunne lade sig gøre, er det vigtigt, at vi som politikere ikke bare per automatik kræver mere kontrol, når der dukker en dårlig sag op i medierne. I grelle sager skal vi turde sige, at det næppe bunder i mangel på lovgivning, men snarere i dårlig ledelse og/eller medarbejdere, der ikke er egnet til at arbejde med mennesker.  
Jeg håber meget, at Christiansborg løsner de snærende bånd, så vi i Favrskov får mulighed for slippe fornuften løs på ældreområdet.

Den stærkt nedadgående indbrudskurve, vi har set de sidste mange år, ser ud til at være fladet ud.
I de sidste tre år har niveauet ligget lige under 15.000 indbrud, hvilket er mere end en halvering sammenlignet med for 10 år siden. Men i Bo trygt ser man fortsat et potentiale for at nedbringe antallet af indbrud.
 
Tilbage i 2009 blev der anmeldt mere end 48.000 indbrud. Siden har kurven over antallet af indbrud været stærkt nedadgående, og netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik viser, at der i 4. kvartal 2023 blev anmeldt 4.487 i private hjem. Sammenlagt med tallene for årets øvrige tre kvartaler betyder det, at der i 2023 blev anmeldt 14.787 indbrud på landsplan. Det er en smule lavere end i 2022, hvor der blev anmeldt 14.956 indbrud.
 
De seneste tre år har antallet af anmeldte indbrud på landsplan ligget på et nogenlunde stabilt niveau på knap 15.000 anmeldelser – dog med store lokale udsving, hvor man nogle steder i landet har oplevet væsentligt færre indbrud i 2023 end året før og andre steder flere.

 
– Med 14.787 indbrud i 2023 har vi mere end halveret antallet af indbrud set i forhold til for 10 år siden. Danskerne er blevet rigtig gode til at nabohjælpe, og det er et værktøj, der virker, når vi skal forebygge indbrud. Derudover er der hos politi og et stigende antal kommuner øget fokus på at samarbejde – både omkring indbrudsforebyggelse og i forhold til at bekæmpe den utryghed, som indbrudskriminalitet fører med sig, siger Britt Wendelboe, programchef i Bo trygt, der er en indsats skabt af TrygFonden og den filantropiske forening Realdania i samarbejde med Videncentret Bolius og Det Kriminalpræventive Råd.
 
Flere tiltag skal reducere antallet af indbrud
I Bo trygt mener man, at der fortsat er potentiale for at nedbringe antallet af indbrud, men det kræver en øget koordineret indsats. Heldigvis er der flere spændende initiativer på vej, bl.a. udvikling af et digitalt register over stjålne genstande, så borgerne kan se, om en vare er meldt stjålet, når de køber brugt. Samtidig sætter politiet gang i et forsøg, hvor borgere via Nabohjælps app straks får besked ved indbrud i nabolaget, så de bedre kan sikre sig mod indbrud. Og endelig er Nabohjælp ved at styrke indbrudsforebyggelsen lokalt, hvor 1.000 nabovenner – særligt dedikerede nabohjælpere – sætter nabohjælpen i system, så indbrudstyvene får det sværere.
 
– Et register over stjålne genstande vil gøre det nemmere for den almindelige dansker at styre uden om hælervarer. Dette vil mindske det økonomiske incitament for at begå indbrud og dermed resultere i færre indbrud. Samtidig arbejder vi videre på at støtte samarbejdet mellem politi og kommuner. Der er i dag 17 kommuner landet over, som sammen med det lokale politi og Bo trygt har dedikeret sig særligt til at bekæmpe indbrudskriminalitet, og vi håber at kunne inspirere endnu flere kommuner til at være med – både for at reducere antallet af indbrud og for at øge borgernes tryghed, siger Britt Wendelboe.
 
Indbrudseksperter kan hjælpe lokalt
Også ude i boligkvartererne og hos de enkelte boligejere er der fortsat noget at gøre for at forebygge indbrud – og der er mulighed for at hente hjælp:
 – Det er vigtigt, at vi fortsat styrker nabohjælpsindsatsen og indbrudssikringen af vores hjem. I den forbindelse tilbyder vi fra Bo trygts side, at man kan få besøg af tidligere politibetjente med erfaring fra indbrudsområdet ved fx generalforsamlinger eller andre forsamlinger i lokalområdet. Forebyggelseseksperterne tager udgangspunkt i det specifikke område og giver gode råd til, hvordan man bedst sikrer sig og hjælper hinanden til at forebygge indbrud. Og det er ganske gratis, slutter Britt Wendelboe.