Karsten Bo Larsen Foto: Jakob Melgaard 

I 2024 var en kommunalt ansat pædagog i gennemsnit syg i 16,2 dage. Men bag gennemsnittet gemmer sig markante forskelle.I nogle kommuner er fraværet helt nede på 9 dage, mens det i andre er oppe på over 21 dage. For Favrskovs vedkommende var det gennemsnitlige sygefravær blandt pædagoger 18,8 dage i 2024. I 2020 var tallet 12,3 sygefraværsdage.

For lærerne lå det gennemsnitlige sygefravær på landsplan på 12,7 dage pr. fuldtidsmedarbejder, og her er der også store kommunale forskelle. I nogle kommuner er sygefraværet pr. lærer nede på 9 dage, mens det i andre er oppe på 17 dage. I Favrskov lå sygefraværet tæt på landsgennemsnittet med 12,8 fraværsdage i 2024. I 2020 var tallet 8,7 sygefraværsdage.

Ifølge CEPOS ville det offentlige alene på lavere sygefravær hos pædagogerne kunne spare op mod én milliard kroner, hvis alle kommuner kom ned på niveau med den kommune, der i dag har det laveste sygefravær.

Det høje sygefravær ikke blot er dyrt for kommunerne – det kan også have konsekvenser for børnene.

”Højt sygefravær kan gå ud over trygheden og kvaliteten i institutionerne. Når pædagogerne og lærerne ofte er væk, kan det blive det sværere at sikre stabile relationer, god omsorg og faglig udvikling for børnene,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Forskningschefen vurderer desuden, at fraværet i mange tilfælde afspejler kvaliteten af ledelsen.

”Der kan altid være udsving, men sygefraværet er i høj grad en indikator for, hvordan det generelt går. Lavt fravær tyder typisk på en velfungerende institution – og jo ikke mindst omvendt,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

CEPOS-analyserne af udviklingen i sygefraværet for pædagoger og lærere viser, at et højere sygefravær tilsyneladende blevet en ny normal.

»Under corona steg sygefraværet markant – og det ser ud til, at en række kommunale arbejdspladser endnu ikke har fundet helt tilbage til niveauet fra før nedlukningerne,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Han opfordrer derfor både ledere og politikere til at sætte målrettet ind.

”Man burde ligge nede, hvor man lå i perioden før 2020. Det bør være ambitionen,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Det er store valgår i år, nemlig den 18. november hvor der er valg til byrådet og regionsrådet. Politikerne trækker lige nu fronterne op. Det ses tydeligt på antallet af debatindlæg her i avisen. Der er mange spændende indlæg om andres fejl og mangler, men også mange gode forslag til en endnu bedre kommune.

Ældreråd

Der er også valg til kommunens Ældreråd samme dag. Ældrerådet kan ikke direkte beslutte en masse, men vi ønsker at være positive medspillere og skubbe på en god ældrepolitik her i kommunen.

Vi er et folkevalgt råd på 9 personer, der skal vælges samme dag som byråd og regionsråd. Ældrerådet giver input og skal have har alle beslutninger byrådet skal behandle for personer over 60 år i høring. Det bliver til omkring 25 høringer årligt.

Ældrerådet har også været medspiller om hvordan den nye ældrelov skal føres ud i livet her i kommunen. Der bliver fra 1. juli langt større selvbestemmelse for den enkelte borger om hvad hjemmeplejen skal udføre af det der er visiteret til. Vi har været med at give input til den nye model.

Ældrerådet har også været aktive medspillere og påvirket om flere resurser til demensområdet. Vi har også givet input omkring det nye plejehjem i Hadsten.

Ældrerådet skubber også på for at der skal være kortere ventetid ved udredning om demens. Her er det regionen vi har haft fat i. Ældrerådet undres også over hvorfor der udstedes betydelig mere antipsykotisk medicin her i kommunen end i mange andre kommuner. Forskning viser det har mange bivirkninger.  Vi ønsker at være de svage borgeres talerør. Vi har også kæmpet en kamp om bedre og billigere fleks trafik.

Vil DU være med til at være en medspiller på noget af dette, så stil op til ældrerådsvalget til november.  Vil du høre mere om hvad det går ud på, så kontakt gerne nogle af de nuværende ældrerådsmedlemmer.

På Ældrerådets vegne

Erik Bertelsen

Læserbreve er altid velkomne her på PingvinNyt.dk.

Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler.

Kun i 29 kommuner – heriblandt i Favrskov – er andelen faldet det seneste år.

Dumpeprocenten her i kommunen er på 7,4 pct., hvilket er et fald på 1,4 procentpoint.

På landsplan dumpede knap 12 procent af eleverne i folkeskolens 9. klasse enten dansk eller matematik ved afgangsprøverne i skoleåret 2023/24. 

Det er en stigning på 1 procentpoint i forhold til året før. Og det er det højeste niveau siden skoleåret 2011/12.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

“Det er et samfundsproblem, at hver ottende elev ikke har faglige forudsætninger til at bestå folkeskolens afgangsprøve,” siger Emilie Damm Klarskov, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

”Unge, der ikke kan læse, skrive og regne på et tilstrækkeligt niveau, har svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. Hvis vi ikke vil efterlade en stor del af vores unge på perronen, kræver det investeringer i folkeskolen,” siger Emilie Damm Klarskov.

”Der er stor forskel på, hvordan børn af forskellige sociale klasser klarer sig i folkeskolen. Det er særligt børn af arbejdere og børn af forældre uden arbejde, der klarer sig dårligt. Omvendt er der næsten ingen af elitens børn, der ikke består. Med folkeskolen har vi egentligt mulighed for at bryde den sociale arv, men det lykkes i ringe grad,” siger Emilie Damm Klarskov.

Analysen viser, hvor mange elever der ikke har bestået både dansk og matematik. For eksempel indgår en elev, der har bestået dansk og dumpet i matematik, i de knap 12 procent af eleverne. Men mange klarer sig dårligt i begge fag.

​Vest- og sydsjællandske kommuner topper listen: Her dumper flest i dansk og/eller matematik

Der var stor forskel på, hvor mange af eleverne i den enkelte kommuner der ikke bestod både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve i 2024.

Værst gik det i Lolland Kommune, hvor 27,9 procent af eleverne ikke bestod både dansk og matematik. Lolland Kommune er dog blandt de syv kommuner, hvor andelen har forbedret sig mest i løbet af det seneste år. Andelen har forbedret sig mest på Bornholm.

Andelen er også høj i en række sjællandske kommuner som Ishøj, Halsnæs, Odsherred, Ringsted, Vordingborg og Guldborgsund, der har det til fælles, at mere end 20 procent af eleverne ikke bestod.

I Jylland og på Fyn gik det bedre. Selv i de kommuner med den højeste andel – Randers, Hjørring, Vejen, Langeland, Nyborg, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern og Jammerbugt – var andelen lavere end gennemsnittet på hele Vest- og Sydsjælland.

Andelen af elever, der ikke bestod dansk og matematik, var lavest i Allerød Kommune (3,3 procent). Også i kommunerne Gentofte og Lyngby-Taarbæk var det mindre end 5 procent af eleverne, der ikke bestod dansk og matematik.

”Analysen understreger, at socioøkonomi har en stor betydning for, hvordan børn klarer sig i skolen. Så når befolkningssammensætningen er så forskellig, som den er rundt omkring i kommunerne, så slår det også igennem i de faglige præstationer i folkeskolen,” siger Emilie Damm Klarskov.

I 65 kommuner steg andelen af elever, der ikke bestod enten dansk eller matematik, fra skoleåret 2022/23 til skoleåret 2023/24.

I 29 kommuner faldt andelen.

Kommunerne Læsø, Samsø, Fanø og Ærø indgår ikke i analysen af diskretionshensyn.

​Analysens hovedkonklusioner

• 11,8 procent af folkeskoleeleverne i 9. klasse bestod ikke både dansk og matematik ved de lovbundne prøver i skoleåret 2023/24. Det er en stigning på ca. 1 procentpoint ift. skoleåret 2022/23. Ikke siden 2012 har andelen været så høj.

• Andelen er steget på tværs af alle sociale klasser, men mest blandt elever, der er vokset op i arbejderklassen eller klassen uden for arbejdsmarkedet. 15,3 procent af folkeskoleeleverne fra arbejderklassen bestod ikke både dansk og matematik, og blandt folkeskoleelever fra familier, der er langt fra arbejdsmarkedet, gjaldt det 25,2 procent.

• Andelen var højere end i 2022/23 i alle landsdele bortset fra Syd- og Vestsjælland og Bornholm. På kommunalt niveau steg andelen i 65 kommuner.

• Andelen er højst i Lolland Kommune, hvor 27,9 procent af eleverne ikke bestod afgangsprøven. I kommunerne Ishøj, Halsnæs, Odsherred, Ringsted, Vordingborg og Guldborgsund bestod lidt mere end 20 procent af eleverne ikke både dansk og matematik.

Foto: ”Vi er meget glade for, at regeringen med kræftplanen vil sikre, at der oprettes generelle senfølgeklinikker i alle regioner”, siger Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse

Flere og flere overlever kræft, men mange lever videre med alvorlige senfølger, der kan forringe livskvaliteten og gøre det svært at vende tilbage til en normal hverdag. Med regeringens nye Kræftplan V styrkes hjælpen til de mange, der kæmper med senfølger, lyder det fra Kræftens Bekæmpelse.  

– Vi er meget glade for, at regeringen med kræftplanen vil sikre, at der oprettes generelle senfølgeklinikker i alle regioner. Det har både patienter og Kræftens Bekæmpelse længe efterlyst. Det er så vigtigt, at hjælpen ikke stopper, når selve kræftbehandlingen gør det, siger Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse.  

Flere end 396.000 mennesker i Danmark lever med og efter kræft. En undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse viser, at syv ud af 10, der overlever kræft, oplever en eller flere senfølger 2,5 år efter endt kræftbehandling.  

– Kræft kan være livstruende, og behandlingen kan være både fysisk og psykisk krævende. Senfølger – der enten skyldes sygdommen eller selve behandlingen – kan opstå kort tid efter eller mange år senere. Det er langvarige gener, som påvirker hverdagen og livskvaliteten markant. Senfølger er ikke kun en voksende sundhedsudfordring, men også en samfundsudfordring. Så det er virkelig positivt, at senfølgeindsatsen får et nationalt løft, siger Jesper Fisker.  

Regionale senfølgeklinikker   

Hjælp til senfølger handler om at afhjælpe de fysiske, psykiske og sociale problemer, som kan opstå efter kræft eller kræftbehandling.    

Det kan f.eks. være behandling af lymfødem, lindring af nerveskader og smerter, hjælp til alvorlig træthed, sexologisk rådgivning eller støtte til at leve med angst og hukommelsesproblemer. Det kræver ofte specialiseret viden og en indsats fra f.eks. senfølgeklinikker.  

Med Kræftplan V etableres der generelle senfølgeklinikker i alle regioner med tydelige henvisningskriterier. Samtidig sættes der gang i andre tiltag, der skal sikre en mere sammenhængende og målrettet indsats for dem, der lever med senfølger.  

– Nogle regioner har haft senfølgeklinikker, andre ikke – og det har ført til uretfærdige forskelle for patienterne. Vi har i mere end et årti haft solid forskning i senfølger, så der findes megen viden. Nu er det tid til at omsætte den viden til konkret handling, siger Jesper Fisker. 

Kommunernes rehabilitering forbedres  

Også rehabiliteringsindsatsen får et løft med den nye kræftplan.   

Rehabilitering handler om at hjælpe kræftpatienter med at komme på benene igen efter behandlingen, så de kan genoptage til hverdagen. Det kan f.eks. være fysisk træning i kommunens sundhedscenter eller støtte fra en socialrådgiver til at komme tilbage i arbejde. Rehabilitering er en tværfaglig og koordineret indsats og foregår ofte i regi af kommunen.  

På trods af en national nedgang i konfirmationsprocenten, fra 70,6% i 2008 til 64,6% i 2024, har traditionen stærkere fat i Favrskov Kommune. Her vælger 73,94% af de unge at blive konfirmeret, hvilket placerer kommunen over landsgennemsnittet.

Stort skel mellem land og by
Kontrasten er tydelig: I kommuner som Ishøj (24,61%) og Albertslund (33,70%) er det et mindretal, der konfirmeres, mens Tønder (86,96%) og Samsø (85,26%) ligger i den absolutte top. Generelt tegner der sig et tydeligt skel mellem land og by, hvor der særligt i og omkring de større byer er færre, der konfirmeres.

Denne dynamik kan ifølge Henriette Rendbæk, grundlægger af Lavendla i Danmark, skyldes en blanding af demografiske faktorer, større kulturel mangfoldighed og en stærkere individualisering i de store byer. “Hvor der er stor kulturel diversitet, er det naturligt, at færre følger folkekirkens traditioner. I byerne ser vi desuden en stærk individualisering, hvor unge i mindre grad føler sig bundet af faste traditioner og måske oftere vælger egne veje – modsat mange landdistrikter, hvor fællesskabet omkring konfirmationen typisk stadig er meget stærkt”, siger hun.

Traditioner under pres
Tendensen med den faldende konfirmationsprocent ligger godt i tråd med skiftet i danskernes forhold til religion og ritualer – et skifte som også understøttes af de faldende medlemstal i folkekirken. “Overordnet ser vi, at religion fylder mindre for mange, og alternative måder at markere overgangen fra barn til voksen vinder frem. Flere vælger i dag andre typer af ceremonier, der giver friere rammer”, forklarer Henriette Rendbæk.

Fakta:
Kortlægningen er lavet på baggrund af en optælling af antallet af konfirmationer i de danske sogne i 2024. I de tilfælde hvor et sogn hører til flere kommuner, er antallet af konfirmationer i sognet fordelt ligeligt på de givne kommuner.

Foto: Peter Hupfeld, adm. direktør i Vestjysk Bank

Regnskabet afspejler den faldende rente, der i et vist omfang opvejes af, at banken har fået flere nye kunder og oplever et højere aktivitetsniveau. Det ses i udlånet, som er vokset med mere end 600 mio. kroner i første kvartal 2025. Vestjysk Bank fastholder sine forventninger til året. 

Vestjysk Bank fortsætter sit høje aktivitetsniveau i 2025 og præsenterer et overskud efter skat på 175 mio. kroner i første kvartal. Resultatet, der er påvirket af lavere renter, er tilfredsstillende.

”Vi er godt tilfredse med resultatet for første kvartal. Den faldende rente giver som ventet et lavere resultat end sidste år. Til gengæld ser vi en stigning i udlånet og i vores gebyrindtægter, ligesom jeg kan konstatere, at der er generel høj aktivitet i forretningen. Vi har fået 1.700 nye kunder på privat- og erhvervsområdet,” udtaler adm. direktør, Peter Hupfeld.

Det faldende renteniveau har reduceret rentemarginalen og sænket netto renteindtægterne til 275 mio. kroner – et fald på 38 mio. kroner sammenlignet med første kvartal 2024. Til gengæld har en stigende aktivitet ført til højere gebyrindtægter, som er vokset med 13 mio. kroner i forhold til samme periode sidste år. Vestjysk Banks udlån er vokset med 624 mio. kroner til over 21 mia. kroner i årets første kvartal.

Vestjysk Bank fastholder sin lønsomme vækst med en egenkapitalforrentning på 10 pct. og en kernekapitalprocent på 20,1. Især stigende udgifter til compliance betyder, at omkostningsprocenten er steget til 51,9.

Strategisk retning afspejles i positiv udvikling
I marts ansatte Vestjysk Bank Nana Lottrup Nørgaard som ny bankdirektør. Hendes tiltrædelse er nu fastlagt til 1. juni 2025. Dermed er direktionen fuldt på plads og klar til at realisere den nye strategi, Vestjysk Bank lancerede sidste år.

”Vi er godt i gang med at omsætte vores nye strategi til virkelighed. Vi har en målsætning om at vokse betydeligt frem mod 2030 og blive mere effektive i måden, hvorpå vi håndterer vores forretning. Samtidig vil vi øge digitaliseringen og have endnu større kundefokus. Derfor glæder jeg mig til at få Nana med på Vestjysk Bank-holdet. Hun kommer med nogle stærke kompetencer, solid erfaring og kan helt sikkert bidrage til at positionere Vestjysk Bank endnu stærkere i vores markedsområde,” fortæller Peter Hupfeld og fortsætter:  
”Vi kan se, at kunder både på privat og erhverv har tillid til os og tilvælger os i et marked, hvor konkurrencen er hård. Vores lokale forankring og stærke kompetencer på nicheområderne har ført til flere kunder og øget aktivitet. Strategien skal bygge på det gode fundament og optimere arbejdsgange, hvor det er muligt, så Vestjysk Bank fortsætter sin positive udvikling.”

Fastholder forventninger for året trods større usikkerhed
Starten på 2025 har været præget af en række usikkerheder – både geopolitisk og på de finansielle markeder, hvor blandt andet handelskrige og svingende renter har skabt uro.

”Vi står i en tid med betydelig usikkerhed. Det gør naturligvis, at vi som altid er forsigtige med, hvordan vi spår om fremtiden. Der er en række makroøkonomiske forhold, vi ikke kan gøre noget ved. Vi holder fokus på det, vi kan påvirke, nemlig at skabe værdi og tryghed lokalt for vores kunder,” fortæller Peter Hupfeld.

I forbindelse med årsrapporten for 2024 udmeldte Vestjysk Bank et resultat efter skat i niveauet 600-800 mio. kroner for 2025. Denne forventning fastholdes.

PingvinNyt.dk’s artikel om problemer med registrerings- og betalingsanlægget ved det private P-anlæg ved Regionshospitalet Randers har fået regionsrådsmedlem Anders G. Christen til omgående at reagere.

Til PingvinNyt.dk skriver han:                                                                                   “Jeg rejser sagen over for administrationen, for du er desværre ikke den første, der har oplevet at betalingsanlægget ved parkeringshuset i Randers ikke virker, og så fået en bøde.

Det er ikke acceptabelt.

Helt generelt så skal vi i forbindelse med budgetlægningen for 2026 se på parkering og betaling for denne ved alle regionens hospitaler.”

Forestil dig, at du befinder dig i et supermarked, hvor kasseterminalerne pludselig strejker.                                                                                                   

Du står nede ved mejeriprodukter med en halvfuld indkøbsvogn.                          Kunderne oppe ved kassen kan ikke komme til at betale, så det hele er ligesom ved at gå i stå.

Det var ærgerligt for dig, at du lige skulle befinde dig i supermarkedet på dette tidspunkt!

Hvorfor?

Fordi du nu skal betale en ”opholdsafgift” for at være i supermarkedet uden at kunne komme til at betale for de varer, du har i indkøbsvognen. Selv om du selvfølgelig gerne vil betale…

Flyt nu situationen til parkeringsområdet ved Regionshospitalet Randers.

Du har en tid til scanning og parkerer i det åbne areal tættest på indgang E, hvorefter du går hen til den røde betalingsautomat og stikker dit Dankort ind. Du er 15 minutter i god tid til din scanning.

”Fejl i læsning af kreditkort” – står der på den i øvrigt lyssvage skærm, der er svær at læse i solskin.

Du prøver igen med Dankortet. ”Fejl i læsning af kreditkort” meddeler skærmen igen.

Så prøver du med dit Mastercard: ”Fejl i læsning af kreditkort”…

Nu begynder de 15 minutter i god tid at blive til ”dårlig tid”. Der er omkring 200 meter fra parkeringsanlægget til indgang E.

Du begynder at lede efter en parkeringsvagt for at få løst dit betalingsproblem, men bemeldte vagt er naturligvis komplet ude af syne og ingen steder at finde…

Hvad gør man?

Ja denne redaktør havde ikke andet valg end at lade bilen stå og forlade parkeringsområdet uden at kunne få lov til at betale. Det gjorde jeg klokken 10.56. Min tid til scanning var 4 minutter senere.

Da jeg vendte tilbage til min bil sad der naturligvis en ”kontrolafgift” på 610 kr. inkl. moms i forruden…

Den fraværende parkeringsvagt havde ”materialiseret” sig kl.11.02, kunne jeg læse på sedlen. 6 minutter efter jeg havde forladt området.

Vi lever i et velfærdssamfund, hvor sygehusbehandling er om ikke ”gratis” så indeholdt i vores skattebetaling. Det samme kan ikke siges om muligheden for at stille sin bil i nærheden af et regionalt sygehus… Og når man bor i Hadsten er det praktisk at kunne benytte og parkere sin bil i nærheden af sygehuset. Gerne mod betaling til det private parkeringsanlæg, hvis betalingsautomaten ellers fungerer…

Hvad er løsningen?

Helt enkelt: Da alle indkaldelser til undersøgelser og behandling foregår digitalt via e-boks ville det være en smal sag at medsende en parkeringsvoucher til patienterne.

Og hvis det er et økonomisk problem for regionen og Q-PARK at stille gratis patientparkering til rådighed, så er det en smal sag også at betale digitalt hjemmefra, så man kan nå sin tid til scanning. Også selv om betalingsautomaten er ude af drift…

Mon der er en voksen regionsrådspolitiker tilstede?

”SYNSPUNKT” skrives og redigeres af PingvinNyt.dk’s redaktør, Eigil Jacobsen, og klummen sætter som oftest respektløst og unuanceret fokus på både store og små finurligheder, nyheder og tildragelser, og hvor navnlig politik og politikere fylder meget. Både lokalt, regionalt og nationalt.

Hensigten med klummen er først og fremmest at skabe debat og eftertanke, og indholdet er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Jeg begyndte at hjælpe til i foreninger, før jeg fyldte 10 år. Jeg er 36 år og er aldrig rigtig stoppet siden. Så når jeg ser tilbage på mine forskellige foreningserfaringer i Frankrig, Albanien, Danmark og med Storbritannien inden for sport, kultur, handicap, uddannelse og humanitær hjælp, kan jeg kun være enig i, at foreninger spiller en afgørende rolle for at opretholde aktive og modstandsdygtige fællesskaber i byer og landsbyer.

I valgtider søger kandidater støtte fra forskellige grupper, og frivillige er en af dem. Det sker som regel i form af en velfortjent anerkendelse af et kollektivt projekt eller en individuel indsats. Mens der er mange succeser at fejre i Favrskov, må vi ikke overse de vanskeligheder, som de frivillige står over for.

Det er krævende at være frivillig. Det kræver, at man indsamler viden og færdigheder til sin specifikke aktivitet, og for de mere involverede også de forskellige kompetencer, der kræves for at drive en forening effektivt. Det kræver også, at man navigerer i en juridisk og administrativ ramme, der er blevet strammere.

Nogle kalder det bureaukrati. Personligt synes jeg kun, det er positivt, at vi bliver bedt om at følge sikkerhedsregler, at screene folk, der arbejder frivilligt med unge, eller at følge protokoller, der forhindrer svindel. 

Ud over reglerne , for at kunne overleve, kræves der også en stor indsats fra foreninger og initiativgrupper for at øge deres kommunikation på forskellige medier, deres færdigheder inden for crowdfunding, deres regnskabs, nogle grundlæggende IT-færdigheder eller opdatere deres inklusionspolitikker osv.

Hvor finder man de regler? Hvem hjælper en med at gøre opmærksom på de regler, som man ikke ved gælder i første omgang? Hvor finder man indsigt og inspiration fra projekter, der ligner ens eget?

For bedre at kunne støtte disse frivillige ville det være en fordel at oprette et foreningshus.

Denne organisation kunne tilbyde vejledning om regler, tilskud, kommunikation, crowdfunding, regnskab…

Hvorfor ikke bare gøre det online? Mange ressourcer er ikke nemme at finde online, og frivillige er godt klar over, at personlige forbindelser ofte er mere værdifulde end en AI-bot.

Foreningshuse bemandet med dedikerede personer kunne imødekomme disse behov og fremme samarbejde og solidaritet mellem frivillige og foreninger i lokalsamfundet.

Selv om Frivillig Center Favrskov forsøger at bygge bro, kan de ikke nå ud til alle foreninger. Den totale integration af deres service i kommunen kunne øge deres indflydelse.

I betragtning af den igangværende reduktion i offentlige investeringer i velfærd, kultur, infrastruktur…vokser behovet for frivilligt arbejde. Vi kan ikke altid forvente, at nogle få ildsjæle har en færdig løsning på alle udfordringer i foreningssektoren.

Foreningshuse kan hjælpe med at støtte eksisterende foreninger og deres frivillige i at nå nye mål, gennemføre nye projekter eller blot forhindre dem i at brænde ud. Men de kunne også tilbyde mentorskab og vejledning til nye foreningsledere og frivillige, så de ikke behøver at gentage de samme fejl, som vi alle har begået på et tidspunkt.

Frivillige ville til enhver tid bytte ros på de sociale medier og et klap på skulderen ud med praktisk støtte til deres projekter. Vi er afhængige af dem, så lad os investere i dem.

Læserbreve er altid velkomne her på PingvinNyt.dk.                                      Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.                      Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler.

Mens Trump skruer toldsatserne op og ned, kan vi her i Europa og Danmark godte os over at vi er så meget klogere end ham. For frihandel og globalisering er jo godt, ikke? Nej, ikke nødvendigvis. 

Det er klart at det Trump har gang i, er meget skadeligt, ikke mindst for amerikanerne. Told er jo dybest set blot en anden form for skat. Den kan bedst sammenlignes med moms.

Ganske vist kan told også beskytte den hjemlige produktion, men selv brugt på den måde er der tale om skat – altså om at borgerne må afgive en del af deres penge til staten. De opdager det bare ikke så nemt – ganske vist stiger priserne, men det er svært at se hvad årsagen er.

En anden og ofte bedre måde at hjælpe den indenlandske produktion, er at støtte den således som fx Biden gjorde med den såkaldte Inflation Reduction Act fra 2022. Og det var en lignende politik som gjorde Danmark til et førende vindmølleland. Det var ikke fordi regeringen lagde en ekstra told på importerede vindmøller; det var fordi den på forskellige måder støttede de danske producenter og de danske købere.

Noget andet er at et land naturligvis kan have behov for at beskytte sig mod bestemte udenlandske produkter. Det gør vi i EU, og det er det Trump kalder handelshindringer. Det kan han heller ikke lide, fordi de amerikanske firmaer ikke kan sælge de samme varer i EU som i USA. Vi stiller oftere skrappere krav. Man kan sagtens kritisere EU for at tillade alt for mange kemiske stoffer, men generelt er EU trods alt mere forsigtige end USA, og det betyder at mange virksomheder er nødt til at lave deres produkter i to udgaver, et til USA og et til Europa. Det er besværligt, så det vil Trump af med. Men her skal vi absolut ikke give køb! Det vil skade både naturen og folkesundheden.

Trump har naturligvis ret i at globaliseringen og den frie handel har gjort det svært at konkurrere med de østasiatiske lande hvor arbejdskraften er billig og miljøreglerne mere lempelige, og derfor er blandt andet mange amerikanske bilfabrikker blevet lukket. Det har især gået hårdt ud over den gamle bil-hovedstad Detroit. I Danmark har vi blandt andet set hvordan den store tekstilindustri i Vestjylland flyttede til Sydøstasien. Også de store danske skibsværfter måtte lukke fordi det er billigere at bygge skibe i Asien. Og nu kan vi se hvordan de danske slagterier har svært ved at klare sig i konkurrencen.

Den frie handel har naturligvis ført til at der er mistet mange arbejdspladser i såvel Danmark som USA. Men forskellen er at vi her i Danmark har været langt bedre at skabe nye arbejdspladser. Vi har relativt set brugt langt flere skattekroner på at skabe nye arbejdspladser og på efteruddannelse end amerikanerne Det er jo ganske symptomatisk at Trump vil bruge indtægterne fra de nye toldtariffer til at sænke skatten for den rigeste del af befolkningen. Det kommer der ikke flere industriarbejdspladser af, hverken i Detroit eller i de mange andre byer hvor arbejdsløsheden i dag er høj. Der sker ikke andre end at de fattigere bliver endnu fattigere. Og at middelklassen også mister købekraft.

Som alternativ vil jeg foreslå en intelligent told, nemlig en afgift der afhænger af den pågældende vares miljø- og klimaaftryk, altså dens udledning af CO2 og andre drivhusgasser, herunder også den udledning der kommer fra transporten – og jo mere de belaster miljøet og klimaet, des højere afgift. Det vil betyde at de klimabelastende produkter bliver sværere at sælge Til gengæld vil det både hjælpe klimaet og de danske og europæiske firmaer der arbejder målrettet på at nedbringe deres klimaaftryk. Det kan godt være at Trump vil kalde det en handelshindring, men i virkeligheden er det jo blot en måde at undgå at regningen først skal betales af vores børn eller børnebørn.

Om den igangværende toldkrig mellem specielt USA og Kina, blot dette: Kina vinder fordi de kombinerer frihandel med statslig styring og kontrol. Og selvfølgelig også fordi de følger en fast og velovervejet strategi hvor de tilbyder stabilitet (ganske vist på deres egne præmisser), mens USA under Trump er udartet til rent kaos. Det kan godt være Trump har konceptet af en plan, men den er hverken fast eller velovervejet. Og som vi har set de seneste uger, den er bestemt ikke stabil. Måske giver den Trump nogle gevinster på kort sigt, men næppe på langt sigt.

KL fremlægger nu et nyt udspil til, hvad der er brug for, hvis vores land skal være robust til at kunne klare de kriser, der kan ramme vores land. Både nu og i de kommende år.

Ifølge formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg, Johannes Lundsfryd Jensen, stiller det alvorlige risikobillede nemlig nye og langt større krav til vores samfunds robusthed og kriseberedskab. ”I kommunerne står vi i frontlinjen, når det handler om at beskytte borgerne i krisesituationer og sikre lokal tryghed, information og stabilitet. Det ansvar tager vi dybt alvorligt, og derfor fremlægger vi nu vores bud på, hvad der skal til for at gøre vores samfund mere robust til at komme godt igennem en alvorlig krise. Både lokalt og som helhed. For hvis vores land først bliver lagt ned af et stort strømnedbrud eller cyberangreb, er det for sent,” siger han.

​Fem anbefalinger

I udspillet anbefaler KL konkret, at:

1. Staten udmelder klare scenarier og tidshorisonter til kommunerne for, hvad vi skal være forberedt på

2. Der kommer klare anbefalinger og vejledning omkring kommunernes ansvar for sårbare borgere

3. Der arbejdes videre med anbefalinger og rammer for de øvrige dele, der skal styrke vores samfundssikkerhed og beredskab – herunder bl.a. en plan for krisekommunikation til alle borgere, inddragelse af civilsamfundet og erhvervsliv, miljøkatastrofer, plan for beskyttelsesrum mv.

4. Der gennemføres flere øvelser i og mellem kommuner, regioner, staten og andre relevante aktører

5. Kommunerne tilføres varige midler til at robustgøre det lokale kommunale beredskab – til drift, øvelser og cybersikkerhed

Anbefalingerne handler bl.a. om, hvad der skal til for at beskytte sårbare borgere i en krisesituation. Det gælder fx de 40.000 beboere på plejehjem, de 20.000 borgere på kommunale botilbud og de 22.000 borgere, der er i behandlingsforløb for stofmisbrug.

”Vores ældre og sårbare medborgere skal kunne være trygge ved, er der er et nødberedskab klar, så de kan få hjælp i en krisesituation. Derfor er det vigtigt, i lyset af situationens alvor, at vi får klare svar og retningslinjer. For det har stor betydning for, hvordan vi skal tilrettelægge vores lokale beredskab, hvilket og hvor meget materiel vi skal købe, hvilke kriseøvelser vi skal lave, og hvilken besked vi skal give borgerne,” påpeger Johannes Lundsfryd Jensen.

​Klar ansvarsfordeling og kommunikation

I udspillet peger KL også på behovet for at styrke øvelser af krisescenarier. Det gælder både øvelser i den enkelte kommune, på tværs af kommuner, og på tværs af kommuner, regioner og staten.

Ligeledes anbefaler KL et styrket nationalt samarbejde om beredskabsplanlægningen. Både for at kunne håndtere den aktuelle sikkerhedssituation, men også så kriseberedskabet kan justeres, når og hvis det nationale trussels- og risikobillede ændrer sig.

”Når en alvorlig krise rammer, skal det være fuldstændigt klart, hvem der gør og siger hvad. For selv den mindste uklarhed kan skabe kaos, utryghed og i værste fald livstruende situationer for borgerne. Derfor mener vi, at vi nationalt bør samarbejde om at sikre en helt klar og tydelig ansvarsfordeling mellem de forskellige sektorer. Det gælder ikke mindst i kommunikationen til borgere, institutioner og på tværs af myndigheder.”

Brand fra skur bredte sig til villa Natten til onsdag kl. 00.16 kørte politi og brand til en adresse i Hinnerup hvor der var meldinger om brand på stedet. Da politiet ankom kl. 00.29 kunne de se røg fra baghaven, og flere slukningskøretøjer var i fuld gang med at få styr på ilden.

De indledende undersøgelser tyder på, at det var ild i et tilstødende skur, som bredte sig til en tagkonstruktion på huset via en overdækket terrasse. Alle husets beboere kom heldigvis ud af huset, og ingen kom umiddelbart til skade ved branden. Nærmere undersøgelser skal afklare den endelige brandårsag.

Indbrud                                                                                                                    Der er det seneste døgn anmeldt to indbrud i privat beboelse i Favrskov            

• På Tjørnevej i Hadsten begået tirsdag d. 13/5 mellem kl. 08.20 og kl. 14.15

• På Spurvevej i Hammel begået tirsdag d. 13/5 mellem kl. 12.30 og kl. 13.30

I Favrskov Kommune har vi været vidne til en række alvorlige problemstillinger, hvor manglende politisk stillingtagen, handling og engagement truer både tilliden til de folkevalgte, det lokale demokrati og borgernes tiltro til de folkevalgte.

Tre markante eksempler illustrerer den politiske ligegyldighed:

1. Propaganda i klasselokalet – og politisk tavshed

En aktindsigt har afsløret, at både Søndervangskolen og Skovvangskolen i Favrskov har benyttet prorussisk propaganda og desinformation i engelskundervisningen. Som for nyligt beskrevet her på PingvinNyt.dk har skoleavisen ”The School Times” været en del af undervisningen uden tilstrækkelig kritisk kontekst eller kildeangivelse.

Trods alvoren i sagen har der været bemærkelsesværdig stilhed fra kommunens folkevalgte. Ingen offentlige udtalelser, ingen initiativer til at undersøge sagen nærmere eller sikre, at lignende hændelser ikke gentager sig. Denne passivitet underminerer tilliden til, at kommunen beskytter eleverne mod udefrakommende påvirkninger og misinformation.

2. Røgfri politik – men investeringer i tobaksindustrien!

Favrskov Kommune har vedtaget en af landets skrappeste rygepolitikker, som trådte i kraft den 1. januar 2025. Politikken forbyder brug af tobaks- og nikotinprodukter for ansatte i arbejdstiden og på kommunens områder.

Men samtidig har der været kritik af, at kommunen investerer i tobaksindustrien gennem sine finansielle porteføljer. Denne modsætning mellem politik og praksis rejser spørgsmål om kommunens integritet og konsekvens i sundhedspolitikken. Indtil videre har der ikke været offentlig debat eller politiske tiltag for at adressere denne uoverensstemmelse.

3. Unge uden job eller uddannelse – en overset krise

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd var næsten hver tiende mellem 16 og 24 år i Favrskov Kommune uden job eller uddannelse i 2023, svarende til 9,8 % af aldersgruppen. Dette tal har været svagt stigende i flere år, hvilket indikerer en vedvarende udfordring.

Selvom kommunen har igangsat initiativer som “Ung i uddannelse – ung i job”, er der behov for mere målrettede og effektive indsatser. Den politiske opmærksomhed og handling på dette område synes dog at være begrænset, hvilket kan have langsigtede og meget alvorlige konsekvenser for både de unge og samfundet som helhed.

Behov for politisk ansvarlighed og handling

Disse eksempler illustrerer, hvordan politisk ligegyldighed kan føre til alvorlige konsekvenser. Manglende handling og engagement fra de folkevalgte underminerer tilliden til det lokale demokrati og efterlader borgerne ”på perronen” til kommunalvalget til november. Hvorfor overhovedet bevæge sig hen til stemmeboksene?

Det er afgørende for vores lokaldemokrati, at politikerne i Favrskov tager ansvar, reagerer på mediernes afsløringer og borgernes bekymringer og arbejder aktivt for at løse de problemer, der påvirker kommunen. Kun gennem åbenhed, engagement og konsekvent handling kan tilliden til det lokale demokrati opretholdes.

Hvis den politiske ligegyldighed i byrådet fortsætter uændret, vil vi se en endnu lavere stemmeprocent til november end ved forrige kommunalvalg. Stemmeprocenten i Favrskov Kommune har været markant faldende over de seneste tre kommunalvalg:

Kommunalvalg 2013: Stemmeprocent 77,99%                                  Kommunalvalg 2017: Stemmeprocent 75,98%                                              Kommunalvalg 2021: Stemmeprocent 73,11%

”SYNSPUNKT” skrives og redigeres af PingvinNyt.dk’s redaktør, Eigil Jacobsen, og klummen sætter som oftest respektløst og unuanceret fokus på både store og små finurligheder, nyheder og tildragelser, og hvor navnlig politik og politikere fylder meget. Både lokalt, regionalt og nationalt.

Hensigten med klummen er først og fremmest at skabe debat og eftertanke, og indholdet er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

I en tid, hvor informationer flyver frit, men ofte uden kildekritik og dybde, har vores biblioteker aldrig været vigtigere. De er ikke blot steder, hvor man låner bøger – de er levende samlingspunkter for viden, fællesskab og kulturel dannelse. Derfor skal vi værne om vores biblioteker i Favrskov Kommune og sikre deres fortsatte udvikling.

Bibliotekerne er i dag langt mere end bogsamlinger. De tilbyder arrangementer for børn og voksne, understøtter digital dannelse, giver plads til studerende og skaber aktiviteter, der binder lokalsamfundene sammen. For mange er biblioteket det sted, hvor man første gang møder litteraturen, kunsten eller lærer de digitale færdigheder, som arbejdsmarkedet efterspørger.

Fra et konservativt perspektiv er det vigtigt at understøtte de institutioner, der styrker vores fællesskab og giver borgerne mulighed for personlig vækst og ansvar. Et stærkt biblioteksvæsen bidrager til dannelse, læring og lokal identitet – værdier vi som samfund må bygge videre på, ikke afvikle.

Vi skal derfor investere i moderne biblioteker, der både bevarer respekten for bøgerne og skaber nye rammer for fællesskab. Det handler om at prioritere faciliteter, der inviterer børn og unge ind i læsningens verden, skabe læringsmiljøer for voksne og understøtte kulturaktiviteter på tværs af generationer.

Favrskov har allerede stærke biblioteker, men vi kan gøre mere for at bringe dem endnu tættere på borgerne. Vi kunne eksempelvis etablere flere samarbejder med skoler, lokale foreninger og erhvervslivet for at gøre bibliotekerne til endnu mere dynamiske kraftcentre i vores byer og landsbyer.

Jeg vil arbejde for, at bibliotekerne fortsat har en central plads i Favrskov Kommunes udvikling. For når vi investerer i biblioteket, investerer vi i mennesker – og dermed i hele vores fællesskab.

Læserbreve er altid velkomne her på PingvinNyt.dk. Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler.