Favrskov Kommune har sammen med SGF i mere end 10 år arbejdet på etablering af et nyt stort idrætsanlæg på ca. 12 ha i Søften for at understøtte væksten i idrætsudøvere.

Anlægget er omfattet af en godkendt lokalplan, jorden er købt, og kommunen har afsat hele 48 mio. kr. til formålet. Hertil kommer lokalt indsamlede midler på foreløbig 2,2 mio. kr. fra idrætsforeningen. Planen var indtil for nyligt, at kunstgræsbanen og tennisbanerne skulle stå klar sidst på året 2025. Umiddelbart herefter skulle byggeriet af et nyt klubhus med omklædningsrum, toiletter m.v. igangsættes, så det kunne tages i brug i foråret 2027. Endelig skulle der efter planen etableres 4 nye græsbaner, som skulle være klar til ibrugtagning senest i 2029. Som led i forberedelsen af anlægsarbejdet har Favrskov Kommune gennemført en række forskellige lovpligtige vurderinger af grundvand, biodiversitet, lysforhold, støj mv., som har været i høring hos de nærmeste naboer. Heri indgår, at der opstilles en 1,5 meter høj og ca. 100 meter lang støjvæg af glas, så naboerne bevarer udsigten fra deres boliger og samtidig får reduceret eventuelle støjgener.

Nu er arbejdet med det nye anlæg imidlertid løbet ind i alvorlige problemer på grund af en helt urimelig statslig miljøregulering, hvor støjforhold vedr. idrætsanlæg skal reguleres på lige fod med støj fra industrivirksomheder og vurderes på baggrund af generelle og teoretisk beregnede støjmålinger. Reguleringen bygger på Miljøstyrelsens ”Støjgrænseværdier for Ekstern Virksomhedsstøj” fra 1984 og på forskellige afgørelser i Miljø- og Fødevareklagenævnet indenfor de seneste par år.

Invitation til kulturministeren                                                                                     ”Den aktuelle statslige håndtering af støjreglerne kan tvinge os – og mange andre klubber og kommuner – til at etablere 5-6 meter høje støjabsorberende vægge rundt omkring vores idrætsanlæg, så idrætsanlæggene kommer til at fremstå som ”store sorte kasser” midt i eller lige op ad de byområder, hvor vi arbejder med at skabe attraktive bymiljøer og samlingssteder. Det giver ingen mening”, siger borgmester Lars Storgaard.

Det har imidlertid vist sig vanskeligt at få ændret reglerne. Miljøministeren har dog senest udtalt, ”at støj fra idrætsanlæg ikke kan sammenlignes direkte med virksomhedsstøj, og det er ikke meningen, at støj fra idrætsanlæg skal reguleres som virksomhedstøj”. Den udmelding er Favrskov Kommune og bestyrelsen for SGF Fodbold glade for, men den giver ingen sikkerhed for, at reglerne bliver ændret her og nu.

– ”Derfor er vi i SGF Fodbold også glade for, at Favrskov Kommune har inviteret kulturminister Jakob Engel-Schmidt på besøg i Søften. Vi kan nemlig ikke forestille os, at sportens minister på nogen måde kan støtte op om, at støj fra idrætsanlæg skal sidestilles med støj fra industrivirksomheder. Samtidig vil vi gerne benytte lejligheden til at vise ministeren, hvad fodbolden gør for rigtig mange børn, unge og voksne her i vores område”, siger Morten Wind Lübker, der er formand for SGF Fodbold. Morten Wind Lübker oplyser desuden, at Dansk Boldspil-Union og Dansk Idrætsforbund også er meget optaget af problemstillingen med støjreguleringerne.

Stopklods for det videre arbejde                                                            Kommunaldirektør Jan Kallestrup oplyser, at problemerne med støjhåndteringen desværre betyder, at det har været nødvendigt at udsætte det planlagte udbud af anlægsarbejdet for det nye idrætsanlæg, som ellers skulle være udsendt ultimo marts 2025.                                                                                                            ”Lige nu afventer vi en udmelding fra miljøministeren om nye retningslinjer for håndteringen af støj fra idrætsanlæg, så vi kan komme videre med det nye idrætsanlæg i Søften. Når den melding kommer i løbet af forhåbentlig meget kort tid, så er vi klar til at udsende udbudsmaterialet for det nye anlæg”, udtaler Jan Kallestrup.

Afslutningsvis oplyser Jan Kallestrup, at der som følge af, at det nye idrætsanlæg bliver forsinket, iværksætter Favrskov Kommune snarest muligt et arbejde med at forbedre drænforholdene på de nuværende idrætsanlæg på Neptunvej i Søften.

Mens jeg skriver dette, er det d. 4. maj om aftenen. Stearinlyset brænder i vindueskarmen som et minde om de faldne soldater i anden verdenskrig og som et håb om, at krigen aldrig vender tilbage. Her vil jeg gerne fortælle dig om tre virkeligt gode og tankevækkende bøger om livet som soldat – og hvad deraf følger.

Af Christine Ellebæk Sørensen, Hammel Bibliotek

En lokal soldat

Fagbog Emil Arenholt Mosekjær er fra Hinnerup, og en af takkehilsenerne i denne bog går til hans lærer Anne Mette Röck fra H-H Skolen for at have lært ham at læse. Han forstår også at tale med folk og derved præsentere os civilister for det uforståelige: Hvorfor unge mænd og kvinder frivilligt vælger at gå i krig. Ud over Emil selv, som har været udsendt til Helmand, møder vi i bogen 18 andre. Vi kommer hele verden rundt, det bliver så tydeligt, at intet hjørne af kloden har undgået krig, og tidsmæssig rækker bogen fra anden verdenskrig og til nu. Man gribes af skæbnerne og af de ukuelige mennesker, der fortæller om både rædsler og håb, og samtidig øges forståelsen for krig som et grundvilkår for mennesket.
Soldaterhjerte. Af Emil Arenholt Mosekjær (35.501)

Brevene fra anden verdenskrig

Biografi Hvad gør man, når ens højtelskede og beundrede morfar efter sin død viser sig at have haft et helt andet liv, end man har forestillet sig? Peter Nejsums tyske morfar tager sit eget liv i 1987, men først i 2020 overlader Peters mor ham en arkivkasse fyldt med gamle breve og dokumenter. Sammen med sin kone Ulla åbner Peter kassen og dykker ned i morfarens liv for at forsøge at forstå selvmordet – og manden. Det er spændende som en roman! Der dukker hele tiden nye forklaringer og ubehagelige sandheder frem, som Peter i starten forsøger at tie ihjel. Det er en gribende bog, hvor vi får præsenteret et ægte menneske og soldat i den tyske hær, og hvilke følger krigen får for ham og hans familie.
Min morfars hemmeligheder. Af Peter Nejsum og Ulla Bidstrup (99.4 Erler, Heinz)

I kamp for Ukraine

Biografi Den russiske invasion af Ukraine påvirker os alle, ikke mindst fordi vi har fået nye naboer, nemlig kvinder og børn, der er flygtet fra krigen. Soldaten ’Mike’, som han kaldes i bogen af hensyn til hans familie, tager konsekvensen. Han beskriver følelsen af det nødvendige i at gøre noget, at stoppe russerne, før de pludselig en dag står på Rådhuspladsen. Mike er tidligere soldat og har været på mission andre steder, så han hilses velkommen i Ukraine og udrustes grundigt. Vi tages med på slagmarken, og i det hele taget er det en voldsom bog – men også utroligt spændende. Læs den i stedet for en krimi!
Kriger – dansker i Ukraines specialstyrker. Af Kristian Kornø Ramussen (99.4 Mike)

I dag bruger vi køkkenet til meget mere end madlavning. Det er her, vi starter dagen med kaffe, hjælper børnebørn med lektier, eller deler et glas vin med vennerne. I mange hjem er det køkkenet, ikke stuen, der samler os. Derfor bliver det også indrettet med mere plads, mere lys og flere funktioner.

Et rum, der afspejler vores livsstil
Køkkenets udvikling følger vores liv. I 60’erne fik vi velfærdskøkkenet, i 90’erne samtalekøkkenet – og i dag skal det både være funktionelt og personligt. Nogle vælger store køkkener med god plads til fællesskab og gadgets. Andre har brug for kompakte løsninger, der fungerer på få kvadratmeter.

Derfor ser vi to retninger: I storbyen bliver køkkenerne mindre og smartere. Her gælder det om at tænke i fleksibilitet og modulopbygning. I nybyggeri uden for byen får køkkenet lov til at fylde og vokse sammen med stue og terrasse. Her handler det om plads og nærvær. 

Teknologi og bæredygtighed – men i baggrunden
Moderne køkkener er teknologisk opdaterede – men uden at det larmer. Stemmestyring, integrerede hvidevarer og smarte løsninger gør hverdagen lettere, men må ikke fylde for meget visuelt. Mange vælger materialer som træ, stål og genbrug, både af hensyn til miljø og æstetik.

Vi ser også, at flere dyrker grønt i køkkenet – ikke bare som pynt, men som en del af madkulturen. Det handler om tryghed, kvalitet og glæden ved selv at kunne plukke noget friskt fra vindueskarmen.

Et rum, vi ikke vil undvære
Selvom vi i dag spiser mere takeaway og bruger mindre tid på madlavning, er køkkenet stadig der, vi samles. Det er et sted for samtale, fordybelse og fællesskab. Det er derfor ikke overraskende, at netop køkkenet ofte bliver prioriteret højest, når vi bygger om eller flytter. Køkkenet er og bliver hjemmets hjerte. Et rum med både sjæl og funktion – og en afspejling af vores liv, som det leves lige nu.

En projektbevilling fra det faglige udvalg for elektrikeruddannelsen, administreret via EVU, gør det nu muligt at realisere en række strategiske tiltag, der skal styrke både undervisning og samarbejdet med erhvervslivet.

Gennem investeringer i nyt udstyr, udvikling af moderne undervisningsmateriale, opkvalificering af automationshuset samt kompetenceudvikling af undervisere – særligt inden for områder som AI-engineering, cybersikkerhed og menneske-maskine-interaktion vil midlerne blive anvendt til at etablere et kompetencecenter inden for Industri 5.0. En af hjørnestenene i projektet bliver en fuldskala produktionslinje i automationshusets underetage, hvor digitale tvillinger og VR-teknologi integreres direkte i undervisningen.

“Vi ønsker at klæde vores elever på til at mestre fremtidens teknologi – og samtidig forstå den menneskelige faktor i automatiserede og intelligente systemer. Industri 5.0 handler netop om samspillet mellem menneske og maskine,” siger Rikke Holgersen Feld, Uddannelseschef på eluddannelsen.

Skolen er i fuld gang med at indgå strategiske samarbejder med aktører i branchen og laver fortsat fundraising for at sikre den bedst mulige platform. Partnerskaberne skal både give indblik i erhvervslivets behov og sikre, at Den Jyske Håndværkerskole vælger de rette teknologiske og pædagogiske spor.

“Vi ser det som et parløb med erhvervslivet, og vi søger stadig flere medspillere. Vi kan ikke forme fremtidens elektrikere alene – det kræver et tæt samspil med virksomhederne, så vi sammen styrker Danmarks konkurrenceevne i en teknologisk virkelighed i hastig udvikling,” udtaler Rikke Holgersen Feld.

”Med denne indsats sætter DJH i Hadsten en ny standard for, hvordan en moderne erhvervsuddannelse kan spille en aktiv rolle i omstillingen til Industri 5.0 – og sikrer samtidig, at fremtidens faglærte står stærkt i en digital og bæredygtig verden.”

Projektet bliver gennemført i samarbejde med Roskilde Tekniske Skole, hvilket sikrer et bredt og landsdækkende afsæt. Videnscenter for automation og teknologi og en række industrivirksomheder indgår desuden som strategiske partnere i en fokusgruppe, der skal bidrage med faglig sparring, praktikforløb og virksomhedscases.

Der er kommet en ny reform på beskæftigelsesområdet.

Reformen giver frirum til landets 98 kommunalbestyrelser til at beslutte, hvad der skal ske med den lokale beskæftigelsesindsats. Der er lagt op til faglig frisættelse i reformen, hvor kommuner og medarbejderne får større frihed til at kunne sammensætte indsatser, som er meningsfulde for borgerne. 

Der er fra politikerne på Christiansborg bestemt både gode takter og intentioner bag mange af ændringerne, men når ændringerne så samtidig ledsages af massive besparelser, så slår den nye reform desværre helt fejl. 

I Enhedslisten håber vi, at Favrskov Kommune vil arbejde for at blive en foregangskommune, hvor indsatsen til kommunens ledige og socialt udsatte prioriteres højere.

Jeg er selv socialrådgiver ansat i Favrskov Kommune og er blandt dem, som har ønsket nytænkning af beskæftigelsesområdet i mange år, men skal det lykkes, kræver det investeringer og ikke nedskæringer.  

Lad os ikke tabe sårbare og udsatte borgere

Hvis vi ser bort fra nedskæringerne på området et øjeblik, så er nogle af de positive elementer fx at hele systemet bliver meget mere forenklet og tillidsbaseret, og der bliver også bedre mulighed for et mere sammenhængende forløb.

Der er ikke kommet krav om at jobcentrene afskaffes, og der skal stadig være en beskæftigelsesindsats. Det kan for mange give rigtig god mening, men samtidig risikerer vi også at tabe udsatte og sårbare mennesker i kommunen, som bliver fuldstændig overladt til sig selv og dermed vil kunne gå i årevis uden at modtage nogen hjælp og støtte. 

Det kunne fx være et ungt menneske, som er psykisk sårbar, og som lige er flyttet for sig selv i egen bolig, men som ikke er i uddannelse eller job og som ikke har et netværk med viden om hvilke muligheder der findes og som heller ikke har ressourcer til at kunne hjælpe. Hvem skal nu hjælpe den unge fremadrettet? 

Som lovgivningen nu bliver, skal der i beskæftigelsessystemet være én opfølgende samtale én gang årligt, og der er ingen krav om, at der skal tilbydes en indsats. Hvordan skal en sagsbehandler kunne opdage det, hvis den unge har komplekse sociale problemer og udsathed? 

Det bliver i langt højere grad lagt over til civilsamfundet, at hjælpe med at løfte indsatsen til mennesker, som er ledige og socialt udsatte, men hvem skal koordinere indsatsen fremadrettet?

Pingvinnyt.dk skriver i en artikel fra den 7. maj 2025, at næsten hver tiende ung i Favrskov ikke er i gang med uddannelse eller er i beskæftigelse, og at der over en treårig periode har været en stigning på 0,9 procent. Det er klart bekymrende, hvis det tal bare får lov til at stige, mens hjælpen skæres så betydeligt. 

Behov for forløb med en samlet indsats og plan

I Enhedslisten ser vi en mulighed for, at vi i Favrskov Kommune kan vælge at styrke indsatsen til de borgere, som har behov for en helhedsorienteret, koordineret indsats med mulighed for tæt opfølgning, hjælp og støtte. Vi foreslår derfor at Socialområdet og Beskæftigelsesområdet rykker tættere sammen, og at man tager udgangspunkt i den enkeltes motivation og ønske om en forandring og tilbyder forløb med en samlet indsats og plan.

På denne måde vil borgere i kommunen, som lige nu oplever, at der er rigtig mange fagprofessionelle, man skal mødes med, kun skulle gå et sted hen for at få råd, vejledning og støtte til at komme videre både i forhold til beskæftigelse og i forhold til at kunne få støtte indenfor social, psykiatri og/eller handicapområdet.

Læserbreve er altid velkomne her på PingvinNyt.dk. Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler.

Som en del af Favrskov Kommunes klimaplan har Byrådet sat som mål at rejse 520 hektar ny skov frem mod 2030 og yderligere 1000 hektar inden 2050. Det er nogle ambitiøse mål, og derfor har Favrskovs borgmester Lars Storgaard netop underskrevet en partnerskabsaftale med Klimaskovfonden, der skal accelerere skovrejsningen i kommunen.

Foto:Lars Storgaard og Poul Erik Lauridsen

Når der plantes nye træer i Favrskov, så bidrager det positivt på flere planer, forklarer borgmesteren:

– ”Det er en gevinst for klimaet, og derudover kan de nye skovarealer også blive en gevinst for vores borgere, som kan se frem til nye grønne, rekreative områder i vores i forvejen grønne kommune.”

Med aftalen bygges der bro mellem lodsejere på den ene side og virksomheder og borgere på denne anden. Lodsejerne kan få betaling for at stille jord til rådighed, og virksomheder og borgere får mulighed for at medfinansiere lokal skovrejsning og dermed bidrage aktivt til klimaindsatsen lokalt, hvor de bor.

-”Klimaindsatsen og den omlægning af landskabet, vi står overfor, kræver handling fra alle sider. Derfor er det stærkt, at Favrskov Kommune nu tager et nyt redskab i brug, som kan engagere alle i den fælles klimaindsats, som har mange plusser for lokalsamfundet,” siger Poul Erik Lauridsen, direktør i Klimaskovfonden.

Er du lodsejer og interesseret i at rejse skov, så kan du kontakte Favrskov Kommune på favrskov@favrskov.dk. Er du borger eller virksomhed, og ønsker du at støtte skovrejsning i dit lokalområde, kan du se, hvordan du gør på klimaskovfonden.dk/givbidrag

Hinnerup Gardens Trommekorps deltog lørdag d. 3. maj i Svendborg Musikkonkurrence, og det lykkedes endnu engang trommekorpset at vinde 1. division for trommekorps. Den femte sejr på stribe var et resultat af meget høje dommerbedømmelser.

Konkurrencen bestod af 3 dele: En udendørs konkurrence i Svendborg Midtby, hvor der var blindbedømmelse, samt en indendørs koncert bestående af et pligtstykke og et selvvalgt nummer. 

Trommekorpset består af syv medlemmer, hvoraf de fem er meget erfarne, mens de resterende to er ret nye i trommekorpset. Med det selvvalgte nummer opnående trommekorpset alligevel sjældne 100 point ud af 100 mulige fra alle tre dommere! Da den ene dommer, som selv er professionel musiker, så noderne til det selvvalgte stykke, udbrød han: ”Det der, det kan man ikke spille”. Det selvvalgte nummer er skrevet af trommekorpsets dirigent Rasmus Clemens, som til daglig er slagtøjsspiller i Prinsens Musikkorps.

Samlet fik trommekorpset 294,33 point ud af 300 mulige i de tre konkurrencer. 

Dirigent Rasmus Clemens udtaler på den baggrund:

”Præsentationen i Svendborg Musikkonkurrence var på et særdeles højt kunstnerisk niveau – faktisk helt på linje med det, man ville forvente fra et konservatorium. Det tekniske niveau var tårnhøjt, og det var tydeligt, at musikken blev spillet med stor indsigt og forståelse. At trommekorpset kunne levere en så helstøbt og nuanceret opførelse uden dirigent vidner om et enormt musikalsk overskud og en markant talentmasse. Det er ganske enkelt meget imponerende.”

Det er muligt at se trommekorpsets præsentation på YouTube.

Der er flere forhold som gør, at Hinnerup Garden klarer sig så godt til konkurrencer. Det er ret unikt blandt danske bygarder at Hinnerup Garden tilbyder undervisning i tre niveauer; Grundskole, Juniorgarden og Brass Band/Trommekorps. Så man behøver ikke at have spillet et musikinstrument før for at starte i Hinnerup Gardens Grundskole, og man kan dygtiggøre sig sammen med andre på samme niveau. Det høje musikalske niveau i Hinnerup Garden er desuden et resultat af, at Hinnerup Garden udelukkende anvender professionelle konservatorieuddannede instruktører til at undervise på alle tre niveauer.

Kåringen er en anerkendelse af den imponerende udvikling, foreningen har gennemgået de seneste år – særlig på pistolsiden, hvor både aktivitet og fællesskab er vokset markant.

Skytteforeningen har oplevet et markant løft i både medlemsaktivitet og fællesskab, og det er især pistolsiden, der har taget fart. Med ugentlige træninger, hyppig deltagelse i stævner og en stærk klubånd, har Hinnerup Skytteforening skabt et attraktivt miljø for både nye og erfarne skytter.

Et af de tiltag, der i høj grad har styrket fællesskabet, er de populære søndagshygge-formiddage hvor pistolskytterne mødes i afslappede rammer. Her er det fællesskabet, samværet og hyggen der er i centrum – og hvis lysten er der, bliver der naturligvis skudt er par serier.

Til stævner markerer Hinnerup Skytteforening sig tydeligt: foreningen er blandt dem, der stiller med flest skytter. Det vidner om både stort engagement og høj sportslig kvalitet – og en stærk klubkultur, hvor man løfter i flok og bakker hinanden op.

Hinnerup Skytteforening har rødder tilbage til 1864, men blev stiftet i sin nuværende form i 1972 som V.B.F.s Skyttelaug Hinnerup. I de senere år har foreningen gennemgået en markant udvikling – blandt andet med et navneskifte for at fremstå mere tidssvarende og en gennemgribende renovering, herunder etablering af et nyt ventilationsanlæg. Hele arbejdet er udført af dedikerede og engagerede frivillige.

På riffelsiden er der ligeledes stor aktivitet og flotte resultater. Tidligere i år blev de to unge skytter, Mads Frausing og Mark Frøsig, landsdelsmestre i deres respektive klasser, og til DM på 15 meter stillede foreningen med flere deltagere. Flere af disse var udtaget til Østjyllands landsdelshold, hvor 13-årige Signe Søndergaard og holdet sikrede sig en flot bronzemedalje i 15 meter luftriffel.

Forenings børne -og juniorskytter skyder sommerferien i gang med en årlig sommer camp – nu for fjerde år. Campen arrangeres i samarbejde med to andre østjyske foreninger og kombinerer sjov, legende træning og stærkt fællesskab.

I den kommende tid ser foreningen frem til at opgradere skivevæggen med nye kuglefang for at lette driften og forbedre faciliteterne yderligere. Derudover arbejdes der løbende på at videreudvikle både pistol- og riffelaktiviteterne.

På landsplan var 63.000 unge mellem 16 og 24 år i 2023 hverken under uddannelse eller i beskæftigelse. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.   

Det svarer til hver tiende i aldersgruppen og andelen er steget med 0,3 procent siden 2020.   

Tallene for Favrskov Kommune er heller ikke opløftende: I 2020 var andelen af unge uden for arbejdsmarkedet 8,9 procent. I 2023 var dette steget til 9,8 procent, hvilket er en stigning på 0,9 procent.

Og det kan blive dyrt for de kommuner, som har en stor andel unge, som ikke er i arbejde eller uddannelse, viser både en analyse fra AE-rådet.

Analysen fra AE-rådet peger på, at tre ud af fire unge uden arbejde eller uddannelse er ufaglærte som 25-årig. Og der er også en risiko for, at de unge står udenfor arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet på længere sigt.

Knap halvdelen af de unge, som ikke var i arbejde eller uddannelse, var også fire år efter uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet.

Som ufaglært er der også en langt større risiko for, at man kommer langvarigt på offentlig forsørgelse, viser en rapport fra Det Økonomiske Råd.

Der er noget grundlæggende galt, når borgere i landsbyer og landområder igen og igen oplever at blive koblet af udviklingen. Det er desværre ikke noget nyt – men det gør det ikke mindre alvorligt.

Laurbjerg Station er et tydeligt eksempel. Indtil 1980’erne var stationen en naturlig del af infrastrukturen i Favrskov. Enhedslisten har fra starten støttet den lokale folkebevægelse for genåbning af Laurbjergs trinbræt – både lokalt og på Christiansborg.

Pelle Dragsted, Thake Fogh Cort og borgmester Lars Storgaard.             Foto Søren Gade fra Favrskov4ren.

Hvad skete der i 2019?

Men efter at debatten om genåbning tog fart, valgte regeringen i 2019 at fjerne både Laurbjerg og Stilling station (syd for Aarhus) fra aftalen om »Bedre og billigere kollektiv trafik«. Siden blev Stilling genindført i aftalen – men Laurbjerg blev kørt over. Det er ikke rimeligt!

Vi var med, på Christiansborg, til at sikre, at Stilling kom tilbage i aftalen. Da det ikke lykkedes at få Laurbjerg med, valgte vi alligevel at blive i forliget for at sikre det samlede løft til den kollektive trafik. Det var ikke en nem beslutning, men det var det rigtige.

Det ændrer ikke på, at Enhedslisten fortsat kæmper for Laurbjerg – og for alle andre steder, hvor borgerne er afhængige af en kollektiv transport, der i årevis er blevet skåret væk.

Laurbjerg, som en del af en mere global plan

For kampen om Laurbjerg handler ikke kun om et trinbræt i Favrskov. Den handler om noget langt større: Om retten til grøn transport – også uden for de større byer. Om at bremse den voksende ulighed mellem land og by, der opstår, når kommunerne får mere ansvar uden tilstrækkelige ressourcer. Og om at sikre liv, arbejdspladser og uddannelse i landdistrikterne gennem reel politisk vilje og investering.

Vi har ikke råd til at lade endnu en dansk stationsby blive en blind plet på landkortet.

Enhedslisten ønsker en bæredygtig geninvestering i den kollektive transport. Ikke efter et “først-til-mølle”-princip eller for at pleje særinteresser; men som en samlet plan, der genforbinder hele Danmark. 

Lad os komme videre

Laurbjerg fortjener en station. Favrskov fortjener bedre forbindelser. Og Danmark fortjener en retfærdig og grøn transportpolitik.

Derfor opfordrer vi regeringen at tage sagen op igen – og sikre, at Laurbjerg Station får sin retmæssige plads. Ikke som et særhensyn, men som en nødvendig del af en national plan for at  styrke livet i landområderne.

Med håb om mere sammenhæng – i både landskabet og politikken.

05Den 14. maj får Hammel besøg fra Færøerne, når Teitur giver koncert i InSide. Vi varmer op med tre bøger fra det nordatlantiske ørige.

Af Mie Henriksen, Hammel Bibliotek

Besøg hos broderfolket

Fagbog Læs om øernes mangeårige historie og samfund og bliv samtidig klogere på Færøernes kunst og kultur i denne kulturhistoriske guide, der samtidig er en tidsrejse. Vi hører om både kirken, forfatningen, erhvervslivet samt litteratur, billedkunst, musik og arkitektur. Økonomisk buldrer ø-samfundet frem, samtidig med at der er befolkningstilvækst. Teksten er informativ og velskrevet, og som læser fornemmer man forfatterens fascination og glæde over Færøerne – en smittende følelse, der gør læsningen til en leg.
Færøerne – historie og samfund, kunst og kultur. Af Ingrid Falktoft Andersen

Et tidsbillede fra 70’erne

Roman En 16-årig gymnasiepige bliver gravid i 1970’ernes Tórshavn i en familie med en dominerende mor med ’dårlige nerver’, der fylder sig med medicin og forsøger at bevare facaden. Den unge pige skjuler sin graviditet, indtil sandheden uundgåeligt kommer for en dag. Romanen har modtaget Færøernes Litteraturpris og er en selvstændig efterfølger til forfatterens romandebut ”Pigen i verden”. På den ene side en meget barsk og bevægende fortælling om en ung kvindes knugende og undertrykte følelser i en dysfunktionel familie og samtidig en let, varm og meget genkendelig historie om frigørelse.
Sommeren varer ikke hele året længere. Af Katrin Ottarsdóttir

Lokal klimakamp

Ungdomsbog I denne rørende og indsigtsrige historie om sygdom, klimakamp, alkoholisme, identitet og meget mere følger vi fire unge. De går sammen for at råbe de lokale politikere på Færøerne op med henblik på at få klimaet på dagsordenen. Intet går dog efter planerne, bl.a. ender Friðas veninde Miriam på sygehuset med en dødelig lungesygdom, og Friða forsøger, gennem Miriams dagbog og sine egne erindringer, at finde ud af hvad hun kunne have gjort anderledes. Kan Friða løfte megafonen efter Miriam og sige sin mening?
Rodskud. Af Marjun Syderbø Kjelnæs

Listen består nu af fem engagerede kandidater:   

– Spidskandidat Torben Christensen,

– Mia Nybo,

– Hanne Munch Kristiansen,

– PET Petersen og

– Jørgen Schjødt-Pedersen

Sammen står vi stærkt om et fælles valgprogram med fokus på fremtiden.

Vi går til valg på at skabe en kommune, der investerer i børn og unge, styrker fællesskaber og tager ansvar for klima og natur.

Blandt vores konkrete forslag er bedre fritidstilbud til skolebørn som fritidshjem, flere grønne områder og systematisk plantning af træer for at gøre Favrskov endnu grønnere.

Vores mål er at efterlade et stærkere samfund til kommende generationer – med flere muligheder, mere frihed og et bæredygtigt aftryk.

Favrskov Radikale Venstres liste er fortsat åben for flere, der vil være med til at forme Favrskovs fremtid. Vil du være med, er du meget velkommen til at tage kontakt.

Kontakt: PET 61602733 pet@radikalefavrskov.dk

Billedtekst: Hadsten Bio er en ud af cirka 3.000 klubber og foreninger, der har en sponsoraftale med OK og dermed nyder godt af støtte fra OK. Foto: OK

Gennem sin sponsoraftale med OK modtager Hadsten Bio et stort beløb til foreningens kasse. Sponsorchecken lyder på hele 30.165,40 kroner. 

Man kan støtte Hadsten Bio ved at tanke hos OK. Det er nemlig OK, der udbetaler pengene til foreningen.

OK støtter også ved opladning

OK’s kunder har sparet pengene op til foreningen ved at tanke eller lade på deres OK-kort eller OK’s app. Vælger kunderne at knytte OK-kortet eller appen til sponsoraftalen, støtter de nemlig kvit og frit, når de tanker brændstof eller lader deres elbiler. 

Sponsoraftalen betyder, at klubber og foreninger kan få 5 øre pr. liter eller kWh, hver gang en OK-kunde tanker eller lader sin bil på farten hos OK – og med 1 øre pr. kWh, når kunden bruger strøm fra OK derhjemme.

På søndag den 4. maj skal vi ære dem, der kæmpede for Danmarks frihed.

Vi skal mindes de tapre kvinder og mænd og de ofre, der blev bragt for VORES frihed. 

Selv vil jeg på vej til gudstjeneste lægge en buket ved mindestenen over modstandsgruppen “JULIA”, der blev rejst til minde om en gruppe stålsatte Lyngåborgere, der gik til modstand mod besættelsesmagten. Mindestenen står lige ved siden af Lyngå Kirke.

80-årsdagen er for mig en påmindelse om at værne om vores demokratiske værdier og fællesskab. Og at vi ALDRIG må tage disse værdier for givet.

Vi lever desværre i en virkelighed, hvor disse værdier og vores frihed er under et enormt pres. Ikke mindst fra en aggressiv despot i Rusland.

Markeringen af befrielsen er derfor ikke kun et tilbageblik, men også en påmindelse om at se fremad, så vi sikrer, at de værdier, der blev kæmpet for for 80 år siden, fortsat lever i dag. Og i morgen.

Vi skal derfor bruge denne historiske dag til at forene fortidens læring med nutidens beslutninger om at forme en fremtid, der bygger på frihed og fællesskab.

Det betyder, at vi aldrig mere naivt og uden tanke for konsekvenserne må hæve “fredsdividenden” til fordel for mere velfærd.

Det er den dyrebare lære, vi lige nu ser i øjnene, og som i mange år fremover vil betyde milliarddyre omkostninger for os alle sammen.

Læserbreve er altid velkomne her på PingvinNyt.dk.

Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler.

Nu er deltidspasning i vores daginstitutioner endelig vedtaget, med virkning fra 1. Januar.

Det giver færre timer for børnene i institution, og det giver mere fleksibilitet for familierne. Det er vi særdeles tilfredse med i Danmarksdemokraterne. 

Børnene må være der fra kl. 8:30-14:30 således, at de både får formiddags- og eftermiddagstimer sammen med det store fællesskab. Betalingen reduceres med ca. 25 pct. 

Det giver måske flere legeaftaler, dvs færre timer for flere, med de fordele det kan have i mindre fællesskaber. 

Naturligvis skal der tages hensyn til administration, personalets vilkår og planlægningen af arbejdsdagen i institutionerne, men det må være børnenes hverdag og behov som vægtes højest. 

Det må dog aldrig være sådan, at administrationen vægtes højere end hensynet til børnenes trivsel. 

Det er sund fornuft. 

Fremadrettet vil al hjælp blive givet i individuelt tilpassede forløb, der omfatter personlig pleje, praktisk hjælp og træning – alt sammen med fokus på den enkelte borgers behov.   

For at sikre en mere sammenhængende indsats vil al hjælp fremadrettet blive samlet hos den samme leverandør. Det betyder f.eks., at private leverandører, der tidligere har varetaget personlig pleje og praktisk hjælp, nu også vil være ansvarlige for træning og rehabilitering. Det er det, der hedder helhedspleje.

Direktør for Social og Sundhed Ulrik Johansen slår fast, at ældreloven primært har be-tydning for planlægningen af plejen – borgerne kan forvente samme støtte som i dag.

– Det er vigtigt at understrege, at der med overgangen til den nye lov som udgangspunkt ikke sker ændringer i den hjælp, borgerne modtager. Alle kan forvente at få støtte til de samme opgaver som i dag. Forløbene giver os mulighed for i højere grad at tilpasse hjælpen til borgerens aktuelle hverdag, siger Ulrik Johansen.

Formand for Social og Sundhedsudvalget Rikke Randrup Skåning ser frem til at udfolde ældreloven her i Favrskov.

– Vi har i Favrskov Kommune altid lagt vægt på borgerens selvbestemmelse og en dialogbaseret tilgang. Jeg er glad for, at vi med ældreloven får mulighed for at arbejde videre med de værdier. Sammen kan det bidrage til, at vi fortsat støtter ældre borgere i Favrskov Kommune i at have et sundt og værdigt liv, siger Rikke Randrup Skåning.

Vil man høre mere om den nye ældrelov, afholder Favrskov Kommune fire ældrelovscaféer. Her kan borgere og pårørende høre mere om lovgivningen og stille spørgsmål til den. Der kræves ingen tilmelding til café-møderne – man møder blot op.

Ældrelovscafeerne finder sted som følger:

12. maj: Hinneruplund i Hinnerup – i Caféen kl. 15.00-16.00

13. maj: Inside i Hammel – mødelokale 5 kl. 15.00-16.00

19. maj: Hadsten Sundhedscenter – Salen kl. 14.30-15.30

20. maj: Plejecenter Anlægget i Ulstrup – Salen kl. 15.00-16.00

Virksomheden har i de senere år oplevet en solid vækst. Fra at være et to-mandsprojekt ved opstarten, tæller teamet i dag syv fuldtidskonsulenter, og målet er at runde 10 fuldtidskonsulenter i 2025. De nye lokaler i Hadsten Banegård skal understøtte den fortsatte vækst og skabe de bedst mulige rammer for både samarbejde og udvikling.

”Vi har haft nogle fantastiske år med god vækst og stærke relationer til vores kunder, men vi er vokset ud af garagen. De nye lokaler i Hadsten Banegård giver os ikke bare mere plads – de giver os også en særlig atmosfære og inspiration, som vi glæder os til at dele med både kolleger og kunder,” udtaler medejer Rasmus Kaae, Hadsten.

BuildingBetterSoftware ApS samarbejder med både store og mellemstore virksomheder i hele Danmark. Blandt kunderne er navne som Energinet, Grundfos, Vestas, DLG, Skov og Logos Payment Solutions.

Virksomheden er specialiseret i agil organisationsudvikling, rådgivning, undervisning og coaching.

Med flytningen til Hadsten Banegård sætter virksomheden en streg under ambitionerne om at fortsætte rejsen – fra garagefirma til markant spiller på markedet for softwareudvikling og optimering af arbejdsgange.

Foto: Ny trusselsvurdering fra Fødevarestyrelsen betyder at hønsene fra torsdag igen må komme ud

Fra torsdag 1. maj fjerner Fødevarestyrelsen kravet til bl.a. fjerkræavlere om, at deres fugle skal være lukket inde eller overdækket. Samtidig bliver det fra torsdag igen tilladt at tage til udstillinger med fjerkræ og andre fugle uden at have søgt om tilladelse. Dermed slutter godt fire måneder, hvor fjerkræ fra bl.a. økologiske besætninger og frilandsbesætninger har været indelukket for at undgå, at dyrene bliver smittet med den smitsomme fugleinfluenza, H5N1.

Fødevarestyrelsen ophæver kravet om indelukning og overdækning, på baggrund af en ny trusselsvurdering der viser, at sandsynligheden for introduktion af smitte med fugleinfluenza fra vilde fugle er faldet. Risikoen for smitte med fugleinfluenza stiger, når vilde fugle trækker gennem Danmark. Men de fleste fugletræk har nu forladt Danmark og er fløjet videre til deres ynglepladser.

’Selvom vi nu ændrer trusselsniveauet til middel, er det trods alt kun tre uger siden, vi havde det seneste udbrud. Derfor vil jeg gerne minde om, at trækfuglene stadig kan bringe smitten med sig den næste måneds tid. Og fordi vilde fugle tiltrækkes af foderpladserne, bør fjerkræ ikke fodres i det fri uden overdækning. Vi anbefaler fortsat, at alle, der har med fjerkræ at gøre, gør, hvad de kan for at undgå, at deres dyr bliver smittet, blandt andet ved at skifte fodtøj inden de går ind til dyrene’, siger veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen, Charlotte Vilstrup Castle.

Fødevarestyrelsen hævede tilbage i december trusselsniveauet for fugleinfluenza fra middel til høj, og indførte krav om, at ejere af fjerkræ og andre fugle i fangenskab skulle holde deres dyr inde eller under tag. Siden er kun én større besætning blevet ramt. Omkring 10.000 dyr blev ved den lejlighed aflivet.

Fødevarestyrelsen overvåger stadig situationen nøje.

Fugleinfluenza er dødelig for fjerkræ, men smitter særdeles sjældent mennesker.

Fugleejere med færre end 100 fugle i fangenskab har været undtaget for det krav om indespærring og overdækning, som Fødevarestyrelsen nu ophæver.

Fugleinfluenza er en anmeldepligtig sygdom. Anmeldepligt betyder, at besætningsejeren skal kontakte sin dyrlæge, der igen skal kontakte Fødevarestyrelsen, hvis der er mistanke om, at dyrene er smittede med fugleinfluenza.

Indmeldinger af døde vilde fugle er værdifulde for Fødevarestyrelsen, da undersøgelserne af fuglene giver Fødevarestyrelsen et godt overblik over udbredelsen af fugleinfluenza blandt de vildtlevende fugle i Danmark.

Hvis du finder døde eller syge vilde fugle i naturen, er Fødevarestyrelsen interesseret i at få besked om dit fund, særligt hvis det drejer sig om:

• Vandfugle

• Rovfugle

• Kragefugle

• Måger

Husk, at du kan bruge app’en ”fugleinfluenzaTip” til at melde fund af døde vilde fugle ind til Fødevarestyrelsen.

En af dem er Peter Lennon. At være underviser kræver både fleksibilitet og vilje til at lære. På blot et år er han gået fra at være grundforløbslærer til modullærer på DJH’s eluddannelse.

Siden han startede på DJH som underviser på elektrikernes grundforløb i april 2024, har Peter fundet sin plads i de specialiserede moduler inden for alarm og sikring. En afdeling, hvor der er investeret kraftigt i blandt andet talevarslingsanlæg og sikkerhedsbelysning gennem støtte fra bl.a. Nordea-Fondens værkstedspulje.

Her føler han sig tryg og har mulighed for at udvikle sig både som elektriker og underviser.

”Det er et stort ansvar at være modullærer, og jeg var i starten nervøs for om jeg kunne klare opgaven. Men med tiden er jeg blevet mere sikker,” fortæller Peter Lennon.

”På modulerne kan jeg mærke, at elektrikerne er vokset siden grundforløbet. De har valgt et speciale, hvor de ved, hvad de vil, og det giver mig mulighed for at fokusere på undervisningen. Det er en stor forskel fra, da jeg lige var startet og skulle lære at undervise.”

Oprindeligt udlært som dataelektriker, var det naturligt for Peter at søge ind på DJH som underviser efter flere år i branchen. Han føler, at han bliver taget godt hånd om og har mulighed for sparring gennem skolens følordning. Her har han kunnet opleve kollegernes undervisning uden at have det overordnede ansvar for klassen.

”Jeg har virkelig fået tid til at lære tingene fra nogle dygtige kolleger og gennem en række kurser. Det er rart at føle, at vi gennem følordningen bliver klædt godt på, så vi har en solid faglig ballast i klasserummet. Samtidig føler jeg, at jeg kan bidrage med min egen viden, og jeg føler, at der bliver lyttet til mine input i forhold til de nye anlæg,” siger Peter Lennon.

Dansk landbrug står ved en skillevej. Grøn Trepart, regeringens samarbejde med arbejdsmarkedets parter og erhvervet, skal sikre en bæredygtig vej mod 2030-klimamålene. Det er en stor udfordring, men også en mulighed for at nytænke landbruget.

Med Grøn Trepart har regeringen indledt et historisk samarbejde om at omstille dansk landbrug til en mere klimavenlig retning. Men processen rummer store udfordringer for både erhvervet og forhandlingerne.

Landbruget udleder cirka en tredjedel af Danmarks drivhusgasser, primært gennem metan fra husdyr og lattergas fra jorde. Det gør sektoren central i den grønne omstilling, men også sårbar. For kravene om reduktioner kan få omfattende økonomiske konsekvenser, især for de husdyrtunge områder.

Foto:  Tom Heron, CEO i SEGES Innovation gennemgik nogle af de centrale elementer i Grøn Trepart

Klimakravene er klare: landbruget skal markant nedbringe sine drivhusgasudledninger. Samtidig er der bred erkendelse af, at det ikke må ske ved blot at reducere produktionen drastisk eller sende arbejdspladser ud af landet. Løsningen skal være teknologisk, innovativ og retfærdig.

Biokul, metanreducerende foder, præcisionsgødskning og ny staldteknologi er blandt de muligheder, der kan reducere klimaaftrykket uden at lukke bedrifter. Men de kræver store investeringer, forskning og tid. Derfor er der i Grøn Trepart fokus på finansiering, støtteordninger og lovgivning, der gør grøn omstilling økonomisk realistisk for både små og store landbrug.

En anden udfordring er ejendomsretten og frivillighedsprincippet: Hvor meget kan staten forlange, og hvor meget skal bygge på frivillige aftaler? Konflikten mellem klimaambitioner og lokal modstand risikerer at spænde ben for hurtige resultater.

En vigtig nøgle bliver derfor frivillige aftaler og målrettede indsatser. Udtagning af lavbundsjorde kan give store klimareduktioner, hvis det sker i samspil med lokale aktører. Samtidig arbejdes der på modeller for en klimadifferenteret beskatning, hvor de mest klimaeffektive producenter belønnes.

Grøn Trepart skal finde en model, der både leverer markante reduktioner og skaber en fremtid for dansk landbrug. Det kræver kompromiser, investeringer i innovation og respekt for erhvervets sociale og økonomiske betydning i hele landet.

Grøn Trepart rummer således både risiko og potentiale: Risiko for konflikt og forsinkelse, men også potentiale for at skabe et grønt landbrug, der kan blive et forbillede i Europa.

Tarmkræft er den tredjehyppigste kræftform i Danmark. Men takket være det nationale screeningsprogram er tarmkræft faldende i aldersgruppen, der får tilbudt screening (50-74 år). Det viser tal fra Nordcan. Screening kan nemlig finde forstadier til tarmkræft, så de kan behandles, før de udvikler sig til kræft.

– Det er virkelig positivt, at tallene nu viser det, som vi har forventet – at screening rent faktisk forebygger tarmkræft. Men vi har stadig en udfordring med dalende deltagelse, siger Morten Rasmussen, der er chef for tarmkræftscreeningen i Region Hovedstaden og formand for Dansk Tarmkræftscreeningsdatabase.

Ifølge den nyeste årsrapport fra Dansk Tarmkræftscreeningsdatabase deltager 60 pct. af de inviterede borgere i screeningen. Det betyder, at omkring 40 pct. ikke gør brug af muligheden for at forebygge tarmkræft gennem screening.

– Der er god grund til at tage imod tilbuddet om screening. Ikke alene kan tarmkræft forebygges, screening har også været en væsentlig faktor i den markante forbedring af dødeligheden over de seneste 10 år. To ud af tre tarmkræfttilfælde, der bliver fundet ved screening, bliver opdaget i et tidligt stadie, siger Morten Rasmussen.

Når tarmkræft findes ved screening, er muligheden for mere skånsom behandling og overlevelse bedre.

Lavest deltagelse blandt mænd

Det er særligt bekymrende, at deltagelsen blandt mænd er lav. I aldersgruppen 50-64 år er det kun omkring 50 pct. af mændene, der sender en afføringsprøve ind, efter de har modtaget invitationen til screening. Sammenlignet med kvinderne deltager omkring 10 pct. færre mænd.

Derfor skal værkstedshumor og bil-lingo være med til at gøre især mænd opmærksomme på screening. Med reference til, at de fleste tager deres bil til syn hvert andet år, men glemmer screening, spørger Kræftens Bekæmpelse: Hvornår har du sidst synet dig selv?

– Vi ved fra undersøgelser, at mange synes, at det er besværligt eller ligefrem ulækkert at tage en afføringsprøve. Derfor vil vi med kampagnen vise, hvordan testen tages og skabe et univers, som appellerer til især mændene, hvor værkstedshumor gør det lettere at tale om emnet, fortæller Janne Bigaard, overlæge i Kræftens Bekæmpelse.

Kampagnefilmen kan ses på syndigselv.dk.

Nye påmindelser

Studier har vist, at en samtidig invitation i e-Boks og ekstra påmindelser har positivt effekt på deltagelsen. Derfor bliver borgere, som noget nyt nu forberedt på, at testen til screening er på vej. Kort tid før den lander i postkassen, får de et brev i e-Boks, der informerer om, hvad screeningen indebærer, og hvornår de kan forvente at modtage et prøvesæt. Hvis borgeren ikke sender afføringsprøven ind til laboratoriet, sendes der også to påmindelser i løbet af tre måneder.