Modelfoto
Af Eigil Jacobsen

En lærer på Gudenaadalens Efterskole i Ulstrup er blevet politianmeldt som følge af upassende og grænseoverskridende adfærd over for en tidligere elev. Det skriver TV2 Østjylland.
I sidste uge kom det frem, at en medarbejder var stoppet og havde fået en fratrædelsesordning på grund af mistanke om grooming, er det begreb, der bruges om manipulation af børn og unge igennem en proces, hvor gerningsmanden forsøger at opbygge en ofte seksuel relation til offeret.
Forstander Jesper Emil Sørensen udtaler til TV2 Østjylland, at han efter at have fået kendskab til sagen opfordrede forældre og elever til at komme til skolens ledelse, hvis de havde kendskab til andre hændelser, hvor en voksen har opført sig upassende eller grænseoverskridende overfor en elev.
I den forbindelse er der kommet endnu en sag frem, hvilket betød, at skolen i fredags har måttet bortvise endnu en medarbejder, der har udvist manglende dømmekraft i forhold til det at være efterskolelærer, lyder det fra forstanderen, der altså efterfølgende har anmeldt vedkommende til politiet.

Der er mindre end to år til, at borgerne i Favrskov skal vælge et nyt byråd. Hos Venstre er vi i fuld gang med arbejdet, så vi i fællesskab får skabt de bedste visioner for fremtidens Favrskov. Hos Venstre er den demokratisk proces fundamentet for al udvikling.

Der skal ikke være tvivl om, at omsorgen og plejen af vores ældre medborgere er lige så vigtig som trivslen blandt ungdommen. Vi skal sørge for plads og gode rammer i daginstitutioner og skoler, og vi skal forberede os på en fremtid, hvor befolkningen i hele Danmark kommer til at leve længere. Venstre ønsker i det hele taget en fremtidig kommunal kultur, hvor borgerne er i centrum. Borgerne har krav på hjælp med råd og vejledning, så ingen løber sur i administrativt bureaukrati.
I den nuværende byrådsperiode har Venstre været, og vil fortsat være, en aktiv og konstruktiv medspiller i det borgerlige flertal. For Venstre er målet at skabe tryghed og mere valgfrihed for borgerne.

Venstre vil videre med en politisk kurs der er garant for frihed, fornuft, fællesskab og udvikling, og jeg glæder mig til at stå i spidsen for et kommende hold af nye og kvalificerede Venstre kandidater ved kommunalvalget i 2025. Et stærkt hold af loyale kandidater, hvor vi alle respekterer demokratiet og hellere vil se handling og resultater end snak og stilstand.

Af Eigil Jacobsen

I starten af året blev der begået rigtig mange indbrud i både private hjem og i virksomheder og butikker, og Østjyllands Politi satte derfor en målrettet indsats i gang for at få antallet ned igen. 
Efterforskningen er blevet intensiveret på udvalgte sager og personer, og der har været patruljeret strategisk og synligt ud fra de oplysninger og data, som politiets analyseafdeling har genereret. 
Det er ikke kun betjentene, men også borgerne, der har gjort en indsats, og der er kommet flere tips og observationer ind, der har hjulpet politiet. 

Den særlige indsats, der blev sat i gang fra uge 6, har indtil nu resultereret i 29 anholdelser af personer, der er blevet sigtet for indbrud. Samtidigt er der sket et markant fald i antallet af indbrud i løbet af de seneste uger. I februar var der fx hele 251 anmeldelser om indbrud i privat beboelse, mens der nu langt henne i marts er registreret 70 anmeldelser. 

Lav en aftale med naboen
Fra torsdag morgen til fredag morgen i denne uge, var der sågar registreret 0 anmeldelser om indbrud i privat beboelse i hele politikredsen – og det er desværre ikke så tit, at det sker. 
Østjyllands Politi fortsætter ufortrødent indsatsen, og er særligt opmærksomme nu, hvor påskeferien banker på døren. 

”Selvom vi har fået fat i en del personer, som vi mistænker for indbrud, så er der stadig mange kriminelle, der arbejder rigtig meget, mens vi andre er taget på ferie. Derfor har vi en forventning om, at antallet af indbrud vil stige. Vi kommer til at have opmærksomme patruljer rundt i hele politikredsen, og vi fortsætter vores intensive indsats på området. Men vi har også brug for, at borgerne er opmærksomme og hjælper os med at få gjort livet surt for indbrudstyvene,” siger vicepolitiinspektør Flemming Nørgaard, der kommer med nogle konkrete opfordringer til borgerne. 

”Få lavet en aftale med naboerne om at se efter dit hus, mens du er væk, og få det til at se ud, som om der er nogen hjemme. Hvis du ser nogle mistænkelige personer eller køretøjer i dit nabolag, så kontakt os på tlf. 114, og hvis du ser en indbrudstyv i fuld gang med at bryde ind, så ring 112, ” siger vicepolitiinspektøren.

Der er generelt høj tilfredshed med servicen, men tre forbedringstiltag er også udpeget. – Vi vil gerne forbedre og fastholde brugertilfredsheden, siger udvalgsformand Rikke Randrup Skåning.

Hvordan oplever borgerne den service, der leveres ift. personlig og praktisk hjælp i Favrskov Kommune? Hvad med den mad, der leveres, og hvordan opleves tilbuddet om træning? Det er de områder, som 91 borgere har forholdt sig til i en række telefoninterviews i slutningen af 2023.
De deltagende borgere har sat tal på deres tilfredshed – fra 1, hvor man er meget utilfreds til 5, hvor man er meget tilfreds. De har haft mulighed for at uddybe deres svar. 
Samlet set scorer borgerne på ovennævnte områder 4,2 i gennemsnit. Det er på linje med undersøgelsens resultater fra seneste undersøgelse i 2021. Det høje niveau af tilfredshed med indsatsen er dermed fastholdt over de seneste år. 

– I pressen er der oftest fokus på de negative historier om ældreplejen, og det billede er meget svært at genfinde i denne undersøgelse. Det er jeg selvfølgelig meget tilfreds med, udtaler Rikke Randrup Skåning, formand for Social- og Sundhedsudvalget.
Selvom der er et højt niveau af tilfredshed, er der også opstillet nogle forbedringstiltag på baggrund af undersøgelsens resultater:

Øget fokus på rengøring 
Ledelsesmæssigt skal der sættes større fokus på rengøringsopgaven. Der vil blive arbejdet på en tydeligere kommunikation omkring det kommunale serviceniveau, og hvordan opgaven skal udføres. Herudover er der fortsat et potentiale i at gøre rengøring til en del af rehabiliteringen hos de borgere, hvor funktionsniveauet tillader det.

Kontinuiteten og ensartethed i hjælpen skal fortsat styrkes
Undersøgelsen har i høj grad understreget vigtigheden af, at det så vidt muligt er en fast medarbejdergruppe, der kommer i hjemmet. Det skal der være endnu mere fokus på, og det hænger godt sammen med, at medarbejderne nu arbejder i faste teams i hjemmeplejen. Evalueringen af de faste teams i hjemmeplejen viser, at projektet er godt forankret, og at der ses flere positive effekter blandt andet i forhold til personalets kendskab til borgeren. Der vil derfor blive arbejdet videre af dette spor.

Smagen af maden undersøges i Måltidsrådet
Undersøgelsens resultater pegede i forskellige retninger, hvad angår smagen af maden, som leveres hjem til borgerne. Smagen af maden vil derfor fortsat være et særligt fokusområde i Måltidsrådet, som er et råd tilknyttet Favrskov Mad bestående af borgere, der får leveret mad samt repræsentanter fra Ældrerådet.

– I Social- og Sundhedsudvalget er vi rigtig glade for, at de adspurgte borgere har svaret så grundigt på vores spørgsmål, og vi er meget tilfredse med scoren på de forskellige områder. Vi er enormt stolte over at få bekræftet den dedikerede indsats, vores medarbejdere leverer hver eneste dag, for at gøre en positiv forskel for vores ældre. Samtidig skal vi selvfølgelig se, om vi kan forbedre noget og også gøre, hvad vi kan for at bibeholde det høje niveau, siger Rikke Randrup Skåning.

Fakta:
• Brugertilfredshedsundersøgelsens målgruppe er borgere, for hvem hjælpen fra Favrskov Kommune eller en privat leverandør udgør en del af hverdagen. Dvs. min. tre timers hjemmepleje om ugen (praktisk og/eller personlig hjælp), madservice og/eller servicelovstræning. 60 pct. af de borgere, der er i stand til at gennemføre et telefoninterview, har svaret på undersøgelsen.

Af Eigil Jacobsen

Nu er alle overenskomstaftalerne på det kommunale område landet, og mæglingsforslaget sendes dermed samlet til afstemning af Forligsinstitutionen. Baggrundstæppet for overenskomstforhandlingerne i år har været trepartsaftalen og Lønstrukturkomiteen. Med trepartsaftalen blev de overordnede linjer for fordelingen af regeringens ekstraordinære lønløft aftalt, men nu er den konkrete udmøntning af midlerne også på plads, sammen med aftalerne med de enkelte faglige organisationer.

”Efter nogle hårde, men gode og konstruktive forhandlinger, har vi nu landet nogle gode aftaler med alle organisationerne. Vi er blevet enige om nogle store lønstigninger, som vi håber, vil blive taget godt imod ude på arbejdspladserne,” siger Michael Ziegler, formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg.
“Den vigtigste opgave for de mange medarbejdere, der er ansat i landets kommuner, er at sikre god velfærd til borgerne – gode dagtilbud, skoler, sundhedstilbud, sociale indsatser og omsorg til de ældre. 
Skal vi lykkes med dét, kræver det, at vi kan tilbyde vores medarbejdere attraktive løn- og arbejdsvilkår, blandt andet gennem gode overenskomster.”
”Overenskomstaftalerne, der er landet i år, vil være med til at sikre, at vi i kommunerne kan levere bedre service til borgerne. Aftalerne indeholder mange nye, spændende tiltag, som vil være med til at udvikle arbejdspladserne lokalt,” siger Michael Ziegler.

Høje lønstigninger og styrkelse af fagligheden
KL’s forhandlere fremhæver desuden, at de enkelte overenskomstaftaler indeholder mange nye tiltag, som skal være med til at forbedre den faglige stolthed og fastholdelsen på velfærdsområderne. Blandt andet vil lærerne fremover være omfattet af aftalen om den kommunale kompetencefond, hvilket vil være med til at styrke kvaliteten af undervisningen samtidig med, at det bliver mere attraktivt at være lærer i folkeskolen. Derudover er der aftalt en ny stillingskategori i aftalen med BUPL, pædagogfaglig specialist, som understøtter en karrierevej inden for faget for en gruppe pædagoger med nogle vigtige kompetencer.

”Udover trepartsmidlerne har vi også haft en langt større pulje end normalt til organisationsforhandlingerne i år. Det betyder, at vi med aftalerne, udover store lønstigninger, forhåbentlig også kan være med til at styrke den faglige stolthed på arbejdspladserne og styrke rekrutteringen i kommunerne,” siger Steffen Jensen, næstformand, KL’s Løn- og Personaleudvalg, og fortsætter:
”Derudover har vi med treparten også fået taget hul på en vigtig diskussion om seniorordningerne. Nogle steder er det lykkedes os at få vendt ordningen, så udgangspunktet er, at man får udbetalt sine seniordage, men kan bede om at afholde fridage i stedet. På de øvrige områder har vi igangsat et fælles arbejde for at se på ændringer af ordningen frem mod næste forhandlinger. Det, er vi meget glade for, er lykkedes.”

KL og organisationerne er ligeledes blevet enige om, at der på arbejdspladserne kan indgås aftaler med den enkelte medarbejder, som ønsker at arbejde mere end 37 timer i gennemsnit om ugen, om ansættelse på de vilkår. Forhåbningen er, at dette nye tiltag kan indgå som en del af arbejdet med KL’s fuldtidsdagsorden og den gode arbejdstilrettelæggelse.

Forligsinstitutionen samler nu alle overenskomstaftalerne, både på det kommunale og regionale område, i ét forslag, der sendes samlet til afstemning blandt medlemmerne af FH’s fagforbund.

Af Eigil Jacobsen

Foto: Hanne Brandbyge Ørholst, Matas, Peter Aschelund, Skjold Burne, Anne-Mette Holm, formand, Kop & Kande og Mette Sko, Mads Sørensen, næstformand, Kvickly, og Jens-Christian Christensen, kasserer, EDC. Forrest Laila Blak fra Centralkroen. Mette Rasmussen og Didde Gyldenløve Roed, begge suppleanter fra Hadsten Optik ikke er med på billedet. Privatfoto

Resten af bestyrelsen har nu konstitueret sig med Kvicklys varehuschef Mads Sørensen, der overtager næstformandsposten fra den nye formand, Jens-Christian Christensen fra EDC bliver kasserer. De andre medlemmer af bestyrelsen er Peter Aschelund fra Skjold Burne, Laila Blak fra Centralkroen og Hanne Brandbyge Ørholst, Matas. 
Den nye bestyrelse vil i første omgang arbejde på at få flere med i handelsstandsforeningen og få udarbejdet aktivitetsplaner for foreningen.

Af Eigil Jacobsen

Den fornemste opgave i beskæftigelsessystemet er, at virksomhederne får de medarbejdere, som de har brug for, og ledige lykkes med at komme hurtigt i job. Opgaven skal løses i et tæt samspil med virksomhederne.

Det er kommunernes forening, KL, og DA helt enige om, og derfor lancerer de to organisationer nu seks fælles grundprincipper for, hvordan fremtidens beskæftigelsessystem bør se ud.

Principperne er ment som inspiration til det ekspertudvalg under ledelse af professor Claus Thustrup Kreiner, som regeringen har nedsat for at komme med bud på, hvordan beskæftigelsessystemet kan blive både bedre og billigere.

Bag DA og KL’s fælles principper ligger også en enighed om, at beskæftigelsessystemet skal yde virksomhederne service i form af formidling af medarbejdere og bidrage til at øge det effektive udbud af arbejdskraft særligt på områder, hvor der er mangel på medarbejdere. Samtidig skal ledige, og andre borgere der modtager en offentlig ydelse, understøttes i deres jobsøgning og gennem brug af de mest effektive initiativer få højere sandsynlighed for at komme i arbejde.

Erik Simonsen, vicedirektør for beskæftigelse og arbejdskraft i DA, siger:
“I en tid, hvor vi både på kort og lang sigt kan se frem til alvorlig mangel på arbejdskraft, er det helt afgørende, at vi har et effektivt beskæftigelsessystem, som hjælper virksomhederne til at få de medarbejdere, som de har brug for. Det er også vigtigt for de ledige, at de hurtigst muligt kommer i job og bliver en del af arbejdsfællesskabet igen.”

Peter Rahbæk Juel, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg, siger:
“Beskæftigelsessystemet har nu og i fremtiden en helt central rolle med at matche ledige med jobåbninger og sikre arbejdskraft til danske virksomheder. Kommunerne kender de ledige og bærer det økonomiske ansvar, ligesom de kender det lokale arbejdsmarked og har den primære erfaring med virksomhedskontakten. Derfor er der brug for at fastholde kommunerne som den centrale og ansvarlige aktør på beskæftigelsesområdet.”

De seks grundprincipper er:
1. Ansvar for udførelse og ansvar for økonomi skal følges ad.
2. Det overordnede ansvar skal forankres hos én offentlig myndighed, som både har det økonomiske ansvar og ansvaret for at visitere de relevante personer.
3. Udførelsen af de konkrete indsatser kan ske hos forskellige operatører – for eksempel private aktører, a-kasser eller virksomheder.
4. Operatørerne skal honoreres efter deres resultater. Innovation og konkurrence mellem operatørerne fremmes ved at give ledige, som er visiteret til den type indsats, mulighed for selv at vælge blandt de kvalificerede operatører.
5. Kompleksitet og bureaukrati skal nedbringes gennem færre mål- og ydelsesgrupper. Der bør ske en markant reduktion i de mange proceskrav, som skaber unødigt mange målgrupper med forskelligt regelsæt.
6. AI-værktøjer skal i højere grad bruges som beslutningsstøtte og til identifikation af relevante indsatser. Der skal desuden udvikles flere digitale selvbetjeningsløsninger for virksomheder og borgere for eksempel ved brug af AI-teknologi. Lovgivning og andre regler skal udformes, så de er gennemskuelige og i størst muligt omfang kan administreres digitalt.

Af Eigil Jacobsen

På en tyndt besat generalforsamling med kun12 fremmødte takkede Lars Simonsen fra Hadsten Blomster af som formand og bestyrelsesmedlem i Hadsten Handel.
Han afløses af indehaver af såvel Kop& Kande som Mette Sko i Hadsten, Anne-Mette Holm.

Af Eigil Jacobsen

I mange år har mobiltelefoner været under mistanke for at kunne give kræft, og i 2011 blev strålingen fra mobiltelefoner klassificeret som ”muligvis kræftfremkaldende” af WHO’s Internationale agentur for kræftforskning, IARC.
I et nyt, internationalt studie har forskerne undersøgt flere end 250.000 brugere af mobiltelefoner for at finde ud af, om hyppig eller langvarig brug øgede risikoen for at udvikle hjernetumorer.
Og resultaterne viser, at de mest aktive mobiltelefonbrugere frem til 2020 ikke havde større risiko for at udvikle hjernetumorer end dem, der brugte den mindre. Det forklarer Aslak Harbo Poulsen, der er epidemiolog hos Kræftens Bekæmpelse og en af forskerne bag studiet.
– For mere end 20 år siden begyndte WHO at efterspørge studier af høj kvalitet, der kunne adressere bekymringen, og det blev begyndelsen på den undersøgelse, hvor de første resultater nu foreligger. De viser, at dem, der talte mest i mobiltelefon eller dem, der havde gjort det i længst tid, ikke havde højere risiko for at udvikle kræft i hjernen, siger han.

Nyt studie er mere nøjagtigt
Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Environment International og lavet i et internationalt samarbejde mellem forskere fra Danmark, Sverige, Finland, Holland, Frankrig og Storbritannien.
Fra 2007 til 2013 svarede et stort antal mennesker i de seks lande på spørgsmål om deres mobiltelefonbrug. Deltagerne blev efterfølgende fulgt i cancerregistre frem til 2020, så forskerne kunne holde øje med, om de udviklede hjernetumorer.

Det er ifølge Aslak Harbo Poulsen en bedre metode, end man tidligere har anvendt, når man har undersøgt sammenhængen mellem hjernetumorer og mobiltelefoner. Tidligere har man bl.a. sammenlignet personer med og uden en hjernetumor og spurgt dem om deres tidligere brug af mobiltelefon.
– Men der er risiko for, at patienterne overestimerer, hvor meget de har brugt deres mobiltelefoner i forhold til raske deltagere. I det nye studie har man spurgt deltagerne, før nogen er blevet syge, og det giver et langt mere nøjagtigt resultat, siger Aslak Harbo Poulsen.  
Forskerne har også indhentet data fra deltagernes mobiltelefonoperatører om, hvor meget personerne rent faktisk har talt i telefon. De data har forskerne sammenlignet med deltagernes besvarelser og på den måde opnået mere præcise resultater.

’Vi bliver ved med at følge kohorten’
I Danmark blev der indsamlet spørgeskemadata fra 25.000 deltagere i 2007-2009, og den danske del af studiet blev finansieret af Det Strategiske Forskningsråd.
Studiet er den første i en række af videnskabelige artikler, der vil blive lavet på baggrund af COSMOS, der er navnet på den gruppe mennesker, som forskerne følger over tid – i videnskabelige kredse kendt som en kohorte.
– Selvom studiet er stort, så er nogle af de undersøgte tumorer sjældne og kan have lang udviklingstid, og mobiltelefon-teknologi er i konstant udvikling. Derfor bliver vi ved med at følge kohorten for at se, hvordan det går med kræftrisikoen, siger Aslak Harbo Poulsen.

I en tid hvor økonomien i Region Midtjylland er presset, og hvor der er indført ansættelsesstop og lukket ned for bruge af vikarer og FEA vagter, vælger regionsrådsformand Anders Kühnau, at ansætte en spindoktor.

I stillingsopslaget står der, at det er en pressechef, der ansættes. Men når man ser i opgaverne, som pressechefen/spindoktoren skal varetage, så er den første opgave, der er nævnt, at det primært er presserådgivning af regionsrådsformanden – også uden for almindelig åbningstid.
Endvidere skal pressechefen/spindoktoren have den ledende rolle i krisehåndtering og videre skal pressechefen/spindoktoren kunne holde hovedet koldt også under en større krise med stor pressebevågenhed.
Opgaverne som pressechefen/spindoktoren skal løse, er typisk den samme opgaveportefølje, som de rådgiver/spindoktor som ministrene i regeringen gør brug af.

Jeg kan godt forstå, hvis der er forundring blandt medarbejderne og borgere over, at regionsrådsformanden, når der er personalestop i de medarbejdergrupper, som skal være ude ved patienterne, ansætter en pressechef/spindoktor.

Det er ikke det eneste sted på trods af ansættelsesstoppet, der ansættes medarbejdere i administrationen.
Man har også valgt at oprette to nye stillinger i koncern IT. Det er en kontorchef for “Arkitektur og Kvalitet” og en kontorchef for “Tværsektorielle Produkter”.
Kort sagt, er det flere administrative hænder, der bliver ansat, i en periode, hvor der er ansættelsesstop og stop for brug af vikarer.

I min optik er det ikke regionens administration, der har brug for flere medarbejdere.
Det er ude på hospitalerne, hvor patienterne er, der er brug for medarbejdere.

Af Eigil Jacobsen

Fredag den 8. marts fejrer kvinderne deres internationale kampdag.
Det falder sammen med, at Arbejdernes Erhvervsråd (AE) netop har offentliggjort en ny rapport, der belyser ligestillingen på arbejdsmarkedet. Eller rettere manglen på samme…

Rapportens hovedkonklusion er, at den typiske topleder er en mand over 50 år – og han er blevet mere typisk siden 2010.
57,7 procent af alle administrerende direktører i den private sektor er mænd over 50 år. I 2010 udgjorde gruppen 42,2 procent.

Analysen har undersøgt køns- og aldersfordelingen blandt administrerende direktører i private virksomheder med mindst 50 ansatte i perioden 2010-2022.
Til sammenligning er 8 procent af de administrerende direktører kvinder over 50 år, mens de yngre kvinder udgør 6 procent. Mænd under 50 år udgør 29 procent.

Stigning i andel direktørkvinder sker i sneglefart
I 2022 var 14 procent af alle administrerende direktører kvinder. I 2010 var det 9 procent.
”På 12 år er der kommet en lidt større andel kvindelige topledere, men udviklingen sker i sneglefart. Hvis vi fortsætter i det tempo, skal vi frem til det 22. århundrede, før halvdelen af de administrerende direktører er kvinder,” siger Troels Lund Jensen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
​
Mere lige kønsfordeling i ledelsen af den offentlige sektor
I den offentlige sektor er det mere udbredt med kvinder i de øverste ledelseslag end i det private.
Analysen viser således, at cirka hvert tredje medlem af den øverste ledelse i den offentlige sektor er kvinde. Kvinderne har oplevet en fremgang på otte procentpoint fra 2010 til 2022.
Til sammenligning er det kun cirka hver sjette i topledelsen i private virksomheder (administrerende direktør og underdirektører), der er kvinde i det private. Kvinderne har oplevet en fremgang på seks procentpoint fra 2010 til 2022.
”Heller ikke i den offentlige sektor er der ligefrem ligestilling i den øverste ledelse, men det ser langt bedre ud end i den private sektor, og kvindernes fremgang har været større i det offentlige end i det private de seneste 12 år,” siger Troels Lund Jensen.

Analysen viser også, at der er lige mange mænd og kvinder i de lavere ledelseslag i den offentlige sektor. I den private sektor er kun hver fjerde i de lavere ledelseslag kvinde.

Analysens hovedkonklusioner
• 86,4 procent af alle administrerende direktører er mænd. Det er en smule lavere end i 2010, hvor 90,7 procent af de administrerende direktører var mænd.
• Mænd over 50 år udgør den største andel blandt administrerende direktører. 57,7 procent af alle administrerende direktører i den private sektor er mænd over 50 år. I 2010 udgjorde gruppen 42,2 procent. Kvinder over 50 år har også oplevet en mindre stigning.
• I den offentlige sektor er hvert tredje medlem af den øverste ledelse kvinde (33,2 procent). I den private sektor er hvert sjette medlem i den øverste ledelse kvinde (16,5 procent). Kvindernes andel er steget mere i det offentlige end i det private siden 2010.
• I de lavere ledelseslag i det offentlige er der lige mange mænd og kvinder. I den private sektor er kun hver fjerde i de lavere ledelseslag kvinde.

Af Eigil Jacobsen

Alling Å løber både gennem Randers-, Syddjurs-, Norddjurs- og Favrskov Kommuner.
Efter jordskreddet ved virksomheden Nordic Waste har myndighederne undersøgt, hvilke konsekvenser det har haft, at noget af den forurenede jod er endt i åsystemet.

Barium og spor efter olie er fundet på bunden af åen og i den del, der ligger i Norddjurs Kommune – et godt stykke fra Nordic Waste – som altså mistænkes for at spille en rolle i fundene.
Ifølge TV2 Østjylland er der lavet både vand- og sedimentprøver fra åbunden fire forskellige steder, og ifølge vej- og ejendomschef Kim Jensen ”ligger det lidt i kortene, at der er ét eller andet på vej fra Nordic Waste”.

Ikke problematisk hvis Alling Å omlægges til Vissing Bæk

Et muligt scenarie for at sikre sig mod en miljøkatastrofe hvis Alling Å bliver forurenet af jord fra Nordic Waste er, at grave en kanal fra Alling Å til Vissing Bæk og udvide denne, således at vandet fra Alling Å ledes videre ud i Lilleåen.

Ifølge direktør for Teknik og Miljø i Favrskov Kommune, Sidsel Homann, er fundene af barium og kulbrinter ikke et problem for miljøet i Lilleåen og dermed også i Gudenåen.

Til PingvinNyt.dk udtaler Sidsel Homann: ”Såfremt Alling Å ledes til Vissing Bæk, vil det være opstrøms Nordic Waste, således at der ikke er risiko for, at forurenet vand fra området omkring Nordic Waste afledes til Vissing Bæk.”

Norddjurs Kommune vil fortsætte med at tage prøver ved fire målestationer hver uge for at fastslå, om der er tale om en midlertidig forurening, der bevæger sig gennem systemet, eller om det er et vedvarende miljøproblem.

Foto: Præhospitalet, Region Midtjylland

Af Eigil Jacobsen

Alt var klappet og klart, da telefonen ringede første gang hos Lægevagtens Natberedskab. Det fortæller Palle Juelsgaard, der er lægefaglig direktør i Præhospitalet:
– Vi var godt forberedt og klar til at overtage fredag aften. Alligevel var der lidt sommerfugle i maven, da klokken slog 23.00. Men som forventet er opstarten gået godt. Der har været få justeringer af it-systemerne undervejs, men alt i alt har vores start været rigtig god.
Lægevagtens Natberedskab modtog første nat 364 opkald fra syge og tilskadekomne borgere. Af dem blev 76 tilset ved en fysisk konsultation, mens 15 fik et sygebesøg i hjemmet. En nat som Præhospitalet vurderer til at være repræsentativ for en fredag aften.
Bedre tid til patienterne i dagtimerne
Når Region Midtjylland overtager telefonerne om natten fra de praktiserende læger, skal det blandt andet være med til at sikre bedre tid hos de praktiserende læger til at hjælpe patienterne i dagtimerne.
– Både Praktiserende Lægers Organisation og Region Midtjylland er optaget af at bruge sundhedsvæsenets ressourcer bedst muligt. Derfor er jeg glad for, at vi har fundet en model, der sikrer de midtjyske borgere tryg og kompetent hjælp om natten, samtidig med, at vi sikrer bedre tid til patienterne i dagtimerne, fortæller Susanne Buch (SF), som er formand for Udvalg for Nære Sundhedstilbud.     
Borgerne skal gøre, som de plejer
Selvom Region Midtjylland har overtaget lægevagtens opgaver om natten, skal syge og tilskadekomne borgere fortsat ringe på det sædvanlige nummer 70 11 31 31 – når det altså ikke kan vente til egen læge åbner.

Fakta
• Lægevagten tager fortsat telefonen mellem kl. 16 og 23, men som noget nyt tager Lægevagtens Natberedskab telefonen mellem kl. 23 og 08.
• Lægevagten og Lægevagtens Natberedskab er til sygdom og skade, der ikke kan vente til egen læge åbner.
• Lægevagtens Natberedskab vurderer i løbet af samtalen, hvad der er behov for. Det kan fx være vejledning, en fysisk konsultation eller et sygebesøg i hjemmet.
• Hos Lægevagtens Natberedskab bliver opkald besvaret af læger eller sygeplejersker i tæt samarbejde.
• Sygebesøg i hjemmet varetages af erfarne paramedicinere, ambulancebehandlere og sygeplejersker i Præhospitalets gule biler.
• Borgerne kan opleve lidt længere ventetid på et sygebesøg i hjemmet om natten end om aftenen.
• Ved alvorlig ulykke og livstruende sygdom skal man fortsat ringe 1-1-2.