Er der plads til dig i et beskyttelses- eller sikringsrum, hvis der skulle blive behov for det?

Grafik: Der er tale om både offentlige beskyttelsesrum og om sikringsrum, der ejes af private og kan bruges til andre formål, men omdannes til beskyttelsesrum ved behov

3,6 millioner pladser, men …

Det er først over de seneste år, der er kommet fokus på de danske beskyttelsesrum og deres tilstand. Det skriver DR.DK.

I foråret 2022 lavede kommunerne og de lokale beredskaber en opgørelse over antallet af pladser i de danske beskyttelsesrum – 20 år efter seneste optælling. Der lød tallet på 3,54 millioner.

I juni 2024 kom så en opgørelse fra Beredskabsstyrelsen. Ifølge den er der plads til 3,6 millioner danskere i beskyttelsesrummene.

Favrskov Kommune har opgjort antallet af beskyttelsespladser til sammenlagt 9.701. Seneste opgjorte befolkningstal er 49.379, hvilket betyder, at der er beskyttelsespladser til 19,6% af befolkningen i kommunen. Og der planlægges ikke nye kommunale pladser.

PingvinNyt.dk erfarer, at der f.eks. ikke er planlagt beskyttelsespladser i den nye folkeskole og daginstitution i Foldby/Norring, som skal erstatte den nuværende Korsholm Skole og Børneunivers. Den nye skole forventes at stå færdig i 2029. 

Men selvom der i juni blev opgjort at være plads til 3,6 millioner mennesker i beskyttelsesrummene, så er det ikke til at vurdere, om der reelt er det antal pladser, hvis der skulle blive brug for dem.

I et svar til Folketinget tidligere på året skrev beredskabsminister Torsten Schack Pedersen (V) nemlig, at rummene ikke er “fysisk besigtiget”, og at det heller ikke er vurderet, om rummene “fortsat er egnede som beskyttelsesrum”.

Og i maj i år har beredskabsministeren så sat gang i et eftersyn af beskyttelsesrummene herhjemme.

I samme ombæring ønskede ministeriet at fjerne en regel, der giver kommunerne ret til at fjerne såkaldte betondækningsgrave, uden de skal opføre nye.

Hos Danske Beredskaber mener man dog, at der skal nogle ting på plads, før man kan snakke om, hvor mange rum der er klar.

Skal de have udluftning? Skal de kunne rense luften? Skal de have indlagt varme? Skal de være fugt-fri? Skal de have vand indlagt eller lagre med vand og mad? Hvor længe skal folk, der går ned i et beskyttelsesrum kunne klare sig – taler vi timer, dage eller uger?

Et centralt emne for politikerne i Folketinget har i løbet af 2020’erne været vedvarende energi, og særligt energi fra solceller, da det er den billigste form for energi på nuværende tidspunkt. Derfor lancerede regeringen en solcellestrategi i maj 2024, hvor det blev fastslået, at kapaciteten af solceller skulle tidobles fra ca. 2 GW til 20 GW. 

“Det er et ambitiøst mål. Som udviklingen ser ud nu, et år efter regeringen lancerede strategien, står vi til at misse målet”, forklarer David Sätterman, der er CEO for cleantech-startuppen 1KOMMA5° i Danmark & Sverige, der bl.a. har hjulpet 7.500 danske husstande med at få opført solceller. 

Baseret på mængden af indbyggere er Favrskov Kommune, med 57.760 kW solcellekapacitet, nr. 26 i landet.

Vi er kun en femtedel i mål
Overordnet set viser tallene, at vi har en solcellekapacitet på ca. 4.346.621 kW – eller ca. 4,3 GW. Det svarer til knap 22% af målet på 20 GW.

For at nå målet mangler Danmark altså at udvide kapaciteten med 15,7 GW. Hvis man dækkede en fodboldbane med solceller, ville det svare til ca. 44.900 fodboldbaner.

“Lige nu er der næsten intet incitament fra politisk side, der sætter skub i udviklingen af solceller. Kigger vi i stedet over til vores naboer i Sverige, tilbyder de langt højere tilskud til at dække omkostningerne ved at installere et solcelleanlæg. I Danmark har vi kun det nye håndværkerfradrag, der maksimalt kan udgøre 8.600 kr. i skattefradrag — hvilket svarer til godt 2.200 kr. i skattebesparelser. Det er ingenting sammenlignet med vores nabo”, siger David Sätterman.

“I Sverige kan man fx spare op til 50.000 SEK om året ved køb af et solcelleanlæg med batteri, der netop gør det langt mere fordelagtigt for den enkelte forbruger at investere i grøn solcelleenergi. Den slags politiske incitamenter mangler vi her i Danmark”, tilføjer han. 

Sommerferien er for mange en tid til afslapning – men det er også her, hundredvis af frivillige knokler for, at vores byfester, fodboldskoler, markeder og koncerter kan finde sted. Uden dem ville sommeren i Favrskov kommune og resten af landet se noget mere tom og stille ud.

De frivillige trækker det store læs. De organiserer aktiviteter, planlægger events, skaffer sponsorer, sætter telte op, trækker kabler og står i boder. De sørger for, at både børn og voksne kan få gode sommeroplevelser – og det hele gør de uden løn, men med kærlighed til lokalsamfundet og tro på fællesskabet.

Vi ser det tydeligt her i Favrskov: Fodboldskoler i ferieugerne, lokale musikarrangementer, Sankt Hans-fester og kulturtilbud i hele kommunen – alt sammen båret af frivillige kræfter. Og de fortjener mere end bare et skulderklap.

Vi politikere har et ansvar for at gøre det nemmere at være frivillig. Det gælder både at fjerne unødigt bureaukrati, sikre adgang til gode faciliteter og give anerkendelse i praksis – ikke kun i ord. Frivillighed er en bærende søjle i det danske samfund – og den står særligt stærkt i sommermånederne.

Så næste gang du er til en sommerfest, på fodboldskole eller et marked her i kommunen – så husk, at det ikke sker af sig selv. Bag det hele står en frivillig, der har givet sin tid og energi. Giv dem et smil og et tak – for uden dem, ingen sommer i Favrskov.

Læserbreve er altid velkomne her på PingvinNyt.dk.

Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler.

Et markant vejrskifte er i gang over Danmark. Prognoserne viser, at store mængder nedbør kan ramme i løbet af de kommende døgn, og at den varme og ustabile luft over landet kan føre til kraftige regnskyl og lokale skybrud. På den baggrund har DMI mandag morgen udsendt en varsling om kraftig regn og risiko for skybrud.

Ifølge DMI´s varsling kan der lokalt falde over 24 mm regn på blot seks timer – og i nogle tilfælde op til 15 mm på bare 30 minutter, hvilket opfylder kriterierne for skybrud.

I et bælte fra det centrale Jylland over Fyn til Sjælland og Øerne forventes der at falde mellem 40 og 80 mm regn frem til tirsdag aften. Det svarer til en hel måneds nedbør på bare et døgn.

Fem gode råd før kraftig regn og skybrud

• Klods dine ting i kælderen op, og fjern gulvtæpper, så de ikke bliver skadet ved mindre oversvømmelser.

• Husk at lukke døre og vinduer, og tjek taget for utætheder.

• Tjek og rens afløb og tagrender for blade og andet, der kan hindre vandet i at løbe frit.

• Luk ventilationshuller i ydervæggene.

• Sørg for at være hjemme – eller få nogen til at holde øje med huset – mens skybruddet står på.     

Henover sommeren ser jeg, at jeg får politisk opbakning på Facebook til mit ønske om vedligeholdelse af vores skulpturer. Om der er vilje til en økonomisk prioritering, fremgår ikke af løfterne. Men det må jeg jo følge op på.

Som medlem af Kultur og Fritidsudvalget, og som ganske almindelig Favrskovborger, har jeg gjort opmærksom på vores skulpturer og springvand. Jeg har italesat både i udvalget, og via læserbreve, at der efter min mening har været for få penge afsat til vedligeholdelse, specielt af springvandene. 

Skulpturer og springvand i hele kommunen har en kulturel og historisk betydning, og derfor mener jeg, at vi skal passe godt på dem. De er til glæde for alle, og de rummer fortællinger fra fortiden og nutiden.

Som jeg har plæderet for; når man for eftertiden vælger skulpturer med springvand, så bør det sikres, at der er de nødvendige midler til vedligeholdelse.

Det var ikke fordi jeg blev modsagt, men Kultur og Fritidsudvalget havde ikke flere penge at prioritere til området. Lidt ekstra hjælp kom der dog.  Ved budgetlægningen for 2025 fik Favrskov Kommune tildelt ekstra penge fra regeringen, hvilket betød, at at vi også kunne bevare Hjorten og Tulstruppigen som springvand. 

Stadig synes jeg, at det er trist, at så flot og majestætisk en skulptur som Månens Nat, ikke er blevet vedligeholdt. Den står nu i plumret stillestående vand, Og i det tilknyttede, smukke haikudigt mangler flere bogstaver. Vi kan ikke være det bekendt. Den bør præsentere Kulturhus Sløjfen på ordentlig vis, lige nu er den ikke i en tilstand, hvor den kan siges at gøre dette.

Jeg er glad for at det nu ser ud til, at der kommer lidt opbakning fra andre partier til mit ønske om flere midler til vedligeholdelse af vores skulpturer rundt i hele kommunen. Jeg har godt nok ikke set, hvordan finansieringen er tænkt. Men jeg er forhåbningsfuld. 

I Kultur og Fritidsudvalget vil jeg fortsat kæmpe for en løsning med flere penge til området.

Læserbreve er altid velkomne her på PingvinNyt.dk.

Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler.

Levealderen for 67-årige mænd i Danmark er øget 5 måneder i 2024, mens 67-årige kvinders levealder er steget 2,6 måneder.

”En stigning på næsten et halvt år i forventet levetid for danske mænd er rigtig meget. Det er kun anden gang inden for de seneste 30 år, at levetiden for mænd er steget så meget på et enkelt år,” siger Camilla Fredsgaard Larsen, ansvarshavende aktuar i ATP.

”Mændene tager det store spring fremad denne gang, men kvinderne lever fortsat længst. Sådan har det været, siden vi begyndte at måle på det her område, og det gælder generelt over hele verden.”

Levetiden for en kvinde på 67 år er nu 86,7 år, mens tallet for mænd hedder 84,2 år.

I Danmark lever vi fortsat kortere set i forhold til lande i Europa, vi normalt sammenligner os med. I Sverige og Norge er den gennemsnitlige levealder ca. et år længere for både kvinder og mænd.

ATP opdaterer hvert år sin levetidsmodel, som viser, hvor gamle danskerne kan se frem til at blive. Opgørelsen er nu inkl. tal fra 2024 i Danmark og data fra 17 andre sammenlignelige lande.

To år med faldende levealder

Det er andet år i træk, levealderen stiger i Danmark. Sidste år var fremgangen størst for kvinderne. Både i 2021 og 2022 – efter corona-pandemien – faldt den forventede levetid for mænd og kvinder.

Danmark er nu tilbage på niveau med de levetider, mænd og kvinder havde før udbruddet. Den generelle tendens er tydelig: vi bliver ældre år for år, men de seneste år har været præget af store udsving.

”De forhøjede levetider, vi i ATP regner med at se år for år, udeblev under pandemien. Og i dag går det langsommere med at øge levetiden, end for 10 år siden, men vi er ikke færdige med at blive ældre,” siger Camilla Fredsgaard Larsen.

Fremtiden byder på endnu flere leveår

ATP regner også hvert år ud, hvor længe danskerne kan forvente at leve i fremtiden – og også her er der gode nyheder: En 67-årig kvinde kan se frem til ekstra to års levetid (88,7 år), og det samme gør sig gældende for mænd.

“Vi lever sundere, og lægevidenskaben bliver stadigt dygtigere. Det er de overordnede forklaringer på, at vi som mennesker simpelthen lever længere og længere, og den udvikling, regner vi med, fortsætter i Danmark,” siger Camilla Fredsgaard Larsen.

Hvor gammel kan du regne med at blive? 

Om ATP’s levetidsforventninger: ATP’s levetidsmodel er baseret på omfattende data fra ATP Livslang Pension, hvor næsten alle danskere er inkluderet. Lige så væsentlige for ATP’s levetidsmodel er data fra 17 andre lande. Samlet set giver det et robust grundlag for at vurdere fremtidens forventede levealder.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg på PingvinNyt.dk skal overholde de presseetiske regler.

Jeg har været meget længe om at skrive denne klumme. Man kan vel nærmest sige at jeg har haft en skriveblokering. Problemet er at det er blevet næsten umuligt at kritisere Israel uden at blive beskyldt for at være antijødisk eller antisemitisk. Og det er jeg ikke. Faktisk er jeg aldeles ligeglad med hvilken religion folk dyrker, blot de ikke prøver at indskrænke andres frihed.

Naturligvis var det et beskidt terrorangreb Hamas gennemførte 7. oktober 2023, men det giver jo ikke Israel ret til indlede noget der efterhånden ligner begyndelsen på folkemord på palæstinenserne. Selvom det er svært at vide hvor mange palæstinensere der indtil nu er blevet dræbt, er der dog bred enighed om at det drejer sig om mindst 58.000 . Det er næsten ligeså mange mennesker som der bor i Randers. Og de er langt fra alle Hamas-krigere, tværtimod, så anslås det at mindst halvdelen er kvinder og børn. I følge UNICEF er mindst 50.000 børn i Gaza blevet dræbt eller såret siden oktober 2023. Og mens krigen fortsætter i Gaza, tager volden mod palæstinenserne på Vestbredden til – her chikanerer fanatiske bosættere på alle måder den oprindelige befolkning, river deres oliventræer op, ødelægger deres huse og stjæler deres jord. I mens ser den israelske hær passivt til. Det er slemt, og det er uforståeligt at det sker.

Men hvad kommer der til at stå i historiebøgerne om krigen når den engang slutter. Naturligvis vil man skrive om de mange palæstinensiske ofre og om forsøget på at fordrive palæstinenserne fra Gaza. Men mon ikke det er noget andet der især vil blive lagt væk på, og noget andet der især vil blive husket. Nemlig at det var her Europa fik revet sin maske af. Den maske Europa tager på når der tales demokrati, ytringsfrihed og alle menneskers ligeværd. Det er den maske Europa har på, når fx Ruslands invasion af Ukraine skal kritiseres. Men det er kun en maske. I virkeligheden er Europa – i hvert fald de ledende europæiske politikere – mere optaget af at beskytte Israel og holde hånden over Netanyahu – uanset hvilke forbrydelser den israelske hær og bosætterne gør sig skyldige i.

Det kan der være flere forklaringer på – lige fra rendyrket racisme til en forståelig sympati med et folk der ofte er blevet forfulgt op gennem historien, ikke mindst af nazisterne i Tyskland. Men lige som vi støtter Ukraine mod den russiske aggression, må vi støtte palæstinenserne når israelske soldater og bosættere dræber dem og stjæler deres jord. Vi kan ikke gemme os bag en bekvem dobbeltmoralsk maske.

Heldigvis er der nu flere og flere der ikke længere vil holde hånden over Netanyahu og hans hær eller over de jødiske bosættere. De seneste meningsmålinger viser at støtten til Israel er faldende overalt i Europa, mest i Sydeuropa, men også i Danmark. Man kan nærmest sige at den er i frit fald. Og det er især blandt de unge at støtten til palæstinensernes sag vokser – og omvendt også kritikken af de europæiske lederes dobbeltmoral og hykleri.

Det virker derfor også helt absurd og kynisk at blandt andet fremtrædende medlemmer af Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne nu er gået til kamp mod – nej, ikke Netanyahu og hans hær, og heller ikke bosætterne – men mod ytringsfriheden. De er gået til kamp mod palæstinensiske flag og mod musikere og andre deltagere på Roskilde-festivalen der åbent støtter palæstinenserne. Tænk at støtten til Israel kan blive så enøjet at man ikke vil kritisere israelernes forbrydelser, men alene retter sin vrede mod de unge mennesker der prøver at råbe op imod det.

Også andre steder er der folk på højrefløjen der forveksler kritik af Israel og bosætterne med antisemitisme. Men sjovt nok er der ingen der råber ’russofob’ når man kritiserer Putin og hans invasion af Ukraine. Vi må skelne skæg fra snot, og det kan aldrig blive antisemitisme at kritisere hverken Netanyahu, den israelske regering, den israelske hær eller de jødiske bosættere. Det er blot udtryk for humanisme.

Her er Bagers egne ord om slutningen på hans cykelprojekt:

”De sidste 55 km. skulle i hus i dag, og det kom de i stegene hede i og omkring Hals, men de kom i hus.

Jeg er glad, stolt, ydmyg over alt den støtte jeg har fået fra jer alle.

Og så er jeg faktisk også noget træt i hele mit “kadaver” men det går vel over igen.

Cykeltøjet kan nu lægges til vask igen, og så lægges i skabet et stykke tid, inden jeg bare skal ud i det blå omkring Hadsten og omegn.

Nu vil jeg nyde de sidste dage af min ferie. Fredag bliver i sommerhuset og måske en tur i havet

Lørdag bliver med Musik i Øster Hurup sammen med Anja, Nethe og Hjorth.

Og hvis ikke nogen har været forbi og slå vores græsplæne så skal noget af søndagen bruges på det.”

P.S.: indsamling er ikke slut!

Har man lyst til at støtte op om Bager Knækker Cancer kan det

nås endnu på 7525UH – den er snart fuld, så kan du bruge 93 89 58 28 i stedet for.

Lige nu er der samlet 165.000 kr. ind

Jeg siger bare TAK til alle der har støttet op.”

Cykelprojektet, der bærer navnet ”BAGER KNÆKKER CANCER”, er en personlig og målrettet indsats i kampen mod kræft.

Med 500 km i benene har Lars Bager cyklet både mod nord og ud i det smukke nordøstjyske sommerland. Men Lars Bager har ikke cyklet ikke alene. Med sig har han båret håb, støtte og budskabet om, at vi sammen kan gøre en forskel – én kilometer ad gangen.

Og her på PingvinNyt.dk er vi stolte af at have været med på hele rejsen.

”Så skete det der ikke måtte ske!

Jeg tog afsted på min hviledag, og skal bare ud og løse lidt op i benene…

Pifttt, pifttt – lorte baghjul bliver fladt efter 10 km! Og jeg har aldrig som i aldrig skiftet slange på et baghjul, jeg har kikket lidt ved min chefmekaniker derhjemme i Hadsten Matthi Kaae Keller, men han er sku ikke lige i nærheden, nå jeg må i gang og så håbe der kommer nogen forbi der kan hjælpe, men jeg er i mellem Holtet og Gandrup, så hvad tror du selv Lars Bager?

Vupti, vupti 35 min. senere så er jeg kørende igen.

Men jeg har ikke flere reserveslanger med og bestemmer mig til at vende om og kun kører lidt mellem Hals og Hou, så hvis det skulle gå galt igen så kunne “Måtter Anja” komme med en ny slange.

Jeg fik i alt 30.8 km. let cykling i benene inden middag uden flere punkteringer.

Efter middag var “Måtter” og jeg til gademarked i Hals i fint solskin, og så møder man lige Caroline Blicher Jensen der blev delt krammer og snakket lidt cykling og ferie.

Men så kom regnen også til os i Hals, så det var ind og se Touren på tv.

Da det blev tørvejr igen så tog jeg 2. del dagens “slappertur” en lille rundtur på 23,4 km, så i alt er jeg nu på 446 km.

Så hvis alt går efter planen så cykler jeg færdig i morgen ( torsdag ) og kan så RÅBE ud at jeg har cyklet 500 km. i uge 29 og cyklet en masse penge ind til Lyngå Knækker Cancer gennem Bager Knækker Cancer.”

—

Cykelprojektet, der bærer navnet ”BAGER KNÆKKER CANCER”, er en personlig og målrettet indsats i kampen mod kræft. Med mindst 500 km i benene før han vender tilbage til Hadsten i slutningen af uge 29, vil Lars Bager have cyklet både mod nord og ud i det smukke nordøstjyske sommerland, inden han igen sætter kursen hjemad.

Men Lars Bager cykler ikke alene. Han bærer med sig håb, støtte og budskabet om, at vi sammen kan gøre en forskel – én kilometer ad gangen.

Og her på PingvinNyt.dk er vi stolte af at være med på hele rejsen.

Du kan også støtte det gode formål her: MobilePay: 7525UH – ”Bager knækker cancer (2)”

Endnu engang dukker ideen om en turistskat op i debatten. Flere kommuner drømmer om ekstra indtægter, og måske er det fristende at lægge en skat på de mennesker, der besøger os kortvarigt. Men jeg siger klart nej.

I Favrskov Kommune skal vi ikke beskatte gæstfriheden. Vi skal glæde os over hver eneste gæst, der vælger at bruge tid og penge i vores kommune – uanset om de er danske eller udenlandske turister.

Godt nok er vi ikke første stop på rutekortet for mange turister. Men vi har faktisk noget at tilbyde: Sejlture på Gudenåen, overnatning på hotel eller camping, Modelbane Europa, historiske Høj Stene og små perler af udflugtsmål spredt over hele kommunen. Og så har vi gastronomi i topklasse – fx Restaurant Fru Larsen i Laurbjerg, der bestemt er et besøg værd.

I min egen familie bruger vi igen i år ferien i Danmark. Sidste år gik turen til Nordjylland – og i år holder vi sommerferie i sommerhus på Norddjurs. Det kommer både de lokale butikker, isboder og forlystelser til gode. Sådan er det også, når folk besøger Favrskov.

Flere og flere turister søger væk fra den sydlige varme op mod nord – og lad dem endelig komme! Det er vores chance for at vise Favrskovs natur, kultur og gæstfrihed frem.

Turister bidrager allerede. De handler i vores butikker, spiser på vores caféer og skaber liv i vores byer og landsbyer. De skal ikke mødes med en ekstra regning – de skal mødes med et smil.

Og hvem skal i øvrigt administrere sådan en skat? Hvor meget vil det koste at opkræve, kontrollere og håndtere? Det bliver hurtigt en administrativ bjergbestigning for en meget lille gevinst – og med risiko for at sende forkerte signaler.

Vi bør i stedet styrke vores turismeindsats og samarbejde med erhvervslivet om at gøre kommunen endnu mere attraktiv. Turisme er ikke en byrde – det er en mulighed.

Lad os sige ja tak til turister. Og nej tak til turistskat.

Læserbreve er altid velkomne her på PingvinNyt.dk.

Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler.

Danmarks Statistik har netop offentliggjort indbrudstal for årets andet kvartal. Sammenlignet med andet kvartal sidste år er der på landsplan sket et lille fald, men tager vi hele første halvår er vi på niveau. Den landsdækkende udvikling dækker (ligesom tidligere) over store lokale forskelle – i nogle kommuner har man oplevet en væsentlig nedgang i antallet af indbrud sammenlignet med sidste år, mens man i andre kommuner har været hårdt ramt i år. Det sidste er tilfældet i Favrskov Kommune.
I de østjyske kommuner viser indbrudstallene for 2. kvartal 2025 samlet set en positiv udvikling – dog har Favrskov oplevet væsentligt flere indbrud end i samme periode sidste år:

Ser vi på hele første halvår 2024 og 2025, ser indbrudstallene således ud:

Der er fortsat fokus på maden til de ældre på vores plejehjem – og med rette – for det er vigtigt, at den både er veltilberedt, indbydende, velsmagende og ernæringsmæssigt korrekt sammensat. 

Men hvad pokker skal vi gøre for at sikre dette bedst muligt!?

Skal vi gøre som i Århus Kommune og bygge fine, lokale køkkener på alle vores plejehjem? Tja, det har desværre ikke givet større tilfredshed hos borgere og pårørende i Århus Kommune og faktisk tror jeg heller ikke, det er de fysiske rammer der kan ændre madoplevelsen. Jeg ved godt, at et lokalt køkken kan sikre madduft på plejehjemmet, men er det nu så vigtigt?

Som SOSU- assistent har jeg oplevet, at de borgere, der ønskede sen morgenmad, spiste i et fællesrum, der lugtede af både nykogt rødgrød og stegte frikadeller. En noget blandet fornøjelse vil jeg mene.

Intentionen med, at der skal dufte af hjemmelavet mad, er god men harmonerer ikke helt med de forskellige borgeres behov, døgnrytme og ønsker.

Nogle borgere er også meget småtspisende, og da kan madlugt faktisk være en hæmsko. De kan blive mætte bare ved duften af mad og afviser derfor at spise.

Men kan vi ikke iværksætte et tiltag, der vil sikre en bedre madoplevelse?

Jo, qua mit arbejde som fast aftenvagt har jeg et bud på, hvad vi kan gøre. Det er nemlig ofte os medarbejdere, der udfører opgaven med at tilberede mad, også selvom vi faktisk ikke er uddannet til det. Og det er heller ikke en opgave, der beskrives i de mange stillingsopslag, der er. 

En SOSU-assistent eller -hjælpers opgave er derimod at give omsorg, støtte, pleje og medicin til vores ældre. Det er vi undervist og oplært i – men at anrette og lave mad – eller dele af maden – er faktisk ikke en del af vores uddannelse.

• Ikke fordi vi ikke vil, men tiden dertil er ikke indregnet i vores arbejdsdag. 

Derudover er det heller ikke alle medarbejdere, der har flair for det. 

På min arbejdsplads skal jeg passe x antal borgere. Nogle er meget demente, og grundet deres demens er de ikke i stand til at forstå, hvad der sker omkring dem. Det gør dem motorisk urolige, så min opgave er at give nærvær og skabe tryghed – og det klares ikke lige på 10 min!

Andre har tendens til udadreagerende adfærd og har brug for, at jeg skærmer dem, for at undgå konflikter med de andre beboere og endnu andre borgere har brug for megen fysisk pleje vagten igennem.

Samtidig med ovenstående opgaver skal jeg måle blodtryk, føre væskeskema til borgere der drikker for lidt eller meget, samt give medicin til alle – og selvfølgelig give hjælp til toiletbesøg derimellem. Desuden modtager jeg også kald fra borgere, pårørende og andre samarbejdspartnere.

• Der er altså nok af pleje- omsorgsopgaver på en helt almindelig rolig aftenvagt.

At anrette mad, varme mad og servere den til alle borgere samtidig, bliver simpelthen venstrehåndsarbejde, idet ovenstående opgaver jo skal løses samtidig. 

Det er en balancegang, der ofte er dømt til at mislykkes.

Mit forslag er derfor at man gør som på min arbejdsplads.

Her har man ansat en kvinde i flexjob, som 2 timer daglig arbejder med tilberedning, anretning og servering af mad. Det er en ordning, der har skabt meget mere ro til plejeopgaverne og som både sikrer en god madoplevelse og en god hygiejne.

Hygiejnen kan nemlig være udfordret, hvis man som medarbejder både skal hjælpe borgerne med toiletbesøg og anrette mad. Det giver selvsagt en risiko for bakterieoverførsel, uanset hvor påpasselig man er. 

En dedikeret køkkenmedhjælper vil derfor give et løft til den mad, der produceres og leveres til vores plejehjem. Medhjælperen vil også lynhurtigt spotte, hvis noget tilbehør mangler, og ved selvfølgelig hvordan al mad serveres og præsenteres bedst muligt.

Dette er et forslag, jeg vil bringe med til budgetforhandlingerne i august, idet der selvfølgelig skal extra midler til finansiering. 

Og at forslaget kommer fra den virkelige verden, er vel kun et plus?

Læserbreve er altid velkomne her på PingvinNyt.dk.

Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler.

En analyse fra SMVdanmark viser, at tusindvis af danskere over folkepensionsalderen i stigende grad vælger at blive på arbejdsmarkedet. Udviklingen er hjulpet på vej af, at Folketinget fra 1. januar 2023 fjernede modregningen af arbejdsindkomst i folkepensionen, hvilket har gjort det økonomisk langt mere attraktivt at fortsætte med at arbejde. 

Antallet af folkepensionister i lønmodtagerbeskæftigelse er steget fra cirka 75.000 i 2023 til knap 95.000 i 2025. Det tal er rekordhøjt. Samtidig arbejder folkepensionisterne i gennemsnit flere timer end tidligere.

“Modregningen i folkepensionen har været en reel barriere for ældres lyst til at arbejde. Det er et klart eksempel på, hvordan kloge ændringer i incitamenterne kan løfte arbejdsstyrken betragteligt til gavn for både virksomhederne og samfundsøkonomien,” siger Thomas Gress, cheføkonom i SMVdanmark. 

Rekorden er særligt bemærkelsesværdig i lyset af, at folkepensionsalderen blev sat op fra 65 til 67 år i årene 2019-2022. Førhen var knap en tredjedel af lønmodtagerne over pensionsalderen i aldersgruppen 65-66 år. Antallet af mulige personer i arbejde efter folkepensionen var derfor betragteligt højere. Derfor er det imponerende, at vi så hurtigt ser en rekord i antallet af lønmodtagere over folkepensionsalderen.

“Mange ældre har både lyst og evne til at fortsætte på arbejdsmarkedet, men tidligere blev de straffet økonomisk for at gøre det. Det betød, at mange valgte at trække sig. Når det langt bedre kan betale sig at arbejde, så vælger mange det til. Det har vi i den grad brug for i en tid, hvor virksomhederne mangler hænder,” siger Thomas Gress. 

​Fakta: 

• Antallet af folkepensionister i arbejde er steget med næsten 20.000 personer fra 2023 til 2025.

• 94.700 personer over folkepensionsalderen er nu i arbejde.

• Beskæftigelsesvæksten blandt ældre gavner både virksomheder og de offentlige finanser. 

• Folketinget vedtog 1. juni 2023 at fjerne modregningen i folkepensionen, således at folkepensionister ikke modregnes i pensionen, når de har en arbejdsindtægt ved siden af. Dette skete med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2023.