Foto: Søndag 28. april er det 70 år siden, Randers Centralsygehus blev indviet. © Region Midt

28. april 1954 kunne Randers By og Randers Amt slå dørene op til et nybygget Randers Centralsygehus, som i forbindelse med åbningen blev kaldt ’landets mest moderne sygehus’ i den lokale presse. Søndag 28. april fylder hospitalet 70 år.
Centralsygehuset, som skulle samle områdets hospitalsfunktioner, var på tegnebrættet allerede i 1935. Projektet blev godkendt og sendt i licitation omkring 1940, men indledningen af 2. Verdenskrig betød, at selve byggeriet måtte udsættes.
I 1948 gik byggeriet i jorden, og efter seks år stod et færdigt hospital med bl.a. 13 sengeafsnit, skadestue, operationsafdeling, røntgenafdeling, blodbank, køkken, vaskeri og administrative funktioner. Byggeriet kostede 28,8 millioner kroner, svarende til knap 550 millioner i nutidskroner.

Flere patienter, færre senge
Sygehuset har gennem årene haft vokseværk både i antal patienter og medarbejdere. I 1954 behandlede og udskrev sygehuset knap 10.000 patienter. I 2023 var der 29.900 akutte indlæggelser og 149.000 ambulante besøg.
Antallet af medarbejdere er vokset fra ca. 500 i 1954 til knap 2000 i 2023.
Indlæggelsen har undervejs ændret karakter. Hvor en indlæggelse i 1954 gennemsnitligt varede 18 dage, så varede den i 2023 2,3 dage. Langt flere patienter behandles i dag ambulant, dvs. uden indlæggelse.
Antallet af sengepladser er i løbet af de 70 år reduceret fra godt 400 til knap 200.

Bygningerne vokser
Vokseværket har også materialiseret sig fysisk. Sygehuset, som siden er blevet til Regionshospitalet Randers, er bygget ud flere gange siden 1985. I 2016 blev sidste del af den nuværende akutbygning taget i brug, og senest blev hospitalets nybyggede sterilcentral indviet i 2022.
Hospitalet har også aktuelle planer om en udvidelse, som i løbet af de kommende 10 år vil rejse sig ved Østervangsvej. Projektet omfatter et nyt byggeri på 19.000 kvadratmeter, som skal rumme operationsafsnit, opvågning, intensiv, fødestuer og neonatalsenge. Byggeriet er netop sendt i udbud.
70 års fødselsdagen markeres med flag og fødselsdagskage til patienter og personale.

Vidste du?
Randers Centralsygehus var i 1955 det første sygehus uden for Aarhus og København, som oprettede en særskilt børneafdeling. Indtil da var børnene indlagt i Medicinsk Afdeling.
Senere indførte Randers Centralsygehus som det første i landet undervisning af indlagte børn. Kommunen ansatte en lærerinde, som underviste børnene et par timer om dagen.
I dag er det nærmest en selvfølge, at indlagte patienter får besøg af deres pårørende. Men sådan har det ikke altid været. Tidligere mente læger ikke, at det ’fremmede helbredelsen, at patienten havde for mange kontakter med dagliglivet’. Også forældre til indlagte børn har gennem tiden måtte kæmpe for retten til at se deres børn.
Randers Centralsygehus fusionerede i 2003 med Grenaa Centralsygehus.
Med kommunalreformen i 2007 skiftede Randers Centralsygehus navn til Regionshospitalet Randers og Grenaa.

Mange trafikanter oplever hver dag nærmest trafikkaos ved og omkring motorvejskryds Aarhus Nord og Alfa i Søften. Det er nemlig ikke kun ude på E45-motorvejen og Rute 15 Djurllandsmotorvej, at der opstår massive kødannelser i myldretiden.
Det gør der også på Århusvej i Søften, hvor trafikken tit går helt i stå på vejen ud til motorvejskrydset og trafikanterne fra sidevejene i industrikvarteret i Søften må i myldretiden hver eneste dag vente længe på at komme ud på Århusvej.

Men det gør Favrskov Kommune i samarbejde med Vejdirektoratet nu noget ved.

Som en del af arbejdet med at udvide E45 ved Aarhus skal et stykke af Århusvej i Søften flyttes og udvides til en firesporet vej. Der kommer også nye cykelstier, en buslomme og en stor samkørselsplads.
Vejdirektoratet står for strækningen mellem motorvejskrydset og Beta, som gå igang her i slutningen af april. Favrskov Kommune står for strækningen mellem Beta og Alfa. Dette arbejde starter i 2025.

Det er nødt til være dårligt, før det bliver godt…
Der er ingen grund til at skjule, at det bliver bøvlet for både “hårde” og “bløde” trafikanter de kommende år. Alle vil komme til at opleve øget kø og længere transporttid specielt i myldretiden.
Men derefter bliver alt godt for både erhvervslivet i Søften-området og for de mange trafikanter, der pendler frem og tilbage hver eneste dag.
Kodeordet bliver TÅLMODIGHED…

Foto: Århusvej skal udvides fra Motorvejskryds Aarhus Nord til Alfa i Søften Foto: Vejdirektoratet

Det er ikke kun ude på E45-motorvejen og Rute 15 Djurslandmotorvej, at der kan opstå massive kødannelser i myldretiden.
På Århusvej i Søften kan trafikken næsten gå helt i stå på vej ud til Motorvejskryds Aarhus Nord, og trafikanter fra sidevejene kan i myldretiden vente længe på at komme ud på Århusvej.

Derfor har Vejdirektoratet i samarbejde med Favrskov Kommune sat gang i arbejdet med at flytte og udvide Århusvej fra Alfa i Søften og ud forbi motorvejskrydset ind mod Aarhus.
Vejdirektoratet står for strækningen mellem motorvejskrydset og Beta, som går i gang i slutningen af april. Favrskov Kommune står for strækningen mellem Beta og Alfa, som starter op i 2025.

Projektchef i Vejdirektoratet Robin Højen Madsen fortæller, at udvidelsen er en god nyhed for borgere og erhvervslivet i området, da det reducerer kødannelser og øger trygheden for de bløde trafikanter.
”Ved at omdanne Århusvej til en firesporet vej får vi lettet trafikken fra byer som Hinnerup og Søften og ud på motorvejen og øger samtidig trygheden for cyklisterne i området ved at bygge en ny stitunnel under Århusvej. Vi udfører arbejdet i samme ombæring som udvidelsen af motorvejen, så trafikanterne ikke skal generes af vejarbejde af flere omgange,” siger Robin Højen Madsen.

Århusvej skal flyttes for at gøre plads til nye broer og til- og frakørselsramper for Djurslandmotorvejen til E45. Projektet indeholder desuden etablering af nye og bredere cykelstier, en ny buslomme samt en ny samkørselplads.

Kort: Udvidelsen af Århusvej skal gøre det nemmere for trafikanter at komme fra Søften og ud på motorvejen ved Aarhus Nord. Selve motorvejskrydset og motorvejen står også overfor en større udbygning.   Kort: Vejdirektoratet

​ Trafikale konsekvenser
Vejdirektoratet lægger ikke skjul på, at det bliver bøvlet for trafikanter og cyklister i de kommende år, men de vil sammen med deres entreprenører gøre, alt hvad de kan for at få trafikken til at glide bedst muligt.
Arbejdet omkring Århusvej vil få følgende konsekvenser:
• I slutningen af april begynder arbejdet med at omlægge Århusvej til to smalle spor. Shunten, der fører trafikanterne ud på motorvejen udenom rundkørslen, bevares, men vil dog blive forkortet. Hastigheden bliver sat ned til 50 km/t.
• I slutningen af maj flyttes al cykeltrafikken op på nordsiden af Århusvej til en midlertidig dobbeltrettet cykelsti, indtil arbejdet med ombygningen er færdig.
• I starten af juni nedlægges buslommen før rundkørslen. Passagerer der skal ind til erhvervsområdet nord for Århusvej skal i stedet stige af øst for krydset ved Beta.

Vejdirektoratet forventer, at arbejdet vil medføre øget kø og længere rejsetid i myldretiden og opfordrer trafikanterne til at vise hensyn både til hinanden og dem, der arbejder langs vejen.

Af Tina Hagstrøm, Hammel Bibliotek

Der er forår i luften. Her er tre anbefalinger med forår i titlen …

Roman Har du ligesom jeg en gang imellem brug for sådan rigtigt at hyggelæse? Noget hvor der kan være høj bølgegang, men du ved bare, at forfatteren nok skal få dig sikkert i havn med en dejlig følelse indeni? Så er der her en rigtig feel-good roman til dig. Bogen handler om Beth Fraser, en fraskilt enlig mor, som bor i det idylliske skotske højland. Hun knokler i familiegodsets have for at skabe en blomstergård, da hun en dag får sig lidt af en overraskelse. Jack er en 35-årig mand, som flytter fra Glasgow til den lille by for at starte et outdoor-projekt for sårbare unge. Han bliver nabo til godset og møder den pressede Beth i en lidt uheldig situation. Snart er det ikke kun blomsterne i haven, der står i fuldt flor.

Forår i Applemore. Af Rachael Lucas

Let billedbog Det er vigtigt at understøtte børns læselyst og sproglige udvikling allerede fra en tidlig alder. Denne lille billedbog er for de 2-4-årige og er en hyggelig lille bog, som kan give inspiration til at tale med dit barn om alt det, man kan se i naturen om foråret. Der er meget lidt tekst, men bogen har fine billeder med små detaljer, man kan tale sammen om. Hvis man er glad for Anton, findes der flere bøger i serien. Man kan desuden finde mange andre spændende og inspirerende årstidsbøger for børn i alle aldre på biblioteket.

Anton om foråret. Af Annemie Berebrouckx

Biografi Dette er første del af Tove Ditlevsens rørende erindringsbøger om hendes barndom og ungdom. Tove Ditlevsen fortæller med brutal ærlighed om at vokse op i et fattigt arbejderkvarter på Vesterbro i 1920erne. Det var en barndom, hvor alkoholisme, fattigdom, vold og psykisk lidelse var en del af hverdagen, og den prægede hele hendes liv og forfatterskab. Hun beskriver uretfærdigheden, det grimme og det smukke og er mester i at beskrive verden set fra et barns perspektiv. Jeg blev fuldstændig fanget af sproget. Tove Ditlevsens fortælling er på en gang brutal, naiv, ærlig og poetisk. Jeg skal helt sikkert også læse ”Gift”, som er andet bind i serien.

Det tidlige forår. Af Tove Ditlevsen

”Stop tyven!” råbte ”Vikaren fra Helvede”, SF’eren Karsten Hønge, fra Folketingets talerstol ved 3. behandling af lovforslaget, der afskaffede helligdagen. For selv om man kommer fra det mest ukristelige og varmeste sted kan man jo godt have brug for en helligdag i ny og næ…

Alle de andre oppositionspartier var enige med vikaren fra det varme sted og stemte imod. Det var kun fordi de radikale stemte sammen med regeringspartierne, at helligdagen blev afskaffet. Det gjorde de radikale, fordi de på deres hjemmeside skriver. ”For Radikale Venstre er religion et personligt anliggende, som hverken stat, politikere eller familie skal blande sig i”. Det er sjælden klar tale fra den kant…

Nå, men helligdagen er altså afskaffet, men derfor kan vi jo godt hygge os med de varme hveder med tandsmør torsdag aften og alligevel gå på arbejde på fredag. Det med hvederne er jo gammel skik. Det med at skulle på arbejde dagen efter er for de mange en uskik.

Hvad var Store Bededag?
På Folkekirkens hjemmeside kan man læse følgende: ”Den særlige dag stammer fra 1686 og var en helt særlig dansk helligdag. Mange forbinder dagen med varme hveder og konfirmationer, men oprindeligt var dagen alene tiltænkt bøn for fred og trivsel i tider med krig, epidemier og misvækst. I 2024 er det slut med at holde fri på Store Bededag.”

”Store bededag blev indført af biskop over Sjælland, Hans Bagger i 1686. Og han kaldte dagen Ekstraordinær Almindelig Bededag. Den samlede og afløste en række bededage, der var blevet indført i tidligere krisetider med krig og misvækst.”

Dagen var helt bogstaveligt tiltænkt bod, bøn og faste. Når bededagen blev indvarslet med kirkeklokkeringning kl. 18 aftenen før, skulle al handel og beværtning lukke ned. Man håbede hermed, at folk kunne møde ædru og til tiden til næste dags kirkegang. På store bededag ringede kirkeklokkerne ind til hele tre gudstjenester, og fasten sluttede først efter den sidste gudstjeneste. Herefter kunne folk genoptage arbejdet.
Selv om det vistnok er længe siden, at folkekirkerne rundt omkring i landet har afholdt tre gudstjenester på dagen, så skulle Store Bededag altså tages helt bogstaveligt. Man skulle holde fri og i stedet gå i kirke, gøre bod, faste og bede.
Det var aldrig planen, at dagen skulle bruges til hverken tant og fjas, herunder konfirmationernes æde- og drikkegilder, havearbejde, fritidsfornøjelser eller noget som helst andet, der ikke indbefattede bøn for fred og trivsel i ufredstider o.l.
Husk det, hvis du planlægger en pjækkedag på fredag!

P.S.: PingvinNyt.dk holder IKKE lukket…

Foto: Især den mandlige del af befolkningen skal tænke sig om, når motorsaven og hækklipperen tændes, advarer det medlemsejede GF Forsikring (Arkivfoto: GF Forsikring)

April er start for havearbejde og her bør især mændene tænke sig godt om.
Tal fra Ulykkes Analyse Gruppen ved OUH viser nemlig, at mere end halvdelen af de tilskadekomne ved haveulykker i sommerhalvåret i 2023 var mænd – og at mere end halvdelen af dem var mellem 50 og 74 år. Det får direktør for Skadehjælp ved GF Forsikring, Martin Rundager, til at advare især den mandlige del af befolkningen, når nu foråret og havearbejdet banker på.
– Nu står vi overfor endnu en havesæson – og vores erfaringer viser, at aktiviteterne i haverne ofte hvert år resulterer i, at vores medlemmer anmelder skader i forbindelse med havearbejde. Og hvert år er det den midaldrende mand, der oftest kommer til skade i haven. Vi opfordrer derfor til at gå forsigtigt til værks, når haven trænger til en kærlig hånd – for de fleste ulykker kan faktisk undgås, siger han.

Pas på i haven mand!
Skaderne kommer ofte, når haveejerne tager motoriserede haveredskaber i brug, ligesom stigen kræver sine ofre. Ifølge videncentret Bolius ligger hækkeklipperen øverst på listen over de farligste redskaber i haven, og stigen indtager andenpladsen. Så er hækken groet over brysthøjde, så er det ifølge Martin Rundager med at være ekstra opmærksom. 
– Mange af skaderne kan undgås, hvis man har respekt for arbejdet og tænker sig om. Brug sikkerhedsudstyr til hænder, fødder, ben og hoved. Få hjælp til at holde stigen og lad være med at bygge et eller andet usikkert stillads, når du skal op i højden. Og sidst men ikke mindst anbefaler vi, at man har tegnet en ulykkesforsikring, hvis uheldet skulle være ude, siger han.

Gode råd til sikkert havearbejde
:✓ Brug ordentligt og skridsikkert fodtøj. Badetøfler og sandaler egner sig ikke til havearbejde, heller ikke når du ”bare” slår græs. En sten, der slynges ud fra plæneklipperen, er som et projektil.
✓ Beskyt dine øjne mod splinter, stumper og grenstykker.
✓ Tag strømmen fra, eller tag batteriet helt ud af hækkeklipperen, inden du så meget som overvejer at fjerne det, der sidder i vejen i sværdet.
✓ Sluk altid plæneklipperen helt, inden du fjerner en klump græs ved afkastet.
✓ Når du klipper skranter og skråninger med plæneklipperen, så kør kun lige op og ned. Hvis du klipper på langs, risikerer du, at plæneklipperen kommer i ubalance og vælter.

Foto: Anders Brohus

Reddernes Fagforening bakker op om beslutningen at gøre paramedicineruddannelsen til en professionsbachelor. Dette uddannelsesløft markerer en vigtig milepæl, hvor patienten og ikke transporten kommer i fokus.

Patientfokus er netop en af fagets kerneværdier. Derfor har det også siden etableringen af Reddernes Fagforening været en af målsætningerne at få oprettet en professionsbachelor i paramedicin.
Med en bacheloruddannelse på professionshøjskolerne er den enkelte redder nemlig ikke længere afhængig af ledelsesbeslutninger på selve arbejdspladsen. Derimod bliver fremtidige uddannelsesmuligheder besluttet på et mere overordnet strukturelt niveau til gavn for både samfundet og den enkelte redder.

Den nye uddannelse åbner for nye arbejdsmuligheder og fremtidssikrer både den enkelte redder og selve faget. Det betyder, der kan dæmmes op for redderflugten, så samfundet ikke længere skal lide af reddermangel. Derfor ser Reddernes Fagforening frem til en hurtig opstart og gerne allerede efter sommerferien 2025.

Arbejder for meritordninger og stort optag via kvote 2
Reddernes Fagforening støtter generelt udviklingen af det præhospitale område til gavn for patienter og reddere. Med den nye uddannelse vil vi også være med til at sikre, at alle reddere, både nuværende og kommende får lige muligheder for at videreuddanne sig og forbedre deres faglige kompetencer.
Fagforeningen opfordrer professionshøjskolerne til, at den nye bacheloruddannelse får et stort optag via kvote 2, så menneskelig erfaring stadig er i fokus. Samtidig opfordrer fagforeningen til, at der kommer meritordninger for nuværende ambulancebehandlere og paramedicinere, der ønsker en bachelorgrad, så deres erfaring og kompetencer bliver styrket yderligere til gavn for landets patienter.

Foto: Mikkel til årsmødet 18. april © DGI Østjylland

”For mig er Mikkel guld værd for vores klub, og jeg håber virkelig, at han kan vinde denne pris, da det er svært at takke ham nok,” lød nogle af ordene fra Jesper Kudahl i sin indstilling af Mikkel som Årets Unge Ildsjæl i DGI Østjylland.

Jesper Kudahls ønske gik i opfyldelse, og torsdag aften fik Mikkel Christensen en hyldest for sit store arbejde i klubben.
Mikkels evne til at tage initiativ er en af årsagerne til, at DGI Østjyllands bestyrelse har peget på ham som Årets Unge Ildsjæl. Han har blandt andet selv taget initiativ til at lave en messestand, så Favrskov Taekwondo Klub er synlig på den lokale sportsmesse i Hadsten.

Overvældet over prisen
Allerede i en alder af 13 år begyndte Mikkel Christensen sin gerning som frivillig træner i Favrskov Taekwondo Klub, og selvom han har styr på det meste i klubben, så lykkedes det alligevel hans trænerkollegaer at tage fusen på ham med prisen. Han blev overrasket i sidste uge i forbindelse med en graduering i klubben:
”Det var noget af en overraskelse. Jeg troede, at jeg skulle ind og graduere ungerne, og så fik jeg den her pris. Det er jeg meget taknemmelig for, og det er helt vildt at tænke på. Jeg glæder mig til at komme ud og snakke med de andre i klubben om det,” sagde Mikkel Christensen efter prisoverrækkelsen.

Et forbillede for andre unge
Det er ikke blot i taekwondoklubben, at Mikkel har været med til at sætte sit aftryk. I Hadsten Kultur- og Idrætscenter besluttede de at oprette en ungtræner-uddannelse, som skal være med til at vise vejen for unge trænere i Hadsten. Det var selvfølgelig med Mikkel som repræsentant for taekwondo, og det siger meget om ham og hans tilgang til trænergerningen:
”Vi arbejder meget på at udbrede kendskabet til taekwondo, men vi prøver også at aktivere de unge til at blive trænere. I en forstad som vores har vi kun de unge i en begrænset periode, inden de begynder at studere i de større byer. Derfor er det vigtigt at have fødekæden på plads, og der er Mikkel et fantastisk eksempel på det, vi ønsker med vores unge frivillige i Hadsten,” siger Grand Master, Momme Knutzen.

Det var DGI Østjyllands bestyrelsesformand, Lars Mandrup, der overraskede Mikkel Christensen i Hadsten i sidste uge, og i sin tale til Årets Unge Ildsjæl var der også ros for engagementet i ungtræner-uddannelsen, Trænerspiren. Der er nemlig brug for endnu flere som Mikkel Christensen i de østjyske foreninger.

En uundværlig mand for foreningen
Det er ikke blot på hans egne hold, at Mikkel i løbet af en sæson hjælper til. Som i alle andre foreninger kan der til tider være behov for en afløser eller ekstra træner, og her står Mikkel altid klar til at hjælpe – hvilket også har været en faktor i bestyrelsens valg af dette års Unge Ildsjæl. Der er nemlig ikke noget hold, der er for stort eller småt til Mikkel:
”Mikkel er på trods af sin unge alder tilknyttet Voksenøvede-holdet som udøver. Mangler der en træner, melder han sig gerne til at tage en improviseret træning på trods af, at holdet generelt består af voksne over 30 år og flere høje bælteudøvere,” skrev Jesper Kudahl i sin indstilling af Mikkel.

Der skal altså meget til at holde Mikkel Christensen tilbage, og han er klar til at påtage sig de fleste opgaver i klubbens tjeneste. Når der skal hjælpes med arrangementer, borddækning og afrydning, så kan man være sikker på at støde på Mikkel, ligesom man også kunne opleve Mikkel som julemand i december måned. Heldigvis er der ikke udsigt til, at Favrskov Taekwondo Klub mister deres ildsjæl lige foreløbigt:
”Jeg fortsætter så længe, jeg kan, for jeg elsker at komme her og træne ungerne i taekwondo. Forhåbentlig kan jeg fortsætte i mange år endnu,” slutter Mikkel Christensen.

Foto: Kræftens Bekæmpelse

Frivillige med hvide bøtter og røde kapper var søndag 7. april på gaden i hele landet for at samle ind til forskning i kræft, forebyggelse og støtte til de mange tusind mennesker, der bliver ramt af kræft.
Kræftens Bekæmpelses årlige Landsindsamling fortsatte herefter digitalt en uge frem, og nu kan foreningen endelig præsentere et indsamlingsresultat på 37,7 mio. kroner.

Formand i Kræftens Bekæmpelse, Helen Bernt Andersen, glæder sig over det flotte resultat, der er det næsthøjeste siden indsamlingens begyndelse i 1986.
– Jeg har gået rundt med en rigtig god fornemmelse af, at vi ville ende med et flot resultat. Alle indsamlere, jeg har talt med, fortæller, at de blev taget rigtig godt imod, og at bøtterne virkede tunge. Nu er jeg glad for, at fornemmelsen holdt stik, og dybt taknemlig for alle jer, der selv har samlet ind eller støttet med en donation.

På landsplan er årets resultat 2,7 mio. højere end sidste år, hvor der blev indsamlet 35 mio. kroner til kræftsagen. Det skyldes blandt andet en stigning i antallet af frivillige. I 2023 gik flere end 15.000 på gaden for at samle ind, men i år steg antallet af indsamlere til over 16.000.

– Meget af Kræftens Bekæmpelses arbejde ville ganske enkelt ikke være muligt uden indsatsen fra vores frivillige indsamlere. Takket være en fantastisk indsats fra indsamlingsledere i hele landet er det ikke alene lykkedes at fastholde antallet af indsamlere, men også at tiltrække flere end sidste år, siger Helen Bernt Andersen, der med glæde bemærker, at årets kampagne også har appelleret til mange børnefamilier.

For hver 100 kr. af indsamlingens overskud går 63 kr. til forskning i kræft, 22 kr. til patientstøtte, 11 kr. til forebyggelse af kræft og 4 kr. til administration. Kun 3 procent af Kræftens Bekæmpelses indtægter stammer fra det offentlige.

En aktiv lokalforening Kræftens Bekæmpelse i Favrskov har flere aktiviteter kørende for kræftramte og deres familier. Ud over de ”almindelige” aktiviteter har foreningen for tiden et ridehold på Rideskolen Skovfryd på Rækkevej lidt uden for Hadsten. Udgiften til dette dækkes af Kultur- og Fritidsudvalget i Favrskov Kommune.
Også på Rækkevej har lokalforeningen lånt Ungdomsskolens gokartbane i 3 timer i maj måned, ligesom man også i en fredag/lørdag i maj har lejet 3 luksushytter på Bamsebo til 3 kræftramte familier.

Bestyrelsen har konstitueret sig Formand: Irma Møller Kasserer: Lene Søby Pedersen Sekretær: Lene Halstrøm Næstformand: Kirsten Døssing Øvrige bestyrelsesmedlemmer: Kit Larsen, Annette Fischer Skødt, Ellen Rasmussen Revisor: Birgit Petersen

Sæson 24/25 på Randers Teater skydes traditionen tro i gang i Randers Festuge. Det bliver med Café Livas forestilling ”The boys from Liva-pool”, der er en teaterkoncert med musik af The Beatles. Ikke lang tid derefter – nemlig sidst i august – inviterer teatret ind til sæsonens store musikalske drama ”Frøken Jensens Kogebog” med Bodil Jørgensen i hovedrollen.

Forestillingen både skrives og instrueres af den Reumert-vindende instruktør og dramatiker Martin Lyngbo, og den handler om Kristine Marie Jensen, der startede sin tilværelse som forældreløs pige i Randers og endte som succesrig forfatter, forretningskvinde og bonusmor for fem musikalske børn i København.
Bodil Jørgensen flankeres på scenen af skuespillerne Lisbeth Knopper, Rikke Lylloff, Bue Wandahl og Lars Mølsted, mens musikken leveres live på scenen af kapelmester Anders Ortman, violinist Clara Richter samt Randers Teater Kor.

En sand juleklassiker
Årets store juleforestilling bliver ”Et Juleeventyr” – Charles Dickens store klassiker – i en udgave, man ikke har set lignende før. Instruktør og dramatiker Gunvor Reynberg har nemlig ført historien op til vores tid, og musikken og sangene til forestillingen bliver komponeret af Sofie Daugaard (også kendt som Dopha) og Nicholas Kincaid.
Rollen som den gnavne og koldhjertede Scrooge indtages af Søren Hauch-Fausbøll, der får selskab på scenen af Lisbeth Knopper, Amalie Mørup, Daniel Bevensee og Christoffer Hartmann. Er man under 6 år, og dermed ikke gammel nok til ”Et Juleeventyr”, kan man komme i julestemning med Nanni Lorenzen og den hjertevarme og søde forestilling om ”Julemusen”, der spiller to weekender i december.

Randers Teaters musikalske vinterforestilling præsenteres i 2025 i samarbejde med Café Liva. Med kabaret-forestillingen ”Vilde Kaniner og underlige fisk” er der lagt op til en aften i musikalsk selskab med tre herrer, der går på opdagelse i de mange fantastiske tekster fra frontmand i Gnags Peter A. G. Nielsens krøllede hjerne. Det er tekster, der fortæller noget om hvem vi var – os danskere – men også forholder sig spørgende og fabulerende til det at være menneske på en måde, der gør dem så sprøde og friske, som var de skrevet i går.
”Vilde kaniner og underlige fisk” har premiere 5. februar og spiller flere uger på teatret, inden den drager på forsamlingshusturne i marts.

Sidste voksenforestilling i programmet bliver ”Det arktiske topmøde” af Teater Freeze Production den 28. april, som handler om den anspændte diplomatiske situation og internationale magtspil om Grønland og Arktis.

Masser af teater for børn
Det er ikke kun de voksne, der har noget at glæde sig til. Børn og deres voksne kan blandt andet se frem til den Reumertnominerede danseforestilling fra Sart Danseteater ”Hvis jeg bliver født som…” til september, og til november gælder det en ægte klassiker, når ”Karius og Baktus” kommer på besøg i Teater V’s udgave.
Men der er meget mere for familierne. Den kommende sæson slutter nemlig med et brag, når Randers Teater den 2. til 4. maj slår dørene op til en børneteaterfestival med masser af gratis teaterforestillinger og aktiviteter for hele familien.

I alt præsenteres publikum for 28 forskellige voksenforestillinger, 10 familieforestillinger og tre kreative workshops i sæson 2024-2025.

Socialdemokratiet i Favrskov har nu samlet de tre mindre foreninger fra Hadsten, Hinnerup og Hammel med omegn til en fælles forening for alle medlemmer i Favrskov Kommune.
Det har taget noget tid at få det hele på plads, men ved årets generalforsamling var det første gang, den ændrede model kom i gang, lyder det i en pressemeddelelse fra den lokale partiforening.

Formand er Anne Sandemand Schrøder fra Hinnerup. De øvrige bestyrelsesmedlemmer er Dennis Zarp Laursen, Martin Hager Andersen, Gitte Lynderup Lauritsen, Anne-Mette Kirkegaard, Anne Neergaard, Henrik Oversø, Emil Møller og Leif Vetter, mens Morten Weihrauch og Gunnar Henriksen er suppleanter. 

Billedtekst: HSK Fodbold er en ud af cirka 2.500 klubber og foreninger, der har en sponsoraftale med OK og dermed nyder godt af støtte fra OK. Foto: OK

Gennem sin sponsoraftale med OK Kvickly Hadsten modtager HSK Fodbold et stort beløb til foreningens kasse. Sponsorchecken lyder på hele 22.712,75 kroner. 

Man kan støtte HSK Fodbold ved at tanke hos Kvickly Hadsten. Det er nemlig OK og forhandleren, der udbetaler pengene til foreningen.

”Som alle andre sponsorer hjælper pengene til, at vi kan have en god klub, der fungerer. Blandt andet bidrager de til, at vi kan sende mellem 200 og 250 ungdomsspillere til Aalborg City Cup. Eller til den årlige tur for hele klubben, hvor vi tager ned og ser en af Hamburg SV’s hjemmekampe. Desuden går de til udstyr og vedligehold, for eksempel af vores kunstgræsbane, ” siger Henrik Hagemann, der er formand for HSK Fodbold.

Statsrevisorerne har i dag rettet en skarp kritik af regioner og Indenrigs- og Sundhedsministeriet for deres forvaltning af de maksimale ventetider for kræftpatienter.
Kritikken kommer på baggrund af en beretning fra Rigsrevisionen, der afdækker overholdelsen af de maksimale ventetider for kræftpatienter. Her konkluderer Rigsrevisionen samlet set, at regionerne og Indenrigs- og Sundhedsministeriet manglende overholdelse af patientrettigheder er ’stærkt utilfredsstillende’.

For kræftpatienterne har det haft den konsekvens, at nogle risikerer at vente ’unødigt længe på behandling’.

I undersøgelsens konklusion tegnes et billede af et alvorligt svigt af kræftpatienter og en tilsidesættelse af patientrettigheder, der ifølge adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker, er fuldstændig uacceptabel:
– Kræft er en tidskritisk sygdom, hvor hurtig behandling i de fleste tilfælde er afgørende for patientens chancer for at blive helbredt. Det er derfor, de maksimale ventetider på kræft- og hjerteområdet blev indført. Undersøgelsen, som vi nu vil nærlæse, har en dybt nedslående konklusion, siger Jesper Fisker.

Rigsrevisionens har undersøgt perioden fra juli 2019 til juni 2023. Der konkluderes bl.a. at:
• I ca. 6.500 tilfælde er behandlingsfristen overskredet uden gyldig grund
• Regionerne har for mellem 3.100 og 6.400 forløb ikke overholdt kræftpatienternes ret til at få tilbudt behandling på et andet sygehus
• Regionerne har ikke levet op til lovens krav om at informere kræftpatienter om helbredsmæssige konsekvenser ved længere ventetid til behandling

Rigsrevisionens undersøgelse blev sat i gang, efter flere medier sidste år kunne berette om, at kræftpatienter venter for længe. Især sagen fra mavetarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital, hvor over 300 patienter med fremskreden tarmkræft ventede for længe på behandling, skabte opmærksomhed.

Efterlyses: Drøftelse
Som en reaktion lancerede indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) en genopretningsplan for kræftområdet. Den blev fulgt af en sundhedspakke fra regeringen, hvor der blev sat penge af til en akutindsats på kræftområdet. Samtidig lød startskuddet til en kommende Kræftplan V.
Allerede i 2018 udtalte Rigsrevisionen kritik af forsinkelser på kræftområdet og bemærkede, at Sundhedsministeriets overvågning var mangelfuld.

– Regionerne har i flere år været udfordret på ventetiderne på kræftområdet. Den siddende regering har reageret på sagen fra Aarhus og iværksat en række tiltag, som vi i Kræftens Bekæmpelse mener er helt rigtige og støtter op om, siger Jesper Fisker.
Han fremhæver, at der er kommet en forstærket overvågning af overholdelsen af maksimale ventetider samt præciseringer i vejledningen på området.
– Men Rigsrevisionens rapport viser, at omfanget af overskridelser har været større, end vi frygtede. Der har været problemer i hele landet. Jeg appellerer kraftigt til, at man én gang for alle får taget fat om problemerne, så kræftpatienter kan være sikre på at deres patientrettigheder bliver overholdt, og de bliver behandlet til tiden, siger han.
__________________________________________________________________________
Fakta:
Maksimale ventetider ved kræft og hjertesygdom
• Der gælder særlige regler for, hvor længe du må vente på undersøgelser og behandling ved mistanke om kræft eller bestemte hjertesygdomme. De regler hedder maksimale ventetider og er patientrettigheder.
• De maksimale ventetider er en pligt for regionen til at afsøge udrednings- eller behandlingstilbud i ind- og udland for at sikre, at du i videst muligt omfang modtager udredning og behandling inden for de maksimale ventetider.
• Indebærer bl.a., at kræftpatienter har ret til opstart af behandling inden for 14 dage. Kan regionen ikke tilbyde opstart af behandling inden for tidsfristen, skal regionen tilbyde behandling på et andet hospital i ind- eller udland inden for 14 dage.

Statsrevisorernes karakterskala
• Statsrevisorerne benytter sig af en karakterskala, når de udformer deres bemærkninger til beretningerne
• Kritikniveauet kan være enten ’positiv kritik’, ’kritik under middel’, ’middel kritik’, ’skarp kritik’ eller ’skarpeste kritik’
• Statsrevisorerne har i dag udtrykt ’skarp kritik’

24/4 kan du opleve Frank Erichsen, også kendt som ’Bonderøven’, i Sløjfen i Hadsten, hvor han med udgangspunkt i DR-programrækken ’Giv os naturen tilbage’ vil fortælle om, hvordan vi kan komme tilbage til et Danmark, hvor naturen står stærkere. På biblioteket finder du masser af lækre og informative bøger om hvordan vi kan hjælpe hinanden med at passe bedre på naturen.

Af Anette Dyrbye Heinrichson, Hinnerup Bibliotek & Kulturhus

Måske uoverskueligt, men ikke umuligt

Fagbog Du behøver faktisk ikke redde hele verden på én gang. Du kan gøre det med små skridt ad gangen, og det har tre biologer lavet en rigtig fin bog om med masser af viden i mundrette bidder, hvis man skulle føle sig en smule overvældet. Men udgangspunkt i det bynære miljø, primært vores egne haver, har de masser af forslag til, hvordan man kan ændre sin have fra en friseret ørken til et vildt og frodigt sted med liv og naturoplevelser. Det eneste man har brug for, er en smule knofedt og, vigtigst af alt, en større, grundlæggende forståelse for, hvordan naturen fungerer. Det er også en realistisk bog, som prøver at afstemme forventningerne til, at haven kan ligne en forårseng året rundt. Her er ingen garantier. Dette er naturen, og naturen gør, som naturen gør. Men jo mere vi ved om, hvordan den virker, jo bedre kan vi hjælpe den på vej.
Vildskab i haven. Mere natur tæt på. Af Katrine Turner, Ditte Dahl Lisbjerg & Lilli Gruwier

’Hvis jeg ku’ bli’ en lillebitte mand…

Fagbog …så rejste jeg straks til Krible-Krableland’, lyder den første linje af en elsket Poul Kjøller sang fra min barndom, og jeg syntes, det virkede som et magisk sted med sommerfugle, græshopper, mariehøns og bier. Men det ville efterhånden blive en noget kedelig rejse til et goldt rejsemål, hvor fordums storhed og magi er reduceret til en skygge af sig selv. Savner du den hyggelige summen i haven på en sommerdag, eller er du bare glad for, at vi endelig har fået insektplagen ned på et niveau, hvor de ikke generer haveselskaber og anden udendørsaktivitet? Det er et faktum, at hvis de ikke er der, begynder ting at bryde sammen omkring os. Denne bog giver os viden til at give insekterne bedre livsbetingelser lige udenfor vores egen dør, og dermed være med til at lokke insekterne tilbage i vores haver. Den er et overskueligt opslagsværk med lækre fotos af de fantastiske kryb.
Flyvende admiraler og andet småkryb – haveejerens bog om insekter. Af Mona Klippenberg & Michael Stolze

En vild rejse i børnehøjde for at redde insekterne

Billedbog Mik Mekanik og hans hund Bøf går tur i skoven en dejlig forårsdag. De når ud til Ræve-Rolfs gamle hytte, hvor der plejer at summe af insekter, men alt er stille. Noget er galt. Det forladte byggeri af golfbanen lidt derfra har ødelagt engen og insekterne er forsvundet. Naturens kredsløb er gået i stykker og skal repareres. Sammen med sin gode ven Gordon van Gog bygger Mik Mekanik et luftskib af gamle ting, der kan genbruges, og Mik, Gordon og Bøf tager ud på en vild tur for at lokke humlebierne tilbage til skoven og til Viola Vestergårds gartneri. Bogen er en billedbog for de 4-6-årige om vigtigheden af at passe på naturens kredsløb og beskytte biodiversiteten.
Mik Mekanik og luftskibet Humlebien. Af George Johansson & Jens Ahlbom

Billedtekst: Her overrækker Sct. Georgs Gildets gildemester Kirsten Andersen beviset på donationen på 10.000 kr. til de to tropsspejderne Ida Kragh og Malthe Aagaard Rasmussen

Selv om gildet i 2023 afholdte sit sidste loppemarked, var der alligevel ved gildets seneste gildeting enighed om at donere 10.000,- kr. til DDS Hadsten til hjælp til troppens planlagte ”Lejr og fjeldvandring” til Norge i sommeren 2024.
På turen deltager 26 spejdere og 4 frivillige ledere.

Det er fortsat Sct. Georgs Gildets hensigt at kunne tildele donationer til spejdere og humanitære formål i fremtiden, men det er endnu uvist hvordan midlerne hertil kan indtjenes.

Det er Randers Kommune, der har gjort Favrskov Kommune opmærksom på, at Nordic Wastes aktiviteter har overskredet kommunegrænsen. 
Favrskov Kommune har i forlængelse af henvendelsen fra Randers Kommune besigtiget området og har konstateret, at kommunegrænsen er overskredet, og at Nordic Waste dermed har overtrådt miljøbeskyttelsesloven.
Som følge heraf politianmelder Favrskov Kommune nu Nordic Waste.
Af hensyn til politiets efterforskning, er det ikke muligt for Favrskov Kommune at uddybe sagen yderligere.

TIF er en ud af cirka 2.500 klubber og foreninger, der har en sponsoraftale med OK og dermed nyder godt af støtte fra OK. Foto: OK

Gennem sin sponsoraftale med OK modtager Thorsø-Tungelund IF et stort beløb til foreningens kasse. Sponsorchecken lyder på hele 39.820,18 kroner. 
Man kan støtte TIF ved at tanke hos OK Thorsø. Det er nemlig OK, der udbetaler pengene til foreningen.

Klimalitteratur

Af Eva Dixen, Hadsten og Ulstrup Biblioteker

Klimalitteratur giver et sprog til at tale om klimaforandringerne. Man kan føle afmagt og skræk, når man læser om naturen som alt andet end et passivt bagtæppe. Andre romaner i kategorien kan fylde dig med håb og gejst til at handle anderledes og tænke bæredygtigheden ind i dit liv. Her er tre gode bud.

Alene i verden

Roman En navnløs pige er alene tilbage i verden. Hun havde Or, som passede på hende da hun var lille, men nu er Or væk. Det eneste, der fylder pigens liv nu, er fuglene på himlen og den daglige overlevelse. Hun husker ildstormen og kroppene i hvide sække, alt andet er borte, og hendes sprog flyder langsomt væk. Rakel Haslund-Gjerrild skriver med stor poesi og uendelig nænsomhed om ensomhed, overlevelse, naturkræfter, moderskab og om sproget, der langsomt mister sin betydning.
Alle himlens fugle. Af Haslund-Gjerrild, Rakel

Kystsikring

Roman Et sommerhusområde ved fjorden er i fare for at erodere. En ny storm med vinde af orkanstyrke truer området, og det sætter gang i Smærup-Sørensens jyske klimadrama med et tæt og varmt portræt af et mindre samfunds beboere. Vi kommer tæt på alle Klintens beboere og deres tanker om en fælles kystsikring – og om hinanden. Det er vældig godt skrevet i et stille fortælletempo og meget relaterbart.
Klinten. Af Smærup Sørensen, Jens

At overleve er ikke nok

Roman Fem år før Corona skrev forfatteren denne bog. En roman om en influenzaepidemi, der dræber næsten hele jordens befolkning. 20 år senere rejser teaterkompagniet Den Omrejsende Symfoni gennem ødemarken og underholder de tilbageværende enklaver. Al livets komfort er væk, men teaterkompagniets Shakespeare-stykker og klassiske musik giver håb og samhørighed til de overlevende. Bogen er et kalejdoskop af skæbner, der er vævet ind i hinanden og giver et billede på verden efter sammenbruddet.
Station elleve. Af St. John Mandel, Emily

PS: Dyk ned i bogen sammen med os, når vi afholder pop op læsekreds med temaet Klimalitteratur. Find din gratis billet på vores hjemmeside og afhent bogen på biblioteket.

Birthe Jordt kommer fra en stilling som afdelingschef i Niras og har tidligere været ansat i Favrskov Kommune som afdelingsleder for Spildevand, Virksomheder og Landbrug.
Birthe Jordt har erfaring fra det daværende Århus Amt, forskellige private virksomheder samt Miljøstyrelsen, hvor hun har haft ansvar for den nationale grundvandsovervågning.
Birthe er uddannet geolog og har gennem sit arbejdsliv beskæftiget sig med flere forskellige emner inden for inden for natur- og miljøområdet.
Birthe Jordt tiltræder som chef for Natur og Miljø 1. maj 2024.

Foto: Over en femtedel af danskerne er fysisk aktive i mindre end en halv time om ugen. Derfor sætter Hjerteforeningen og TrygFonden nu fokus på mere hverdagsmotion og gåture. © Hjerteforeningen

Vi ved det egentlig godt. Det er vigtigt for vores fysiske og mentale sundhed at få regelmæssig motion. Men alt for mange danskere lever ikke op til WHO’s minimumsanbefalinger for fysisk aktivitet.
Det er et problem for folkesundheden, da fysisk aktivitet forebygger over 35 forskellige livsstilsygdomme, heriblandt hjerte-kar-sygdomme.

En ny undersøgelse, som Statens Institut for Folkesundhed har lavet for Hjerteforeningen og TrygFonden viser præcist, hvordan det står til med danskernes fysiske aktivitetsniveau. Og det ser ikke godt ud:
En ud af tre danskere bevæger sig kun få minutter om dagen
Hele 58,6 procent af voksne danskere er i undersøgelsen utilstrækkeligt fysisk aktive, hvilket svarer til over 2,7 mio. danskere. Af dem bevæger knap 1 mio. sig mindre end en halv time om ugen ved moderat til høj intensitet. Det svarer i gennemsnit til kun lidt mere end 4 minutter om dagen.
De danskere, der bevæger sig lidt mere, nemlig 30-90 minutter om ugen, mangler stadig minimum 1 times bevægelse mere om ugen for at leve op til WHO’s minimumsanbefalinger for fysisk aktivitet.

Langt størstedelen (70,3 procent) af dem, som ikke lever op til minimumsanbefalingerne for fysisk aktivitet, ønsker at være mere fysisk aktive. En stor del (51,4 procent) af gruppen deltager sjældent eller aldrig i fritidsaktiviteter.
Derfor sætter Hjerteforeningen og TrygFonden nu fokus på mere hverdagsmotion og gåture.
– En stor del af befolkningen er meget langt fra at bevæge sig de anbefalede 30 minutter hver dag. Undersøgelsen peger på at mange voksne rent faktisk kun bevæger sig i gennemsnit 4-12 minutter om dagen ved moderat til høj intensitet. Det er meget lidt, når vi samtidig kan se, at størstedelen ønsker at bevæge sig mere. Vi har behov for flere indsatser, som motiverer danskerne til at bevæge sig bare lidt mere, siger Hanne Munk Scheller, seniorprojektleder i Hjerteforeningen.

Hjerteforeningen og TrygFonden står bag indsatsen GÅ MED, der har til formål at få endnu flere danskere ud at gå regelmæssige ture, da forskningen viser, at gåture øger både den fysiske og den mentale sundhed, og at selv en kort tur har en positiv effekt på helbredet.
– Undersøgelsen peger på, at ca. 2 mio. danskere i gennemsnit bevæger sig mindre end 13 minutter om dagen og det har konsekvenser for deres sundhed. Vi vil gerne støtte dem i gradvist at få mere bevægelse ind i hverdagen. Når man bevæger sig så lidt, kan det føles uoverstigeligt at komme i gang. Men de er jo allerede i gang og skal måske bare langsomt tage lidt flere ture til fods for at hente en pakke, købe ind eller være sammen med andre i det fri, siger Line Raahauge Hvass, projektchef i TrygFonden.

2300 skridt om dagen har sundhedsfremmende effekter
Du behøver ikke være vandreentusiast eller motionere flere timer om dagen for at opnå en god effekt for dit helbred. Et stort studie viser, at man opnår sundhedsfremmende effekter og reducerer risikoen for at dø af hjerte-kar-sygdom allerede ved at gå 2.300 skridt om dagen. For hver ekstra 1.000 skridt, man går herefter, falder risikoen endnu mere, indtil man når 10.000 skridt. hvor effekten flader ud.
Særligt de personer, der bevæger sig mindst, får mest ud af at øge antallet af skridt bare en smule.
– Hvert skridt tæller som motion. Det vigtigste er i virkeligheden at komme i gang og prøve at bevæge sig lidt mere i dag, end man gjorde i går. Hvis du går 20 minutter hver dag og bliver let forpustet, kan du forebygge hjerte-kar-sygdomme med ca. 20 procent. Så der er mange gode grunde til at gå en kort tur hver dag, pointerer Hanne Munk Scheller.

Fem minutter er bedre end ingenting 
Ifølge sundhedsprofessor og overlæge ved Rigshospitalet Bente Klarlund Pedersen kan alle typer af motion være med til at forbedre ens sundhed.
– Det vigtigste er, at man gør noget. 5 minutter er bedre end ingenting, og de ekstra skridt, du tager i dag, vil allerede have en effekt for dig i morgen, siger Bente Klarlund Pedersen, som også er ambassadør for GÅ MED.
– Vi ved fra forskning, at gåture øger det gode kolesterol, nedsætter blodtrykket og mindsker åreforkalkning. Gåture styrker hukommelsen og koncentrationen og forbedrer den mentale trivsel, så det er vigtigt at fokusere mere på hverdagsmotion og flere gåture. Selv en lille indsats kan gøre en stor forskel, og om det er en daglig omvej hjem fra supermarkedet eller en ekstra tur op ad trapperne, så giver det noget. Så jeg kan kun opfordre til at deltage i GÅ MED og få gode både sociale og fysiske oplevelser, siger Bente Klarlund Pedersen.

Foto: Kræftens Bekæmpelse ©

Udstyret med hvide bøtter og røde superheltekapper går tusindvis af små og store indsamlere søndag på gaden for at samle ind til kræftsagen.
Så hvis det pludselig ringer på døren midt i formiddagskaffen, kan det være en indsamler, der beder om din hjælp til at støtte de mere end 385.000 mennesker i Danmark, som lever med eller efter kræft – og fremtidens kræftpatienter gennem forskning.
Sidste år samlede 3.948 frivillige indsamlere 6.416.243 kroner ind i Region Midtjylland, der dermed er den region i landet, hvor indsamlerne fik næstmest i bøtterne ved Landsindsamlingen 2023.

Støt som du vil
Du kan blandt andet støtte med et valgfrit beløb via MobilePay til 45 65 00, betalingskort på indsamling.dk eller via den husstandsfolder, der bliver efterladt i din postkasse på søndag, hvis du ikke er hjemme. 
Du kan også støtte via sms ved at sende sms KB50, KB150 eller KB200 til 1422, så støtter du med henholdsvis 50 kr., 150 kr., eller 200 kr.
Endelig er det igen i år muligt at oprette en digital indsamling enten via Facebook eller via indsamling.dk. Og du kan stadigvæk nå at melde dig som indsamler på www.indsamling.dk eller tlf. 35 25 75 04. 

Din støtte nytter 
Sidste år var mere end 15.000 frivillige indsamlere i hele landet med til at samle over 35 mio. kr. ind ved Landsindsamlingen. I gennemsnit indsamles der 1.600 kr. pr. bøtte.
De penge, der kommer ind ved Landsindsamlingen, går til forskning, forebyggelse og Kræftens Bekæmpelses arbejde med at yde gratis rådgivning og støtte til patienter og pårørende.
For hver 100 kr. af indsamlingens overskud går 63 kr. til forskning i kræft, 22 kr. til patientstøtte, 11 kr. til forebyggelse af kræft og 4 kr. til administration.

Kun 3 procent af Kræftens Bekæmpelses indtægter stammer fra det offentlige. Foreningen er derfor afhængig af dig og andre, som støtter sagen og derved er med til at sikre, at færre får kræft, at flest muligt overlever kræft, og at mennesker ramt af kræft får et godt liv med eller efter kræft. 

foto: Hammel Plast A/S ©

Stiftende partner Anders Strange, AART Architects blev genvalgt som formand.
Adm. direktør Morten Sæderup Nielsen, AVK International A/S blev genvalgt som næstformænd.
DI Østjyllands bestyrelse ser herefter således ud:
• Anders Strange, stiftende partner AART Architects A/S
• Morten S. Nielsen, adm. direktør AVK International A/S
• Lars Brunsø, adm. direktør Ry Sengefabrik A/S
• Rene Hougaard Brund, adm. direktør Scanpan A/S
• Jens Egdal, direktør Rambøll Danmark A/S
• Peter Sejer, adm. direktør Sciteq A/S
• Lars Sørensen, adm. direktør Vognmand Johs. Sørensen & Sønner A/S
• Jørgen O. M. Laursen, senior vice president Terma A/S
• Louise Vesterskov Sørensen, CEO & partner Sørensen Læder A/S
• Uffe Pedersen, senior finance director, Arla Foods amba
• Anna Matthiesen, partner Vertica A/S
• Michael Stubbe, vicepresident HR Kamstrup A/S
• Lene Overgaard Andersen, CEO Johnson Controls Danmark ApS
• Eva Braad, sektionsdirektør Per Aarsleff A/S
• Johnny Bæk, direktør & partner JDN Byg A/S
• Maja Oxholm Rasmussen, CEO & ejerleder Hammel Plast A/S
• Thomas Krogh Skou, HR-direktør Stark
Bestyrelsen tog samtidig afsked med Irene Katballe, som har købt en virksomhed i et andet område, og derfor forlader DI Østjylland.