Foto: – Jeg er glad for, at vi med den nye, styrkede rådgivning kan sikre, at alvorligt syge patienter hurtigt kan få hjælp og vejledning i forhold til, om deres rettigheder er overholdt og om hospitalet har gjort det, de skulle, siger Purnima Erichsen, formand for hospitalsudvalget i Region Midtjylland. Region Midtjylland.

En ny og styrket patientrådgivning målrettet patienter med livstruende sygdomme i Region Midtjylland skal sikre, at patienter, som er alvorligt syge af kræft og visse hjertesygdomme, i endnu højere grad end i dag nemt og hurtigt kan komme i kontakt med en patientvejleder og få den vejledning om deres patientrettigheder og behandlingsforløb, som de har behov for.

Den nye patientrådgivning etableres under Patientkontoret, som årligt besvarer mere end 50.000 henvendelser fra patienter og pårørende, der har brug for råd og vejledning i forbindelse med deres møde med sundhedsvæsenet. 
Patientkontoret dedikerer to medarbejdere til at varetage den nye opgave og sikrer dermed, at patienter med livstruende sygdomme prioriteres højest, og at de møder patientvejledere, der er særligt klædt på til opgaven.
– Jeg er glad for, at vi med den nye, styrkede rådgivning kan sikre, at alvorligt syge patienter hurtigt kan få hjælp og vejledning i forhold til, om deres rettigheder er overholdt og om hospitalet har gjort det, de skulle. Vi får mulighed for at prioritere henvendelser fra patienter med livstruende sygdomme, så de i mange tilfælde kan få svar på deres henvendelse samme dag eller dagen efter, og vi kan sikre, at sagerne bliver fulgt helt til dørs, siger formand for hospitalsudvalget i Region Midtjylland Purnima Erichsen (K).  

Patienter, som er i målgruppen for det nye tilbud, bliver gjort opmærksomme på muligheden gennem indkaldelsesbreve til undersøgelser og behandling, ligesom der på Patientkontorets hjemmeside bliver gjort opmærksom på muligheden. 
De særligt udpegede patientvejledere kommer også til at holde oplæg om reglerne for maksimale ventetider i forbindelse med livstruende sygdom for forløbskoordinatorer, lægesekretærer og andre interesserede på hospitalerne 
Styrkelsen af patientrådgivningen sker med midler fra regeringens Sundhedspakke fra 2023. Hospitalsudvalget i Region Midtjylland har netop indstillet til Forretningsudvalget at pengene udmøntes til styrkelsen af patientrådgivningen. Forretningsudvalget og regionsrådet tager endelig stilling til udmøntning af pengene senere på måneden. 

Af Mie Henriksen, Hammel Bibliotek

Her kommer tre mysterier fra afsides beliggende steder rundt omkring i verden.

Island

Krimi Hvis antallet af mord på Island afspejlede hvad der udkommer af krimier fra østaten, ville indbyggertallet være væsentlig lavere end i virkeligheden. Heldigvis er det ikke tilfældet. Denne forfatter er mest kendt for trilogien om politikvinden Hulda (1. bind hedder ”Mørket”), men har nu med den islandske statsminister Katrin Jakobsdottir (der bl.a. har en bachelorgrad i islandsk) som medforfatter skrevet en enkeltstående historie om en cold case. I 1956 forsvinder den 15-årige Laura fra en lille ø ud for Island. Sagen er uopklaret, men i 1986 tager journalisten Valur fat på sagen igen, da han modtager et mystisk brev. I håbet om at finde nye spor i sagen, der kan føre til en opklaring, begynder han at skrive artikler i avisen. Men nogen i Reykjavik ønsker ikke, at fortiden skal frem i lyset.
Reykjavik. Af Ragnar Jonasson

Nordsverige

Krimi Efterhånden er der kommet mange krimier fra det nordlige grænseland mellem Norge, Sverige og Finland med storslåede og barske naturområder, og denne synes jeg er en af de bedste. Politiassistent Hannah Wester og resten af politistyrken i den lille by Haparanda skal opklare en række mord i slipstrømmen på et bandeopgør og en stor mængde forsvundet narko. Sagen trækker tråde til en russisk mafialignende organisation, og lokalbefolkningen spiller en stor rolle i opklaringen. Et særligt stilistisk træk er, at byen og ulven får deres egen fortællerstemme i bogen. Forfatteren er den ene halvdel af krimimakkerparret Hjorth Rosenfeldt, og krimien her er første del i en planlagt serie om Hannah Wester. Kom bare med den næste så hurtigt som muligt!

Ulvesommer. Af Hans Rosenfeldt

Australien

Krimi Så rejser vi så langt væk, som man kan komme, nemlig til Australien. Her møder vi Natalie, som bor i den lille kystby Coral Bay. Hun lever det perfekte liv, bor i  fantastisk villa med sin mand Lucas og lever af sin instagramprofil ”Det gode liv”. Men livet har ikke altid været perfekt – langt fra. Da hun var teenager, blev hun nådesløst mobbet, og hun vil gøre hvad som helst for at distancere sig fra den pige, hun var dengang. Men så bliver hendes bedste veninde – en af hendes tidligere mobbere – myrdet i et fingeret trafikuheld. Pilen peger på Natalie, og hendes perfekte liv begynder at krakelere. Men Natalie er overbevist om, at morderen er Chrissy Summers, som var den værste mobber af dem alle og har før lagt Natalie for had.. Men kan Natalie bevise, at Chrissy er morderen, før flere begynder at dø? Vi får indblik i, hvordan mobning kan følge én gennem hele livet i denne velskrevne krimi.

Pigen hun var engang. Af Jess Kitching

Den ene cyklist, en 34-årig mand, blev indlagt med flere alvorlige skader, men han er uden for livsfare. Den anden cyklist, en 48-årig mand, pådrog sig umiddelbart nogle mindre skader. 

Østjyllands Politi har siden anmeldelsen efterforsket sagen og forsøgt at finde frem til den involverede bil og bilist, men det er endnu ikke lykkedes at finde frem til vedkommende. 

Bilen er formentligt en ældre grå Mercedes A180, som efter sammenstødet må have flere skader på fronten. 

Har du oplysninger om, hvor bil eller fører er, så kontakt Østjyllands Politi på tlf. 114. 

Af Eigil Jacobsen

Der er næppe tvivl om, at dagene er ved at være talte for den trykte papirudgave af den lokale avis.
Siden 2010 har de regionale og lokale aviser i Danmark mistet halvdelen af deres læsere og 90 pct. af deres annonceindtægter, som stort set er deres eneste indtægtsgrundlag. Antallet af lokalredaktioner bortrationaliseres derfor i et stadigt større og større omfang.

Ifølge Mediawatchs nyhedsbrev i denne uge fordoblede Jyllands Postens lokalaviser deres underskud fra 2022 til 2023.
Lokalavisen Favrskov er en af disse lokalaviser og for nylig lukkede og slukkede avisen deres lokalredaktion i Hadsten og flyttede den til Jyllands Postens hovedsæde i Aarhus.

Lokale medier er vigtige for sammenhængskraften
Fremtidens avis er uden tvivl digital. Papiravisernes dage er ved at forsvinde.
Men den digitale avis har også sine udfordringer. Det kom bl.a. til udtryk, da FavrskovLIV måtte smide håndklædet i ringen efter forgæves at have forsøgt at få abonnenter til at betale for lokale nyheder.

Det ændrer ikke noget fundamentalt for lokalsamfundets nyhedsformidling at fremtidens lokalavis er digital. Men selv om den er billigere at producere og distribuere, kræver det stadigvæk ressourcer at frembringe lokalt kvalitetsjournalistik.
De bekymrende udviklingstendenser som de sociale medier flyder med, hvor der manipuleres og fordrejes på livet løs, gør den kritiske journalistik vigtigere end nogensinde.

Vigtigt for lokalsamfundet og lokaldemokratiet med en lokal presse
Det er helt essentielt for lokaldemokratiet og for borgerne, at der er en lokal presse, som kan skabe den lokale debat, og som holder et vågent øje med de lokale politiske beslutninger. Ikke for at skabe lukrative forretninger, men for at skabe overblik, fællesskab og sammenhæng i nyhedsformidling og debat.

Uden en levedygtig lokalpresse mister de folkevalgte politikere deres eneste talerør med deres vælgere. Få følger de enkelte politikere på de sociale medier og færre kommer i partiforeningerne. Mange læser politikernes læserindlæg i lokalpressen.

Uden en levedygtig lokalpresse, der retter sit kritiske søgelys mod kommunale myndigheder, miljøproblemer og trafikforhold, samt beretter om kulturliv, erhvervsliv og alt andet, der foregår tæt på læseren, mistes sammenhængskraften i det lokale samfund.

Af de 699 personer, som i 2022 overlevede de første 30 dage efter et hjertestop uden for hospital i Danmark, var 633 – og dermed størstedelen af dem – stadig i live ét år efter.
 
– Hidtil har vi opgjort overlevelsen 30 dage efter hjertestoppet, så det er meget glædeligt, at vi nu kan se, at langt de fleste hjertestopoverlevere også på længere sigt har gode chancer for at overleve. Det indikerer, at den behandling, som hjertestoppatienter modtager i den første tid, er effektiv, og den positive prognose kan være med til at hjælpe hjertestoppatienten og de pårørende igennem den første svære tid efter hjertestoppet. Vi ser derfor frem til at følge udviklingen i de kommende år og blive klogere på langtidsoverlevelsen med en endnu længere tidshorisont, fortæller Mathias Hindborg, læge og forsker ved Nordsjællands Hospital Hillerød og én af forskerne bag de nye tal.
 
Behov for nytænkning og mere forskning
I Danmark har vi siden 2003 oplevet en firedobling i overlevelsen efter hjertestop uden for hospital. I 2023 overlevede 14,4 pct. af hjertestoppatienterne et hjertestop, men i løbet af de seneste år er overlevelsen stagneret. Forskere tror på, at der fortsat er potentiale for at øge overlevelsen, men det kræver nytænkning og fokus på forskning.
 
– Overlevelsen efter hjertestop i Danmark er rigtig høj, når man sammenligner os med andre lande. Vi tror dog på, at man fortsat kan øge overlevelsen ved at optimere hele overlevelseskæden – lige fra hurtig og korrekt erkendelse af hjertestop under 1-1-2 opkaldet til optimeret rehabilitering af hjertestopoverlevere. Vi er også nødt til at se på forskellige løsningsmodeller afhængig af geografien. Er der fx behov for at udvikle særlige indsatser i tyndt befolkede områder, hvor den professionelle hjælp kan være længere undervejs?, siger Fredrik Folke, professor ved Københavns Universitet, forskningsleder i Region Hovedstadens Akutberedskab og overlæge i kardiologi på Herlev Hospital.
 
Dansk Råd for Genoplivning organiserer 23 medlemsorganisationer og arbejder for at forbedre erkendelse, behandling, overlevelse og livskvalitet efter pludseligt uventet hjertestop og stroke. Her ser man også muligheder for at øge overlevelsen efter hjertestop. Men det kræver politisk opbakning til fortsat nytænkning med tilknyttet forskning.
 
– I udlandet er Danmark berømt for den måde, vi gennem de seneste 20 år har firedoblet overlevelsen efter hjertestop. Det har vi gjort ved at optimere alle led i overlevelseskæden gennem både små og store initiativer og i de fleste tilfælde med forskning tilknyttet. Vi har altså fulgt de gode ideer fra både forskere, sundhedsfaglige personer og andre interessenter på området, og så har man med hjælp fra fonde dokumenteret effekten. Vi arbejder fortsat på at nytænke indsatsen for at øge overlevelsen efter hjertestop, men det kræver politisk opbakning og støtte, slutter Stine Strandkjær, sekretariatschef i Dansk Råd for Genoplivning.

De frivilliges indsats gør en forskel
Gennem de seneste år er der opbygget en førstehjælpskultur i Danmark, hvor flere og flere frivillige træder til ved hjertestop gennem TrygFonden Hjerteløber eller andre førstehjælpsordninger. Samtidig stiller flere deres hjertestartere til rådighed for hele lokalsamfundet gennem TrygFondens nationale Hjertestarter-Netværk. Alf Dissing fra Fredensborg i Nordsjælland er én af de første hjertestopoverlevere, der fik hjælp af hjerteløberne tilbage i 2017. Han er dermed et godt eksempel på, at langtidsoverlevelsen for hjertestopoverlevere generelt er god, samt at danskernes hjælp er med til at gøre en forskel, og at livet efter et hjertestop kan være fuld af livskvalitet.

Af Emilie Damgaard Andersen

Emilie var i skolepraktik på Hammel Bibliotek for et par uger siden. Her anbefaler hun tre oplevelser med bøger eller film, som har gjort indtryk.

Et nyt liv

Børnebog Sallys liv bliver vendt på vrangen, da hun får at vide, at hun ikke længere skal bo i København sammen med sin far og alt det hun kender. Hendes far har fået et job i Brasilien, og hendes mor bor i New York og har alt for travlt med sit eget liv. Så Sally bliver sendt på kostskole, hvor hun skal dele værelse med tre fremmede piger. Det er ikke nemt at starte forfra et nyt sted, når det eneste man gerne vil er at tage hjem. Det prøver Sally også på en del gange, men er det virkelig så slemt at gå på kostskole, som Sally tror?

Første Skoledag fra Helvede. Af Karen Vad Bruun (Roomies serien bog 1).

Kan også findes på e-Rreolen som både e-bog og lydbog.

En anden verden

Fantasy på engelsk Her er en New York Times bestseller om en pige med specielle evner, der lever langt ude i den usle fremtid. Lige siden Juliette var lille, har hun altid fået at vide, hun var farlig, og at folk skulle holde sig væk fra hende. Juliette har en speciel evne. Hun kan dræbe folk med kun en berøring, og det virker selvsagt meget skræmmende. Hun lever i diktaturstaten The Reestablishment, som hersker over det der er tilbage af den svage verden. Magthaverne har sat hende i fangenskab,  fordi hun udgør en trussel mod dem. Men da Juliette møder den ene person, der får hende til at føle igen og kæmpe for sin frihed, begynder tingene at ændre sig.

Shatter Me. Af Tahereh Mafi (Shatter Me Serien bog 1).

Findes også på e-Reolen som både e-bog og lydbog.

En ny begyndelse

Børnefilm. Ballerina er en film om en pige, der drømmer om at blive balletdanser. Felicias drømme har ikke store chancer for at gå i opfyldelse, da hun bor på et børnehjem langt fra Paris. En dag beslutter hun sig for, at hun vil flygte fra børnehjemmet sammen med sin ven Victor, som drømmer om at blive en kendt opfinder. Da hun når Paris er det ikke nemt, men hun er heldig og får lov at bo hos en rengøringskone, hvor hun skal hjælpe til med rengøringen. Felicia lykkes faktisk med at komme ind på den kongelige balletskole, men det er stadig ikke uden problemer – hun har nemlig stjålet sin rivals identitet. Bliver hun opdaget? Og hvis hun gør, må hun så stadigvæk gå der?

Ballerina. Instrueret af Eric Summer

Kan lånes på DVD og ses på Filmstriben

Ejendomsmæglerne reklamerer til utrættelighed med de såkaldte ”samtalekøkkener”, og som regel har de køkkener jo alt indenfor moderne maskiner, fyldte køleskabe, lækre stole, højttalere med Spotify, slip-let stegepander og air-fryere – men det kniber mere og mere med samtalerne i et samtalekøkken.
De fleste af os kender jo situationerne, hvor mor kommer træt hjem fra arbejde, smider bæreposerne på gulvet, begynder at sætte på plads – hvorefter ældstesønnen kommer drønende ind i køkkenet, napper et stykke pizza fra i går og styrter ud ad døren, fordi han skal til fodbold, og han er allerede sent på den.
Ti minutter senere kommer datteren og sluger resten af den yougurt, hun levnede i morges, og mens hun spiser hurtigt, fordi hun skal lave lektier med en veninde, ringer telefonen. Det er manden i huset, der ringer inde fra arbejde og siger, at de har gæster fra Japan, han er nødt til at gå ud at spise med dem. Han regner dog med at være hjemme inden midnat.

Hverdag i et samtalekøkken. Onsdag aften lige inden tv-avisen
I Danmark laver vi jo faktisk nogle af verdens bedste råvarer. Og i supermarkedet kan vi snildt høste, hvad de laver andre steder. Selv jordbær i februar, grøntsager fra Andalusien i marts, portugisiske ansjoser i april og laks fra Grønland hele året rundt.
Men mange danske børn aner ikke, hvad man stiller op med grønkål, spinat, selleri og jordskokker. Hvorfor er kartoflerne ikke skrællede?
Og det er synd, dels fordi de fleste børn godt kan lide jordskokker, men dem får man sjældent nede på kebab-hjørnet. Men især fordi, de ikke får oplevelsen af at lave noget, hakke, snitte, skive, røre rundt – sammen med de voksne. Nærvær, samarbejde – og samtaler.
Jeg lærte engang mine piger at skrælle jordskokker, skære dem i små stykker, pensle med olie og drysse med fint salt – og så ind i ovnen. De var pænt rystede, da skokkerne blev lysebrune.
• Far, de smager jo bedre end pommes friter!?!

Nøgleordet er selvfølgelig tid
Da jeg var barn, lærte jeg faktisk mine forældre bedst kende, når vi lavede mad og sad sammen omkring et aftensbord og fortalte hinanden om dagen, der var gået. Fars chef havde været sur på arbejde, mors bånd i skrivemaskinen var knækket, min lillebror havde tabt en støvle i fodbold (højre back), og jeg havde grinet det forkerte sted, da vi havde seksualundervisning i fysiktimen. Men vi trøstede hinanden, gav nogle knusere – og vidste, hvorfor far faldt i søvn med avisen i lænestolen. Mens vi vaskede op (jeg tørrede af), fik vi endda lavet nogle billeder af, at det hele ville gå bedre i morgen. Min bror fik nye snørebånd i støvlerne og jeg blev sat ind i, at tissekoner kunne bruges til andet end at tisse med.
Der skal ikke så meget til, men det handler om tid. Og tid kan vi vælge, men også fravælge, fordi vi synes, noget andet er vigtigere. Det afgørende er nok, at vi ved, vi vælger. Og her er måltiderne centrale. Hvis jeg var lidt mere religiøs, ville jeg kalde dem hellige. Hvornår er vi ellers sammen, sammen?
Vælger vi tiden, vælger vi måske også at købe ind sammen.
Og på vej hen til superen bliver vi nok tilbudt en to-go-coffee. Og det er jo også en måde at undgå samtalen på. Som jeg i en tidligere klumme har skrevet, så er kaffe en måde at snakke sammen på. Et papkrus på en gågade betyder i virkeligheden: ”Jeg har for travlt til at snakke med nogen”. I de lande ved Middelhavet, hvor mange af os holder ferie, findes to-go-coffee kun i turistkvartererne. De lokale kunne ikke drømme om det.
Herhjemme kender vi også travlheden fra motorvejene. Når der er vejarbejde, er der som regel 80 km i timen, og det gælder principielt for alle, undtagen dem med to-go-coffee i Audier og Teslaer, de har trods alt mere travlt end os andre.
Gad vide, hvem der lærer deres børn at lave mad?

Favrskov Byråd skal i denne måned beslutte igangsætningen af et byggeri af en ny skole med klub samt en integreret daginstitution i Foldby-Norring. Selv om der både er en skole og daginstitution i forvejen, så er det byrådets vurdering, at det ikke kan betale sig at bruge penge på at renovere de nuværende bygninger. De er både utidssvarende og for små i forhold til den forventede vækst i Foldby-Norring. Dette lokalsamfund forventes at vækste med omkring 25% i de kommende år, så man kommer op på 1.800 indbyggere. Til sammenligning er der ca. 700 indbyggere i Hadbjerg og 1950 i Ulstrup.
På den baggrund mener socialdemokratiet, at man i forbindelse med byggeriet af en ny skole/daginstitution skal sikre, at der tilvejebringes de nødvendige faciliteter til fysisk udøvelse til både undervisnings- og fritidsbrug, så børnene ikke skal bruge tid på at transportere sig til enten Søften eller Hinnerup. Samtidig vil opførelsen af minimum en halv hal kunne bruges af alle i lokalområdet, og det vil samtidig være medvirkende til at tage noget af presset fra de eksisterende haller i Hinnerup og Søften. Disse to byer vil ligeledes mærke et stigende befolkningstal i fremtiden.
I Ulstrup har man 2½ haller til rådighed og i Hadbjerg én hal, hvor lokalområdet selv bidrog til finansieringen, så socialdemokratiet vil arbejde for, at Foldby-Norring også får forbedrede forhold til udøvelse af forskellige fysiske aktiviteter – det være sig gymnastik, badminton, volleyball med mere.
Gode fysiske rammer er medvirkende til, at flere vil benytte sig af mulighederne for at dyrke motion, og dermed kan vi være med til at sikre en sundere befolkning. Det er velkendt, at fysisk aktivitet har positiv betydning for både mental og fysisk velbefinde og sundhed for både børn og voksne. I socialdemokratiet er vi derfor optagede af, at der bredt i Favrskov Kommunes lokalsamfund er faciliteter, der understøtter muligheden for et aktivt liv.
Byrådet vil på det kommende byrådsmøde pege på, hvor skolen/daginstitutionen skal placeres, og der udlægges samtidigt et areal til parcelhusbyggeri i umiddelbar nærhed.
Socialdemokratiet håber på en positiv og konstruktiv dialog om tilblivelsen af dette byggeri, hvor byrådet foreløbigt har prioriteret 113 mio. kr. til projektet

Der er behov for at bygge en ny skole, fritids- og dagtilbud i området af to grunde. Dels er der et stigende børnetal i både skole og dagtilbud, og dels er det ikke pædagogisk og økonomisk fordelagtigt at tilpasse de eksisterende bygninger i Korsholm Skole.

Foldby-Norring forventes de næste 20 år at vokse med 25 % til mere end 1.800 indbyggere. Denne befolkningstilvækst betyder også flere børn i skole og dagtilbud. På den baggrund undersøgte Teknik og Miljø i 2023 mulighederne for at renovere og udvide den eksisterende Korsholm Skole og Børneunivers. Undersøgelsen viste, at bygningernes stand og udformning ikke muliggør en genanvendelse af det eksisterende byggeri.
Med vedtagelsen af Budget 2024-27 vedtog Byrådet på den baggrund at bygge en ny skole, fritids- og dagtilbud i Foldby-Norring på en ny placering. Det er der to årsager til. Dels giver en ny placering mulighed for at anvende de eksisterende bygninger i opførelsesfasen. Dels giver en ny placering mulighed for bedre udearealer og markant mindre støjbelastning.

Siden vedtagelsen af budgettet har Teknik og Miljø arbejdet med at finde en egnet placering. Der har været inddraget en række kriterier i arbejdet:
– Et tilstrækkeligt stort areal på minimum 3,5 hektar for både at have gode udearealer og fremtidige udvidelsesmuligheder
– Mulighed for at lave en god sikker skolevej med opkobling på den eksisterende infrastruktur i FoldbyNorring
– Nærhed til attraktive omgivelser, der kan inddrages i undervisningen og fritids- og dagtilbuddets daglige aktiviteter.

En placering nær Korsholm Stadion har været undersøgt, men arealerne er her begrænsede af lugtkonsekvenser fra et nærliggende dyrehold, som umiddelbart gør planlægning vanskelig.
I stedet anbefales en placering nær Norring Møllebæk, som vil give gode muligheder for at inddrage natur og udeliv i dagligdagen i skole, fritids- og dagtilbud. Der er fortsat kort afstand til Korsholm Stadion, som derfor vil kunne anvendes i skolens idrætsundervisning.

Der har indgået overvejelser om, at der samtidigt med placeringen af et nyt dagtilbuds- og skolebyggeri også skal være mulighed for at byudvikle i nærheden af skolen. Dette kan bl.a. bidrage med at sikre den bedste anvendelse af den infrastruktur, der anlægges i forbindelse med byggeriet. Nye boliger tæt på dagtilbud og skole vurderes at være særdeles attraktive. Der vil primært blive tale om åben-lave boliger, som skal sikre en mangfoldig byudvikling i Foldby-Norring, der i forvejen har en forholdsvist stor andel af tæt-lave boliger.

Kort: AE/Danmarks Statistik

Sidste sommer bestod 8,9 procent af afgangseleverne fra folkeskolernes 9. klasser i Favrskov Kommune ikke dansk og matematik. Det er 2,1 procentpoint højere sammenlignet med årene før corona (2016-2019).
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Danmarks Statistiks registre.

Stor forskel fra landsdel til landsdel Især i sønderjyske og vest- og sydsjællandske kommuner er der flere elever end tidligere, der går ud af folkeskolen uden at bestå dansk og matematik.
I Lolland Kommune opnåede 34,0 procent af afgangseleverne ikke 02 i dansk og matematik. Dermed er der sket en stigning på 15,4 procentpoint sammenlignet med årene 2016-2019.

Kun i 9 ud af 98 kommuner er der sket et fald
”Tallene i vores analyse afslører, at der er meget store geografiske uligheder i folkeskolen. De socioøkonomiske vilkår er vidt forskellige rundt om i landet, og vi kan samtidig se, at den skæve udvikling er gået ud over de fagligt svageste elever,” siger Troels Lund Jensen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Behov for intensiv undervisning for mest udfordrede elever
Analysen viser også, at eleverne, der var mest udfordrede i forvejen, har fået sværere ved at bestå dansk og matematik i 9. klasse.
Blandt eleverne, der lå i den laveste tredjedel i de nationale tests i læsning i 4. klasse, bestod 19,0 procent af folkeskoleeleverne ikke dansk og matematik i 9. klasse i 2023. Det er 4,8 procentpoint mere i forhold til årene 2016-2019.
”Vi har en stor udfordring med de fagligt udfordrede elever. Vi kan allerede se deres faglige udfordringer i 4. klasse, men får dem simpelthen ikke løftet i de efterfølgende skoleår. Løsningen er at satse på intensiv undervisning for de fagligt mest udfordrede elever,” siger Troels Lund Jensen.

500 millioner kroner ekstra
Regeringen og et flertal i Folketinget afsatte med folkeskoleaftalen i marts 500 millioner kroner til en styrket indsats i dansk og matematik til de cirka 10 procent fagligt mest udfordrede elever på hver skole.
”Det er godt, at politikerne investerer i de fagligt mest udfordrede elever, men vores analyse viser, at det rammer skævt, når man fordeler pengene lige ud over landets skoler. Man burde i stedet investere pengene i de fagligt mest udfordrede elever på landsplan,” siger Troels Lund Jensen.

Ill: Favrskov Kommune ©

En privat lodsejer ønsker at etablere en ny dagligvarebutik centralt placeret i Ødum i krydset skråt over for OK-tankstationen.

Lokalplanen der snart sendes i høring indeholder tilladelse til opførelse af en dagligvarebutik på op til 1200 kvm med tilhørende parkering, lager og vareindlevering på hjørnet mellem Mejlbyvej og Landevejen.

Flere har fået langt til dagligvareindkøb
Antallet af dagligvarebutikker pr. indbygger er faldet i 89 af landets 98 kommuner i perioden fra 2012 til 2022. En ny analyse fra Danmarks Statistik ser på den baggrund på udviklingen i antallet af borgere med mere end 5 km til nærmeste dagligvarebutik.
Dermed går planerne om den nye dagligvarebutik i Ødum i den modsatte retning.

To tredjedele af den danske befolkning havde i 2022 mindre end 1 km til nærmeste dagligvarebutik, men for 229.000 personer svarende til 3,9 pct. af den danske befolkning er turen 5 km eller længere, når der skal handles ind til aftensmaden. Det er en stigning på 35.000 personer siden 2012.

I 89 ud af landets 98 kommuner er antallet af dagligvarebutikker pr. indbygger desuden faldet i løbet af den 10-årige periode. 
95 pct. af dem, der har 5 km eller derover til nærmeste dagligvarebutik, har også mere begrænset adgang til offentlig transport. Det vil sige, at de enten har længere end en halv km til nærmeste stoppested eller station, eller at der er mindre end fire afgange i timen. 
Til gengæld bor 89 pct. af dem med relativt langt til nærmeste dagligvarebutik samtidig i en familie med bil.

Vi er glade for at meddele, at Hanne Roed blev genvalgt som folketingskandidat i Favrskov kredsen, og at Torben Christensen på ny blev valgt som spidskandidat til det kommende kommunalvalg i 2025. Torbens dedikation og engagement i den grønne omstilling i Favrskov Byråd har været en kilde til inspiration, og har været med til at flytte Favrskov Kommune i den rigtige retning når det gælder om at gøre Kommunen mere bæredygtig. Derfor mener vi det er afgørende, at Torben Christensen fortsætter dette vigtige arbejde, også efter det kommende kommunalvalg i efteråret 2025.

Derudover blev bestyrelsen også genvalgt på generalforsamlingen, og den vil nu lægge alle kræfter i de kommende valg. 

Først det forestående EU-parlamentsvalget d. 9 juni. Her vil vi opfordre dig til, at sætte din grønne stemme hos Radikale Venstre spidskandidat Sigrid Friis.

Dernæst sætter vi alle sejl til næste års kommunalvalg. Vi vil gøre alt for at fastholde vores grønne mandat, med Torben Christensen som vores spidskandidat til byrådet i Favrskov.

Vi er taknemmelige for den støtte og opbakning, vi modtager fra vores medlemmer og særligt alle jer der føler os, og har givet os jeres stemme ved de foregående valg. Vi håber at I fortsætter med at stemme Radikalt . For der er brug for en plan B

For yderligere information kontakt venligst:

PET Petersen 
Forperson 
Favrskov Radikale Venstre 
Tlf. 61602733
pet@radikalefavrskov.dk 

Af Tina Hagstrøm, Hammel Bibliotek

Her kommer tre anbefalinger med masser af fantasi og spænding for børn, unge og voksne.

Historien om Alva

Fantasy Elskede dit barn, ligesom mine piger, også Rosie Banks ”Det hemmelige rige” -bøgerne, men nu er de lige blevet lidt ældre? Så er her en bog, som helt sikkert vil falde i god jord. ”Magien vågner” er første del af fantasy-serien ”Heksesøstre”. Den handler om Alva på 14 år, som netop er startet i 8. klasse på en ny skole. Allerede på første skoledag, begynder en række mystiske begivenheder at finde sted, og Alva konfronteres med, at hverken verden eller hende selv er helt som hun gik og troede. Bogen handler om lyset mod mørket – om magi og venskab. Den er spændende fra start til slut.

Heksesøstre – Magien vågner. Af Sidsel Katrine Slej

Historien om Pandora

 Fantasy Tænk hvis civilisationen forsvandt, og vi skulle skabe en ny? Hvilken verden ville det blive? Vi konfronteres dagligt med klimaændringer og krig. Historien om Pandora starter 30 år efter, et kæmpemæssigt vulkanudbrud i Asien sætter skub i massive naturkatastrofer, som udrydder størstedelen af jordens befolkning. I bogen følger vi 17-årige Pandora, som vokser op alene med sin far. I den nye verden hersker kaos og krig, og der er evig kamp om ressourcer. Pandoras far tvinges til arbejde som læge for en af de krigsherrer, der tyranniserer deres verden. Pandora drager ud for at befri ham og konfronteres undervejs med vold og ondskab men finder også håb og kærlighed.

Vulkanvinter. Af Christian Engkilde

Historien om Violet

 Fantasy Violet på 20 år vil være skriver ligesom sin nu afdøde far. Men hendes mor, som er general for elitehæren i landet Navarre, bestemmer, at hun i stedet skal trænes på krigsakademiet og blive dragerytter. Fordi Violet lider af en sjælden sygdom, er hun i overhængende fare for at dø, ikke kun pga. de frygtindgydende drager og de fjendtligt stillede kadetter. Nu starter en kamp for overlevelse, og det er ikke alle man kan stole på. Lige en lille advarsel: Denne bog er temmelig svær at lægge fra sig, når man først er gået i gang, så lad være med at begynde på den, hvis du skal tidligt op dagen efter. Der er drager, krig, intriger, sex og kærlighed, og man indfanges lynhurtigt i Yarros magiske univers.

Fourth Wing. Af Rebecca Yarros

Desværre fik spillerne lidt regn efter et par timers spil, på trods af bedre vejrudsigt fra DMI. Men spillerne trodsede regnen og gennemførte turneringen med flotte score.
Banen stod flot og med nyklippede greens var der basis for god runde golf.

Dagens resultater
A-Rækken: (Slagspil) Michael de Feuth i netto 66 slag, med Asger Kjøbelev som runner up i 70 slag
B-Rækken: (Stableford) Nikolaj Høstmark Petersen med 37 point, og med Jens Grønning Andersen som runner up med 36 point
C-Rækken: (Stableford) Jette Søstrøm Müller med 40 point med Christian Rudebeck Holm med 38 point

Ill.: Favrskov Kommune

Kommuneplanen er byrådets samlede plan for den fysiske udvikling af kommunen. Det er her den overordnede struktur lægges fast.
Favrskov Kommune har allerede i forbindelse med den offentlige høring af Plan- og bæredygtighedsstrategi 2040 fået en række ideer og forslag til ændring af kommuneplanen, men indtil 31. maj er der altså endnu en mulighed for at komme med input.
Idéer og forslag kan sendes på mail til plan@favrskov.dk eller med post til Favrskov Kommune, att. Plan, Skovvej 20, 8382 Hinnerup.
Du kan læse Favrskov Kommunes eksisterende kommuneplan og den seneste plan- og bæredygtighedsstrategi her: https://favrskov.dk/borger/fysisk-planlaegning

Det Konservative Folkeparti i Favrskov præsenterer nu en række initiativer, der har det formål at få flere lokale unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Det Konservative Folkeparti glæder sig til at diskutere initiativerne med resten af byrådet i forbindelse med de kommende budgetforhandlinger.

”Vi ønsker fra konservativ side, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse. Derfor ønsker vi en målrettet indsats for at fremme erhvervsuddannelserne blandt de unge i Favrskov, og det er derfor, at vi lægger vores forslag frem,” siger Anne-Sophie Schjønning Eriksen, byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti og næstformand for Børne- og Skoleudvalget i Favrskov.

”Vi er meget bevidste om, at en sådan styrket indsats vil kræve både politisk dedikation og for nogle dele også en finansiering. Vi er klar til det arbejde, og vi glæder os til at søge opbakning til forslagene hos byrådets øvrige partier,” siger Anne-Sophie Schjønning Eriksen.

Mette Nøhr, der er byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti og næstformand i Arbejdsmarkedsudvalget i Favrskov, tilføjer:
”Det er vigtigt, at vi taler erhvervsuddannelserne op og sætter fokus på alle de døre, som en erhvervsuddannelse åbner. Som samfund har vi brug for, at flere unge tager en erhvervsuddannelse, og det har vores virksomheder i høj grad også.”

”Vi håber og tror fuldt og fast på, at de initiativer, vi foreslår, vil bidrage væsentligt til at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Det er vigtigt at understrege, at de nævnte tiltag rettes mod både folkeskoler og friskoler i Favrskov Kommune, så vi får alle unge med,” siger Mette Nøhr.

De konservative initiativer:

1. Erhvervspraktik for lærere 
Vi vil arbejde for, at lærere i folkeskolen får mulighed for at deltage i erhvervspraktikophold og besøge erhvervsskoler, hvilket vil kunne øge deres kendskab til erhvervsuddannelserne og dermed motivere dem til at promovere håndværksfagene.

2. Målrettede virksomhedsbesøg for elever 
Alle elever bør tilskyndes til at deltage i målrettede virksomhedsbesøg med fokus på erhvervsuddannelserne. For at skabe motivation og gejst hos eleverne kan besøgene tilrettelægges efter deres interesseområder.

3. Skolepraktik med fokus på praktiske fag 
Vi vil indføre en skræddersyet indsats for elever, der trives bedre med praktiske fag frem for boglige, hvor vi kombinerer den almindelige skoledag med erhvervspraktik.

4. Styrket samarbejde mellem skoler, virksomheder og kommune 
Vi vil etablere synlige bindeled mellem skoler, virksomheder og kommunen for at sikre en smidig koordinering af initiativer og ressourcer målrettet erhvervsuddannelserne.

5. Virksomhedskoordinator 
For at prioritere området yderligere ser vi gerne, at der ansættes en virksomhedskoordinator i Favrskov Kommune, hvis primære opgave er at facilitere kontakten mellem skoler og virksomheder.

6. Fritidsjobs som indgang til erhvervsfaglige uddannelser 
Vi vil iværksætte en indsats for at fremme fritidsjobs til unge som en indgang til både virksomheder og erhvervsfaglige uddannelser. Dette vil vi blandt andet gøre ved at oprette en fritidsjob-portal, hvor virksomheder, kommune og private kan opslå fritidsjobs, som er tilgængelig for alle.

Anne-Sophie Schjønning Eriksen: 26172065
Mette Nøhr: 24275664

Som konservativ og borger med tæt geografisk tilknytning til Ukraine, hvor konflikternes skygger er længst, ønsker jeg at udtrykke min tilfredshed med den nyligt indgåede forsvarsaftale.

Aftalen markerer en kritisk og længe ventet styrkelse af Danmarks forsvarsevne, hvilket er afgørende givet den stigende ustabilitet tæt på vores hjem. Med beslutningen om at øge antallet af værnepligtige til 7.500, heraf 1.000 i beredskab, tager vi et vigtigt skridt mod opbygningen af en større hær og en robust reservestyrke.

Dette er ikke kun en investering i vores sikkerhed; det er en direkte foranstaltning til at beskytte vores samfund og vores værdier. Jeg er også særdeles tilfreds med, at aftalen indebærer, at værnepligtige fremover vil få flere operative opgaver. Dette vil ikke alene styrke forsvarets kapacitet men også inspirere flere unge til at vælge en karriere inden for forsvaret, hvilket er essentielt for at sikre en bæredygtig og dynamisk personalebase.
Videre skal luftforsvaret forstærkes betragteligt, hvilket var på tide. Med anskaffelsen af både langtrækkende og kortrækkende luftforsvarssystemer vil Danmark kunne møde fremtidige trusler med fornyet styrke.

Som borger i et land, hvor sikkerhedspolitisk stabilitet er en forudsætning for vores fred og velstand, ser jeg disse forbedringer som både nødvendige og velkomne. Denne aftale er ikke kun en sejr for de konservative værdier om styrket nationalt forsvar, men en sejr for alle danskere, som værdsætter fred og sikkerhed i deres dagligdag.

Det var på høje tid, at vi som nation tager de nødvendige skridt til at beskytte os selv mod de storme, der kan opstå lige uden for vores dør.  

© City Container/Favrskov Forsyning

“Vi” – den danske almue – er nemlig stavnsbundet til den affaldsentreprenør, som vores kommune har valgt skal pine og plage os kuede skatteplagede ”stavnsbønder” som var de nutidens ridefogeder. Favrskov Kommune/Favrskov Forsyning er derfor også nutidens adel…
Det er nok også derfor, at det kommunalt ejede Favrskov Forsyning har valgt en af landets dyreste entreprenører til at håndtere almuens affald og er helt ligeglade med, at prisen for hver enkelt husstand i kommunen ifølge CEPOS med lethed kunne være kr.1800,- billigere om året. Hvert år. Den stavnsbundne almue har jo ikke noget at skulle have sagt. De skal bare betale.

Lad mig derfor komme med et lille hjertesuk… Ikke bare har vi her i Favrskov den dyreste affaldsløsning udført af den dyreste entreprenør, vi har også den mest nidkære… Og her tænker jeg ikke på udstrakt service over for kunderne. Tværtimod. Nidkærheden går ud på strengt at vogte over den velerhvervede såkaldte ”fyraftensakkord”. Det skal nemlig gå tjept.
Fast arbejdstid kendes ikke, skraldemændene kan gå hjem, når de er færdige med at tømme det normerede antal affaldscontainere.
Og så er det vigtigt, at arbejdsmiljølovgivningen følges til punkt og prikke. Der skal bl.a. være kørefast underlag svarende til fliser og hverken skraldemænd eller affaldsbeholderne må absolut ikke under nogen omstændigheder komme i berøring med ral på gårdspladsen, som er en meget brugt belægning herude på landet, hvor jeg bor.

Det var baggrunden for, at jeg for få dage siden modtog en henvendelse fra Favrskov Forsyning, der lød som følger: ”Renovationsselskabet, som tømmer dine affaldsbeholdere, har gjort opmærksom på, at adgangsforholdene omkring beholderne ikke overholder de krav, som følger af arbejdsmiljølovgivningen. Ifølge Arbejdstilsynet må skraldemændene kun trække beholdere på underlag, som er kørefast svarende til fliser. Ved tømning af dine affaldsbeholdere, skal de trækkes gennem løst ral fra deres standplads og hen til skraldebilen.
Hvis beholderne skal tømmes fra deres nuværende placering, er du nødt til at anlægge et fast fliseunderlag. Arealet skal være så bredt, at beholderne kan stå med mindst 10 cm. afstand, og det skal være mindst 2 m. dybt, så skraldebilen kan bakke hen til det og sætte beholderne på bilen uden at skulle trække dem ud i det løse ral.
Alternativt kan du vælge at sætte beholderne ud til vejen på tømmedagene.”

Her hjælper ingen ”kære mor”… Lov er lov og lov skal følges. Basta! Også selv om skraldebilen bakker helt hen til affaldsbeholderne og skraldemanden maksimalt skal ”slæbe” disse beholderne 1,5m hen til skraldebilen. Men lov er lov og regler er til for at blive fulgt til punkt og prikke, når det gælder alle os fra almuen…

Men hvad med ”ridefogeden” og ”adelen” selv og arbejdsmiljølovgivningen?
Ja her ser man ikke så nøje på love og regler…

Den ihærdige læser, der orker at læse om en rigtig ”Molbohistorie” fra det virkelige liv, kan fortsætte her:
For en måneds tid siden bakkede en af City Containers skraldebiler ind i min staldbygning og forsagede en mindre skade på tag og vindskede. Det kan jo ske for selv den bedste, specielt når man i en stresset arbejdssituation har sit fokus på fyraftensakkorden og den tidlige fyraften.

Nå, men City Container erkendte deres brøde, og bad mig om at indhente et tilbud fra et privat tømmerfirma på reparationen. Alt inklusive, herunder lovpligtigt stillads, lød dette tilbud på kr. 6.000,- + moms.
Det er jo også en slags penge blandt omkostningsbevidste firmaer, så det ville City Container under ingen omstændigheder betale, hvorfor man i to omgange sendte to mand ud på min adresse for at besigtige skaden. Den ene gang havde man hentet forstærkning fra en medarbejder, der var kørt herop til Hadsten fra Fyn.

For at minimere det omtalte svimlende beløb på kr. 6.000,- alt inklusive – foreslog de en alternativ løsning, hvilket blandt andet indebar, at medarbejderen fra Fyn selv skulle grundmale og slutmale den ødelagte vindskede og udskifte den ødelagte B7 tagplade.
Arbejdet med nedtagning af det ødelagte og udskiftning af det nye skulle foregå på en stige. Og da arbejdsbilen ikke havde plads til en stige, ville man gerne låne min, hvilket jo ikke burde volde problemer, bortset fra at den hverken er sikkerhedsgodkendt eller er forsynet med det rigtige CE-nummer. Stigens sikkerhedskæde er også gået itu.
Desuden skulle stigen jo stå på gårdspladsens farlige ral… Og hvem ved, om jorden under det farlige ral er blød? Ville stigen så stå sikkert under arbejdets udførelse? Og hvem ville skulle stå til ansvar, hvis den modige medarbejder, der ikke frygter gårdspladsens ralbelægning og bløde jord skulle skvatte ned og komme til skade?
Eller hvem ville stå med ”håret i postkassen”, hvis Arbejdstilsynet tilfældigvis skulle komme forbi, mens den frygtløse og modige medarbejder udfører sit arbejde på den ikke sikkerhedsgodkendte stige med de forkerte CE-numre og stående på farligt ral og (måske) blødt underlag?

I Arbejdstilsynets bekendtgørelse om brug af stiger kan man bl.a. læse:
”Færdsel og arbejde på stiger er forbundet med stor risiko for ulykker og store fysiske belastninger, der kan medføre overbelastning af led, muskler og kredsløb.

(c) Arbejdstilsynet
Risikoen for ulykker skyldes ofte, at stiger opstilles på et forkert underlag, der fx er blødt eller glat, at de opstilles med forkert hældning, eller at der udføres opgaver fra stiger, som bør udføres fra stillads, lift eller en anden sikker arbejdsplatform.” Hele vejledningen kan studeres her:
https://at.dk/regler/at-vejledninger/brug-transportable-stiger-b-3-1-1/

Det er nu mere end en måned siden, at City Container påkørte min staldbygning, og der er stadigvæk ikke fundet en løsning på det uoverstigelige problem: kr. 6.000,- + moms – alt inklusive…

”SYNSPUNKT” skrives og redigeres af PingvinNyt.dk’s redaktør, Eigil Jacobsen,
og klummen sætter som oftest respektløst og unuanceret fokus
på både store og små finurligheder, nyheder og tildragelser, og hvor navnlig politik
og politikere fylder meget. Både lokalt, regionalt og nationalt.

Hensigten med klummen er først og fremmest at skabe debat og eftertanke,
og indholdet er alene udtryk for skribentens egne holdninger.