Favrskov Kommune har nu trukket afgørelsen omkring ”tillæg til Favrskov Motorbanes miljøgodkendelse” tilbage, idet der er indkommet oplysninger i sagen, der har væsentlig betydning for vurdering af de ændrede køretider.

Naboerne til banen på Rækkevej lidt uden for Hadsten har bl.a. givet udtryk for frustration omkring forældres transport af børn og unge til og fra motorbanen.
Rækkevej er en meget smal vej, hvor parkerede biler ved banen hindrer øvrig trafik. Desuden er det langt fra alle forældre, der evner at læse 50 km hastighedsskiltet på vejen…

Ingen miljøvurdering
Den oprindelige tilladelse til udvidelse af antal køredage blev truffet uden miljøvurdering, idet Favrskov Kommune vurderede at denne udvidelse ikke krævede en miljøvurdering. Det er naboerne til banen uenig i. Den øgede trafik spiller en helt essentiel rolle og bør efter naboerne indgå i en samlet miljøvurdering.

50 km hastighedsbegrænsning
Langs hele Rækkevej er der 50 km hastighedsbegrænsning og der er opsat skilte langs hele vejen.
Desværre opfatter mange forældre de 50 km som minimumsfart og kører betydeligt hurtigere på vejen.
Det er til stor gene for såvel vejens beboere som for de mange til hest. Rækkevej er par excellence en hestevej.
Rideskolen Skovfryd har handicapridning på vejen, ligesom Rækkevej har rigtig mange hesteejere, der benytter Rækkevej til hest. Det gør kun problemerne med øget motortrafik værre.

Som konservativ byrådspolitiker vil jeg gerne opfordre alle skoler i Favrskov Kommune til at styrke indsatsen for at få alle vores elever ud i erhvervspraktik. Erfaringerne fra det virkelige arbejdsliv er uvurderlige og kan give vores unge en solid ballast, når de skal vælge deres fremtidige karrierevej.

Jeg har selv haft fornøjelsen af at have en elev i skolepraktik i min butik, hvor jeg arbejder som slagtermester. Forløbet startede med en samtale i butikken, hvor jeg forklarede eleven om jobbet som slagter. Jeg mener, det er afgørende, at praktiksteder som mit forbereder eleven grundigt og sørger for, at de får mulighed for at prøve så mange aspekter af håndværket som muligt. Praktikophold bør ikke reduceres til at feje og vaske op – det handler om at give eleverne en reel smag på arbejdslivet og de færdigheder, der kræves.

Det er vores pligt at sikre, at eleverne får så meget kendskab til arbejdsmarkedet som muligt, så de står godt rustet til at træffe deres valg i livet. En veltilrettelagt praktik kan være med til at åbne deres øjne for nye muligheder og interesser.

Under forløbet oplevede jeg, at der kunne være et større samarbejde mellem praktikstedet og skolens lærere. Det kunne have været en fordel, hvis elevens lærer havde besøgt praktikstedet for at få indsigt i arbejdsopgaverne og sikre en bedre sammenhæng mellem skole og praktik. Det ville også gøre lærerne bedre rustet til at guide eleverne til relevante praktikpladser i fremtiden.

Min praktikant havde en fantastisk uge, og det glædede mig at se hans engagement og glæde ved arbejdet. Faktisk var han så glad for sin praktik, at vi valgte at ansætte ham som servicemedarbejder i min afdeling efterfølgende.

Jeg vil derfor opfordre til, at vi alle – skoler, lærere og virksomheder – arbejder sammen for at give vores elever de bedste muligheder for at lære om forskellige erhverv. Det vil ruste dem til fremtiden og hjælpe dem med at træffe informerede valg om deres karriereveje.
Lad os gøre erhvervspraktik til en fast og integreret del af skolernes uddannelsesprogram i Favrskov.

Det betyder, at dr er indsat togbusser på ruten, og det giver en tur på over 40 minutter mod omkring det halve med toget. Det skriver Banedanmark på X.

– Strækningen mellem Aarhus og Hadsten forbliver spærret i endnu et døgn. Der arbejdes på at indsætte togbusser i stedet. Efter omfattende sporfornyelse skulle togdriften være genoptaget mandag, men der mangler enkelte arbejder, lyder det.

I morgen forventes det, at togene kører normalt igen..

Der kan være store fordele ved at anvende kunstig intelligens (KI), også i den offentlige forvaltning. Det er der mange der mener. Og ja, der er ingen tvivl om at KI kan hjælpe med at løse mange opgaver. Og gør det allerede. Men hvilke konsekvenser kan det få? Hvordan forandrer det vores samfund på længere sigt?
Det er langt fra første gang en ny teknologi er taget i brug uden at der er vurderet på konsekvenserne. Det er jo helt almindeligt at vi umiddelbart ser alle fordelene og først siden opdager ulemperne. Og så er skaden allerede sket, og måske er ulemperne ganske fatale. I dag kan vi fx godt se at opfindelsen af dampmaskinen og siden forbrændingsmotoren reelt har været til større ulykke end gavn for menneskeheden.
Spørgsmålet er hvor KI vil føre os hen? Det er næppe klimaet der denne gang kommer i farezonen, men det er naivt at tro at KI ikke kommer med en bagside. Og at den bagside kan have ganske voldsomme konsekvenser.
KI er en super-opfindelse på niveau med bogtrykket, krudtet og de før omtalte damp- og forbrændingsmotorer. Og det er værd at minde om at bogtrykket var hovedårsag til at katolicismen tabte magten i det meste af Nordeuropa, at krudtet var hovedårsag til at ridderne og de adelige mistede deres politiske indflydelse, og at de to nævnte maskiner/motorer forandrede samfundene og skabte nye velhavere, mens andre mistede deres magt. Det samme har også internettet gjort. Hvad vil KI gøre?
Det vil kun tiden vise, man man kan forestille sig forskellige scenarier. Ét af dem er demokratierne bukker under, og at Kina bliver den store vinder. Hvorfor?
Hvis demokratier skal kunne fungere, er det nødvendigt at vi kan stole på hinanden. Vi skal kunne tro på medierne, og vi skal let kunne skelne mellem fakta og fiktion, mellem alvor og satire. Den evne udfordrer KI, og det hjælper kun kortvarigt at der vedtages bestemmelser om at billeder, tekst og lyd der er fremstillet ved brug af KI, skal mærkes. Det er ikke alle der vil bemærke mærket, det er heller ikke alle der vil bruge det – og der vil altid være nogle der vil prøve grænser af.
Måske vil det ikke vare mange år, før de fleste af os ikke længere kan se hvad der ægte og hvad der er produceret ved hjælp af KI. Så ender vi i et anarki hvor vi ikke ved hvad vi kan stole på. Og i det anarki vinder dem der der har flest resurser og formår at bruge KI på den mest skruppelløse måde. Det er oligarker og diktatorer, og dem der der drømmer om at blive det. Og dermed får typer som Putin og Orban – og Trump – et nyt og effektivt værktøj.
Og hvordan vil det gå Europa i konkurrencen med Kina? Jeg tror vi taber. Måske er vi allerede ved at gøre det fordi de europæiske politikere og virksomhedsledere overså at den massive outsourcing naturligvis også havde en bagside. Men med et Kina der ikke er bange for at bruge alle nye teknologiske muligheder for at holde sin befolkning i skak, er jeg bange for at vores liberale og demokratiske samfund kommer til kort.
Dermed siger jeg ikke at vi skal gøre ligesom Kina. Jeg mener heller ikke at vi kan skrue tiden tilbage. KI er kommet for at blive. Det bliver stort, og konsekvenserne kan blive langt større end vi forestiller os. Men i det mindste bør vi diskutere hvor KI kan føre os hen.

Det er en lang proces at få et marked op at stå. Det starter allerede i september året før. Her gennemgår vi det afholdte marked, for at finde ud af, hvad vi kan gøre bedre året efter. Efter 2023 var der et udbredt ønske om, at vi skulle finde et tivoli der er mere tidssvarende et arbejde, der skulle vise sig at være sværere end som så. Der er jo ikke mange omrejsende tivolier i Danmark. Og dem der er er jo booket år efter år til de mange markeder, der findes i dk.
Så udvalget gik på jagt i Nordtyskland og Sverige, dog uden held. Men vi opgav ikke, og fandt Nordisk tivolipark, som havde en ledig dato i uge 34. så skulle beslutningen tages, tør vi flytte Lilleå Marked???
Vi vidste, at det vil skabe udfordringer, og måtte se i øjnene, at vi ikke kunne undgå, at det vil falde sammen med andre aktiviteter i området. Men et Lilleå marked uden tivoli er ikke rigtigt. Og Lions klub er afhængig af, at tivoliet har det store telt, som de kan stille op for os, hvilket også lykkedes.
Så skulle musikprogrammet sammensættes. Her er de faste kunstnere jo også booket de samme steder år efter år. Så her måtte der også findes nye løsninger. Og til vores held kunne vi få SHU-BI-DUA 2,0 et utrolig populært band, som glæder sig til at optræde i Hadsten. Efter disse vigtige ændringer begynder arbejdet for alle Lions medlemmer. Nogle skal ud at skaffe sponsorer, for det koster penge at tjene penge, og uden vores fantastiske sponsorer vil det blive svært. Her mødte vi en fantastisk opbakning, og flere har henvendt sig for at ville bidrage.
Andre gik i gang med at tjekke alt teknikken, Der skal bruget utrolig mange meter elkabler, vand, afløb lyskæder og meget mere. Alle vores skilte skal laves om så ingen er i tvivl om at LILLÅ MARKED ER I UGE 34.
En meget glædelig nyhed er, at i år kan vi melde udsolgt på kræmmerpladsen. Det viser sig, at med placeringen i uge 34 er der en weekend, hvor kræmmeren ikke er booket. Vi har været rundt og inviteret kræmmere på nogle af de store markeder, der afholdes i Jylland, og her oplever vi en utrolig positivet fra kræmmerne, som mange siger: det er et godt og hyggeligt marked

Nu er der ikke længe til at vi skal mødes i Lilleåparken til 4 fantastiske dage.
Vores PR arbejder intens for at lave PR. i år har vi fået hjælp af ONLINE SYNLIGHED .
Takket være lokale butikker og virksomheder i og omkring Hadsten, kan vi igen afholde det store Reklame banko, torsdag aften, vi kan godt afsløre at der er virkelig nogle flotte præmier.

Der er god grund til at være ekstra opmærksom i trafikken, når tusindvis af børn og unge starter i skole efter en lang sommerferie.
 
For der bliver kørt rigtig stærkt ved danske skoleveje, viser tal fra Rigspolitiet, som Gjensidige har fået udleveret. I Østjyllands politikreds alene, er der i år udskrevet knap 2.500 bøder, flest af alle politikredse, mens der de seneste to år er udskrevet over 4.000 bøder om året.
 
I 2023 blev der uddelt over 30.000 bøder på danske skoleveje på landsplan, og Politiet har varslet en øget indsats på skoleveje i ugerne 32, 33 og 34.
 
De høje hastigheder ved skoleveje bekymrer skadedirektør i Gjensidige, Lene Rasmussen, der opfordrer bilister til at tænke sig ekstra godt om nær landets skoler:  
“Børn er ikke bare utroligt sårbare i trafikken, de er også nye i trafikken, og det betyder, at man som bilister har et stort ansvar for at sikre, at det bliver en god oplevelse for både børn og deres forældre, at færdes omkring deres skoler og i trafikken generelt,” siger hun.  

Covid-19-vaccinerne har i perioden fra december 2020 til marts 2023 mindsket dødsfald som følge af pandemien med mindst 59 %, hvilket har reddet mere end 1,6 millioner liv i WHO’s europæiske region. Det estimerer en WHO/Europa-undersøgelse, der offentliggøres i The Lancet Respiratory Medicine i dag. Ifølge undersøgelsen kunne det nuværende kendte dødstal i regionen på 2,2 millioner have været hele 4 millioner uden vaccinerne.

I Danmark har vaccinerne ifølge WHO-undersøgelsen i samme periode forebygget ca. 17.000 dødsfald, hvoraf størstedelen ville have været i aldersgruppen over 60 år (ca. 16.400). Vurderingen er, at vaccination har forebygget cirka 70 % af de covid-19-dødsfald, som man ellers kunne have forventet i Danmark uden vaccination blandt personer over 25 år.
  
Statens Serum Institut (SSI) har bidraget med danske data til undersøgelsen. Faglig direktør på SSI Tyra Grove Krause oplyser, at data på covid-19 dødsfald, vaccinedækning og vaccinernes effektivitet har indgået i undersøgelsen.
”Undersøgelsen bekræfter, at vi har forebygget mange danske dødsfald med vaccinerne, og at vi med den høje danske vaccinedækning også har forhindret relativt flere dødsfald end i mange andre lande. Lande, der indførte tidlige vaccinationsprogrammer, der dækkede store dele af befolkningen, har typisk oplevet den største effekt med hensyn til det samlede antal reddede liv,” siger Tyra Grove Krause.

Nye smittebølger
Tyra Grove Krause gør opmærksom på, at undersøgelsens estimater bygger på et ”bedste bud”, og at der vil være usikkerheder. Det gælder bl.a. i forhold estimeringen af personer, der døde med covid-19, da varianten omikron var fremherskende, hvor den danske overvågning også kunne omfatte personer, der kunne være død af andre årsager. Der kan også være usikkerheder på vaccineeffektiviteten, og hastigheden hvormed immuniteten viger, og omfanget af immunitet efter tidligere infektion.

Selv om undersøgelsen dækker en knap 2,5-årig periode frem til marts 2023, er den i høj grad relevant i dag, fastslår Tyra Grove Krause. En række europæiske lande – herunder Danmark – har i løbet af sommeren oplevet en markant stigning i antallet af smittede.
”Det er en påmindelse om, at virussen ikke er forsvundet. Kombinationen af nye virusvarianter og vigende immunitet giver plads til sommer-smittebølger, ligesom vi forventer større smittebølger i efterår- og vinterhalvåret, hvor virus har bedre muligheder for at smitte,” siger Tyra Grove Krause, og fortsætter:
”Dette betyder også, at det er vigtigt fortsat at tilbyde de mest udsatte danskere covid-19-vaccination i efteråret. En opdateret vaccine er et effektivt middel til at mindske både indlæggelser og dødsfald hos højrisikogrupper. Vaccinationerne forventes udrullet efter d. 1. oktober i år.”

SSI overvåger smitte, indlæggelser og dødsfald med SARS-CoV-2 og andre luftvejsvirus året rundt igennem en række forskellige overvågningssystemer.
Koncentrationen af coronavirus i det danske spildevand steg for eksempel kraftigt tidligere i juli, men har i de seneste uger været aftagende.

De folkevalgte er tilbage i mødelokalerne for at skrive drejebogen for de partipolitiske punkter, de ønsker at profilere sig på og som de vil sætte på dagsordenen.
Og i den kommende uge drøfter fagudvalgene administrationens fremsendte reduktions-, udvidelses- og anlægsforslag med henblik på byrådets videre behandling af det kommunale budget for 2025-28.
Derefter tager det samlede byråd på budgetseminar 21.-22. august.

Borgerne bliver ikke hørt
Budgetforhandlingerne er ”en lukket fest” for de folkevalgte politikere. Og Favrskovs borgere er ikke inviteret med til ”festen”, selv om det er borgerne, der betaler ”gildet”…
I den ”køreplan”, der er udarbejdet for budgetprocessen er der nemlig ikke afsat tid til at involvere borgerne. Se hele tidsplanen for Budget 2025-28 her:
https://dagsordener.favrskov.dk/vis/pdf/bilag/e1360bfc-1329-4fa8-a9cc-22fd056cfab2/?redirectDirectlyToPdf=false

Tag også et smugkig på administrationens reduktions- udvidelses- og anlægsforslag her:
favrskov.dk/budget

Problematisk for nærdemokratiet
At noget så vigtigt som kommunens budget og dermed hele grundlaget for kommunens drift sker uden tilbud om borgerinvolvering er dybt problematisk for nærdemokratiet. Ja det nærmer sig betænkeligt kommunal magtfuldkommenhed, som kun kan bidrage til at øge afstanden mellem beslutningstagerne og borgerne. Og dermed øge den generelle politikerlede, der er i forvejen er ved at martre vores demokrati.
Også det kommunale nærdemokrati…

”SYNSPUNKT” skrives og redigeres af PingvinNyt.dk’s redaktør, Eigil Jacobsen,
og klummen sætter som oftest respektløst og unuanceret fokus
på både store og små finurligheder, nyheder og tildragelser, og hvor navnlig politik
og politikere fylder meget. Både lokalt, regionalt og nationalt.

Hensigten med klummen er først og fremmest at skabe debat og eftertanke,
og indholdet er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Foto © Favrskov Kommune

Der er livlig aktivitet både inde og ude ved den tidligere indskolingsfløj på Lilleåskolen i Laurbjerg. Håndværkerne har været i gang med at istandsætte klasselokalerne, så de nu indeholder små pauserum til hver elev, køkkenfaciliteter og en fælles del med et stort bord og stole. Der er nyistandsatte toiletter og et sansemotorisk rum med en skinnelift i loftet, ribber, madrasser og forskellige redskaber. På gangen er der indrettet garderoberum, og personalet er i fuld gang med at gøre rummene klar til eleverne.

Uderummet langs bygningen er ved at blive forvandlet fra en græsplæne til en spændende legeplads med motorikredskaber, rutsjebane, gynger, bomme, trampoliner, plantekasser, hængekøjer og bløde faldunderlag.

Det nye, vidtgående skoletilbud retter sig mod elever med komplekse diagnoser og væsentlige udviklingsforsinkelser. Det kan være børn med svær autisme og ADHD, betydelige funktionsnedsættelser, indlæringsvanskeligheder eller mental retardering. Når tilbuddet er fuldt indfaset, kan det rumme 35 elever. 

Nogle af eleverne i den omtalte elevgruppe plejer at modtage undervisningstilbud uden for kommunen, men det bliver sværere og sværere at få plads til dem, da de pågældende kommuner har brug for deres egne tilbud. Halvdelen af de indskrevne elever, der starter i det nye tilbud, har hidtil haft undervisningstilbud på Hadsten Skole. 
På Lilleåskolen var der ledige, egnede lokaler, og derfor kommer det nye undervisningstilbud til at holde til der. 

Forud for seminaret har administrationen udarbejdet reduktions-, udvidelses- og anlægsforslag, som nu kan ses her: favrskov.dk/budget

Budgettet kommer i høring 4.- 17. september 2024. Budgettet er til første behandling i byrådet 10. september 2024 og til anden behandling 8. oktober 2024, hvor budgettet vedtages.
Se hele tidsplanen for Budget 2025-28 :
https://dagsordener.favrskov.dk/vis/pdf/bilag/e1360bfc-1329-4fa8-a9cc-22fd056cfab2/?redirectDirectlyToPdf=false

I løbet af august måned afvikles årets udgave af Lokaldysten i landsbyerne:
*Svenstrup * Lyngå * Lerbjerg/Svejstrup * Thorsø * Houlbjerg * Nr. Galten
(datoerne fremgår nederst i denne artikel)

Hele landsbyen og det omkringliggende lokalområde samles i en dyst om at blive kommunens mest aktive lokalsamfund.
Det handler om fællesskab, bevægelse, lokalt sammenhold og gode oplevelser for alle.

Det lokalsamfund som er mest aktivt og tilbagelægger flest km pr. indbygger, vinder årets dyst mod de andre lokalsamfund i kommunen.

Kilometrene tilbagelægges ved at gå, løbe eller cykle på dertil markedrede ruter. Alle ruter er korte og alle kan være med – ung som gammel – også dem i klapvogn eller kørestol.
Man kan starte, stoppe og skifte disciplin, som man vil i de to timer, som dysten varer.

Der er præmier til alle lokalsamfund, som deltager i dysten. Førstepræminen er kr. 7000,-

Det er i år anden gang lokaldysten afvikles i Favrskov Kommune.

FAKTA:
​ LOKALDYSTEN I FAVRSKOV
• Onsdag d. 14. august: Svenstrup
• Fredag d. 16. august: Lyngå
• Torsdag d. 22. august: Lerbjerg/Svejstrup
• Torsdag d. 29. august: Thorsø
• Torsdag d. 5. september: Houlbjerg
• Fredag d. 13. september: Nr. Galten

Af Christine Ellebæk Sørensen, Hammel Bibliotek

Du kan stadig nå at være med i sommerens læseudfordring – hent et udfordringsark på biblioteket.

Læs en tegneserie

Tegneserie Der er nogle ting, man ikke ønsker sig for den by, man bor i. En af de ting er at blive verdenskendt for det forkerte. Og hvis jeg siger Rafah, så gyser det i én, for frem toner alle de billeder, vi præsenteres for på daglig basis fra Palæstina. Men Rafah version 2024 er ikke enkeltstående, det er blot et led i en lang række af hændelser, og det har illustrator og journalist Joe Sacco dækket i denne prisvindende tegneserie. Joe Sacco udgav bogen i 2009 og har gravet dybt for at finde tilbage til de første massakrer i Rafah, og for at trække de tråde igennem tiden, der er nødvendige for at forstå nutidens tragedier. Tegneserien er på letforståeligt engelsk og kan stærkt anbefales, hvis man vil dybere ind i historien.  

Footnotes in Gaza. Af Joe Sacco

Læs fantasy eller science fiction

Fantasy Her vil jeg gerne præsentere jer for en af Danmarks allerdygtigste fantasyforfattere. Hun har tidligere skrevet den forrygende serie ’Ovanienprofetierne’, der er helt ægte fantasy med drager, troldmænd etc. Denne gang tager hun os med til Magismondo, hvor magikere er en truet art. En dag opdages det, at Pil er ildmager. Herfra går det over stok og sten – først med flugtforsøg fra kongen, så i et mislykket forsøg på at leve skjult, og i bind 2 sendes hun til Kubisandra for at lære at flyve med lædervinger. Men det går ikke så nemt, som hun havde håbet på. Serien ligger også på eReolen, så hvis man gerne vil sætte flere krydser på én gang i sit sommerbogsskema, kan man høre den som lydbog.

Fangen fra Ulvmarken og Tankehviskeren fra Lagunaøerne. Af Lene Dybdahl

En bog, der egner sig til strandlæsning

Roman Men faktisk er denne bog måske endnu bedre, hvis du skal til New York? Eller hvis du ender i en lille, halvdød flække et sted langt ude på landet, narret af et godt Airbnb tilbud? I hvert fald er det lang tid siden, jeg har været så godt underholdt af en bog. Det er en kærlighedsroman, vi er ude i her, og hovedpersonerne er henholdsvis en bogredaktør og en forfatteragent. Emily Henry fremlægger åbent alle arketyperne fra kærlighedsromanernes galleri og twister og vinkler dem, så vi smågrinende sætter vores lid til ’Cruella de Vil’ typen – som vi selvfølgelig kommer under huden på. Det er en bog fuld af humor, meget velskrevet og som en ekstra gevinst er der mere i den end bare kærlighedshistorien.

Bogelskere af Emily Henry

Flåter findes i græs og buskadser i skovområder. De lever af at suge blod fra mennesker eller dyr, og kan overføre sygdomme, når de bider.

”Hvis du skal i skoven og vil gå udenfor stierne eller i højt græs, er det godt at have tøj på, som dækker huden. Det vil sige lange ærmer, lange bukser eller langskaftede støvler. Du kan også bruge myggebalsam med indhold af DEET eller picaridin. Det virker afskrækkende mod flåter. Men myggebalsam kan ikke stå alene,” siger overlæge Gideon Ertner.
”Det er også vigtigt at tjekke efter, om man har fået flåterne med hjem. Her gælder det om at tjekke hele kroppen for flåter. Hos børn skal man særligt kigge i hovedbunden, hårgrænsen og bag ørerne”.

Hvis flåten har bidt sig fast, skal den fjernes så hurtigt som muligt. Brug en pincet, flåtfjerner eller neglene og tag fat så tæt på huden som muligt for at fjerne den. Det gør ikke noget, hvis lidt af skovflåtens munddele eller hoved bliver siddende på huden.
Flåter bider sig fast der, hvor huden er tynd, eksempelvis i knæhaserne, i hovedbunden eller lysken. Her kan de overføre sygdomme sammen med deres bid, for eksempel borrelia-infektion eller i meget sjældne tilfælde TBE. Det er muligt at vaccinere mod TBE. Man kan ikke vaccinere mod borelia-infektion, men sygdommen kan behandles.

Ikke nødvendigt med anbefalinger om vaccination mod TBE
Sundhedsstyrelsen har ikke fundet det nødvendigt at anbefale vaccination mod TBE. Det skyldes, at der kun er set ganske få tilfælde af TBE-smitte i Danmark, og sandsynligheden for alvorlig sygdom anses for at være meget lille. Det gælder også for børn.
Hvis man overvejer, om man har et særligt behov for vaccination, kan man tale med sin læge. Det kan for eksempel være, hvis man færdes på stier i risikoområder og jævnligt får flåter på sig. Eller hvis man færdes uden for stier i skov og krat fra maj til og med oktober.

”Der er meget fokus på flåtbid i medierne og snak om vaccination mod TBE. Men for de fleste af os er det fint i stedet at forebygge flåtbid ved at have lange ærmer og bukser på og tjekke sig selv for flåter, når man kommer hjem. Det beskytter både mod TBE og borrelia,” siger overlæge Gideon Ertner.

Der er også områder med flåter med TBE i landene omkring os. Det er især Skandinavien, de baltiske lande og de centrale dele af Europa, såsom Polen, Tyskland og Østrig.

Her midt i sommerferien kan dine børn stadig nå at være med i læseudfordringen ”Sommerbogen”. Find udfordringsarket frem fra skoletasken eller hent ét på dit lokale bibliotek og så er det bare at kaste sig over de forskellige udfordringer! Her følger forslag til tre af udfordringerne, og det er bøger, som voksne med stort udbytte kan læse for eller sammen med børnene.

Læs en bog med dyr

Børnebog Vi møder pigen Ellinor, der bliver mobbet og har et voldsomt temperament. Hun har mistet både sin mor og fire undulater – snart fem. Pipper er ganske vist ikke død endnu, men han er noget slatten. En dag finder Ellinor en sølle udseende engel i redskabsskuret, og for at få sendt Pipper godt af sted mod det hinsides begiver de tre sig ud på et roadtrip, hvor de møder diverse skæve eksistenser. Forfatteren har et særligt blik for det lidt ensomme barn, og teksten er fyldt med varme, omsorg og humor. Det kunne være blevet en trist bog om sorg og vrede, men i stedet er det en sjov, fantastisk og actionfyldt historie om venskab og kærlighed, der efterlader én fyldt med håb. Børn fra ca. 10 år vil kunne læse den, men voksne må ikke snyde sig selv for oplevelsen!
Alt for Pipper Villumsen. Af Mette E. Neerlin

Læs en science fiction-bog

Børnebog Dette er en barsk fremtidshistorie, som kan læses af 9-12 årige, men hvor det vil være godt at læse sammen med en voksen. Kun ganske få mennesker har overlevet på Jorden efter klimaforandringer. De rigeste har koloniseret Mars, og de der ikke har haft råd måtte blive tilbage og overleve, som de bedst kunne. De to søskende Jannie og Ole bor med deres mor under en kuppel, der beskytter mod planetens livsfarlige storme. Da en superstorm ødelægger deres hjem, står de alene under den brændende sol og skal prøve at overleve med kun en smule mad og vand. Til deres store overraskelse viser det sig, at de ikke er de eneste mennesker uden for kuplen – men er det venner eller fjender, de møder?
Superstorm. Af Sinus Reuss

Læs en bog på mindst 400 sider

Børnebog Denne historie minder mig om de gode gamle skrøner af Kipling eller Jules Verne, som jeg selv slugte som barn. Bogen er megatyk, men ikke tung at læse, den er opdelt i kapitler og udsmykket med tegninger, der giver den et helt særligt udtryk. Hoved”personen” er den begavede abe Sally Jones, der selv fortæller. Handlingen er henlagt til 1900-tallet, hvor Sally skal hjælpe sin makker, den finske søkaptajn Koskela, ud af fængslet i Lissabon, hvor han er dømt for et mord, han ikke begik. Det er en rummelig historie, som får det hele med, mens den langsomt glider hen over verdenshavene fra øst for Suez til nord for Biscayen. Kan med fordel læses op for en børnegruppe, der spænder vidt i alder – fra 8 år til 99!

Morderens abe. Af Jakob Wegelius

”Alle, der frygter, at amerikanske tilstande kan nå Europa, bør læse Steffen Kretz’ indsigtsfulde og velskrevne bog”. Sådan skriver Connie Hedegaard på bogens forsideomslag. PingvinNyt.dk’s redaktør er fuldstændig enig.

”STORM PÅ VEJ” er en dybdegående og personlig beretning fra DR’s mangeaårige USA-korrespondent, Steffen Kretz, om en supermagt, der er slået ud af kurs og nu ligner en nation i opløsning.

Hvordan er USA havnet i den situation?
Steffen Kretz har rejst i alle dele af USA og tilbage i historien for at finde svaret på det absolut største politiske spørgsmål i vores tid. For USA’s skæbne er også vores her i Europa. Og her i Danmark.

USA har været vores beskytter, så længe nogen kan mindes. Økonomisk og militært.
Steffen Kretz’ stærke fortælling i bogen minder os på det smerteligste om, at sådan er det langt fra sikkert, at det bliver i fremtiden. Langt fra…

Attentatet på Donald Trump minder os alle om, at selv det mest robuste demokrati kan smuldre. At stormen er over os og den bliver kun værre, hvis afstanden mellem rig og fattig fortsætter med at blive større og større.
Og det er ikke kun i USA, det er tilfældet…

Læs bogen og bliv klogere på hvad der meget vel kan komme til at ske for os alle i den nærmeste fremtid.

Som konservativ lokalpolitiker er jeg meget glad for de nye tiltag fra Vejdirektoratet, som er blevet præsenteret i en pressemeddelelse. Disse tiltag, der inkluderer mere intuitive trafiklys og energieffektiviseringer, kan føre til betydelige besparelser og forbedret trafik flow i dele af landet.
Det er på tide, at vi i Favrskov også ser på lignende initiativer, så vi kan opnå de samme fordele, især på Aarhusvej, hvor vi har mange trafiklys.
Vi er nok mange forældre, der har prøvet at hente vores børn om natten og er blevet mødt af røde lys efter røde lys, selv når vejene er tomme. Dette er ikke kun frustrerende, men også spild af tid og energi. Ved at implementere mere intelligente trafiklys og energieffektive løsninger kan vi reducere denne unødvendige ventetid og dermed gøre det lettere for borgerne at komme hjem hurtigere og sikrere.
Desuden vil disse tiltag også være til stor gavn for vores lokale transportvirksomheder. Effektive trafiklys kan reducere transporttiden, brændstofforbruget og slid på køretøjerne, hvilket i sidste ende kan forbedre virksomhedernes drift og konkurrenceevne.
I Favrskov Kommune bør vi tage ved lære af Vejdirektoratets fremgangsmåde og overveje lignende tiltag. Det er en investering i vores fremtid, som vil gavne både miljøet, vores daglige livskvalitet og vores lokale erhvervsliv.