|

Hadsten Computer anbefaler : drop elektronik forsikringer og service abonnementer

Et sted at spare penge er at lade være med dyre elektronik forsikringer og service abonnementer

Et sted at spare penge er at lade være med dyre elektronik forsikringer og service abonnementer

Pengepungen kradser og for de som tegner elektronik forsikringer hos de der sælger, samt service abonnementer, er her nogle gode råd og tips fra Hadsten Computer – www.hadstencomputer.dk .

Forsikring og opsætning af computer

EN forsikring kan være god, men det skal være den korrekte.

Et eks. fra en større kædebutik. 

En ny PC 4999kr, Forsikring 3 år 2069kr.

Denne forsikring gælder kun din computer i 3 år, og der er en del muligheder i kontrakten for at hoppe ud.

Tegner du derimod en elektronik forsikring, udvidet elskade forsikring, fjumre forsikring, eller hvad dit forsikrings selvskab kalder det, koster det ofte 500-1000kr om året, og dækker ALLE dine apparater. Vaskemaskine, tørretumbler, TV, telefon, tablet osv.

Opsætning af computere sælges også mellem 700-999kr, hvilket reelt blot er en opstart af en computer. Det kan være godt for nogle, men overvej om du kender en der i stedet kan gøre det i din familie og giv en middag. SÅ er det billigere og hyggeligere.

Service abodement

Vi ser flere og flere tilbyde dette. Hvorfor? 

Det er en god forretning. Vi tilbyder det også, men anbefaler man blot betaler når man bruger os. Men nogle ønsker dette. I vores service abodement er dog inkluderes sikkerheds software samt alt den tid via fjernsupport og hjælp i butikken det kræves.

Men hvad er forskellen på vores og andres?

Når du tegner en service aftale ved andre, har de ofte standard handlinger.

Har du fejl? Reinstallation. De kigger ikke engang på din computer, med ved at 50% er rettet ved en reinstallation.

Men hvorfor ikke blot rette de fejl hvis muligt? Fordi det tager tid.

Vi har set folk betaler 200-300kr for et service abodement om måneden… Dvs 2200-3300kr om året. Vi tager 650 kr i Favrskov for at besøge en kunde i en time… det svare til vi kommer ud 4-5 gange om året og hjælper folk. Men kan de komme ned i butikken koster det meget mindre. Vi har aldrig haft en kunde med over 3 kundebesøg på et år.

Konklusion

Det kan sagtens være det helt rigtige for dig 🙂  

Men sikre dig det er det korrekte og er pengene værd.

|

Danske Regioner vil have flere seniorer i arbejde på sygehusene

Seniorer i sygehusvæsenet skal have bedst mulige betingelser for at blive på arbejdsmarkedet. Og for at komme tilbage til sundhedsvæsenet, som har hårdt brug for flere dygtige medarbejdere

På Regionshospitalet Gødstrup ved Herning yder 30 ældre en vigtig indsats. De fleste af dem var ellers gået på efterløn eller pension, men de trak i arbejdstøjet igen for at blive en del af vaccinationskorpset under coronaepidemien. Siden er de blevet en fast del af mandskabet på hospitalets covid-afsnit.

Også andre steder i landet tager pensionerede sygeplejersker en ekstra tørn og hjælper med at få vagtplanerne til at hænge sammen. Og står det til Danske Regioner, skal der findes endnu flere af den slags løsninger. Regionerne ser nemlig gerne, at endnu flere seniorer vender tilbage til sundhedsvæsenet eller vælger at blive lidt længere på arbejdsmarkedet.

– Det er en nødvendig del af løsningen på udfordringen med personalemangel i sundhedsvæsenet, at dem der har lyst til at yde en ekstra indsats, også får mulighed for det. Det siger Danske Regioners formand, Anders Kühnau.
– Vi har rigtig mange dygtige medarbejdere, som har mulighed for at trække sig tilbage. Vi har gode eksempler på lokale løsninger, men der er endnu mere at hente, og vi vil rigtig gerne have, at vores seniorer bliver lidt længere i sundhedsvæsenet – eller kommer tilbage til det. Som bekendt mangler der personale i sundhedsvæsenet, så vi er nødt til at gøre det attraktivt at blive for dem, der kan og vil hjælpe.

Det skal kunne betale sig at tage en ekstra tørn

Fra starten af det nye år forventes der at komme nye regler, som betyder, at pensionerede sygeplejersker ikke bliver modregnet i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg, hvis de tjener penge ved siden af pensionen. Desuden vil regeringen afskaffe modregning i efterløn for medarbejdere i sundhedsvæsenet.
Anders Kühnau håber, at det vil give flere seniorer lyst og mulighed for at forsætte eller vende tilbage til sundhedsvæsenet. Han henviser til, at vi under Corona-krisen så forskellige initiativer, som gav en økonomisk gulerod til seniorer, som havde lyst til at blive eller komme tilbage på arbejdsmarkedet.
– Der skal naturligvis være et arbejdsmiljø og nogle vilkår, som giver seniorerne lyst til at lægge ekstra tid. Jeg er glad for, at man fjerner nogle barrierer for at tage en ekstra tørn i et sundhedsvæsen, som har brug for det, siger Anders Kühnau.

Plads til fokus på individuelle behov
Foruden de nye regler findes der allerede aftalte rammer, som sikrer seniorer gode muligheder for at forlænge arbejdslivet fremfor at trække sig tilbage.
I forbindelse med OK21 indgik regionerne og Forhandlingsfællesskabet en rammeaftale, som blandt andet giver mulighed for at afholde en seniorsamtale mellem leder og medarbejder. Her kan man lave en aftale med senioren om at forlænge arbejdslivet, for eksempel ved at ændre på arbejdstid eller opgaver, eller ved at der aftales et løntillæg.
Anders Kühnau understreger, at der i overenskomsten allerede er muligheder for at tilpasse et godt arbejdsliv for den enkelte medarbejder. Han ser gerne, at hospitalerne bliver bedre til at benytte sig af mulighederne, så seniorer kan bevares på arbejdspladsen så længe som muligt.
– Det handler ikke om at opfinde en one-size-fits-all løsning. Det er tværtimod vigtigt, at vi har fokus på at opfylde de individuelle behov for den enkelte medarbejder. Dem, der har lyst til at blive lidt længere, skal have de bedst mulige forudsætninger for det, siger Anders Kühnau.

|

Ukrainere mangler cykler

Giv en cykel-initiativet mangler 1285 cykler for at kunne møde behovet hos ukrainske flygtninge


Foto: Tetiana er en af de glade modtagere af en cykel

Har du en cykel stående, du ikke har brug for, så husk, at du kan give den til en ukrainsk flygtning igennem Giv En Cykel-initiativet. Der er stor efterspørgsel og alt for få cykler, lyder det fra Cyklistforbundet, der administrerer Giv en Cykel.
”Lige nu mangler vi i alt 1285 cykler, for at vi kan give en cykel til alle, der ønsker det. Så vi opfordrer alle til at overveje, om den ældre cykel i garagen måske skal videre til en, der har mere brug for den. Vi håber, at folk har tid i juleferien til at give en hånd til nogle, der har behov,” siger direktør i Cyklistforbundet, Kenneth Øhrberg Krag.
Cyklistforbundet og Transportministeriet lancerede initiativet Giv en cykel i marts 2022, hvor danskere kan donere egne, brugte cykler til ukrainske flygtninge. Giv en cykel har formidlet ca. 1900 cykler – de 1400 direkte igennem projektet, resten er cykler, der er formidlet lokalt med udspring i Giv en cykel.
Landet over er det frivillige, der som såkaldte cykelformidlere sørger for, at cyklerne blive givet videre til ukrainere.
”De gør et kæmpe arbejde, men der mangler cykler over hele landet og især i de større byer ser vi stor mangel,” siger Kenneth Øhrberg Krag, der også efterlyser flere frivillige.
”Vi har 35 cykelformidlere nu i hele landet, men vi kan sagtens bruge mange flere,” siger han.
Du kan se hvordan, du giver en cykel videre på initiativets hjemmeside: www.givencykel.dk. Hvis cyklen er lidt i uorden, er der nogle steder i landet mulighed for, at den bliver repareret. Det kan Giv en cykel også rådgive om.

|

Teaterdirektør Peter Westphael fylder 60 år

Den jyske solformørkelse, Jydepotten, Den regionale forkæmper. Kært barn har mange navne, og når teaterdirektør for Randers Teater Peter Westphael fylder 60 år den 1. januar 2023, kan han på samme tid fejre 41 år i scenekunstbranchen

I år 1982 var Peter Westphael med til at stifte teatergruppen Mariehønen, hvis ambition var at skabe scenekunst af høj kvalitet til børn. Gruppen, der var blandt de første, som turnerede internationalt, skabte vedkommende scenekunst for børn, lyttede til dem og præsenterede dem for problemstillinger som mobning, ensomhed og sorg i børnehøjde. Ideologien bag det arbejde lagde fundamentet for Peters stiftelse af Randers Egnsteater i år 2000. Et teater, der i mange år var et af landets største egnsteatre og som i år 2020 fik status af regionalteater, et såkaldt § 5 teater, og dermed ændrede navn til Randers Teater.

Peters ambitioner for teateret har udviklet sig igennem de seneste 22 år, og selvom arbejdet med børneteater stadig har en særlig plads, har teatret i en årrække haft fokus på et repertoire, der også inkluderer unge og voksne. I år 2023 åbner Peter dørene til Randers Teater på ny. Teatret er blevet moderniseret og større, det samme er ambitionerne, og det største fokus i år 2023 bliver, hvordan teatret kan videreudvikle regionalteatret med samarbejder på tværs af landet.

Rundt om scenekunsten
Foruden sit virke som teaterdirektør har Peter i mange år ytret sine holdninger til dansk kulturpolitik, og har tidligere været klummeskribent for Jysk Fynske Mediers Avisen Danmark og en fast del af panelet i TV2-news programmet News & Co.

Derudover er han bestyrelsesmedlem i bestyrelserne hos CPH Stage, Applaus, SceNet og Randers Festuge ligesom han er næstformand i Turnénetværkets bestyrelse. Tidligere har han været næstformand i Projektstøtteudvalget for Scenekunst, stifter og talsmand for SceNet, bestyrelsesmedlem i Fonden Harmonien og udpeget af Kulturstyrelsen som bestyrelsesmedlem for Aarhus Teater ligesom han er beskikket censor ved Den Danske Scenekunstskole.

Priserne
Peter Westphael har tidligere modtaget Danske Teaterforeningers Børneteaterpris for forestillingen Tøsedrengen, Århus Amts Kulturpris samt hæderen som Årets Randersborger. Derudover er han med Randers Teater blevet nomineret til en Reumert for forestillingen Hesten i kategorien ”Årets børneteater”, for forestillingen Elefantmanden i kategorien ”Årets dramatiker”, for forestillingen Viva Las Vegas i kategorien ”Årets musikteater og musical” og for forestillingen Sven fra Randers i kategorien ”Årets mandlige ensemblerolle”.

Om Peter Westphael

• Født den 1. januar 1963 i Aarhus
• Vokset op i Sønderborg, og flyttede til Randers med sine forældre som 7-årig
• Uddannet fra Randers Statsskole i år 1983
• Medstifter af, og autodidakt skuespiller i, teatergruppen Mariehønen fra år 1982 til 2000
• Stifter af, og teaterdirektør for, Randers Teater (tidligere Randers Egnsteater) siden år 2000
Far til Jakob

Tema: Nytårsspænding

Vi på Favrskov Bibliotekerne ønsker alle et rigtig godt nytår. Igen i 2023 er vi klar med tilbud om spændende materialer, gode oplevelser samt hjælp og vejledning.

En moderne Christie

Krimi En flok gamle venner der kender hinanden fra Oxford holder nytår sammen på et ensomt beliggende gods i det skotske højland. De sner inde, og det viser sig, at venskabet er ved at være slidt, og gamle konflikter og hemmeligheder kan ikke længere holdes skjult. Da en af dem forsvinder og findes dræbt, må det nødvendigvis være en fra gruppen, der står bag. Men hvem, og hvorfor? Vi får en spændende og stemningsfyldt psykologisk thriller, hvor korte kapitler og skiftende fortællerstemmer hele tiden fører os læsere i uventede retninger.

Jagtselskabet. Af Lucy Foley

 

Uhygge i Odense

Krimi Hvor vi normalt forbinder H. C. Andersen med noget hyggeligt, er det bestemt ikke tilfældet her. En 10-årig pige findes myrdet i en baggård i Odense nytårsnat. Liget er en makaber efterligning af H. C. Andersens lille pige med svovlstikkerne. Politiassistent Tom Kross sættes på den uhyggelige sag, hvor han er nødtvunget til at søge assistance hos en ekspert i H. C. Andersens eventyr. Da endnu en pige forsvinder, presses politiet til at overveje, hvilket eventyr moderen vil kopiere næste gang. Plottet er skruet godt sammen og får det til at løbe koldt ned ad ryggen på læseren.

H. C. Andersen-morderen. Af Sanne Louise Wind-Hansen

 

Ungdomskrimi

Krimi Den populære forfatter har skrevet denne lille sag, som af indhold og format mest henvender sig til unge, der gerne vil læse en hurtig krimi. 4 unge mennesker med en tilsyneladende priviligeret og succesfyldt baggrund fejrer nytårsaften i en luksuriøs villa uden for Stockholm. Efterhånden som alkoholen kommer indenbords, vælter skeletterne ud af skabene hos de unge, der samtidig udfordrer hinanden ved mere og mere ekstreme lege. Frem vokser tankerne om hævn – de har nemlig hver deres mørke hemmelighed om uret begået mod dem.

Nattens børn. Af Camilla Läckberg

 

Denne uges anbefalinger er skrevet af Mie Henriksen, Hammel Bibliotek. Du kan finde mere inspiration på vores hjemmeside favrskovbib.dk, ligesom du også finder os på Facebook samt på Instagram under @favrskovbib.

JULEROSER – OG DE ANDRE KØNNE PLANTER

Måske husker de ærede læsere julerosen fra julemærkerne med de tre barneansigter?
I dag ser vi nærmere på den lille, hvide blomst, og dermed takker juleredaktionen af for i år.
Glædelig 2. Juledag!

Måske husker de ærede læsere julerosen fra julemærkerne med de tre barneansigter? I dag ser vi nærmere på den lille, hvide blomst, og dermed takker juleredaktionen af for i år. Glædelig 2. Juledag!

JULEROSEN – OG JULESTJERNEN

Af Kurt Villy Svendsen

For en sikkerheds skyld lader jeg dagens indledningsbillede med kunstneren Carl F. Andersens smukke pige være ledsaget af en julestjerne, for dagens egentlige emne – julerosen (almindelig, hvid julerose også kaldet) eller Helleborus Niger, som de skriftkloge siger, er en farlig krabat.

Men i nisseverdenen, hvor den er yndlingsblomsten, bliver den slet og ret omtalt som Nyserod.

Denne prægtige, sarte og lidt oversete blomst titter frem ved juletid, hvis man er heldig, og da nisser som bekendt æder alt, lige fra mus til grankogler og sorte skovsnegle (hvis der ikke er risengrød med smørklat i nærheden), frembringer julerosen meget kraftige forkølelsestilstande i form af rindende øjne og løbende næser blandt såvel Gammel- som ungnisser. Og så nyser de. Her kan en hybenfrugt godt gå hjem og lægge sig.

Hele julerosens plante er nemlig giftig, lige fra dens sorte jordstængel til den smukke, hvide blomst.

Vi blev som bekendt præsenteret for julerosen på julemærkerne 1909, 1910 og 1911, hvor den dukkede op sammen med de tre barneansigter, men det er alpenissen, der bragte den til Danmark. En laban af en Gammelnisse ved navn Uffe tog en håndfuld juleroser med i sin ransel, da han forlod de kolde, ugæstfri egne i Gofergrabens dybe grøfter på de store højdedrag i Reichenstein-parken ved Gesäuse tæt på Steiermark i Øvre-Østrig, hvor alle nisser i øvrigt går i Lederhosen og bærer mærkelige nissehuer.

Helleborus er julerosens familienavn, hvilket på græsk betyder ”at være forrykt”.

I mange hundrede år troede selv lægevidenskaben og skiftende regenter, at planten kunne bruges til at behandle sindssyge med.

Det kunne den ikke – tværtimod – mange blev endnu mere sindssyge, end de var i forvejen, hvilket man fik første bevis for i Paradisets Have, hvor den voksede, passet af engle, der kaldte den for ”Kærlighedens Rose”.

Men lærte Eva måske noget af det?

Nej nej, nej nej, og resultatet kender vi stadig i nutiden.

Tegnerne, kunstnerne bag vore skønne juelkort, kastede sig over julerosen med en iver, så der kan skabes hele julekortsamlinger udelukkende med blomsten som motiv – i selskab med nisser, børn, grise og andre soldater.

Dagens udvalg kan vi takke Henrik Larsen for, der lader sin lille, troskyldige nisse plukke en buket, som han derefter stolt præsenterer (1910.)
Alfred Schmidt lod en kæk soldat bringe såvel en julerose som et juletræ i potte hjem til sin Mathilde i 1912, og på den dygtige tegner, Helga Teschs motiv fra 1913, prøver storesøster at trøste den bitte, der er væltet med slæden og har tabt sine juleroser.

Måske havde det lille skarn også smagt på den forbudte frugt…?

— — —

Bemærk det utroligt flotte poststempel på indledningsbilledet: Hadsten 22.12.1910.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

|

DET VAR MIDT I JULENAT…

1. Juledag med en hilsen i form af smukke julekort – uden nisser – men med masser af idyl og romantik.
PingvinNyts juleredaktion ønsker læserne en fortsat Glædelig Jul

1. Juledag med en hilsen i form af smukke julekort - uden nisser - men med masser af idyl og romantik. PingvinNyts juleredaktion ønsker læserne en fortsat Glædelig Jul

JULEBUDET TIL DEM, DER BYGGE… 

Af Kurt Villy Svendsen

-Det er det lys, som aldrig slukt jager det stigende mulm på flugt, som der står i den gamle salme, og nu er det Juledag, og vi har været omkring Hadsten – og lidt mere – og set en mindre del af de omkring 120 forskellige årgange julemærker, der indtil videre er udgivet.

I dag kan vi passende nyde nogle af de kort, som sad under mærkerne, men 1. Juledag bliver det uden følgeskab af nisser, og som indledningsbillede er valgt et meget gammelt motiv af Ludvig Møgelgaard: “På stjernetæpper lyseblå, skal glade vi til kirke gå”.

I dag ser vi små, fantastiske kunstværker med motiver af kirkegang, landskaber, forventningsfulde børn og voksne, snevejr og kanetur – og vi genser en række af julekortenes dygtige tegnere.

De ham fandt i Davids hjem,

de ham fandt i Betlehem –

uden spir og kongetrone,

der kun sad en fattig kone,

vugged barnet i sit skød…

Lad os lægge ud med Fritz Kraul, kunstneren med den helt store spændvidde, hvis pennestrøg kan berige og fornøje beskueren med både ugudelige nisser med store, krøllede, vamsede huer, men Kraul mestrede også de smukkeste religiøse julekort med Jomfru Maria og Jesus-barnets fødsel, ledestjernen og de vise mænd samt julehygge i almindelighed.

På det første motiv, afsendt 1917, nærmer de vise mænd sig stalden, hvor Maria og Josef sidder med barnet: ”Her komme Jesus, dine små, til dig i Betlehem at gå; oplys enhver i sjæl og sind at finde vejen til dig ind”.

 

Det var midt i julenat,

hver en stjerne glimted mat,

men med ét der blev at skue

en så klar på himlens bue

som en lille stjernesol…

På det næste kort, som er brugt i 1916, knæler mændene foran Jesus, mens stjernerne oplyser himlen udenfor stalden. Den lille stjernesol er her tydeliggjort i Jesus-barnet, som Maria vugger i skødet. Et blændende godt motiv af Kraul.

Julemærket er årgang 1916, hvor en anden mor i en anden tid med sit barn på armen håber på en bedre verden, når den store krig engang slutter.

Fritz Kraul, født den 6. september 1862 i Altona, død den 6. december 1935. Oprindelig udlært maler; derefter Kunstakademiet.

Kraul tegnede utallige julekort og illustrerede mange af samtidens julehæfter og børnebøger.

Axel Mathiesen – tegneren med de glade pingvin- og isbjørnenisser, som er omtalt tidligere – var som mange af de øvrige tegnere udlært maler. Han var en utrolig produktiv og fremragende tegner. Specielt mestrede han at gengive børnenes glæde og forventning til højtiden; deres muntre leg i sneen og på kælketurene, men meget fine og detaljerede landskaber blev det også til.

De to næste julekort kan næsten illustrere en lille tegnefilm, så præcist følger modtageren af kortene julevandrerens gang af den snebelagte, bugtede vej til kirke for at høre netop det, julen drejer sig om: -At det skete i de dage, at der udgik en befaling fra Kejser Augustus om, at alverden skulle skrives i mandtal…

Axel Mathiesens produktion af postkort og julekort kan ikke skrives i hverken mandtal eller antal, for denne myreflittige mand nåede at udgive hundredvis af forskellige og blev en af Danmarks mest benyttede kunstnere. Uden at besøge Kunstakademiet.

En af Danmarks dygtigste kvindelige tegnere – Helga Tesch – udgav omkring 120 forskellige julekort, hvoraf størstedelen gengav et muntert nisseliv med oplevelser fra datiden.

Helga Tesch har blandt andet nisser, som kører automobil – andre benytter flyvemaskinen, og alle er de tegnet med stor nøjagtighed og et muntert glimt i øjet. Helga Tesch viser os som regel en nissetype, hvor selv gammelnisser ser ungdommelige ud under skægget.

Men den gode Tesch kunne også være romantiker uden at blande nisser ind i billedet.

Se blot det herlige julemotiv fra 1913, hvor det unge par iler mod julehyggen i hjemmet ved hjælp af en sparkstøtting.

Man føler sig hensat til et sceneri fra Kollerup Gods ved Hadsten tilbage i tiden og med Harald Mark som rorgænger, og juleromantik fra Kollerup skal vi også have med, og det sker på indgangsbilledet, hvor det dog er Gartner Strandager, der i 1955 styrer sparkstøttingen.

Lad os slutte denne lille rundvisning i julekortenes forunderlige verden af med et meget gammelt og sjældent motiv, tegnet af Sigurd Olrik og anvendt som julekort. Tilbage til udgangspunktet så at sige: Med salig Postmester Holbølls fortræffelige opfindelse: Verdens første julemærke.

Hurra for postmesteren – og hurra for Danmark, som dermed blev det første sted i verden, hvor godgørenhed på et ”tillægsfrimærke” blev praktiseret. I 1904!

Den lille pige på mærket udviser sin egen private godgørenhed overfor julens småfugle, smukt tegnet af Olrik, præstesønnen, som blev født den 26. juni 1874 i Bølling ved Skjern; død den 2. juli 1921 i København.

Fortsat glædelig Jul!

 

 

 

 

 

 

 

|

GLÆDELIG JUL

Så nåede vi frem til den 24. december, og nu bliver det snart juleaften.
PingvinNyts juleskribent håber, postbuddet har bragt jer masser af glade julehilsner…

Så nåede vi frem til den 24. december, og nu bliver det snart juleaften. PingvinNyts juleskribent håber, postbuddet har bragt jer masser af glade julehilsner...

GLÆDELIG JUL – 

KOM POSTEN..?

Af Kurt Villy Svendsen

Efter alle de dramatiske lidelser postbuddet fra forleden gennemgik, kan man godt komme i tvivl, men naturligvis kom juleposten – også i år, for posten SKAL som nævnt ud, og jeg håber, alle ærede læsere hver især har fået julekort fra venner, bekendte og familie, for julekort hører sig nu engang højtiden til. Helst overbragt pr. post – om end buddet ikke længere er klædt i rødt; beklageligvis, for det moderne intetsigende, blågrumsede svenske arbejdstøj tangerer jo hærværk.

Eller makværk. Der er frit slag i julebolledejen.

I hvert fald kom postbuddet punktligt til jul i 1924, for da kom det danske nationalsymbol – det røde postbud – ekstra på mærkerne. Julemærkerne forstås.

Dagens lokalhistoriske motiv fra Hadsten rummer et gran posthistorie:

Johannes Nielsen i Hadsten sender ønsket om en glædelig jul til Kirstine Mikkelsen i Vinderup, men har glemt, at portoen for et brevkort er 15 øre.

Da afsenderen kun satte et 10-øres frimærke på forsendelsen, blev kortet sat i strafporto, som var det dobbelte af den manglende frankering.

10 øre er herefter påklæbet som portomærke og opkrævet hos modtageren.

Den kære, ofte med længsel ventede røde brevomdeler, optræder på julemærket 1924 med hele to personer: Det store postbud siges at symbolisere frimærket; det lille bud viser julemærket.

Julemærket 1924 markerer Postvæsenets 300-års jubilæum, og mærket blev skabt af en tegner, som også er mesteren bag et stort antal postkort: Rasmus Christiansen.

Christiansen blev født i Bjertrup ved Hørning den 13. februar 1863 (død 11. november 1940), og han rummede et talent, der spændte vidt, begyndende med en uddannelse som maler.

Evnerne som tegner viser sig i de talrige, smukke postkort, Rasmus Christiansen har beriget os med. Postbude optræder ofte i Christiansens værker, ligesom militærliv stod hans hjerte nært.

Bemærk: Rasmus Christiansen har fået et postbud med i døren

Landskaber, skibe, børn, smukke kvinder og hestetrukne slæder og vogne i vintermiljø:

Rasmus Christiansen var god til det hele, men én ting findes sjældent fra denne kunstners hånd: Nisser!

Indtil videre er jeg kun truffet på et enkelt eksemplar, men hører gerne, om andre kender til flere nissekort fra denne dygtige tegner.

Ved Hadsten postkontor huskes stadig det gamle postbud, som på en bitterlig kold dag ved juletid følte Ødum-ruten længere end normalt. Den blåfrosne næse blev gnedet grundigt undervejs af stive fingre, som i ny og næ måtte søge varmen inde i armhulerne under den tykke postfrakke.

Pludselig kom en trivelig kone frem fra et ydmygt husmandssted ved Røved.

Hun holdt meget af sit postbud, og da han netop denne dag overrakte hende et par julekort fra familien i Randers, sagde hun:

-Post – vil du ikke med ind og have en kop kaffe og et spejlæg..?

Det ville posten gerne, så han trak frakken af og hang den op på et søm i gangen. Kasketten smed han på en mælkejunge. Lige som posten trådte ind i stuen, lød der et vræl fra køkkenet:

-KAT – vil du SÅ se at komme ud af min stegepande..!

Flere af Christiansens postbude kæmper med juleposten

I min egen familie så vi også frem til landpostens tilsynekomst gennem de meterhøje snedriver, som altid dækkede landskabet i 50´erne. Til tider kunne man kun se det sølvglimtende etatsmærke i toppen af kasketten, når brevbæreren med cyklen over skulderen kom til syne på den tilsneede kommunevej.

Mine bedsteforældres postbud var meget samvittighedsfuld i sin gerning som landpost. Alligevel var han kendt for ikke så sjældent at aflevere breve forkert.

Fik han en øl for meget på ruten – eller en snaps, ledsaget af et glas Kijafa – hvad sådanne bude til tider kunne blive udsat for, kneb det med at tyde adresserne.

Posten ville imidlertid også gerne have klarhed over, hvem brevene var fra. En dag sad han og tøede op ved køkkenbordet hos mine bedsteforældre, medens han nød en lille svirper og en Comtesse-cerut.

Et af brevene vendte og drejede han flere gange i hånden. Til sidst udbrød posten:

-NEJ, se nu det brev her. Det ka´ a æ´ forstå, hvem ka´ være fra…

Min bedstefar satte sin kop på bordet og løftede det ene buskede øjenbryn.

Så brummede han:

-Neiij – men a tøws´, det er store sager, hvis du ka´ holde rede i, hvem det er til, post..!

Kurt Bud – under omdeling på Langskov-ruten…

Nej – det har aldrig været problemfrit at være post, selv om de gamle julekort med nisser, grise, katte, egern, geder og postbude oser af hjemlig julehygge.

Kortene minder mig om de gange, jeg hen ad eftermiddagen vendte hjem fra juledagenes postomdeling i eller omkring Hadsten.

Så stod Hanne klar med kaffen og en snaps – tilsat en pandekage med brombærsyltetøj og Nutella.

Således også den Juleaftensdag, hvor hun fortalte mig, at vor egen landpost var budt ind til formiddagskaffe.

De snakkede lidt om vejret, og idet posten tyggede en ekstra gang på den sidste bid brød, kiggede han eftertænksomt op og sagde:

-Sig mig engang, Hanne – var der sennep på den ostemad?

-Nej, Poul, sagde Fru Svendsen – det kommer jeg da aldrig på…

-Nå, så var´et sgu´ nok en hveps. Det krasset´ lidt i halsen…

Dermed nåede vi frem til juleaftensdag. Tak til de tålmodige, der holdt ud i striden med nisser og andre uhyrer, for vi kom vidt omkring i december. Indledningsbilledet er af Alfred Schmidt, 1910, og det afsluttende motiv står Ludvig Møgelgaard for, 1920. Man kan ikke komme igennem en decemberkavalkade uden disse fortrinlige kunstneres julemotiver.

Nu er der kun ét tilbage; det er de gode ønsker:

Jeg håber, at antallet af godteposer bliver fordoblet i år, og at julelysene vil skinne som aldrig før og varsle glæde. Gid børneøjnene – og de gamles med – stråler af forventning, og lad kræmmerhusene bugne af slik, dadler og pebernødder.

Må anden, flæskestegen og rødkålen dufte af ægte jul, og gid de sukkerglaserede kartofler vil smage som en vidunderlig himmerigsmundfuld.

Lad den varme risengrøds kanelsukker være sød og sprød, så smørklatten smelter, gylden og lækker, og husk en skål på loftet, så julefreden bevares.

Glædelig og velsignet jul til jer alle..!

 

 

 

 

 

|

Lions Club Hadsten i gavehumør

Lions Club Hadsten har i dag doneret 63 julegaver til beboerne på plejecentrene Møllegården og Voldum

Der er tradition for, at Lions Club hvert år donerer en gave til beboere på plejecentrene.
På fotoet har Søren Tousgaard overrakt gaverne til ergoterapeut Kristine Thomassen, der har lovet at viderebringe gaverne til beboerne.
Lions ønsker alle beboerne en glædelig jul og et godt nytår.

JUBIII… NU KOM POSTEN…

I regn og slud skal posten ud. Fra et Danmark der var: Det elskede julepostbud, der kom stampende gennem sneen med posttasken på ryggen og cyklen over skuldrene…

I regn og slud skal posten ud. Fra et Danmark der var: Det elskede julepostbud, der kom stampende gennem sneen med posttasken på ryggen og cyklen over skuldrene...

POSTEN SKAL UD..!

Af Kurt Bud

-Uha, post – alt det, du har at slæbe på her i julen. Ja, jeg har jo lagt mærke til, at du altid suser gennem vejen på din cykel og springer så gesvindt rundt mellem både kasser og brevsprækker. Med den fart, du har på, kan du da aldrig få et indtryk af ruten, kan du..?

-Indtryk, Fru Nielsen – indtryk..! Nu ska´ a sej´ dig jen´ ting, og det er æ´ to ting:

Den her skramme over øjet fik jeg ude ved Kollerup, da forkarlen vendte sig om og svingede en høtyv uden at se mig komme ind på gårdspladsen.

Hullet i hovedet er fra Randersvej, hvor jeg væltede i grøften ud for Arne Nielsens tankstation og landede ovenpå en hesterive.

Oppe i Villa ”Højden” på Søndergade bed en schæferhund hul i mine bukser og trak skindet af min ene røvbalde, og på Nørregade styrtede jeg med cyklen ud for ”Rosenholm” og forvred mit knæ.

Henne ved P. O. på hjørnet stødte jeg sammen med en anden cyklist, der kom i rasende fart ned ad Nørregade, fordi kæden var hoppet af, så der knuste jeg min ene albue og mistede cykellygten.

På Kirkevej kom jeg til at køre ind i præsten, så jeg måtte betale ham 50 kr. i erstatning til en ny krave, og en dag, hvor regnen styrtede ned, sprang en gris af en lastbil ved Slagteriet og landede i min taske, så jeg tabte alle små breve, der forsvandt i mudderet.

Det allerværste var imidlertid dengang, hvor jeg på en iskold sen og mørk Lillejuleaftensdag røg af vejen til Faurskov og landede i Sølund Sø, hvor cyklen gik til bunds med posttaske og det hele, og jeg nær var druknet. Heldigvis kom Poul Erik forbi kort efter og fik øje på mig, så han kørte mig tilbage til Posthuset, for ellers var jeg frosset ihjel.

Mener du stadigvæk, man ikke kan nå at få indtryk af turene, Fru Nielsen – eller vil du måske nu omsider give dit postbud den dram og en kop kaffe med klejner, du altid går og snakker med naboerne om..?

Nu er det snart jul.

Carøe-Posten på sin rute ad Langskov/Hadbjerg til, men hvor?

Hils på postbudene Carøe og Hougaard – velkendte skikkelser gennem en hel menneskealder i Hadsten og omegn – iført jernheste…

Hougaard-Posten ved “Damsgaard” i Over Hadsten

|

Skal vi arbejde gratis på Store Bededag?

Mange er blevet knotne over en mindre detalje i regeringsgrundlaget…

Der har været gang i den, lige siden regeringen foreslog at afskaffe Store Bededag.
Mette, Lars og Jakob har fået drøje hug og meget lidt ros for forslaget om at bede danskerne yde en beskeden indsats for klimaet og forsvaret. Det koster jo alt sammen…

Men kirken, fagbevægelsen og både rød og blå stue er kollektivt blevet enige om at tage hinanden i hånden og sammen at fare op i det røde felt og protestere.
-”Det er en helt utrolig vigtig konfirmationsdag”, siger gejstligheden.
-”Det er helt urimeligt, at ganske almindelige lønmodtagere skal knokle på en helligdag”, siger fagbevægelsen.
-” Hvad ligner det, at regeringen bruger sit flertal uden om mindretallet”, siger rød og blå stue som med en mund.
Landets bagere er også lidt bekymrede for salget af varme hveder…

Ja det er sandelig ikke let at være flertalsregering i vore dage…
Mette blev omgående blød, og lovede fuld kompensation til knoklerne. Lars og Jakob begyndte at snakke sort og snakke udenom. Måske kunne det også blive en anden dag end lige netop Bededag. Og selvfølgelig skulle der kompenseres…

Det kan godt være, at vi har en klimaudfordring, der koster kassen. Og det kan også godt være, at det danske forsvar mangler helt basale investeringer i mandskab og materiel. Men det kommer hverken kirken eller fagbevægelsen ved! Og rød og blå stue vil heller ikke i børnehave på denne vigtige helligdag…

Er det ikke herligt, at vi har fået en flertalsregering hen over midten, der er fra starten er så bange for sin egen skygge, at den ikke tør føre den nødvendige reformpolitik og udvise fasthed med sit flertal i ryggen?

Som en servicemeddelelse kan vi oplyse, at redaktionen på PingvinNyt.dk selvfølgelig støtter regeringen og går forrest og derfor arbejder gratis hele Store Bededag – både i 2023 og 2024…
Og der gives for øvrigt heller ikke kompensation for at holde åbent i den nært forestående jule- og nytårshøjtid…

”SYNSPUNKT” skrives og redigeres af Eigil Jacobsen,
og som oftest både respektløst og unuanceret sætter fokus
på både store og små finurligheder, nyheder og tildragelser,
og hvor navnlig politik og politikere fylder meget.
Både lokalt, regionalt og nationalt.

Hensigten med klummen er at skabe debat og eftertanke,
og indholdet er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

|

Forlænget flagtilladelse

Ukraine: Justitsministeriet har forlænget tilladelsen til at flage med det ukrainske flag i Danmark til og med den 30. juni 2023

Tilladelsen gælder både for alle – både private og offentlige myndigheder. Normalt er det ikke tilladt at flage med andre nationalflag end det danske uden tilladelse fra politiet.
Der er dog undtagelser. Man må gerne flage med det grønlandske flag, det færøske, de nordiske landes, FN-flaget og EU-flaget uden tilladelse.
Ukraines blå og gule flag stammer tilbage fra 1918. Flaget symboliserer en blå himmel over gyldne kornmarker.

UGENS NATURBILLEDER nr. 6

Da julen nærmer sig med hastige skridt har jeg valgt billeder fra da Kong Vinter bidrog til julestemningen på fineste vis❤️??‍?

Da julen nærmer sig med hastige skridt har jeg valgt billeder fra da Kong Vinter bidrog til julestemningen på fineste vis❤️??‍?

Svært ikke at komme i julestemning her på Svejstrupvej❤️

 

Decembersol?

 

Bidstrup skov?

 

Kig gennem vognporten til Bidstrup Gods?‍?

 

Og var der her kig til Verdens Ende?

 

 

 

 

Herover motiver fra Voermølle med og uden rimfrost/sne på træerne.

 

Vejrbillede set på DR1 13.december.

 

 

Dejligt at se hvordan både rådyr og fugle tog de meget kolde dage med ophøjet ro?

 

?Håber lyset vil skinne på os alle hen over julen?

 

Her i skoven gemte der sig 10 små julenisser – kan du finde dem?

 

?Med ønske om en rigtig GLÆDELIG JUL?

Pingvinnyt – Tove Skipper

DUMMERE END GEDEN

Vi kommer vidt omkring i dag og møder såvel nisser som grise, egern og gedebukke.
Det er lige før, der ikke er styr på Pingvinen, men læs alligevel videre…

Vi kommer vidt omkring i dag og møder såvel nisser som grise, egern og gedebukke. Det er lige før, der ikke er styr på Pingvinen, men læs alligevel videre...

DUMMERE END GEDEN…

Af Kurt Villy Svendsen

Julemærket fra 1913 – motivet med englen og nissen og i øvrigt det eneste julemærke, der var kvadratisk – blev kritiseret af køberne – såvel på grund af formatet som sammenblandingen af symboler – så Julemærkekomitéen udskrev derfor en konkurrence om motivet til mærket i 1914.

Mange forslag kom på bordet, næsten 300, men til sidst enedes man om et motiv med en lille pige, der fodrer duer på Rådhuspladsen.

De hvide duer kan have talt til håbet om fred, idet 1. Verdenskrig brød ud samme år.

Bag mærket stod kunstnerne Valdemar Andersen og Wilfred Glud, og der blev trykt 8,5 millioner stk. Pris som tidligere nævnt: 2 øre.

Jeg har et lidt usædvanligt julekort, sendt 1914, tegnet af Peder Chr. Pedersen, og her hygger Gammelnissen sig gevaldigt med et egern, der sikkert hedder Ratatosk og er i godt humør, fordi der er julemad på fadet. Nissen er egernets ven i nøden, kan man sige, for som bekendt kunne egernet Ratatosk i den nordiske mytologi bevæge sig mellem ild og vand, og hvad der ligger der imellem.
P. C. Pedersen har tegnet mange sjove nissemotiver, men et egern er ikke helt almindelig kost på et julekort. I forhold til grisen og katten gælder det samme i øvrigt for en gedebuk, men i dag skal vi høre lidt om begge disse bæsters optræden på datidens julekort.

Når min gamle kollega ved Hadsten Postkontor, landposten Leo Jensen, virkelig mente at nogen skilte sig ud med en uheldig bemærkning eller opførsel, kom det prompte: -Han er dummere end geden!

En kvindelig postassistent kunne også – når hun følte, at budenes opførsel gik over stregen, råbe: -Du er en ged! (Det var ikke ment som en ros.)

Uanset disse sprogblomster er julebukken eller julegeden, som han også kaldes, en ganske imponerende størrelse. Geden Heidrun boede på taget af Valhalla, og her sad hun og udvekslede bageopskrifter og alverdens røverhistorier og udtænkte skumle planer sammen med egernet Ratatosk, der satte pris på et godt kogleår og havde en forkærlighed for nøddehorn.

Som bekendt spændte Thor to geder for sin vogn – Tandgrisner og Tandgnost – og Thor kunne tilmed æde sine gedebukke. Så længe, han bevarede knogler og skind, kunne de straks genskabes.

Men nu bliver det uhyggeligt:

I Holbergs skuespil ”Julestuen” farer Arv i 9. scene ind på gulvet og skriger: ”Jeg er julebukken, husbond”.

Han er iklædt et hvidt lagen og har to store horn i panden, og så ryster folk i julebukserne.

Senere kommer han ind igen – sodsværtet i ansigtet og med en pind i munden, hvorpå der står to lys. Han rider på et par karle, som har bagdelene vendt mod hinanden. Og så nøjes folk ikke længere med kun at ryste i bukserne.

I må forstå, at Julebukken er en farlig svend, som har for vane at tage alle de børn, der ikke har fået pænt tøj på juleaftensdag. Helt tilbage i tiden – mens selv Gammelnissen var ung og kry – blev folk bange for geden, som har så langt hår, at det dækker benene.

To kæmpestore horn bruges til at stange de skrækslagne børn med.

Desuden er han ledsaget af en gris, som kaldes Glosoen, fordi den altid glor på mennesker og grynter, så de stivner af skræk ved mødet.

Der fyger gnister fra dens børster, og så er den lige så stor som en Limousine-tyr fra ”Bægaard” i Lyngå og har desuden hugtænder. På ryggen af det ene bæst sidder nissen med sin røde strikhue og uldne hoser og vadmelsbukser og hyler og skriger.

Hvis man møder dette optog ved kirkelågen, skal man straks sige ”Halleluja” og krydse benene for at få det til at løbe udenom.

Glemmer man i høst at tage korn fra til Glosoen, vil hun juleaften ligge og grynte og prutte under bordet og puste alle julelysene ud.

Og tro mig: Prutteri fra en ægte prutmester som Glosoen kan ødelægge en familieaften og lægge en dæmper på selv den bedste julefrokost.

Med tiden fandt Gammelnisserne ud af, at disse skumle skabninger kunne formildes ved hjælp af nogle gode potter juleøl, en heftig bitterdram og rigelig med risengrød og ekstra smørklat.

Senere er grisen som bekendt blevet kristne menneskets bedste ven, og selv julebukken er blevet så mild af sind, at vi nu om stunder har fået lov til at fremstille ham af halm og ståltråd.

For os, der kørte knallert, da sådan en hed Everton, SCO, Derby eller Puch, får udtrykket ”Gedebukkestyr” helt ny betydning. Vi griber skælvende om håndtaget med ærbødighed.

Se endnu engang indledningsbilledet med en tilfreds nisse til geds med høj cigarføring og med dejlige julepakker på bagagebæreren. Og minsandten: Der har vi jo Glosoen ved siden af.

Soen ser både veldresseret og mild ud på julekortet, og det er nok fordi, hun har været igennem den dygtige norske tegner Gunnar Bratlies hænder. 

Samtidig med sit arbejde på Porsgrunns Porcelænsfabrik tegnede Bratlie masser af postkort, og der blev også tid til mange julekort, markedsført af blandt andet K. Witt-Møllers Kunstforlag i København.

Bemærk signaturen B for Bratlie, men som også kan læses som 13 – antallet af bogstaver i kunstnerens navn.

Lis Kristensens store samling af postkort indeholder naturligvis også et godt motiv fra 1914, sendt til hendes oldefar, Niels Jensen på ”Duelund”, Vissing Mark pr. Lerberg Station, som der står i adressefeltet. Her står en nissedreng og funderes over julegrisens skæbne, medens grisen taler godt for sig fra svinehuset.

I samlingen findes et julekort adresseret til Agnes Stenderup, Højgaardslund i Hadsten (eller Højgaardshus, se opslaget), men hvor lå den ejendom..?

Et godt motiv fra Hadsten skal vi også have med, og det kan passende være et smukt, snedækket motiv af Sct. Pauls Kirke.

Kirken var godt nok ikke bygget endnu i 1914, men det var præcis i det år, en gruppe foretagsomme borgere gennem annoncering slog et slag for opførelsen af byens kommende kirke, hvilket gav bonus fem år efter…

 

|

Sådan undgår du den værste juletrafik

Her får du opskriften til, hvordan du undgår trængsel og alarm på julens store rejsedage. Særligt to tidspunkter bliver hektiske: Lillejuleaften og 2. juledag

Snart drøner mange af os på juleferie med julehits i bilens højttalere, gaver i bagagerummet og hygge, der lurer i horisonten. Hvad færre ser frem til er juletrafikken, for uanset om destinationen er nær eller fjern, kan tæt trafik for en stund forpurre den gode julestemning.
Vi har samlet gode råd til at komme godt frem til jul – og retur igen.

​Afsæt længere tid til køreturen
Dagene omkring jul er ofte ekstra hektiske på vejene, og det bliver formentlig også tilfældet i år. Selvom juletrafikken i nogen grad spredes over flere dage, forventes mange biler på vejene fra middag og hen ad eftermiddagen den 23. december samt op ad formiddagen 26. december. Derfor: Væbn dig med tålmodighed og afsæt ekstra tid til køreturen.

Tænd for trafikopdateringer
Vejdirektoratet forventer, at juletrafikken er særligt udfordret i tidsrummet klokken 11-14 lillejuleaftensdag. Derfor kan det være en god idé at køre før eller efter det tidsrum. Derudover kan du med fordel tænde for radioen, hvor DR P4 holder dig opdateret med vigtige trafikopdateringer.

Kom godt hjem Hos Vejdirektoratet har man et godt råd, når det går hjemad eller til julefrokost 2. juledag. – Trafikken bevæger sig denne dag på tværs af landet i begge retninger mellem Jylland og Hovedstadsområdet, og vi anbefaler, at man så vidt muligt undlader at køre i tidsrummet klokken 11-15, lyder det fra Vejdirektoratet. Du skal også forvente godt med aktivitet på trafikknudepunkter som Storebælt. Her kørte tæt på 50.000 biler gennem betalingsanlæggene 26. december sidste år, og vurderingen er, at et lignende antal biler vil passere Storebælt i år.

Fakta: Gode råd til juleturen
• Tjek trafiksituationen på trafikinfo.dk, inden du kører, og tag evt. afsted uden for den værste myldretid
• Hold dig orienteret om den aktuelle trafiksituation på ruten under køreturen. Det kan du gøre ved at lytte til P4 Trafik, som løbende opdaterer om hændelser på vejene
• Bruger du et moderne navigationsanlæg eller Google Maps, kan du få trafikopdateringer og forslag til hurtigere ruter undervejs

|

Regionen svigter sit ansvar for de unges uddannelse

Region Midtjylland har besluttet at nedlægge rute 115, der benyttes af mere end 114.000 årselever til og fra Favrskov Gymnasium i Hadsten

– Der er tale om en rute, som har meget stor betydning for vores gymnasieelever, og derfor må Region Midtjyllands planer om at nedlægge ruten betragtes som ren kassetænkning, der går ud over eleverne. Det er naturligvis helt uacceptabelt, udtaler borgmester Lars Storgaard, Favrskov Kommune.    

Rute 115 er en afgørende uddannelsesrute i Favrskov Kommune, der dagligt kører elever fra bl.a. Foldby, Søften og Hinnerup til Favrskov Gymnasium.

– Det er derfor ikke sandt, når Region Midtjylland påstår, at uddannelsesruterne er reddet med de nuværende besparelser, siger Lars Storgaard.

Sagen er den, at Region Midtjylland i en tidligere sparerunde er stoppet med at betale til den del af rute 115, der krydser kommunegrænsen mellem Favrskov og Randers kommuner. I stedet blev der lavet en aftale mellem Favrskov Kommune og Region Midtjylland om, at regionen – helt i overensstemmelse med, hvad der er regionens opgave – skulle betale til den del af rute 115, der står for transporten af eleverne til og fra Favrskov Gymnasium.

Det er den aftale, som Region Midtjylland nu løber fra.

– Det er ganske enkelt ikke i orden, at Region Midtjylland handler, som de gør i denne sag. Dels løber de fra det ansvar, de har for transporten af eleverne, og dels løber de fra en tidligere aftale om i fællesskab at sikre transporten til Favrskov Gymnasium, siger Lars Storgaard.     
 
Det er et samlet byråd i Favrskov, der står bag kritikken af Region Midtjyllands planlagte besparelser. Det er derfor også et samlet byråd, der opfordrer regionsrådsformanden og Regionsrådet til at leve op til deres ansvar over for de nuværende og kommende elever. 

Yderligere oplysninger:
Lars Storgaard (C), borgmester               24 24 32 77
Isabell Friis Madsen (A), gruppeformand      20 46 64 28
Charlotte Green (C), gruppeformand           25 67 38 28
Birgit Liin (V), gruppeformand               41 40 15 42
Søren Frandsen (F), gruppeformand           24 23 43 71
Thake Fogh Cordt (Ø), gruppeformand          41 71 22 76
Torben Christensen (B), gruppeformand       42 80 00 96
Erling Høj Sørensen (D), gruppeformand     20 45 80 98
Eva Damsgaard (O), gruppeformand            81 61 80 33

|

”It’s coming home…”

Hjulfabrikkens 100-års jubilæumsskulptur kommer ”hjem” igen

Hjulfabrikkens 100-års jubilæumsskulptur kommer ”hjem” igen

En tidligere ansat ved hjulfabrikken skrev i november følgende til PingvinNyt.dk:
“Da Hjulfabrikken fyldte 100 år samlede ejer og arbejdere ind til en stenskulptur. Da noget af fabrikken blev nedlagt blev stenen flyttet op på håndværkerskolen. Var det ikke en idé at flytte stenen tilbage igen. De resterende bygninger kaldes nu også Hjulfabrikken.”
PingvinNyt.dk forelagde idéen for Ruben Andersen, RMA Ejendomme, der bla. ejer den nuværende Hjulfabrikken, og han tog strakt action på sagen.
Der er nu lavet en ”byttehandel”, således at Ruben Andersen skænker DJH en stenskulptur mod at få ”sin” stenskulptur tilbage til Hjulfabrikken.com.
Begge sten forventes på plads i løbet af januar måned.

Billedtekst: Sådan så det ud, da stenskulpturen i 2002 blev sat op ved indkørslen til Trelleborg. Det var en gave fra medarbejderne i anledning af virksomhedens 100 års fødselsdag. I midten ses billedhugger Magnus Krogh Andersen, til venstre Allan Sund og til højre Rudi Daugsch, formand for firmaets kunstudvalg.
Foto: Jan Christensen

|

Følg disse 10 sparetips og kør længere på literen når du kører på juleferie

Danmark står midt i en buldrende inflation, og for mange er det blevet en del af hverdagen at spare.
Også i bilen er der store besparelser at hente, hvis man kender til de tricks og fiduser, der kan udskyde den næste tur på tankstationen

Danmark står midt i en buldrende inflation, og for mange er det blevet en del af hverdagen at spare. Også i bilen er der store besparelser at hente, hvis man kender til de tricks og fiduser, der kan udskyde den næste tur på tankstationen


Sidder bildækkene skævt? Er dæktrykket korrekt? Og hvad er egentlig den mest optimale hastighed set med økonomiske briller? Har man styr på de spørgsmål, så kan det snildt være, at der står en god slat penge på opsparingskontoen, når året er slut.
Energikrise og inflation truer, og danskerne bliver fra alle sider opfordret til at spare på energien. Samtidig er energibesparende tiltag blevet en del af dagligdagen i hjemmet og på både offentlige og private arbejdspladser. Også ude i trafikken kan danskerne med fordel tænke over deres vaner, hvis de vil spare penge og være med til at udnytte el og brændstof bedst muligt.
Derfor lancerer Vejdirektoratet nu kampagnen ”Spar penge på vejen”, der indeholder 10 konkrete sparetips til privatbilisterne og 3 råd om erhvervskørsel.
Afdelingsleder Andreas Egense, Vejdirektoratet, siger:
”Det giver rigtig god mening at tænke over sine kørevaner, for mange af os bruger i dag bilen per automatik i stedet for at overveje, om det nu også er nødvendigt at sætte sig bag rattet. Måske kunne man lade bilen stå og hoppe på cyklen ned til købmanden eller til forældremødet? Helt generelt kan mange trafikanter lære at køre mere økonomisk, blive bedre til at læse trafikken og så køre derefter. Man vil på den måde bruge mindre brændstof, og det vil for det første bidrage ganske positivt til ens privatøkonomi, men det vil også gøre en væsentlig forskel i forhold til vores samfunds behov for energi denne vinter, hvor vi oplever ressourceknaphed og stigende energipriser.”
En sidegevinst ved at følge de 10 råd i kampagnen er, at brug af mindre brændstof er til gavn for klimaet i form af mindre CO2-udledning.

Billedtekst: Det er faktisk slet ikke så svært at spare, når man kører bil. Her er en række simple råd til, hvordan man undgår at bruge mere brændstof end højst nødvendigt. Grafik: Vejdirektoratet
De 10 råd
• Kør jævnt
• Kom op i gear
• Sænk farten på motorvejen
• Spar på strømmen
• Undgå tomgang
• Tjek dit dæktryk
• Tjek bilens sporing
• Kør sammen
• Lad bilen stå
• Oplad når det er billigst

Konkrete regnestykker
Størstedelen af de 10 sparetips er rettet mod ejere af benzin- og dieselbiler, da de udgør størstedelen af den danske bilpark. Men flere af rådene er også relevante for elbilsejere, der også er ramt af stigende energipriser og eksempelvis kan spare mange penge ved at oplade bilen, når strømmen er billigst.
Generelt vil kampagnens fokus være på de økonomiske besparelser, og alle sparetips er derfor fulgt op af et lille regnestykke, som viser, hvor mange penge der rent faktisk er at vinde ved at følge hver enkelt råd.
Afdelingsleder Andreas Egense, Vejdirektoratet, siger:
”Isoleret set betyder det måske ikke så meget, hvis man slukker for sædevarmen i bilen eller kører med det rette dæktryk. Følger man de 10 sparetips kan besparelsen imidlertid løbe op i flere tusinde kroner om året. Det er nemme penge at spare, uden at det behøver at gå væsentligt ud over ens rejsetid og komfort.”
De 10 sparetips i kampagnen er blevet til i samarbejde med bilisternes forbruger- og interesseorganisation FDM, og udregningerne af de økonomiske besparelser er for flere af rådene udregnet ved hjælp af data fra Teknologisk Institut.

Fakta om sparekampagnen
Kampagnen ”Spar penge på vejen” er landsdækkende og indeholder 10 sparetips, som kan hjælpe bilisterne med at få brændstoffet til at række længere. Ved at ændre kørestil og optimere bilens udstyr kan man spare brændstof og dermed penge.

SÅ TIL SØS MED PINGVINNYT…

I dag tager vi søstøvlerne på og ser nærmere på julemærket fra 1922 – og hører lidt om det stolte skoleskib “København”

I dag tager vi søstøvlerne på og ser nærmere på julemærket fra 1922 - og hører lidt om det stolte skoleskib "København"

SKOLESKIBET ”KØBENHAVN”

Af Kurt Villy Svendsen

I 1922 fik det maritime Danmark plads på julemærket, idet mærket blev prydet af intet mindre end verdens største sejlskib, den fem-mastede bark, ”København”.

Julemærket blev søsat under mottoet ”Du danskes vej til ros og magt”, og man kunne i Politiken læse, at mærket var en smuk kompliment til det danske handelsfirma ØK´s (Østasiatisk Kompagnis) 25 års jubilæum.

Femmasteren ”København”- den stolteste sejler på verdenshavene” – kaldte samtidens aviser det smukke sejlskib, som målte næsten 120 meter i længden og godt 15 meter i bredden samtidig med, at det ragede ca. 60 meter i vejret. Et imponerende syn.

Kunstneren Christian Ferdinand Mølsted, en af Danmarks kendte marinemalere, forevigede skibet, og det er dette maleri, som ligger til grund for det danske julemærke 1922.

På et flot, snedækket motiv fra Hadsten, ses julemærket på en julehilsen ud for posthuset i Østergade.

Kortet blev udgivet af papirhandler C. E. Christensen, Østergade 19, og det er Tenna i Hadsten, som sender Marie Mortensen i Odense en glædelig julehilsen.

Tenna håber, at pakken til Fyn når frem til juleaften.

Kortene med nisser, der trækkes af gedebukken og Nisseskibet, ligeledes fra 1922, blev sendt til skomager Anders Vissing i Hadsten. Skomageren – med forretning i Søndergade 16 og privat bopæl på Ballevej; senere omdøbt til Vestergade – huskes stadig af mange i byen.

”København” blev bygget af stål i Leith ved Edinburgh i Skotland til ”Østasiatisk Kompagni” og søsat i foråret 1921. Skibet skulle på en gang fungere som skoleskib og fragtskib med langture til Østasien, Afrika, Sydamerika og Australien, og på den flotte skude lærte unge mænd sømandslivet fra grunden.

Eleverne var drenge med realeksamen, som havde haft forudgående sejlads.

Om bord på skibet var der til stadighed ca. 60 mand; nemlig kaptajnen, skibslægen, fem styrmænd, af hvilke den ene også var uddannet radiotelegrafist, tre maskinmestre (foruden sejlene havde skibet en 600 HK motor), 30 elever, 10 matroser, 7 letmatroser og dertil hovmestre, kokke, bagere og stewarter.

Under gunstige vindforhold kunne ”København” løbe omkring 17 knob; med hjælpemotoren i brug var farten omkring 6,5 knob. ØK fik skabt prestige for kompagniet, og ude i verden kunne man konstatere, at Danmark var en førende søfartsnation.

Datidens store ugeblad – ”Familie Journalen”- havde set nærmere på skibet, mens det lå i København og skrev således om besøget:

-Hvis dette skib stod på land ved Holmens Kanal, ville det nå fra ØK´s kontorbygning forbi ”Kongen af Danmark” og til enden af Nationalbanken. Skibets sejlareal er 4.506 kvadratmeter, hvilket med lethed kunne dække hele Højbro Plads.

Der er tre ankere, der hver vejer to tons og to ankerkættinger, hver på 150 favne.

Tankene kan rumme 204 tons motorolie, og hver gang skibet skal males, medgår der fire tons maling. Skibets radio kan række over 600 engelske mil, og ved Kap det gode Håb har man hørt tidssignaler fra Honolulu i Stillehavet – ca. 6.000 sømil borte.

”København” havde sejlet i 7 år, da det i december 1928 eller januar 1929 forsvandt sporløst i Sydatlanten efter afgang fra Montevideo med kurs mod Melbourne i Australien.

Sidste meddelelse fra skibet til omverdenen foregik over radioen til en norsk damper den 22. december:

-Vi ønsker alle god jul. Alt vel om bord, og skibet løber 11 mil for en god vind.

Det er aldrig opklaret, hvilken katastrofe, der ramte skibet, og på trods af en omfattende eftersøgning fandt man intet spor af de 60 mand og heller ingen vragdele.

Havet sletter alle spor. Som der kortfattet sluttes af i bogværket ”Fra sejl til diesel” i afsnittet sejlskibe:

”Skibet borteblevet siden afsejling Montevideo den 14.12.1928”.

 

 

 

 

|

ALTERNATIVT JULEDIGT…

PingvinNyt.dk har modtaget et “anderledes” juledigt af Hans Jørgen Buchberg

PingvinNyt.dk har modtaget et "anderledes" juledigt af Hans Jørgen Buchberg

Juledigt af Hans Jørgen Buchberg:

Nu’ det ved at være jul, det er sejt, og det er cool,
det er noget med juletræ og risengrød.
Eller hvad med juleand og en rigtig julemand
og så gaverne, hvis man har været sød.

Men jeg har slået min far i rumpen,
og nevet min mor i gumpen
og brækket mig i mormors morgensko!
Jeg har piftet postens cykel, han blev sur,
det lange hykel,
jeg har pruttet efter skolens psykolog!
Så det der med julegaver, som alle andre får,
det bli’r det sikkert ikke til i år.

Nu’ det ved at være jul, det er helt vildt, det er cool,
alle folk har travlt med gaver og ståhej.
Men hva’ nytter det at glo i et julekatalog,
når man ikke har været artig, men et kvaj!

For jeg har vandet vores tv
fyldt cement i vores wc
fældet morfars birketræer, mens han sov!
Ja, der var gang i motorsaven,
så jeg rydded’ hele haven,
jeg sku’ sikkert nok ha’ spurgt ham om forlov.
Så det der med julegaver som andre børn de får,
det bli’r det sikkert ikke til i år!

Nu’ det ved at være jul, det er fedt, og det er cool,
jeg ka’ lugte marcipan, og den er go’!
Kære julemand vær sød – ta’ og hjælp mig i min nød,
så ska’ jeg vær’ rigtig artig, kan du tro.

Men jeg har drukket farfars bajer,
jeg har kyst en skorstensfejer,
jeg har malet Olsens hankat lysegul!
Og jeg har galet som en hane,
jeg har skræmt en gammel dame,
jeg har malet politiets blink og hjul!
Så det der med julegaver, som andre børn de får,
det bli’r det sikkert ikke til i år!

|

Hvad er det gode liv i landdistrikterne?

For at sikre attraktive og fremtidssikrede landsbyer og landdistrikter i Favrskov Kommune er en ny landdistriktspolitik på vej

For at sikre attraktive og fremtidssikrede landsbyer og landdistrikter i Favrskov Kommune er en ny landdistriktspolitik på vej


Hvis du kunne tænke dig at bidrage til den nye politik, kan du deltage i én eller flere af fire workshops, der bliver afholdt i begyndelsen af 2023.
Fra Favrskovs landsbyer er der rig adgang til oplevelser i naturen, det gode fællesskab med naboerne og ikke mindst ro og plads til familien. Listen kunne blive ved – men hvad er det egentlig, der gør livet i og omkring landsbyerne godt? Og kan det blive endnu bedre?
For at sikre attraktive og fremtidssikrede landsbyer og landdistrikter i Favrskov Kommune er en ny landdistriktspolitik på vej. Den skal rumme både store og små landsbyer i alle hjørner af kommunen og skabe endnu bedre rammer for bosætning, udvikling og hverdagen.
Hvis du kunne tænke dig at bidrage til den nye politik, kan du deltage i én eller flere af fire workshops, der bliver afholdt i begyndelsen af 2023. Alle er velkomne til disse workshops, som er opdelt efter temaer, der er udarbejdet i fællesskab mellem Plan- og Landdistriktsudvalget og Landsbyrådet.
De fire workshops er:
1. Erhverv i landdistrikterne + Energi- og forsyningsfællesskaber: 12. januar kl. 16.30-18.30.
2. Trafiksikkerhed og mobilitet: 12. januar kl. 19.00-21.00.
3. Landsbyudvikling: 2. februar kl. 17.00-21.00.
4. Fællesskaber i landdistrikterne: 20. februar kl. 16.30-18.30.
Yderligere information om de øvrige workshops kommer i begyndelsen af 2023.
Forslag og inputs fra de fire workshops bliver taget med i det videre arbejde med landdistriktspolitikken, som varetages i samarbejde mellem Plan- og Landdistriktsudvalget og Landsbyrådet.
Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Stine Lykke Holt på stlh@favrskov.dk.

GRØNLAND OG JULEMÆRKET

PingvinNyts julekavalkade bringer os i dag til Grønland. Vi møder en smuk grønlænderinde, og en kendt Gammelnisse fra Galten Hedevej lærer at køre bil højt mod nord…

PingvinNyts julekavalkade bringer os i dag til Grønland. Vi møder en smuk grønlænderinde, og en kendt Gammelnisse fra Galten Hedevej lærer at køre bil højt mod nord...

GRØNLÆNDERINDE

Af Kurt Villy Svendsen

I 1921 udgav Julemærkekomitéen i anledning af 200-året for Hans Egedes ankomst til Grønland et meget smukt julemærke med titlen ”Grønlandsk pige i nationaldragt”, eller kort og godt i daglig tale: ”Grønlænderinde”.

Her står pigen, smuk og frodig, omgivet af Grønlands nationalvåben med isbjørnen og Danmarks lille rigsvåben, og for at markere højtiden yderligere, blev ”Julen” skrevet på både grønlandsk og dansk.

De tre kronede løver og ni hjerter er også med. Populært kaldes de ”søblade”.

Årets kunstner hed Harald Moltke, og skønt Moltke tegnede et glimrende mærke, faldt han mig bekendt aldrig for fristelsen til at tegne julekort.

Det gjorde som bekendt Axel Mathiesen, og lad da Mathiesens fine julemotiv med en dansende isbjørn omgivet af nisser være dagens indgangsbillede.

Som det fremgår, er det ene julekort af lokalhistorisk art; sendt til Hans Sager, c/o Gårdejer P. Sager, Hallendrup pr. Hadsten, og det er forsynet med Voldums poststempel i pæn udgave.

Underskrevet af Kristen Peter, og det er højst sandsynlig den unge Kristen Peter fra gården, der ønsker glædelig jul – og ham, vi ser på billedet.

Det spændende kort blev støvet af endnu engang, da Martin Winther Nielsen – drengen fra Vinterslev, der blev maskinmester, og nu er bosiddende i Vietnam – leverede mig en god historie til juleadspredelsen, for er der nogen, der kender til Grønland, er det Martin.

Omkring 12 år blev det til på den store, kolde ø, hvor Martin Winther tilmed nåede at få sit kørekort i hus. Mange læsere husker sikkert Martin fra sidste års julebog, hvor vi hørte om hans opvækst på Galten Hede.

-Grønlænderne fortalte mig, at i gamle dage, hvor flytningen fra vinterbopladsen til sommerbopladsen, Aasivik, foregik med konebåd, som blev roet af grønlænderinder, var de mest populære roersker dem med lange bryster. De kunne således amme børnene ved at slænge brystet over skulderen til ammaat’en på ryggen, og fortsætte med at ro uforstyrret, beretter Martin og fortsætter:

– Ammaaten er en pose af skind, hvor børnene opbevares under rejser. Det er derfor, grønlandske børn tænker mere på fortiden end fremtiden. De voksede op med at se på, hvor de HAVDE været, frem for at se, hvor de skulle hen.

Enhver kultur har sin særegne form for humor, og ikke mindst i eskimoiske samfund, hvor man boede tæt sammen af mange grunde. Peter Freuchen skrev mange bøger om sine oplevelser, og mange af dem blev af samtiden betragtet som skrøner, eller ligeud løgnehistorier, men efter at have boet i Arktis i nærved 12 år, er jeg mest tilbøjelig til at tro, at de fleste af dem er nær ved sandheden.

Freuchen fortalte engang om en Canadisk eskimo, som hed ”Johnny der ræber, når han spiser”, og det navn var han ikke glad for.

Som skikken var, kunne han invitere hele landsbyen til en fest, en såkaldt potlatch, hvor man gav alt, hvad man ejede, til festen, og når måltidet, som var essensen af festen, ebbede ud, skulle de ældste samles og beslutte et nyt navn til festens ædle giver.

Spændt ventede han så på beslutningen i yderste armod, da han havde spenderet alt hvad han ejede for at slippe af med det forhadte navn. Det nye navn blev højtideligt proklameret for hele bopladsen, men kom i oversættelsen til at lyde således: ”Johnny der IKKE ræber, når han spiser”.

Man kan levende forestille sig personen ud fra denne korte beskrivelse, og latteren, der må have fulgt med.

Med hensyn til det nævnte kørekort var Martin Winther ikke i besiddelse af et dansk i forvejen, da han kom til Grønland for at arbejde som maskinmester i De Offentlige Værker, så han besluttede sig for at erhverve førerbeviset i Narssaq i 1980. Til det formål skulle han først køre sammen med en person, som i forvejen havde kørekort.

En maskinarbejder ved navn Leif, der var grønlandsk gift og havde været på øen i mange år, kørte Martin Winther rundt på nogle flotte ture ud til vandværket og et vandindtag på siden af Qaqanguap eller Qaqasuaq, (Lillefjeld eller Storefjeld), hvor en lille elv var inddæmmet, så en pumpe kunne give et bidrag til vandforsyningen.

Desuden var der en kunstig sø lidt øst for byen, som reserve i tilfælde af vandmangel.

Martin fortæller, at når der indimellem blev fundet bakterier i de hyppige vandprøver, skulle de til fods langs de vandløb, der bidrog til vandforsyningen finde ud af, hvor forureningen stammede fra. Som oftest var det et dødt får, der var årsagen.

Udover fåret, kunne man indimellem finde gamle 89´er riffelpatroner eller endog ældre grønlandske mønter, da folk åbenbart havde anvendt vandindtaget som ønskebrønd.

Vandsøen blev også anvendt som badesø – endog indimellem med heste, som der var en del af på egnen. Det var af hygiejniske grunde forbudt at bade i vandsøen, men vi frygtede mest for drukneulykker, og engang hvor en dreng druknede, blev søen helt tømt for vand, da folk ellers ikke ville drikke vandet.

Efter at have kørt sammen med Leif i et par uger, skulle Martin Winther aflægge køreprøve.

Der var kun een betjent i byen og kun eet vejskilt, og det var på pakhuset nede ved Atlantkajen, der påbød at køre venstre om pakhuset.

Martin blev bedt om at køre en tur rundt i byen og parkere og vende, som man kunne forvente, alt imens betjenten indskærpede færdselsreglerne på Grønland:

1: Højeste hastighed er 40 km i timen.

2: Man må ikke køre bil, når man har drukket spiritus.

3: Hold tilbage for al trafik fra højre.

4: Man må ikke køre bil, når man har drukket spiritus.

Køreturen sluttede på havnen, hvor Martin lykkeligvis kørte den rigtige vej rundt og bestod prøven. To uger senere blev han torpederet af en privat taxa, hvor føreren havde glemt punkt 2 og 4 i færdselsloven.

Bilen blev erklæret totalskadet, og Martin Winther måtte vente til næste skibsforbindelse, før han igen kunne køre tjenestevogn i embeds medfør: En splinterny VW Golf.

Julekortet med nissen som jæger er ganske hyggeligt; fornemt stemplet Hadsten 23.12.1921 med grønlænderpigens julemærke bundet til frimærket.

Vi kan også nyde et par sjove julekort, hvor omgivelserne er Grønland værdig – ja måske er en af nisserne i bilen rent faktisk Vinter-gammelnissen Martin…

 

 

|

HVAD LÆSER GAMMELNISSEN..?

Naturligvis “En Julehistorie 2022” – og det er nu, du bør sikre dig et eksemplar.
Bogen kan stadig – indtil 31.12.2022 – købes i “Skjold Burne Vinhandel”. Læs mere på PingvinNyt…

Naturligvis "En Julehistorie 2022" - og det er nu, du bør sikre dig et eksemplar. Bogen kan stadig - indtil 31.12.2022 - købes i "Skjold Burne Vinhandel". Læs mere på PingvinNyt...

JULEN NÆRMER SIG

Peter Aschelund i “Skjold Burne Vinhandel”, Søndergade 12 meddeler, at der er ca. 40 eksemplarer tilbage af årets julebog – “En Julehistorie 2022” – hvor Kurt Villy Svendsen på 104 sider fortæller om det gamle Hadsten og omegn samt lidt Randers i interessant og munter tekst og billedmateriale.

Bogen er den oplagte mandelgaveidé – eller som afslappende læsning i dagene mellem jul og nytår.

Pris: 120 kr.

Det kan nås endnu. Hurtigt hen til “Skjold Burne” i Søndergade.

Forfatteren ligger ikke inde med flere eksemplarer.

|

Jeg glæder mig, til det bliver mandag

Poul Jørgensen er overrasket over, hvor meget arbejdet som frivillig i Røde Kors butikken “Bygge-genbrug”, Hinnerup er kommet til at betyde for ham

Poul Jørgensen er overrasket over, hvor meget arbejdet som frivillig i Røde Kors butikken “Bygge-genbrug”, Hinnerup er kommet til at betyde for ham

Som pensionist er det skønt igen at have nogle dejlige kolleger. Samtidig holder han af at “nørde” med elektronik, som er hans afdeling i den store butik. Kontakten med kunderne giver ham desuden mange gode oplevelser. Blandt dem er der rigtig mange dygtige “gør-det-selv” folk, og så er der de kunder, som kommer med en masse kreative ideer til anderledes projekter.

Får idéer til egne projekter
“Bygge-genbrug til hus og have” har mange stamkunder, som kommer igen og igen, fordi de kan finde billige brugbare materialer og værktøj til deres forskellige projekter. Det er en sjov udfordring at hjælpe dem med at finde dét, de er på udkig efter. Man kommer til at lære dem at kende, og ind imellem kommer kunderne og viser fotos af dét, de har lavet.
“Jeg bliver også inspireret til selv at prøve nogle af idéerne af”
, fortæller Poul. Fx hjalp han en kunde med at finde en fin, gammel fyldningsdør, som hun brugte til at lave en anderledes og flot sengegavl. Nu er sengegavlen hjemme hos Poul og hans kone også skiftet ud med en gavl, lavet af en fyldningsdør.

Passion for elektronik
Poul har altid interesseret sig for elektronik, så det er naturligt blevet “hans afdeling” at holde styr på butikkens mange tekniske produkter. Han sikrer sig, at varerne fungerer – og så kommer udfordringen med at sætte priser på varerne!
Her kommer han og kollegerne rigtigt på arbejde, for hvad skal en 5 år gammel skærm koste? Det duer ikke at sætte prisen så højt, at kunderne ikke vil give det for varen. Samtidig må prisen heller ikke være så lav, at personen som har doneret skærmen tænker, at nu får Røde Kors ikke de penge til gode formål, som han eller hun havde håbet. Det er meget vigtigt for Poul og hans kolleger at finde den gode balance, og det er en opgave, de bruger en del energi på at løse.

Guld eller skrald?
En opgave som Poul og hans kolleger synes er særlig sjov er, at pakke kasser med donerede varer ud. For hvad gemmer der sig i kasserne? Det kan være alt muligt fra værktøj som ikke duer, og som ikke kan sættes i stand, til helt nye køkkenvaske og fine, gamle høvle af træ, som både virker og som samtidig er små kunstværker i sig selv. Det kan være skårede kopper eller kostbare krystalvaser, udtjente cykler eller næsten nye cykler af kendte mærker. Butikken får hele tiden nye varer af donorer – faktisk så mange, at det kan være svært at følge med og få det alt sammen pakket ud.

Dejligt igen at have gode kolleger
Poul er pensionist og har samtidig nogle timers lønnet arbejde som vikar. Han startede som frivillig efter et par år som pensionist. På spørgsmålet om, hvad det giver ham at være frivillig, så er det samværet med kollegerne, han nævner som det første:
“Jeg var faktisk ikke helt klar over, hvor meget det betød for mig at have nogle gode kolleger. Vi har det sjovt og hyggeligt sammen – og så længe vi har det, fortsætter jeg”.

Tema: Hvid jul

Hvis du vil mindes din barndoms juledage, som altid var præget af meterhøje snedriver og frostklare nætter med stjernehimmel, lattermilde kælketure og skøjteløb på tilfrosne søer, så grib det nærmeste barn og læs højt af disse skønne bøger.

Julen i fare

Billedbog En af vores kendte romanforfattere skriver også fine børnebøger. Læs endelig også første bind ”Donna finder hjem”. Nu er det blevet juletid, mor er på arbejde på hospitalet og hele resten af familien er voldsomt forkølede. Det bliver lillesøster Lilian Bettys og Donnas opgave at finde julen og gøre alt klar til juleaften. Det perfekte makkerpar sørger for med stort gåpåmod og kærlighed at redde julen for hele familien. Julen handler nemlig om at gøre noget godt for hinanden. Historien er skøn at læse højt, og Charlotte Pardi rammer plet med de søde, skøre og sprælske illustrationer.
Donna finder julen. Af Merete Pryds Helle

Snefnug på rejse

Billedbog Det begynder at sne, og et nervøst lille snefnug begynder at dale mod jorden. Vinden tager hende forskellige steder hen, og hun er spændt på, hvor hun ender. Samtidig nede på Jorden er Noelle og bedstefar er på vej hjem. De kommer forbi et smukt juletræ, og Noelle drømmer om, at de også kan få sådan et. Det er der dog ikke penge til, og Noelle må nøjes med en lille grangren, som de pynter smukt og sætter uden for vinduet. Mens Noelle sover, falder sneen. En anderledes og vidunderlig lille julehistorie, som er smukt illustreret med farverige tegninger.
Det lille snefnug. Af Benji Davies

Hos julemanden

Billedbog En lille hvid ræv er på jagt efter mad, og leder i sne, mørke og kulde. Hun prøver at finde mad i sneen, og pludselig får hun gravet sig ned til et hus, hvor en rar gammel mand med hvidt skæg bor. Hun får mad og varme og bliver hos manden. Da det bliver forår, får manden travlt med at lave ting, og der kommer en masse breve. Til jul går det op for ræven, at hun er flyttet ind hos julemanden. En enkel og hyggelig julehistorie, som er fint og stemningsfuldt illustreret. Bogen er lige nu på vej til biblioteket – mon den når frem til jul?
Gennem Nordpolens sne. Af Polly Faber

Denne uges anbefalinger er skrevet af Mie Henriksen, Hammel Bibliotek. Du kan finde mere inspiration på vores hjemmeside favrskovbib.dk, ligesom du også finder os på Facebook samt på Instagram under @favrskovbib.
 

HADSTENS ÆLDSTE PINGVIN

Selv om det lyder utroligt, er “Far Pingvin” ude på RækkeveJ ikke egnens ældste pingvin.
I dag skal vi møde nisser og en pingvin, der ikke brød sig om årets julemærke…

Selv om det lyder utroligt, er "Far Pingvin" ude på RækkeveJ ikke egnens ældste pingvin. I dag skal vi møde nisser og en pingvin, der ikke brød sig om årets julemærke...

DANMARKS GRIMMESTE JULEMÆRKE

Af Kurt Villy Svendsen

Fra omkring 1. Verdenskrig og ind i 1920´erne hed en af Danmarks førende plakatkunstnere og bogillustratorer Valdemar Andersen, født den 3. februar 1875 i København; død 15. juli samme sted.

Valdemar Andersen tegnede en række flotte postkort og stod bag nogle fremragende motiver, som blev solgt på Landsudstillingen i Aarhus i 1909.

Desværre blev den gode Andersens julemærke fra 1926 et regulært flop.

Aldrig er et mærke blevet skældt mere ud end den såkaldte ”kæmpebaby”, som med en form for ris eller kornaks i hånden sidder overskrævs på en delfin.

Hvad i alverden foregår der her?

Hvad har det med julen at gøre, lød det fra en rasende kundekreds, som kvitterede ved ikke at købe årets mærke, der både blev kaldt stygt og grimt.

Hvem kunne bruge sådan en moderne Poseidon til noget op mod jul i 1926?

Så kunne han i en fed babys skikkelse piske havet til skum så meget, han lystede. Aviserne flød over med forbitrede kommentarer om et mærke så vederstyggeligt og grufuldt, at det trodsede enhver beskrivelse og skændede julens breve:

-Køb dette mærke – og smid det derefter i kakkelovnen, lød en kommentar i en københavnsk avis.

Selv posthusene var kede af mærkerne, og til Julemærkekomitéens store fortrydelse gik årets salg ned med næsten 6 % i forhold til 1925.

Nogle julemærker blev heldigvis anvendt i Hadsten, og et julekort viser mærket i en smukt afstemplet opsætning sendt på et af Valdemar Drøhses omtalte motiver fra Hadstens gadeliv; i dette tilfælde Søndergade med ”Svanen” i forgrunden og A. Chr. Jensens til højre på den detaljerede tegning, hvor selv gavlmaleriet fra Crome & Goldschmidt er kommet med.

Bemærk, at portoen for et julekort i 1926 var 12 øre; en pris, som var gældende fra 1.4.1926, hvor portoen faldt fra 15 øre.

Den 1.1.1927 faldt portoen for postkort yderligere til 10 øre, og denne pris holdt sig derefter stabil i 13 år, indtil den pr. 1.7.1940 steg til 15 øre.

Det var dengang, Danmark havde et Postvæsen med styr på forretningsgangen.

På det næste julekort til Bogholder E. Breum på Hadsten Dampmølle (i øvrigt Hadsten Postkontors mangeårige assistent Agnete Breums far) møder vi endnu engang det overdimensionerede barn på søuhyret, men hvad der er mere interessant:

Kortet beviser, at der var pingviner i Hadsten længe før, nogen havde tænkt på Hadsten Pingvinnyt!

Kunstneren bag de pingvinglade nisser er Axel Mathiesen, født den 10. maj 1882 i København og død den 24.11.1973 på Frederiksberg.

Mathiesen var en fremragende tegner, som i mange år illustrerede ugebladet ”Hjemmets” julenumre, ligesom han var manden på forsidebillederne til de berømte ”Flemming-bøger”.

Nisser, snemænd, fugle, landskaber, postbude, militær og dyr med rullende øjne:

Mathiesen mestrede det hele, og jeg har i samlingen talrige fornemme eksempler på denne formidable kunstners værker; ja tilmed et interessant reklameskilt fra Carlsberg…

 

 

 

 

 

 

 

 

 

|

”Det er ikke det du siger – det er mere løgnen i sig selv…”

”3-bandens” forvrøvlede bortforklaringer ændrer ikke på deres monumentale løftebrud

”3-bandens” forvrøvlede bortforklaringer ændrer ikke på deres monumentale løftebrud

Omkvædet fra Sanne Salmonsens ”signatur-sang” fra 1994 rammer fuldstændig plet lige midt i skiven, når det gælder ”3-banden” i den nye regering:
”Det er ikke det du siger
Det er mere løgnen i sig selv
Det er alt det du fortier…”

Vi har fået en ny regering. Oven i købet noget så usædvanligt som en flertalsregering.
Det har vi ikke prøvet siden Poul Nyrup dannede en socialdemokratisk ledet flertalsregering tilbage i 1993 – altså for næsten 30 år siden.
Nu har Mette Frederiksen så gjort Poul Nyrup kunststykket efter og dannet partnerskab med Jakob Ellemann og Lars Løkke fra henholdsvis Venstre og Moderaterne.
Med andre ord: Regeringen ledes af en lovbryder og to løftebrydere…

Den nye regering er nemlig dannet på et bagtæppe af erkendt lovbrud i minksagen og ditto brudte løfter af hidtil uset karakter om at undersøge sagen til bunds.
Og det er et voldsomt demokratisk problem.

Som statsminister Mette Frederiksen svarede på spørgsmålet om de brudte løfter ved præsentationen af regeringsgrundlaget på Marienborg forleden dag:
Spm.: ”Bekymrer kritikken om løftebrud jer ikke”?
Svar: ”Nej, det gør det faktisk ikke”, var statsministerens korte og klokkeklare svar…

Minkskandalen og FE-sagen er fejet ind under gulvtæppet, og vil aldrig få den værdige afslutning, som en retsstat som Danmark burde stå vagt om.

”Magtens korridorer” trumfer retsstatens vigtigste grundsøjle og risikerer at placere Danmark i samme tvivlsomme selskab som Polen, Ungarn og Tyrkiet…
Det understreger den nye Megafon-undersøgelse, der har undersøgt danskernes tillid til ”3-banden”.
33 pct. har mistet tilliden til Jakob Ellemann og 20 pct. tror ikke længere på hverken Mette Frederiksen eller Lars Løkke.

Det giver derfor god mening at slutte med 2. vers i Sanne Salomonsens sang:

”Ville du mon ha’ forklaret
sagt mig som det bare er.
I dit ansigt ku’ jeg se et lille tegn,
men din stemme gav mig
blot endnu en løgn…”

”SYNSPUNKT” skrives og redigeres af Eigil Jacobsen,
og som oftest både respektløst og unuanceret sætter fokus
på både store og små finurligheder, nyheder og tildragelser,
og hvor navnlig politik og politikere fylder meget.
Både lokalt, regionalt og nationalt.

Hensigten med klummen er at skabe debat og eftertanke,
og indholdet er alene udtryk for skribentens egne holdninger

EN VERDENSREKORD FRA HADSTEN

Mange læsere husker stadig søndag den 3. december 1989, og på den 4. søndag i advent er det værd at mindes dagen…

Mange læsere husker stadig søndag den 3. december 1989, og på den 4. søndag i advent er det værd at mindes dagen...

HADSTEN PÅ LANDKORTET

Af Kurt Villy Svendsen

Så nåede vi frem til 4. søndag i Advent, og i den anledning vil jeg ikke undlade at nævne verdens største adventskrans endnu engang.

Da Hadsten kunne afsløre byens berømte adventskrans den 3. december 1989, var det ikke bare en glæde for lokalbefolkningen og en triumf for Handelsstandsforeningen.

Hadstens navn kom i sandhed på landkortet, for historien om verdens største adventskrans blev sendt ud over Ritzaus til alle aviser i Danmark.

Som Ove Rosenkvist fortalte, medens han viste endnu flere billeder fra den meget omtalte julebegivenhed:
-Læsere fra grænsen til Skagen, og fra Vesterhavet til København ved nu, hvor Hadsten ligger, og at vi har en stor adventskrans i byen.

Det skal tilføjes, at Hadsten Foto udgav et flot, stemningsfyldt natbillede af adventskransen, og dette blev solgt i byens butikker som postkort for 7,50 kr. og fandt vej til adskillige hilsner.

Dermed kom Hadsten på såvel landkortet som julekortet.

Jeg viser kortet endnu engang – denne gang som indledningsbillede – fordi jeg er glad for det. Lions Club Hadsten sendte det i sin tid til Hanne og mig som julehilsen og tak for deltagelsen med træskobilen ved årets Lilleåmarked.

Lilleåmarkedet 1989 bød naturligvis på traditionsrige Lilleå-pilsnere; brygget med kærlighed af Bryggeriet Thor i Randers og drukket med ihærdighed at brave folk fra Hadsten og opland.

Lad os nyde endnu nogle billeder af Ødums brave smede, der byggede kransens krop samt Østervangskolens 10. klasse, der pyntede skelettet med gran, medens kransen stod opbevaret på Kollerup – og her er Godsejer Niels Åge Selchau-Mark kommet med på det ene billede yderst til højre.

Smuk og storslået var kransen, da den kom op og lod lysene stråle ud over Hadsten…

 

 

|

ÅH, DEN JULEFORELSKELSE

Virile postbude og en skønjomfru under samme tag kan hurtigt blive en uskøn blanding.
Kurt Villys fætter Villy mindes en gruopvækkende begivenhed i stationsbyen tilbage i tiden…

Virile postbude og en skønjomfru under samme tag kan hurtigt blive en uskøn blanding. Kurt Villys fætter Villy mindes en gruopvækkende begivenhed i stationsbyen tilbage i tiden...

LIVET ER IKKE LET; JULEN EJ HELLER SLET…

Af Kurt Villy Svendsen

Dagens billede viser Pingvinhuset, Østergade 2 i al sin vinterpragt; fotograferet i 2009, og således blev det lørdag den 17. december.

Med blot en uge tilbage til juleaften, er det på høje tid at fortælle en sandfærdig julehistorie fra dengang, jeg selv gik i korte bukser og just havde lært alfabetet.

Ja, det var dengang, hvor det altid sneede til jul, og hvor byens senestærke postbude nød en Blå Thor i Budstuen før udgang og hver dag væltede på cyklerne op ad en spejlglat Nørregade, hvor juleposten derefter blev delt ud til alle verdenshjørner.

Og det var dengang, der altid var juletræ på Hadsten Kro med julegløgg og klejner og Thors julebryg til at skylle saltstænger og vaniljekranse ned med.

Min fætter Villy deltog altid, ledsaget af Thors gode produkter, og ved et arrangement af den slags kom der liv i den kølige decembernat tæt ved Lilleåens bred, fortalte fætter engang.

Det er godt nok mange år siden, sagde Fætter Villy, men pludselig fik borgerne i midtbyen sig en oplevelse, som mange stadig husker så lysende klart som en funklende julekerte fra ASP-Holmblad.

Hårdt fysisk arbejde i frostvejr kræver indre varme, hvorfor to af byens store, stærke postbude en aften – efter veludført gerning til kroens juletræ – tog plads ved et bord i ”Rød Stue” for at nyde julens opkvikkende produkter.

Desuden passede stuens farve jo så godt til deres flotte uniformer, for den gang var et postbud ordentligt og propert påklædt.

Efter nogle timer drak de ud og forlod kroen, men midt på Søndergade kom de op at skændes om en af postkontorets velproportionerede assistenter, og kort efter markerede en række afsindige råb og skrig, at de var kommet i voldsomt håndgemæng i Ågade.

Begge d´herrers hjerter slog for samme ungmø, og selv om de inderst inde vidste, at hun ikke ville vide af nogen af dem, gik de under indflydelse af alkoholen fra sans og samling, hvorefter slaget bølgede frem og tilbage for til sidst at finde sin afslutning ud for Kjolefabrikkens bygning.

Den ene fik tildelt en blodig næse og et flækket øjenbryn; den anden to blå øjne og et hul i tindingen. Derefter fik den anden fire tænder slået ud, men nikkede i det samme sin kollega en skalle, hvilket kostede et knækket kindben.

Den første rev derefter højre øre af den anden, men han kvitterede med et spark i skridtet, hvilket i øvrigt kostede ham selv en forstuvet fod, idet modparten havde et veludviklet underliv.

Det gjorde modparten hidsig, og han tildelte den haltende et spark i bagdelen, som sendte ham flyvende hen ad gruset, hvorfra han alligevel sprang op og kvitterede med at kaste en kampesten i ansigtet på modstanderen, som derved brækkede næsen, der smukt tog plads ud for venstre øre.

Det kunne være endt galt, men da dukkede pludselig en patruljevogn fra Randers op på skuepladsen, og ud sprang to betjente.

Da forenede de to slagsbrødre imidlertid kræfterne og tildelte hver politimand en skalle med tilhørende sæbeøje, hvorpå de gennembankede begge ordenshåndhævere med deres egne stave og undløb i den nærliggende Lilleåpark og fortsatte op til Randersvej, hvor de drejede af ved Elgårdsvej og gemte sig under to melsække inde i førerhuset på en gammel Ferguson.

-Men bare rolig, snøvlede politiassistent Fladmast, da han aflagde rapport:

-Politiet har en anelse om, hvem de er og har et stærkt bevismateriale, idet vi er i besiddelse af det afrevne øre…

Den slags gik naturligvis ikke upåagtet hen, så politimesteren fra Randers mødte personligt op Lillejuleaften hos Hadstens postmester, som inviterede på cigar, Grand Marnier samt konfekt og klejner i privaten ovenpå posthuset.

-Ved De hvad postmester, sagde politimesteren og hævede glasset, medens han blæste en tung, blågrå røgsky ud i stuen:

-Jeg har haft selveste øverste myndighed fra København i telefonen. Vi betragter episoden som et udslag af kådhed, og Rigspolitimesteren vil gerne slå en streg over bataljen, men tror De, vi kan få de to herrer til at lægge den røde uniform og trække i vores i stedet for – det er sgu´ da den slags mænd, politistyrken har brug for, så kald dem lige ind til en samtale…