Folk fra Vejerslev og opland var mødt talstærkt op til indvielsen, hvor der i arrangementets ånd blev serveret kaffe og ”træstammer”. Også repræsentanter fra Byrådet og Landsbyrådet var stødt til for at bakke op om skovrejsningen, der taler ind i både Byrådets klimaambitioner og Landsbyrådets aktuelle arbejde for mere skov tæt på landsbyerne.

Det var Nils Borring, udvalgsformand for Plan- og Landdistriktsudvalget, der bød velkommen og indledte med den første tale:
– Skove er gode for rigtig mange ting. Det er et sted, hvor man kan dyrke motion, gå tur med hunden, dyrke fællesskabet eller fordybelsen og i det hele taget komme tættere på naturen. Derudover bidrager skovrejsning positivt til klimaregnskabet og til beskyttelsen af vores grundvand. Så det er altid forbundet med stor glæde, når vi mødes for at indvi endnu en ny skov her i Favrskov.

5.598 af skovens i alt 5.600 træer var allerede sat i jorden, da Nils Borring efter sin tale greb spaden og med hjælp fra borgmester Lars Storgaard, landsformand for Plant et Træ Jens Døssing og Inge Bugge fra Vejerslev plantede de sidste to træer og med det markerede den nye skov for officielt indviet.

Det tilplantede areal er ejet af Favrskov Kommune, mens træerne, der alle er danske, hjemmehørende arter, er doneret af den almennyttige organisation Plant et Træ.

Landsformand for Plant et Træ, Jens Døssing, benyttede sin tale til at takke for det gode samarbejde med Favrskov Kommune og sponsoren bag projektet:
– Vi er utrolig glade for at kunne bidrage til at rejse denne fine skov her i Vejerslev. Vi vil gerne takke projektets sponsor Energiselskabet b.energy A/S for at gøre det muligt, og så vil vi derudover gerne takke Favrskov Kommune for vores gode og mangeårige samarbejde om mere skov til Favrskov.

Favrskov Kommune arbejder kontinuerligt på at rejse mere skov. Har du jord, som du overvejer at frasælge til kommunal skovrejsning, kan du kontakte Favrskov Kommune på grundvand@favrskov.dk.

Af Ellen-Margrethe Jacobsen

Anbefalingerne følger WHO`s og andre internationale anbefalinger, og kan læses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
“ Der er stor usikkerhed om og efterspørgsel efter, hvad den gode tommelfingerregel er for et maksimalt tidsforbrug. Det er den efterspørgsel, vi gerne vil imødekomme med de nye råd” siger Niels Sandø, chef for Forebyggelse og ulighed i Sundhedsstyrelsen.

Man ved, at det er vigtigt for vores sundhed og trivsel, at vi har et socialt samvær, er fysisk aktive og får tilstrækkelig søvn, og netop disse områder kan være udfordret ved at bruge for meget tid ved skærmene.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger til daglig brug af skærm:
Små børn under to år skal ikke se på skærm, uden at det sker sammen med en voksen.
Børn mellem 2 og 4 år bør højst se på en skærm 1 time dagligt.
Børn og unge op til 17 år bør højst bruge 1-2 timer med en skærm i fritiden – afhængigt af alder.

Der mangler konkret evidens på området, så rådene skal ses som en rettesnor, som kan hjælpe forældre og børn i deres snak om, hvor meget skærmede må bruges i hverdagen.
Tidsbegrænsning kan selvfølgelig ikke forebygge, hvilket indhold børn og unge udsættes for på diverse sites, så da har forældrene også et stort ansvar.

Børn og unges rollemodeller er bl.a forældrene, og man kan ikke køre i bus eller sidde i et venteværelse, uden at de fleste sidder og kigger ned i deres telefoner.
Mest trist bliver jeg, når jeg ser et barn, der forsøger at få kontakt til mor, som sidder og kigger på telefonen, og på et tidspunkt opgiver barnet og kigger med på mors telefon.
Det var så den mor/barn kommunikation!

Udfaldet af valget i søndags var en begmand til pragmatiske og usynlige politikere, der for enhver pris undgår at gøre sig bemærkede i deres virke som folkevalgte lokalpolitikere.

Styrkeforholdet mellem de tre ”gamle partier” blev der vendt op og ned på. Flere valgsteder i kommunen havde sågar Danmarksdemokraterne som det største parti blandt de afgivne stemmer. Ligeledes blev S på flere valgsteder overhalet af SF. Og flere steder fik Dansk Folkeparti overraskende mange stemmer.

For borgmesterpartiet – de konservative – må valget lokalt set betegnes som en kæmpe skuffelse, hvorimod Venstre på stort set alle valgsteder fik et betydeligt flottere valg end de landspolitiske meningsmålinger viser. Meget yder på, at Venstres spidskandidat, Morten Løkkegaard, var partiets store ”trækplaster”.

Hvad kan man så udlede af valgets tale?
Først og fremmest må det konstateres, at ”plejer” i politik en stendød.
De gamle partier har på lange stræk mistet deres tag i vælgerne, som også lokalt forventer at få noget ud af at betale skat.
– Som forventer mere af den lokale folkeskole, hvor hver 5. går ud af 9. klasse som funktionelle analfabeter uden at kunne læse, skrive eller regne
– Som forventer at snerydningen ikke indstilles, så snart der ligger mere end 5 cm sne på veje og fortove
– Som forventer at socialforvaltningen ikke får hjemsendt op mod 40 pct. af de påklagede sager til fornyet behandling
– Som forventer at borgernær velfærd sættes over ”regelrytteri” og ”systemer”
–Som forventer mere og bedre service af en affaldsordning, som er Danmarks dyreste, men samtidig Danmarks ringeste

Det siddende byråd har meget at overbevise vælgerne om, hvis man ikke ønsker at åbne en ”ladeport” for de nye partier som LA og Danmarksdemokraterne eller en eventuel borgerliste, hvis disse vel at mærke evner at opstille visionære og krævende kandidater, der ikke pr automatik lader sig indvælge i byrådet for blot at ”blåstemple” alle sager fra forvaltningen…

Valg til såvel Europaparlament, Folketing, Regionsråd og Byråd vindes ALDRIG i løbet af en valgkamp, men ALTID i løbet af de 4 år, der går mellem valgene.
Det er valgets tale…

”SYNSPUNKT” skrives og redigeres af PingvinNyt.dk’s redaktør, Eigil Jacobsen,
og klummen sætter som oftest respektløst og unuanceret fokus
på både store og små finurligheder, nyheder og tildragelser, og hvor navnlig politik
og politikere fylder meget. Både lokalt, regionalt og nationalt.

Hensigten med klummen er først og fremmest at skabe debat og eftertanke,
og indholdet er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Først og fremmest vil jeg gerne takke for invitationen til at være klummeskribent. Min første klumme er en opfølgning på redaktørens tidligere klumme, som kan læses her: https://pingvinnyt.dk/det-tavse-byraad/

Favrskov Kommune har igen og igen vist, at der er forskel på, hvordan regler håndhæves, afhængigt af hvem der står overfor dem. Social- og Ældreministeriets Danmarkskort over omgørelsesprocenter på socialområdet for 2022 afslører, at Favrskov Kommune har en omgørelsesprocent på hele 38%. Det betyder, at næsten 4 ud af 10 sager, der ankes til Ankestyrelsen, bliver omgjort. Dette indikerer en alvorlig mangel på kvalitet i kommunens sagsbehandling, hvor reglerne tydeligvis ikke altid bliver fulgt korrekt. Denne statistik er forelagt og godkendt af byrådet.

Alligevel, når en borger akut har brug for hjælp og beder om lidt fleksibilitet i reglerne, bliver der slået hårdt ned på selv de mindste afvigelser. Dette blev tydeligt for PingvinNyt.dk’s redaktør, som oplevede det på egen krop, da hans hustru fik et alvorligt knoglebrud under en cykeltur. Efter at have modtaget midlertidig behandling på sygehuset i Svendborg og kørt hjem til Hadsten, kontaktede de Visitationen i Favrskov Kommune for at låne en kørestol i et par dage, indtil den endelige behandling kunne finde sted på AUH.

Men svaret fra kommunen var en kold afvisning. Reglerne dikterede, at det var sygehusets ansvar at udlevere hjælpemidler. Den menneskelige dimension blev fuldstændig ignoreret. Argumentet om midlertidig hjælp til en 75-årig kvinde med et kompliceret knoglebrud prellede af på visitationens regelrytter, der kun kunne gentage mantraet: “Regler er regler.”

Denne rigiditet står i skarp kontrast til kommunens håndtering af deres egne fejl. Hvorfor accepterer kommunen en så høj omgørelsesprocent og ikke tager mere seriøse skridt til at forbedre kvaliteten af deres sagsbehandling? Hvorfor er der så lidt fleksibilitet, når det kommer til at hjælpe borgerne i akutte situationer?

Et åbent brev fra PingvinNyt.dk til samtlige medlemmer af Favrskov Byråd om det politisk acceptabelt, at borgere afvises i akutte situationer, fik svar fra kun 7 ud af 25 medlemmer. Af de få svar, der kom, var der en enkelt beklagelse over situationen, men ingen agter reelt set at løfte en finger.
Min konklusion er klar: Nærdemokratiet, retssikkerheden, borgerdialogen og den sunde fornuft har trange kår. Dobbeltmoralen og hykleriet stortrives til gengæld.

Ovenstående er et debatindlæg og er udtryk for skribentens holdning

Når aftenerne bliver varme og lyse kommer folket ud på græs, og pludselig bliver man mere opmærksom på sine naboer. Her kommer inspiration til alle nabotyper!

Af Christine Ellebæk Sørensen, Hammel Bibliotek

En parcelhuskrimi

Krimi Kender du de parcelhusområder, hvor alting står knivskarpt? Ikke et græsstrå er at finde det forkerte sted, og selvfølgelig er vinduerne altid nymalede. Jeg bliver altid nysgerrig de steder – for hvad gemmer der sig i virkeligheden bag facaden? Det kan man møde et meget velskrevet og letlæst bud på fra Dorte Roholtes kvarter i denne krimi. Nogle vil nok kalde den en hyggekrimi, for der fokuseres mere på personerne omkring drabene end på selve mordene – og personerne omkring er meget realistiske på godt og ondt. Vi følger historien og alle plottwists gennem beboernes øjne og ikke fra politiets synsvinkel, og det fungerer overraskende godt!

Smertepunkter – en parcelhuskrimi. Af Dorte Roholte

Naboerne, der skiller sig ud

Billedbog Fie er meget spændt. På fjerde sal er der flyttet en ny familie ind, og hun kan ligefrem høre, hvordan de larmer derinde, mens de pakker ud. Mon de har børn? Det håber hun – det er kedeligt at bo kun sammen med Far og en masse andre voksne i opgangen. Da hun spørger de andre naboer i bygningen, hvisker de forfærdet, at elefanterne er flyttet ind! Men Fie er mest interesseret i det med børnene, så hun ringer på og møder de søde elefantbørn Bo og Kim – og da de alle sammen så løber ind til Fie for at se hendes marsvin, møder de også de andre naboer… Det er en dejlig billedbog med smukke illustrationer i glade farver, og den trækker på de bedste traditioner, når det gælder billedbøger. Her er masser at snakke om uden at der moraliseres.

Elefanterne flytter ind. Af Astrid Henn og Stephanie Schneider

Gnavne gamle mænd

Film Nogle mænd bliver bitre med alderen. Også nogle kvinder, men i denne film ligger fokus på Ove, som spilles fremragende af Rolf Lassgård. Ove er 59 år og enkemand, og så har han mistet sit job ved jernbanen efter 43 år. Folk kalder ham ’bitter’ og ’en nabos værste mareridt’. Men Ove er for helvede ikke bitter, bare fordi han ikke smiler dagen lang! Da de nye naboer flytter ind, den unge kvinde Parvaneh, hendes mand Patrick og deres to børn, får han nye perspektiver på livet. Det er en fin fortælling, der med humor og varme går lige til hjertet med sine almene menneskelige budskaber om kærlighed og venskab. Filmen kan lånes både på DVD og på Filmstriben – og læses, da historien oprindeligt er skrevet af Fredrik Backman.

En mand der hedder Ove.

Ill.: Klumme fra 6. juni

“Det er jo et bøvlet og dermed ærgerligt forløb, I har haft. I har søgt hjælp ved kommunen i en regional sag, som kommunen ikke umiddelbart har haft andel i, og derfor ikke kunnet imødekomme ønsket direkte. Jeg vil konkret høre vores forvaltning til, hvordan vi kan blive bedre til at rådgive mere konkret om, hvor man akut kan henvende sig regionalt, når der er brug for det.
 
Vi vil fra politisk side gerne gøre systemet så smidigt som muligt for borgerne, og det arbejder vi for og vil arbejde for. Det er dog ikke muligt at love dig, at vi kan afhjælpe enhver kommende forhindring, når der flere offentlige systemer, hvor nogle opgaver ligger i den ene sektor og andre opgaver i den anden. Men vi skal selvfølgelig kunne rådgive borgerne bedst muligt, når de henvender sig om hjælp.”

Redaktionel diversitet kendetegner PingvinNyt.dk.
Derfor er det glædeligt, at Kasper Kay Petersen fremover vil bidrage til debatten her på sitet.
I forvejen har vi glæden af de faste klummeskribenter Nis Boesdal og Peder Meyhoff, ligesom Tove Skipper hver uge indfanger og præsenterer årets gang med sine fantastiske billeder fra naturen i Favrskov.

Skulle der blandt PingvinNyt.dk’s læsere være andre med ”skrivekløe” og lyst til at bidrage til vores redaktionelle diversitet, så kontakt:

Valgstyreformand René Schneider

Det er vigtige rettigheder – sammen med også retten til at blive stillet for en dommer indenfor 24 timer efter at man er blevet arresteret, retten til at få erstatning hvis ens ejendom bliver eksproprieret og ret til at få offentlig forsørgelse hvis man ikke (længere) kan klare sig selv. Så selvfølgelig skal vi fejre grundloven. Den var et stort fremskridt. Men den bragte os ikke i paradis.

For det var jo primært de velstående mænd der havde fordel af grundloven af 1849. Den gav os ikke et demokrati for alle, men kun for ”»uberygtede mænd over 30 år med egen husstand, som ikke modtog eller havde modtaget fattighjælp”. Det var derfor kun omkring 15 % af Danmarks befolkning der fik stemmeret i 1849. Og i øvrigt havde kongen stadig så stor magt at der ikke var tale om et reelt folkestyre. Først efter halvtreds år kom der virkelige forbedringer.

Vi fik den første forbedring i 1901, da parlamentarismen blev indført. Det betød at kongen ikke længere selv kunne sammensætte regeringen, den opgave blev nu overladt til Folketinget. Den næste forbedring kom i 1915, hvor blandt andet kvinder og tjenestefolk fik stemmeret i 1915. Allerede få år efter, i 1920, kom den næste store forbedring da kongen i forlængelse af Påskekrisen blev sat eftertrykkeligt på plads. Og endelig blev Landstinget nedlagt i 1953 hvorefter magten alene lå i Folketinget. Men der er stadig plads til forbedringer.

Vi har stadig et øverste overhoved der ikke er folkevalgt. Ganske vist har kongen ingen reel magt i dag, og kongehuset er da også en anakronisme. Men en overflødig anakronisme. Og selvom vi har fået religionsfrihed, har Folkekirken stadig en særstatus ift. andre religioner inkl. ateisme. Desuden giver Grundloven ikke megen individuel beskyttelse; her er den klart overhalet af anden lovgivning. Men det burde jo være Grundloven der indeholdt forbud mod diskrimination af fx seksuelle minoriteter.

Den største mangel ved den nuværende grundlov er dog at den ikke ser fremad; den sikrer den nuværende befolknings rettigheder, men ikke de fremtidige generationers. Grundloven burde således sikre at de nuværende danskere er forpligtet til at overlade Danmark inkl. natur, miljø og klima i mindst samme stand som de overtog det.

Foto: Høst IF er en ud af cirka 2.500 klubber og foreninger, der har en sponsoraftale med OK og dermed nyder godt af støtte fra OK. Foto: OK

Gennem sin sponsoraftale med OK modtager Høst IF et stort beløb til foreningens kasse. Sponsorchecken lyder på hele 43.036,18 kroner. 
Man kan støtte Høst IF ved at tanke hos OK Ødum. Det er nemlig OK og forhandleren, der udbetaler pengene til foreningen.
”Sponsorstøtten er et væsentligt bidrag til vores ungdomsarbejde. Pengene går blandt andet til stævner, arrangementer og til uddannelse af trænere, herunder de unge, som skal til at i gang som trænere. Vi sender en stor tak til de mange nuværende og tidligere medlemmer, virksomheder og andre, der støtter klubben ved at tanke hos OK, ” siger Claus Glavind, som er formand for Høst IF.

Af Tina Hagstrøm, Hammel Bibliotek

Tre anbefalinger om overlevelse, håb, sorg og momentan lykke midt i alt det svære…

Svigt

Roman En gribende og sand fortælling om søstrene Sarah og Nanna, der mister deres far til kræft. Men hvordan takler man lige sine følelser, når ens far på ingen måde har formået at slå til som far? Når den person, pigerne har mest tillid til og er allermest loyale overfor, svigter dem igen og igen? Sarahs og Nannas far var alkoholiker og udsatte de to piger for både psykisk og fysisk vold. Fra en tidlig alder bliver storesøster Sarah den voksne og lillesøsterens eneste faste holdepunkt i tilværelsen. En ærlig og barsk fortælling om hvordan man overlever en barndom fuld af svigt – om søskendekærlighed og om hvordan lykken alligevel finder vej i flygtige glimt, midt i al smerten.

Når syrener springer ud. Af Sarah K. Frederiksen

Selvskade

Ungdomsroman Nogle gange gør livet så forbandet ondt, at det er alt for svært at være i. Du behøver hverken have en diagnose eller svigtende forældre, men føler dig nogle gange særligt ensom i selskab med andre. Du ønsker bare at møde et eneste menneske, der ser dig, forstår dig og tør være sammen med dig, lige der hvor livet er allersværest. Sådan er det for Froya. Froya er højt elsket, køn og intelligent. Alligevel kan hun ikke holde ud at være i sig selv. Froya ryger ind og ud af psykologisk afdeling pga. selvskade med barberblade og alkohol. Hun kæmper med at finde troen på sig selv og tilliden til andre. En højaktuel og vedkommende roman, som taler til både unge og voksne. Som mor til teenagepiger læste jeg med hjertet i halsen og en god portion eftertænksomhed.

Jeg har det fucking fint. Af Luna Harley

Mælkebøttebarn

Roman  Mona vokser op i ghettoen Nøjsomheden. Hendes mor er psykisk syg, og hendes far har hun aldrig kendt. Heldigvis har hun haft sin moster Tut, selv om den flyvske Tut ikke just udfylder nogen traditionel moderrolle. Hos hende finder Mona et frirum – også i bøgerne, som hun skaffer fra byttecentralen i vaskekælderen. Tut skaffer Mona et job i den lokale boghandel, og her møder hun Nikolaj, som hun forelsker sig i. De to kunne ikke være mere forskellige, men de har kærligheden til bøger til fælles, og hver har de deres at slås med. Jeg elsker den måde, Stine Askov skriver på. Nøgternt og usentimentalt og indimellem med humor, men alligevel bliver historien hjerteskærende og kras lige der, hvor kontrasterne er størst.

Nøjsomheden. Af Stine Askov

Jeg er meget tilfreds med den nye økonomiaftale mellem regeringen og Danske Regioner, der sikrer et betydeligt løft til sundhedsvæsenet. Aftalen tilfører samlet næsten to milliarder kroner i 2025 til regionerne, af disse vil de ca. 420 millioner komme borgerne i Region Midtjylland til gode.
Aftalen betyder, at vi kan investere i bedre behandlinger og kortere ventetider for vores patienter. Med et ekstra løft på 125 millioner kroner allerede i år til Region Midtjylland, kan vi håndtere de stigende medicinudgifter og fortsætte med at levere høj kvalitet i sundhedsydelserne. Dette økonomiske løft er afgørende for, at vi kan imødekomme de udfordringer, som stigende medicinudgifter og flere patienter medfører.
Et andet vigtigt element i aftalen er etableringen af en sundhedsfond i 2024. Denne fond vil bidrage til nødvendige moderniseringer og vedligeholdelse af vores sygehuse samt investeringer i ny teknologi og digitalisering. Det er essentielt for at sikre, at vores sundhedsvæsen kan følge med den teknologiske udvikling og de stigende krav.
Denne aftale giver os mulighed for at fokusere på udviklingen af vores sundhedsvæsen. Borgerne i Region Midtjylland kan se frem til forbedret adgang til sundhedsydelser, kortere ventetider og bedre behandlinger. Med den nye sundhedsfond kan vi også se frem til at kunne fortsætte og styrke den nødvendige moderniseringer og forbedringer af vores sygehuse som er nødvendig. Det vil komme både patienter og sundhedspersonale til gode.
Jeg er tilfreds med, at regeringen har lytte til vores udfordringer og med den indgået økonomiaftale sikre, at vi kan, styrker vores sundhedsvæsen og giver tryghed for både patienter og medarbejdere. Dette er et stort skridt fremad for sundhedsvæsenet i Region Midtjylland. I Venstre i Region Midtjylland er vi klar til at fortsætte vores arbejde med at forbedre og udvikle vores sundhedstilbud i regionen til gavn for patienter og borger.

Foto: Som kronprinsesse var H.M. Dronning Mary med til at indvie Kræftens Bekæmpelses nye besøgscenter udForsk i januar sidste år. På billedet ses også Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, formand i foreningen, Helen Bernt Andersen, og indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde. Jonas Olufson

Kongehuset har i dag offentliggjort, at H.M. Dronning Mary tiltræder som protektor for Kræftens Bekæmpelse.
På foreningens vegne udtrykker formand Helen Bernt Andersen og adm. direktør Jesper Fisker stor taknemmelighed.

– Vi er beærede og stolte over, at H.M. Dronningen påtager sig rollen som protektor for Kræftens Bekæmpelse. Dronningens støtte og opbakning er uvurderlig, siger formand i Kræftens Bekæmpelse, Helen Bernt Andersen.

– Kræft er en folkesygdom, og vi ser ind i en fremtid, hvor endnu flere vil få kræft. Så det er fantastisk, at kræftsagen får en så stærk ambassadør. Det har stor betydning for de mange i befolkningen, som selv har kræft eller er pårørende, og for foreningens arbejde med at forebygge kræft, siger adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker.

H.M. Dronning Mary har flere gange gæstet Kræftens Bekæmpelse og deltaget i forskellige arrangementer, som foreningen har holdt rundt i landet.
Som kronprinsesse var H.M. Dronning Mary med til at indvie Kræftens Bekæmpelses nye besøgscenter udForsk i januar sidste år.
Flere gange har majestæten overrakt Kræftens Bekæmpelses årlige Hæderspris og deltaget i de årlige åbninger af Kræftens Bekæmpelses og TrygFondens ’Solkampagne’.

Kræftens Bekæmpelse er landets største patientorganisation og en privat forening, der drives for indsamlede midler. Foreningen har over 400.000 medlemmer. Ca. 35.000 mennesker er aktive som frivillige i foreningen, der arbejder for, at færre skal have kræft, flere skal overleve kræft, og alle skal have et bedre liv med og efter kræft.
Kræftens Bekæmpelse har kræftrådgivninger og rådgivningstilbud over hele landet, hvor patienter og pårørende kan få gratis hjælp og støtte. Foreningen har et stort kræftforskningscenter og giver hvert år store beløb til kræftforskning på hospitaler og universiteter. Foreningen har også en vigtig opgave med at oplyse befolkningen om kræft samt forebygge kræft.

I august går byggeriet af 11 rækkehuse i gang midt i Hammel – nærmere bestemt på Elmevej 40, hvor Plejecenter Elmehøj og Den Gule Villa lå, indtil de blev revet ned i slutningen af 2020. Den 3.826 kvadratmeter store byggegrund er netop blevet solgt til en privat bygherre, som gerne vil hurtigt i gang med opførelsen af nye boliger på grunden.

Lokalplanen bestemmer, at der kan bygges op til 11 rækkehuse på grunden, og kommunaldirektør Jan Kallestrup hilser byggeriet velkommen.

– Det er en attraktiv grund lige midt i Hammel med kort afstand til alting. Vi vil gerne være en god bosætningskommune, og det kræver, at vi har attraktive boliger i forskellige størrelser. Rækkehusene her vil bidrage til et varieret boligudbud i Hammel, og vi er glade for, at køberen af grunden også ser et godt potentiale i grunden, siger Jan Kallestrup.

Køberen er Gert Bjerregaard, som er selvstændig udvikler og bygherre i ejendomsbranchen. Gert Bjerregaard er tidligere rådmand i Aarhus Kommune og nuværende byrådsmedlem på 23. år. Han ser frem til at komme i gang med opførelsen af de 11 rækkehuse, der fordeles på seks boliger i to etager og fem boliger i en etage.

– Der er efterspørgsel på rækkehuse centralt i Hammel, og jeg glæder mig til at bygge 11 attraktive huse, der henvender sig til både unge familier, enlige med og uden børn samt seniorer. Jeg er ved at lægge sidste hånd på et rækkehusbyggeri med 25 boliger i den sydlige del af Hadsten, og jeg glæder mig til at kunne fortsætte byggeriet i Hammel. Vi går i gang lige så hurtigt, som vi kan få byggetilladelsen i hus, siger Gert Bjerregaard.

Forud for salget er der foretaget 11 jordbundsprøver på grunden, og da en af dem viste tegn på forurening, blev der lavet en supplerende undersøgelse. Den har frikendt grunden for forurening.

Byggegrunden er solgt til 3,625 millioner kroner inkl. moms, og planen er, at boligerne står klar til enten salg eller udlejning i foråret 2025.

Af Christine Ellebæk Sørensen, Hammel Bibliotek

Bestialske svin

Fagbog Du kender nok nissen, åmanden og varulven – og har du læst Harry Potter, kender du helt sikkert basilisken! Men hvad med alle de andre væsener fra den danske folketro? Dette fremragende bestiarium kan læses af både børn og voksne, men døjer du med mareridt, skal du nok holde dig væk. Et af de væsener, der beskrives, er gravsoen. Og den skal du endelig ikke ønske dig at møde! Det er en kolossal gris med guldring i næsen og lange, strittende børster der er spidse som pigge – og synet af den kan drive folk fra forstanden. Man kan møde gravsoen der, hvor der ligger et myrdet menneske begravet – eller måske er den ånden efter et dødt barn, der er blevet begravet i hemmelighed, og som ønsker at blive lagt i kristen jord. Hvis du skulle være så uheldig at møde gravsoen, kan det dog redde dig at fremsige fadervor.

Danske sagnvæsener – et bestiarium. Af Kenneth Bøgh Andersen & Kristian Eskild Jensen

Klassiker med ny titel

Roman Tænk at have skrevet en bog i 1944 og den så stadigvæk er bidende satirisk og med en sylespids pen er i stand til at spidde både datidens og nutidens samfund! Bogen er i Danmark mest kendt under titlen ”Kammerat Napoleon”, og den handler helt bogstaveligt om dyrene på en gård, der går sammen og smider menneskene på porten anført af de intellektuelt overlegne grise. Lidt efter lidt overtager den brutale gris Napoleon kontrollen med gården, og de socialistiske tankegange ændres næsten umærkeligt til et totalitært styre. Til sidst smelter grise og mennesker sammen og kommer til at ligne hinanden – man skulle næsten tro, at Orwell kunne se ud i fremtiden og spå om organtransplantation grise og mennesker imellem.  Han skrev også romanen ”1984” om Big Brother, og bøgerne kan sammen minde os om, at kontrol i sidste ende handler om sprogets magt.

Dyregården. Af George Orwell

God til læsekredse

Roman Hvad er et svin? Af uransagelige årsager har det fantastiske, intelligente og meget renlige dyr grisen lagt navn til en ”foragtelig og utiltalende person der opfører sig gement og hensynsløst” og som ovenikøbet er snavset eller sjusket. Og i denne bog er det en dobbelt betydning – for rammen for bogen er en svinebesætning. Brødrene Helge og Claus mister i 1968 deres mor, og faderen har svært ved at magte både familielandbruget og de to sønner. Vi følger i bogen de to brødres meget forskellige liv gennem de næste 40 år, og det er en medrivende skildring af barndommens drengeunivers og familierelationer. Det er et tidsbillede af især 60’erne, 70’erne og 80’erne, som giver en stærk læseoplevelse, der er svær at ryste af sig.
Svin. Af Christian Dalsgaard

En 20-årig mand fra Favrskov er ved Retten i Randers blevet idømt et år og 10 måneders fængsel for i en årrække at have udsat flere forskellige piger og yngre kvinder for forskellige digitale krænkelser og trusler.
 
Via det sociale medie Snapchat har den 20-årige kontaktet de unge piger og forsøgt at true dem til at sende nøgenbilleder af sig selv til ham, hvis ikke de ønskede at få deres familiemedlemmer slået ihjel.
 
”Jeg er glad for, at den 20-årige mand nu er blevet kendt skyldig i sagen, da hans ubehageligheder og voldsomme retorik har gjort mange unge piger nervøse og usikre,” siger specialanklager Jesper Rubow fra Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi.
 
Erkendte og blev idømt fængselsstraf og krav om erstatning
Foruden de mange forhold vedr. forsøg på ulovlig tvang, trusler og blufærdighedskrænkelse af børn under 15 år, blev den 20-årige mand også kendt skyldig i vidnetrusler samt besiddelse og udbredelse af børnepornografisk materiale i form af videoer af nøgne mindreårige piger på sin telefon.
”Nu får han en tiltrængt pause i fængslet, og når han bliver løsladt efter afsoning er det med et forbud mod at kontakte fremmede børn under 18 år, hvilket jeg også finder meget passende i den her sag,” siger specialanklager Jesper Rubow.

Foruden kontaktforbuddet, der er gældende på ubestemt tid, er den 20-årige også blevet dømt til at skulle betale knap 25.000 kroner i erstatning til nogle af de forurettede piger.

Sagen blev ført ved retten som tilståelsessag, hvor den 20-årige tilstod de mange forhold, der er blevet begået mod unge piger fordelt over hele landet. Den 20-årige er selv bosiddende i Favrskov Kommune.

Han har siddet varetægtsfængslet i sagen siden den 1. februar og udbad sig betænkningstid i forhold til en eventuel anke af dommen til landsretten.