Foto: Regionsrådsformand Anders Kühnau

I et fire sider langt høringssvar gør Regionsrådet for Region Midtjylland kort og godt rede for sit syn på Sundhedsstrukturkommissionens rapport, som er i høring frem til den 6. august.
Sundhedsstrukturkommissionen kommer i rapporten med seks anbefalinger til fremtidens sundhedsvæsen og beskriver tre forskellige forvaltningsmodeller.
– Sundhedsstrukturkommissionen har lavet et grundigt og flot stykke arbejde i forhold til anbefalingerne på sundhedsområdet, som vi i regionsrådet langt hen ad vejen er helt enige i. Til gengæld er vi forundrede og bekymrede over kommissionens vidtgående forslag om at fjerne opgaver inden for det højt specialiserede socialområdet, klima, miljø, transport og uddannelse fra regionerne, uden at der bliver peget på forslag til, hvordan de kan løses bedre, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).

Behov for saglig debat
Sundhedsstrukturkommissionen foreslår i sin rapport, at regionerne overgår til at være rene sundhedsregioner og forholder sig ikke til de opgaver, regionerne i dag løser inden for det højt specialiserede socialområde og Regional Udvikling.  
– Jeg vil ikke lægge sundhedseksperterne bag kommissionens rapport til last, at de ikke forholder sig til højt specialiserede institutioner for sårbare børn med autisme eller udviklingshandicap, voksne med svære socialpsykiatriske udfordringer, kriminalitetstruede og dømte børn og unge, klimatilpasning, bekæmpelse af generationsforureninger, kollektiv trafik og brede regionale partnerskaber om fx uddannelse eller kultur som sundhedsfremme. Men jeg synes vi har brug for en saglig debat om, hvor disse vigtige samfundsopgaver fremover skal løses, inden der træffes forhastede beslutninger, siger Anders Kühnau (S).

En fjerde model
I forhold til, hvordan fremtidens sundhedsvæsen skal organiseres og styres, så bakker regionsrådet for Region Midtjylland op om en fjerde forvaltningsmodel, nemlig en model, hvor man samler ansvaret for flere af sundhedsopgaverne i de nuværende fem regioner, og hvor den umiddelbare forvaltning og udvikling af sundhedstilbuddene inden for et afgrænset geografisk område placeres hos et antal nærudvalg under regionsrådet.
– Vores fokus i det videre arbejde skal være på patienten og på de sammenhængende patientforløb. Det lykkes vi med, når vi samler opgaverne under øget kædeansvar, så flere opgaver kan løses i borgerens hjem eller nærområde. Vi har allerede erfaringer med, at vores hospitaler tager det lægefaglige behandlingsansvar for, at kommunale sygeplejersker udfører IV-behandling borgerens eget hjem eller nærområde. Det er en indsats, det har været kompliceret at indgå aftale med kommunerne om, men med en øget opgavesamling i regionerne vil vejen til sådanne løsninger være langt hurtigere, siger Anders Kühnau.

Ændringer koster tid og penge
Regionsrådet for Region Midtjylland påpeger i høringssvaret, at markante organisatoriske ændringer indebærer store transaktionsomkostninger både økonomisk og på bekostning af kerneydelserne i en længere periode og med risiko for medarbejderflugt.
– Vi mener, at kræfterne skal forenes og bruges på at bruges på at styrke vores sundhedstilbud og vores samfund frem for at spilde tid, penge og ressourcer på omstillingen til en helt ny struktur, siger Anders Kühnau.

Gennem sin sponsoraftale med OK og SuperBrugsen Hammel modtager Hammel GF et stort beløb til foreningens kasse. Sponsorchecken lyder på hele 70.598,21 kroner. 

”Alt, hvad vi får ind af ekstra penge i sponsorater og lignende, går til at gøre det bedre for børn og unge at gå til idræt i vores forening. Vi ser det som ekstra penge, som gør, at vi kan komme afsted til stævner med de unge og købe bedre redskaber og rekvisitter, ” siger Mogens Lyngby, der er formand for Hammel GF.

Ved gallashowet Sport 2023 i januar blev Hammel Gymnastik Forening kåret som Årets Idrætsforening.

Borgerne lægger næppe mærke til, om det er en medarbejder fra en privat virksomhed eller en medarbejder fra kommunens egen vej- og parkafdeling, der slår græsset, rydder sne eller tømmer skraldespandene. Men det kan have stor betydning for både pris, kvalitet og bæredygtighed.

En ny analyse fra DI viser, at Aarhus kan spare 29,3 millioner kroner om året ved at lade private virksomheder stå for kommunens vej- og parkopgaver som f.eks. at tømme skraldespande, vedligeholde veje, slå græs eller rydde sne. I Horsens er der over 10 millioner kroner om året at hente. I Randers og Hedensted er der henholdsvis otte og tre millioner kroner at spare.

– For mig er det mange penge, som jeg mener, at enhver ansvarlig kommune bør samle op. Også her i Østjylland har kommunerne svært ved at få skattekronerne til at slå til, og derfor bør de se til Favrskov, som på forskelligvis nyder godt af, at private virksomheder leverer løsninger, der passer til deres behov og pengepung, siger bestyrelsesleder for DI Byggeri Østjylland Niels Præstkær Jørgensen og uddyber:
– Udover de åbenlyse stordriftsfordele, som private virksomheder har, så har virksomhederne jo ofte specialiseret sig inden for bestemte områder. Så hvis det f.eks. er vigtigt for kommunen, at der er fokus på biodiversitet i vedligeholdelsen af grønne arealer, jamen så vil der være virksomheder, som er gode til det.

Private virksomheder står i dag for at løse 46 procent af de østjyske kommunernes mange vej- og parkopgaver. Kommunerne i Østjylland kan samlet set stadig spare over 76 millioner kroner ved at skrue op for samarbejdet med private virksomheder.

– Kommuner som Favrskov og Odder er allerede godt i gang med at høste gevinsterne ved at invitere private virksomheder ind. Jeg kan kun opfordre kommuner som Syddjurs, Norddjurs, Horsens, Randers, Silkeborg, Aarhus og Hedensted til at gøre det samme. Politikerne bør spørge sig selv, om de har råd til at lade være, siger Niels Præstkær Jørgensen, DI Byggeri Østjylland.

I en rundspørge, som Wilke har foretaget for DI, svarer 60 procent af østjyderne, at kommunerne bør koncentrere sig om ældrepleje, folkeskoler og børnehaver, og lade private virksomheder løse praktiske opgaver som f.eks. snerydning og vedligeholdelse af veje og bygninger. 
– Det viser jo, at det ikke er borgerne, der stikker en kæp i hjulet i forhold til det her. Det er ganske enkelt ikke afgørende for dem, hvem der klipper græsset. Det håber jeg, at politikerne vil have med i deres dispositioner, siger bestyrelsesleder Niels Præstkær Jørgensen, DI Byggeri Østjylland.

Nu er det blevet lovpligtigt for alle danske arbejdsgivere at sørge for, at medarbejdere registrerer deres arbejdstid…
Så frem med stempeluret! Ellers får det økonomiske og administrative konsekvenser, hvis du er arbejdsgiver, og hvis du ikke tidsregistrerer din egen og dine medarbejderes arbejdstid. For så bryder du loven!

”BLIB BÅT” som Kim Larsen sang, mens han stod ved sin dejlige maskine.
Og ”BLIB BÅT – her går det godt”, for et flertal i folketinget vedtog tilbage i januar januar 2024 en ændring af arbejdstidsloven, og den ændring betyder blandt andet, at arbejdsgivere nu skal registrere alle medarbejderes arbejdstid.

Hvorfor skal vi have en ændring af arbejdstidsloven?
Lovændringen implementerer EU-Domstolens afgørelse fra d. 14. maj 2019, hvor det – på baggrund af en sag, hvor den spanske fagforening CCOO sagsøgte Deutsche Bank for ikke at kunne sikre, at reglerne for arbejdstid blev overholdt – blev slået fast, at arbejdsgiverne skal indføre registrering af lønmodtagernes daglige arbejdstid.
Vi taler om begrænsning af overarbejde og hviletid, idet EU-domstolen beskriver formålet som værende at sikre, at reglerne om maksimal, ugentlig arbejdstid og hviletid overholdes.
I følge den såkaldte 48-timers regel må en medarbejder ikke arbejde mere end 48 timer om ugen i gennemsnit inden for periode af fire kalendermåneder.

Hvem skal registrere?
Alle virksomheder skal fra 1. juli tidsregistrere alle og de nye regler kræver, at du som arbejdsgiver skal implementere et tidsregistreringssystem, som skal være i stand til at registrere dine medarbejdernes daglige arbejdstid og som skal være – hold nu fast – ”objektivt, pålideligt og tilgængeligt”.

Der er metodefrihed til at bruge systemer inden for ovennævnte rammer, men systemet skal kunne:
• måle den daglige, ugentlige og månedlige arbejdstid
• tilgås af medarbejderne, idet de skal kunne finde deres egne oplysninger i systemet så længe de er ansat
• gemme oplysningerne i 5 år

PingvinNyt.dk anmelder sig selv som lovbryder
Dem gamle redaktør har altid været glad for 37-timers arbejdsugen, så han har nappet to af dem – hver uge. Ved festlige lejligheder flere…
Og han har ALDRIG registreret sin arbejdstid, og han kommer heller aldrig til det.
Det samme vil gælde for ALLE medarbejdere i ALLE redaktionelle, administrative og andre funktioner i mediekoncernen.
Så kære Arbejdstilsyn: PingvinNyt.dk anmelder hermed sig selv som lovbryder!
I er velkommen på Rækkevej til inspektion og til en kop kaffe, som bliver brygget af en medarbejder, der heller ikke orker at registrere sin arbejdstid…

Den 30-årige blev anholdt onsdag formiddag på sin bopæl i Hammel i forbindelse med politiets efterforskning af en sag om indførelse og salg af flere hundrede gram amfetamin til Danmark fra Tyskland.
I forbindelse med sin anholdelse blev den 30-årige fundet i besiddelse af flere tusinde kroner i kontanter, som formodes at stamme frasalg af narko i form af amfetamin. Pengene blev beslaglagt.
Anklagemyndigheden nedlagde påstand om varetægtsfængsling og anmodede om lukkede døre til dagens grundlovsforhør af hensyn til sagens efterforskning.

Antallet af indbrud i både private hjem og i virksomheder og butikker steg i starten af året i Østjylland. Østjyllands Politi iværksatte derfor en målrettet indsats mod tyvene, som i løbet af foråret har resulteret i flere anholdelser og sigtelser af indbrudstyve. Men i løbet af sommerferien er tyvene normalt ekstra aktive, og politiet opfordrer derfor alle til at gøre en ekstra indsats for at sikre deres hus og sørge for, at det ikke ser ubeboet ud.

“Ét indbrud er et for meget, og derfor er der behov for at gøre en ekstra indsats, nu hvor ferieperioden venter forude. Vi gør rigtig meget i politiet for både at opklare indbruddene og for at få sat gerningspersonerne i fængsel, men vi vil allerhelst undgå, at de sker til at starte med. Og der kan borgerne gøre rigtig meget selv”, siger vicepolitiinspektør Camilla Nielsen. ´

I løbet af foråret har Østjyllands Politi intensiveret efterforskningen på udvalgte sager og personer, og øget patruljeringen på strategisk udvalgte steder med både uniformerede og civile betjente. Politiet har fokus på både kendte indbrudstyve og på steder, hvor analyseafdelingens data peger på, at risikoen for indbrud er størst.

Også flere tips fra opmærksomme borgere har hjulpet politiet på vej og peget i retning af flere gerningspersoner, og den hjælp er helt uundværlig:

“Vi er meget afhængige af den hjælp, vi får fra borgerne. Det er jer, der kender jeres lokalområde bedst og kan vurdere, om noget er uden for normalen. Hvis du for eksempel på en aftentur ser nogle mistænkelige personer eller køretøjer i dit nabolag, så kontakt os på tlf. 114, og hvis du ser en indbrudstyv i gang med at bryde ind, så ring 112”, siger vicepolitiinspektøren.

Foto: Mia Amalie Holstein Foto: Ulrik Jantzen

CEPOS’ cheføkonom Mia Amalie Holstein kvitterer for gode reformforslag fra ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, herunder at nedlægge jobcentrene.
”Jobcentrene har længe lidt under, at man fra politisk hånd har blandet socialpolitik sammen med beskæftigelsespolitik. Resultatet er et ineffektivt system med vage succeskriterier. Ser man alene på beskæftigelseseffekten, viser vores beregninger, at det koster danskerne ca. en halv million kroner at få en ledig i job. Og tilmed på en meget uværdig måde,” siger Mia Amalie Holstein og fortsætter:
”Frem for at øge det økonomiske incitament til at arbejde har man alt for længe forsøgt at presse folk i job ved at ’beskatte’ deres fritid gennem obligatoriske samtaler, cv-kurser, aktivering og krav om job-log. Det overrasker mig på ingen måde, at næsten hver fjerde borger oplever det som et uværdigt forløb. Jeg vil anbefale, at man fjerner denne ‘beskatning af fritid’, og i stedet bruger besparelsen på at sænke skatten på arbejde, så det fortsat er attraktivt at være i job, fx gennem et øget beskæftigelsesfradrag,” siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS.

CEPOS’ cheføkonom glædes over, at ekspertgruppen anbefaler i endnu højere grad at tænke private aktører ind i opgaveløsningen.
”Fra 2011 til 2022 steg udgifterne til jobcenterdriften med 2,1 milliarder kroner, og det er vel at mærke i en periode med faldende ledighed. Det tyder på, at jobcentrene ikke har tilpasset medarbejderkapaciteten til det faldende antal brugere, men i stedet brugt mere og mere af deres arbejdstid på proceskrav, regler og retningslinjer. Det tyder på et stort potentiale for private aktører,” siger Mia Amalie Holstein og fortsætter:
”Der er mange måder, hvorpå de private kan bidrage. Der er allerede lavet forsøg med ’social impact bonds’, hvor private investerer i, at en gruppe personer kommer i beskæftigelse. Man kunne også have anbefalet en ’pay-for-succes’-model, så de private og offentlige aktørers incitament til at fokusere på hovedopgaven – at få folk i job – øges,” siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS.

På 10 år er jobcentrenes udgifter til administration fordoblet, og selvom der er kommet færre ledige, er antallet af medarbejdere uændret. Det viser nye tal fra Beskæftigelsesministeriet.

”Jobcentrene skal nedlægges, og der skal spares tre milliarder kroner”
Sådan lød ambitionen da SMV-regeringen for snart to år siden præsenterede sit regeringsgrundlag.
Regeringen nedsatte derfor en ekspertgruppe, der i dag mandag har præsenteret sine anbefalinger til fremtidens beskæftigelsesindsats.

12 milliarder årligt
Den nuværende kommunale beskæftigelsesindsats koster samfundet 12 milliarder kroner årligt. Og ca. halvdelen går alene til administration. Helt nøjagtigt bruger landets jobcentre 5,8 milliarder kroner på administration, mens der bruges 5,1 milliarder kroner på aktivering af de ledige. Altså flere milliarder på administration af den ”aktive” beskæftigelsesindsats end på at hjælpe folk i arbejde, lyder det fra ministeriet.

Absurde tal
Tallene fra ministeriet tager udgangspunkt i udviklingen fra 2013 til 2022 og vise, at administrationen i de kommunale jobcentre nu er øget til 47 procent af jobcentrenes samlede udgifter. For ti år siden var dette tal ”kun” 25 procent.
Samtidig er der på landsplan 50.000 færre ledige sammenlignet med 2013. Men antallet af medarbejdere i jobcentrene er stort set uændret…

Sammenligner man Danmark med Norge er udgifterne også helt ude af proportioner. Mens vi her i landet bruger 1,5 procent af vores bruttonationalprodukt på at få folk i arbejde, bruger Norge fire gange mindre.
Heri skal forklaringen på at spare tre milliarder kroner årligt nok findes…

Ekspertgruppens hovedanbefalinger til fremtidens beskæftigelsesindsats
1. Få målgrupper og særregler: Fra 13 til 5 målgrupper for beskæftigelsesindsatsen og afskaffelse af en lang række særregler
2. Individuelt tilrettelagt indsats for borgeren: Frihed til sagsbehandlerens faglighed og fokus på en mere individuel tilrettelagt indsats for borgerne
3. Værdigt sanktionssystem i balance: Afstemte rådighedskrav med fokus på rådighed for borgere tæt på arbejdsmarkedet og en markant lempelse for syge og borgere længere fra arbejdsmarkedet
4. Nedlæggelse af jobcentrene og fri organisering: Krav til at kommunerne skal have et Jobcenter fjernes, og kommunerne får fuld juridisk frihed til, hvordan de vil organisere beskæftigelsesindsatsen internt og imellem hinanden
5. Mere plads til a-kasser og private leverandører: A-kasser og private leverandører får nye opgaver i indsatsen med mere valgfrihed for borgerne
6. Styring efter resultater: Friere rammer til kommuner, a-kasser og aktører med fokus på resultater frem for proceskrav

17-årig ung mand kom alvorligt til skade i færdselsulykke
En 17-årig ung mand fra Favrskov blev søndag aften indlagt i kritisk tilstand efter en færdselsulykke på Rylevej i Hinnerup, hvor han kørte galt på sin knallert. 
Kl. 18.50 fik Østjyllands Politi en anmeldelse om, at en ung mand havde mistet kontrollen over sin knallert og var ramt ind i et træ i vejkanten. 
Vidner på stedet og efterfølgende politiet ydede førstehjælp til den 17-årige, før han blev kørt på hospitalet og indlagt i kritisk tilstand. 
En bilinspektør skal nu klarlægge de nærmere omstændigheder omkring ulykken, og Østjyllands Politi har derfor p.t. ikke yderligere oplysninger om sagen. 

Sankt Hans-bål løb løbsk – bil og skur brændte
Politi og brandvæsen rykkede natten til mandag kl. 00.51 ud til en brand på en privatadresse i Ulstrup. 
Det viste sig, at ejeren havde tændt et Sankt Hans-bål på sin grund, og han havde forladt bålet om aftenen i den tro, at ilden var gået helt ud. Flammerne var dog blusset op, og ilden havde fået fat i et skur og en bil, der holdt på grunden. Både skur og bil brændte ned, men ingen personer kom noget til. 
Brandvæsnet fik slukket branden, og politiet sigtede ejeren for at have været uforsigtig i sin omgang med ild. 

Søndag d. 23. juni er der stort bål mange steder. Det er en hyggelig tradition, hvor man samles omkring afbrændingen af heksen, der skal afsted til Blokabjerg.
Så får man snakket med venner og bekendte over et glas eller to og børnene bager tit snobrød over de ulmende gløder.
Men husk, at det kun er tilladt at afbrænde rent, tørt træ og haveaffald.
Affaldstræ må ikke brændes af i sankthansbål, og paller og træ fra nedrivning af bygninger betragtes ikke som rent træ og må derfor ikke brændes af.

Er bålet bygget op over en længere periode, skal du være opmærksom på, at smådyr kan have bosat sig i bunken og fugle have deres reder derinde. Så før man sætter ild til det, er det en god idé at flytte bålet og bygge det op igen senest dagen forinden, så fugle og andre smådyr kan nå at forsvinde. Ellers vil de putte sig, når du tænder op, og derfor slipper de ikke væk.
God Sankt Hans Aften til alle ønsker:

Nationen holder vejret i spænding over udfaldet af aftenens fodboldkamp.
”Briten” skal ha’ bank – helst bøllebank – hvis vi skal ”overleve” den indledende runde i den igangværende kamp om europamesterskabet i trillebold. Uafgjort duer ikke. Så er vi afhængige af andres resultater, hvis vi skal videre til knock-out-runden.

Og hvis ”Hjulbens” drenge ikke lever op til danskernes forventninger, men går på banen med gummiben, så får vi alle sammen en dyb kollektiv nedtur. Lige bortset fra de krisepsykologer og selvbestaltede guruer og coaches, der mod klækkelig betaling – naturligvis – vil stå klar til at tilbyde danske klaphatte trøst og mental restituering.

Nederlaget for tre år siden til de engelske ”stiff upperlips” nærmest glemt i dagens anledning.
For tænk sig bare, at vi for 19 år siden den 17. august 2005 skød de selvsamme englændere i sænk med en 4-1 målscore. Det var tider dengang.

Det er stort set allerede glemt, at ”Hjulbens” helte tabte pusten i 2. halveg forleden mod Slovenien.

Men i aften skal det være. ”Briten” skal ned med nakken og ha´en på frakken.

Skal jeg selv se trillebold i aften?
Måske. Eller måske ikke….
Mit blodtryk har ikke godt af al den spænding, så måske skulle jeg pleje mit helbred ved at luske hen i et af byens to brune værtshuse og slappe af med en kold fra kassen. Eller to…
Derhenne hvor filtersmøger og ølglas er kvindagtige – øllet skylles fra flaskehalsen direkte ned i løgnhalsen, mens der spilles Snyd med raflebægerne.

Må det bedste hold vinde i aften…

Favrskov som en mere cykelvenlig kommune.
Et af de grønne mål for kommunen kunne være, at få flere til at cykle.

Rigtig mange har fået elcykel de senere år, både almindelige cykler, men også ladcykler til transport af småbørn. For mange er det blevet bil nummer to.
Det sad vi i den socialdemokratiske gruppe og lavede et budgetforslag om.

Forslaget var offentlige ladestandere i de 4 hovedbyer ved kulturhusene eller bus/ togstationer. Så det kunne blive centralt i midtbyerne.
Samtidig dukkede muligheden frem, at kommuner nu kunne søge hos vejdirektoratet af “Pulje til offentlig opladning af elcykler”.
Det tog vi straks videre i forvaltningen, og nu er det så på vores initiativ lykkedes, at få sat gang i projekt ladestandere til elcykler. 

Favrskov får elcykel ladestandere i de 4 hovedbyer. Vi er en kommune, hvor der er der et stort behov for ladestandere til både rekreative og pendler-cyklister.
Som elcyklist støder man ofte på udfordringer med at sikre den nødvendige strøm, der er langt fra den ene ende af kommunen til den anden. Og det er rigtig langt at cykle en elcykel fra Hinnerup til Voldum uden strøm.

Derfor vil ladestandere – med adgang døgnet rundt – ved serviceknudepunkter, seværdigheder og lignende styrke cyklismen. 
Så dejligt, når man kommer i mål med noget, der har stor betydning for både sundhed og grøn omstilling.

Fra de Konservative er der kommet nogle budgetforslag til, hvordan vi muligvis kan få flere unge til at vende blikket mod erhvervsuddannelserne.
Forslagene fra C, som skal imødegå regeringens ønske om, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse, bifalder jeg – eller rettere sagt, i hvert fald et par af forslagene.
F.eks. mener jeg ikke at lærere skal ud i erhvervspraktik – altså med mindre det er et oprigtigt ønske fra deres side. Det gamle ordsprog om, at man kan trække hesten til truget – men ikke tvinge den til at drikke vand, symboliserer vist meget godt, hvad jeg tænker om det forslag.

Men at få et tættere samarbejde mellem skolen og erhvervslivet er jeg meget enig i – ja faktisk har jeg også et par forslag – endda ret konkrete – der har samme mål, nemlig at flere får øjnene op for fordelene ved at vælge en håndværkeruddannelse.
Jeg er derimod ikke tilhænger af et mellemled, der skal formidle, hvad et givent job består af. Næ nej, der skal være en direkte kontakt til den pågældende arbejdsmand/kvinde. En jobkonsulent vil aldrig helt kunne forklare hvad f.eks. mit job består i – så derfor har jeg disse 2 forslag:

• For det første ønsker jeg, at håndværkene skal ud på skolerne og undervise, forstået på den måde, at eks. en tømrer kommer ud som gæstelærer og underviser eleverne i nogle timer. Opgaven kunne være at udregne hvor meget det vil koste at anlægge en terrasse eller bygge en carport. Alle materialer skal iberegnes – lægter, brædder, skruer, tagplader etc. og ligeledes arbejdstid samt bortskaffelse af affald. 

Det vil nok være en øjenåbner for de unge at se, hvilke arbejdsopgaver der også ligger i tømrerfaget og hvad det egentlig kræver af færdigheder, for at kunne udføre dette job. Forhåbentlig vil de unge også stille spørgsmål til løn, arbejdsvilkår og muligheder for at avancere eller vælge en anden retning senere i livet.
 
En skole i Syddjurs kommune er faktisk kommet mig i forkøbet, idet den i 2022 inviterede 2 håndværksmestre på besøg som undervisere for en 7. kl. En lærer fra skolen udtalte bl.a. at: “Det giver et andet indtryk, når der kommer en rigtig håndværker direkte ude fra arbejdspladsen med al sit værktøj, sin bil og sit arbejdstøj på”
At få en håndværker ud vil netop give eleverne – alle eleverne – en mulighed for at spejle sig i andre, end folk fra lærer-/pædagogverdenen, og det tror jeg der er behov for, hvis flere skal gå den vej.

• For det andet vil jeg foreslå, at både håndværkere og sundhedsfaglige medarbejdere får mulighed for at fortælle om deres job ved forældremøder – fordi de unges valg af uddannelse også i høj grad er præget af forældrenes holdning! 

I en artikel fra VIA University College fra 2023 står der: “Ny kampagne gør mødre/fædre opmærksomme på, at de bærer et stort ansvar, når de sparrer med deres børn om valg af uddannelse. Mødrene kan for eksempel få unge til at fravælge pædagoguddannelsen.” Så forældrene – og især mødrene – er vigtige medspillere i forhold til den unges valg af uddannelse. 

Ved at få fagpersoner til at fortælle nuanceret om deres job, deres arbejdsvilkår, deres løn, arbejdets fordele og ulemper – samt mulighed for at avancere eller skifte retning – vil forhåbentlig få forældrene, og dermed også de unge, til også at tænke håndværksfagene ind når erhvervsretning skal vælges. 

Skal vi gøre som vi plejer, eller tør vi sætte en tydelig og præcis politisk retning?

Den 20. udgave af det traditionsrige Hadsten Mesterskabet i golf blev afviklet på Hammel Golf Klubs veltrimmede bane fredag den 14. juni.

Der var sat et loft på 72 spillere, der alle enten skal bo, arbejde eller have tætte relationer i 8370 Hadsten. 55 entusiastiske golfere havde tilmeldt sig.

Der blev dystet i tre rækker samt ”nærmest flaget” og ”længste drive på Hul 1”.

Dagens vindere
Nærmest Flaget:
Hul 6 – Tage Særkjær med 189 cm
Hul 9 Henry Sørensen med 874 cm
Hul 11 Hans Leo Ørsnæs med 113 cm
Hul 13 Bjørn Bach Skovbo med 167 cm
Hul 15 Kurt Rasmussen med 206 cm
Længste Drive Damer Charlotte Lindhardt Bach og for herrer Dennis Bønnelykke Christensen
A-Rækken Christopher Mølbeck Sørensen med 37 point, runner up Bjørn Bach Skovbo med 36 point
B-Rækken Henning Svendgaard med 37 point, runner up Niklas Lorenzen med 36 point
C-Rækken Rasmus Kildegaard med 61 point (en og tres 😊) med Ole Koue Christensen som runner up med 39 point

Hadsten Mester 2024 blev derfor Rasmus Kildegaard, bosidende i Tyskland. Rasmus er helt ny golfer og en ung mand, der har været på idrætsskole, fået smag for golfen, og i indeværende uge fået sit første eget golfsæt. Hadsten Mesterskabet er den første turnering han har deltaget i…

Til vinderne var der flotte præmier fra VestJysk Bank og XL BYG Hadsten v/Gadeberg

(Alle fotos: Hammel Golf Klub/Poul Ditlev)

Vi lever i en tid, hvor vi rammes af stadig flere cybertrusler, og hvor de cyberkriminelle konstant udnytter sikkerhedshuller til at ramme private.
”Samtidig er vi så på vej ind i sommerferietiden, og det ved cyberbanditterne godt. De retter derfor deres skyts endnu mere aktivt mod private, der ofte sænker paraderne, når al energien går mod at planlægge ferien og slappe af,” fortæller Leif Jensen, sikkerhedsekspert og CBO fra ESET Nordics, og fortsætter:
”Derudover skal vi som ferierende huske på, at der kommer helt nye trusler til, når vi er på ferie, ikke mindst fordi vi konstant har vores smartphone med os – og ofte lige ved siden af os.”

Leif Jensen pointerer, at du bør behandle din smartphone med samme forsigtighed, som du ville med 50.000 euro i kontanter, hvilket vil sige, at man:
• Aldrig flasher den nye, dyre smartphone i offentligheden
• Aldrig efterlader mobilen ude af syne
• Aldrig låner smartphonen ud til nogen
• Altid holder mobilen i lommen/tasken, når man er på café eller restaurant
• Altid opbevarer mobilen sikkert væk fra langfingrede lommetyve
”Folk, du møder på feriesteder, kan være utrolig venlige og høflige – og mange er utrolig dygtige til at få din mobil til at forsvinde, uden du ved det,” siger Leif Jensen.

Men ud over at holde godt fast på mobilen, så har Leif Jensen 10 tips, som sikrer, at sommerferien ikke ender i et sikkerhedsmæssigt mareridt, hvor man mister data, penge, informationer og måske adgang til mail, sociale medier og ikke mindst banken.
1. Alt skal opdateres: Inden du forlader dit eget – sikre, håber jeg – netværk, skal du sørge for, at din smartphone, tablet og laptop er opdateret. Det gælder både operativsystemet og alle de apps, du kunne finde på at bruge.
2. Installer sikkerhedssoftware: Android-baserede smartphones og tablets samt laptops skal have installeret, eller opdateret, et sikkerhedsprogram. Vær sikker på, at du vælger et fra en producent, du kan stole på.
3. Backup af dine enheder: Inden du rejser, så vær sikker på, at du har lavet en backup af dine enheder, inden du tager på ferie. Skulle du miste en enhed, så kan du altid genskabe den efter ferien.
4. Slå sporing til: Du skal huske at slå sporing af dine enheder til. Både når det gælder iPhones, iPads, Android-baserede enheder, Windows- og Mac-laptops, så har de alle den funktion. Slå den til, så forbedrer du chancen for at finde den igen, hvis du skulle miste den.
5. Lås din enhed: Vær sikker på, at alle dine enheder automatisk låses, når du lukker eller slukker dem, og at det kræver en kode, fingeraftryk eller ansigtsscan at åbne dem igen. Det gør det lidt sværere at få fat i dine personlige data, hvis du mister en af dine enheder.
6. Brug kun sikre netværk: Undlad at bruge åbne, usikre netværk. Der er ingen beskyttelse af dine informationer, de kan være oprettet af cyberkriminelle, og det er for let for de kriminelle at lytte med. Hvis muligt, så brug dataforbindelse på din smartphone eller tablet – det er langt mere sikkert.
7. Brug altid en VPN: Uanset hvilket netværk du benytter på din ferie, så bør du altid bruge en VPN for at sikre dine data og dine enheder. Det gælder i særdeleshed, hvis du vælger at bruge et offentligt WiFi, men du bør også bruge VPN, hvis du bruger hotellets eller ferieboligens WiFi, der har en kode, som alle alligevel kender.
8. Vær ekstra opmærksom på phishing: Du skal altid have øjnene åbne efter phishing-forsøg. Men på ferien er dine parader måske sænket, og dermed er du mere udsat for phishing. Pas på med fristende links på turistfælder, pas på med strategisk smart placerede QR-koder, der lover store præmier og ikke mindst med tilbud, der er ’for gode til at være sande’.
9. Slå automatisk forbindelse fra: Mange enheder tillader automatisk at koble sig til åbne netværk eller forbinde sig til bluetooth-enheder. Det bør generelt altid være slået fra, men det gælder særligt, når du er på ferie.
10. Vær forsigtig med offentlige computere: Hvis du er nødt til at bruge en computer og ikke har din egen med, så kan det være nødvendigt at bruge en offentlig computer – måske fra et bibliotek, fra hotellet eller lignende. Gør du det, må du aldrig logge dine online-konti eller dele personlige og følsomme oplysninger fra offentlige computere. Det gælder også, når det kommer til at svinge kreditkortet – det må du aldrig gøre fra en offentlig computer. De kan være kompromitterede, og du aner ikke, om cyberbanditterne kigger med.

”Generelt gælder, at du skal tænke dig om og være fornuftig. Det råd gælder både i hverdagen, og når du er på ferie. Rigtig god ferie, og husk nu at være forsigtig, når du går online på ferien,” slutter Leif Jensen.

Omkring kl. 15.30 var han på vej fra Trige mod Søften i sin bil, da han lagde mærke til, at bilen foran ham slingrede kraftigt og blev ført meget usikkert. 

Da bilisten foran holdt for rødt lys ved vejen Omega i Søften, steg den handlekraftige borger ud og tog kontakt til den 70-årige mand, der sad bag rattet. 

Den ældre bilist virkede beruset, og borgeren fik sammen med en tilfældigt forbipasserende taget bilnøglerne fra den 70-årige og kontaktede politiet, mens de holdt ham under opsyn.  

En patrulje ankom kort efter, og da den 70-åriges alkometertest viste en promille over det tilladte, blev han anholdt og sigtet for spritkørsel. Han fik foretaget en blodprøve, der nu skal vise, hvad hans promille var.

Af Ellen-Margrethe Jacobsen

Anbefalingerne følger WHO`s og andre internationale anbefalinger, og kan læses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
“ Der er stor usikkerhed om og efterspørgsel efter, hvad den gode tommelfingerregel er for et maksimalt tidsforbrug. Det er den efterspørgsel, vi gerne vil imødekomme med de nye råd” siger Niels Sandø, chef for Forebyggelse og ulighed i Sundhedsstyrelsen.

Man ved, at det er vigtigt for vores sundhed og trivsel, at vi har et socialt samvær, er fysisk aktive og får tilstrækkelig søvn, og netop disse områder kan være udfordret ved at bruge for meget tid ved skærmene.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger til daglig brug af skærm:
Små børn under to år skal ikke se på skærm, uden at det sker sammen med en voksen.
Børn mellem 2 og 4 år bør højst se på en skærm 1 time dagligt.
Børn og unge op til 17 år bør højst bruge 1-2 timer med en skærm i fritiden – afhængigt af alder.

Der mangler konkret evidens på området, så rådene skal ses som en rettesnor, som kan hjælpe forældre og børn i deres snak om, hvor meget skærmede må bruges i hverdagen.
Tidsbegrænsning kan selvfølgelig ikke forebygge, hvilket indhold børn og unge udsættes for på diverse sites, så da har forældrene også et stort ansvar.

Børn og unges rollemodeller er bl.a forældrene, og man kan ikke køre i bus eller sidde i et venteværelse, uden at de fleste sidder og kigger ned i deres telefoner.
Mest trist bliver jeg, når jeg ser et barn, der forsøger at få kontakt til mor, som sidder og kigger på telefonen, og på et tidspunkt opgiver barnet og kigger med på mors telefon.
Det var så den mor/barn kommunikation!