Socialkompas er en online-platform, der giver overblik over sociale tilbud for borgere i Favrskov Kommune. Det er eksempelvis kommunale tilbud, som er åbne for alle, og foreningstilbud på det frivillige sociale område. Udover lokale tilbud, som man kan møde op til, rummer platformen også telefoniske og digitale tilbud, der kan tilgås hjemmefra.

FrivilligCenter Aarhus har i 2020 udviklet Socialkompas sammen med Aarhus Kommune, og nu sørger Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark frem mod 2026 for at brede det ud til 40 kommuner.

Favrskov Kommune er deriblandt, og i Favrskov er etableringen af Socialkompas et samarbejde mellem FrivilligCenter Favrskov, Børn og Kultur, Social og Sundhed og Job og Økonomi. Det lokale Socialkompas blev præsenteret i forbindelse med Frivillig Fredag 29. september 2023 i Hammel Idrætscenter.

Lars Storgaard, borgmester i Favrskov Kommune, glæder sig over det kommunale samarbejde og den fælles indsats for at bygge bro mellem borger, civilsamfund og kommune:
– Der er så mange gode tiltag og tilbud rundt omkring, men det kan være svært at bevare overblikket og finde lige det, man ønsker. Derfor er det helt oplagt at lave et samlet overblik, så det bliver nemmere for borgerne og de forskellige initiativtagere at finde hinanden. Vi ved, at alle kan blive ramt af livet og få brug for støtte i forskellige livssituationer. Med Socialkompas bliver det nemmere at finde den rette støtte. Samtidig giver det god mening, at flere af vores forvaltninger er en del af denne her indsats, da de hver på deres måde har nær borgerkontakt, og alle arbejder for at give borgerne den rette hjælp og støtte.

– For at blive en succes er det afgørende, at der lokalt er et godt samarbejde mellem kommunen og FrivilligCenter Favrskov, så vi i fællesskab kan udbrede kendskabet til Socialkompas, understreger Charlotte Bøcher, chef for Børn og Familie i Favrskov Kommune:
– Det lokale ejerskab er afgørende for, at informationerne på Socialkompas er opdaterede, så det handler om at tage portalen til sig og ’fodre’ den med de rette oplysninger, så den bliver brugbar og aktuel for alle parter.

Du finder Socialkompas her: favrskov.socialkompas.dk

Fødevareminister Jacob Jensen (V) glæder sig over det nye mærke og håber, at det vil være med til at sikre, at forbrugerne også i fremtiden kan have tillid til høj fødevaresikkerhed i danske fødevarevirksomheder.

Siden 2001 har det lille, runde ansigt med varierende glædesudtryk guidet danske såvel som udenlandske forbrugere om alt lige fra hygiejne og sporbarhed til opvarmning og nedkøling i landets caféer, butikker og restauranter. Men nu er det slut med den velkendte smileyrapport ved indgangen til restauranter og supermarkeder, når forbrugerne fra oktober fremover vil møde et nyt og forenklet smileymærke med de seneste tre kontrolresultater. Her bliver det via en QR-kode samtidig muligt at dykke ned i detaljerne i Fødevarestyrelsens seneste fire kontrolbesøg – direkte fra telefonen.
Fødevareminister Jacob Jensen (V) siger:
Smileyordningen har gennem mere end tyve år været et velkendt flagskib for fødevaresikkerheden hos vores fødevarevirksomheder. Hele 90 procent af danskerne tilkendegiver, at de navigerer efter mærket, når de skal fylde køleskabet op eller nyde en aften med mad og drikke. Derfor er jeg også glad for, at det fremover fortsat vil være enkelt men samtidig gøres mere tidssvarende at afkode, hvordan Fødevarestyrelsen sidst har vurderet eksempelvis rengøringen af køkkenet eller temperaturen i kølerummet.

Men mange erkender ikke alvorligheden, når en person fx pludselig får talebesvær, vanskeligt ved at smile eller nedsat kraft i armen.
En indsats fra Dansk Råd for Genoplivning og TrygFonden skal derfor øge danskernes kendskab til stroke og få flere til straks at ringe 1-1-2 ved mistanke om stroke. Indsatsen er blevet skudt i gang med en ny Stræk, Snak, Smil-kampagne.

De hyppigste symptomer på stroke er pludselig usammenhængende tale, delvis lammelse i ansigtet eller vanskeligheder ved at bevæge den ene arm. Oplever man en person have ét eller flere af disse symptomer, skal man ringe 1-1-2 med det samme.
– Den mest effektive behandling for stroke skal sættes hurtigt i gang og helst inden for 4½ timer efter de første symptomer. Når man oplever symptomerne, er det værste at gøre at se tiden an, hvilket er en meget almindelig reaktion, fordi man ikke vil forstyrre sundhedsvæsenet unødigt. Men man skal på hospitalet hurtigst muligt for at begrænse de uoprettelige skader, der kan ske på hjernen, siger Christina Rostrup Kruuse, der er professor og overlæge ved Københavns Universitet og Rigshospitalet samt formand i Dansk Råd for Genoplivning. Hun fortsætter:

– Der er et stort uudnyttet potentiale i at få flere patienter godt igennem en strokebehandling i Danmark. Men vi ser desværre personer hver eneste dag, som kommer for sent ind på hospitalerne, fordi de ikke har erkendt alvorligheden og måske først lige har taget en lur for at se, om de fik det bedre. Nogle vælger også at se tiden an og kontakter først deres praktiserende læge dagen efter, at symptomerne har vist sig. Det er utrolig ærgerligt, for vi har en effektiv behandling, så patienterne kan overleve med en god livskvalitet, hvis bare de kommer i tide.

Stræk, Snak, Smil gentages igen og igen
Dansk Råd for Genoplivning og TrygFonden lancerede remsen ”Stræk, Snak, Smil” i 2019, og siden er danskernes kendskab til stroke steget. Dog er det stadig under halvdelen (47 pct.) af patienter med stroke, som kommer på hospitalet inden for 4½ timer. Ambitionen er at øge denne andel til mindst 70 pct., fortæller Stine Strandkjær, der er sekretariatschef i Dansk Råd for Genoplivning.

Det er lykkedes os at øge viden om stroke, så halvdelen af danskerne i dag ved, hvad et stroke er, og knap tre ud af fire kender mindst ét af de hyppigste symptomer på stroke. Men der er stadig for mange, der kommer for sent på hospitalet. Ved at gentage Stræk, Snak, Smil-remsen igen og igen, håber vi, at den vil sætte sig fast i endnu flere danskeres hukommelse, så de husker den, hvis de pludselig oplever en person, der opfører sig anderledes end vanligt. Det kan være tegn på stroke, siger Stine Strandkjær.

De pårørende må ikke tøve
Stræk, Snak, Smil-indsatsen bygger bl.a. på de erfaringer, som TrygFonden og Dansk Råd for Genoplivning har gjort sig gennem mange års arbejde for at få flere til at træde til ved hjertestop.

– Det vigtigste er at få danskerne til at gøre noget og ikke tøve med at ringe 1-1-2. Ved et hjertestop er man ikke i tvivl om, at der er noget helt galt, men ved et stroke er symptomerne mere diffuse, og det kan gøre folk usikre. Måske ønsker den strokeramte ikke, at der skal ringes efter en ambulance, men en person med stroke er ikke i stand til at vurdere situationens alvor, fordi hjernen er påvirket. Derfor skal man som pårørende stå fast og reagere. Jo hurtigere man kommer til den højt specialiserede behandling på hospitalerne, des bedre er chancen for at overleve med en god livskvalitet og med sine kognitive evner og førlighed i behold, siger Grethe Thomas, projektchef i TrygFonden.

Læs mere om stroke og symptomerne på redhjernen.dk

Fakta om stroke
• Hvert år får ca. 12.000 personer stroke i Danmark – det er ca. 33 personer om dagen
• 1 ud af 5 danskere over 25 år oplever at få et stroke i løbet af livet
• 30 pct., som rammes af stroke, er under 65 år
• Stroke rammer lige så ofte kvinder som mænd
• I 2021 blev 47 pct. af alle patienter med stroke indlagt indenfor 4½ timer
Kilde: Redhjernen.dk, hjernesagen.dk

Har du spørgsmål om stroke?
Har du spørgsmål om stroke, kan du ringe til StrokeLinjen, som er Hjernesagens gratis rådgivning. Sygeplejersker, socialrådgivere, neuropsykologer og jurister er parate til at svare på spørgsmål fra patienter, pårørende, fagpersoner og andre, som har bekymringer eller opklarende spørgsmål vedrørende stroke. StrokeLinjen er støttet af TrygFonden og er et supplement til de offentlige tilbud.
Ring til StrokeLinjen på tlf. 34 10 20 30 eller skriv via raadgivning@hjernesagen.dk

Tjek om det kan være stroke:
Stræk
Ring straks 1-1-2, hvis du selv eller en i din nærhed pludselig oplever nedsat eller manglende kraft i en arm eller et ben.
Test: Løft begge arme eller et ben ad gangen i 10 sekunder. Hvis den ene arm eller det ene ben synker – ring straks 1-1-2.
Snak
Ring straks 1-1-2, hvis du selv eller en i din nærhed pludselig har usammenhængende sprog, begynder at vrøvle eller ikke kan finde ordene.
Test: Gentag sætningen ”Himlen er blå”. Hvis personen ikke kan få ordene frem, eller de er uforståelige – ring straks 1-1-2.
Smil
Ring straks 1-1-2, hvis du selv eller en i din nærhed pludselig er svag i den ene side af ansigtet eller virker asymmetrisk i ansigtet.
Test: Prøv at smile. Hvis den ene mundvig ikke bevæger sig – ring straks 1-1-2.

I efterårsferien breder uhyggen sig på det lille museum for modeltog i Hadsten. Gæsterne bliver mødt af græskarhoveder, skeletter, spøgelser, edderkoppespind og meget andet, når de tager på tur i modeltogets verden.

Som noget nyt har Modelbane Europa valgt at pynte op til Halloween og give alle gæsterne en anderledes, lidt uhyggelig oplevelse, når de besøger museet i efterårsferien.

– Egentlig skal Halloween jo fejres den 31. oktober, fortæller Bjarne Werliin fra Modelbane Europa. Men vi tyvstarter i skolernes efterårsferie, hvor vi har åbent hver dag. Vi pynter lidt op, så børnene kan komme i den rette dunkle stemning. I den workshop, vi afholder de tre af dagene, kan de så i god tid nå at bygge et lille uhyggeligt landskab – eller et diorama, som det også kaldes – til at være med til at brede uhyggen ud på værelset derhjemme op til halloween.

Udover uhyggen, græskarhoveder, skeletter og spøgelser rundt på banerne, så har de mindste gæster sammen med deres voksne mulighed for at deltage i en halloween-præget workshop, hvis de besøger museet mandag, onsdag eller fredag i uge 42. Modelbanens dygtige landskabsbyggere har nemlig forberedt et uhyggeligt lille landskab, som man kan få lov til at bygge selv. Dioramaet består af et skummelt hus og skræmmende detaljer som spøgelser, flagermus, græskar m.m. til haven omkring huset.

Alle kan bygge et diorama, og har man brug for hjælp, er modelbanens dygtige landskabsbyggere klar med hjælp og vejledning.  Derudover kan deltagerne i workshoppen være med i en lodtrækning, hvor der trækkes en vinder mandag, onsdag og fredag kl. 15. Vinderen kan vælge mellem et hus i samlesæt eller to familiebilletter til Modelbane Europa.

– Man kan sagtens nå at bygge sit diorama indenfor en time eller to, og man får selvfølgelig sit værk med hjem, fortæller Bjarne Werliin og fortsætter: Når entréen er betalt, koster det som udgangspunkt ikke yderligere at deltage. Vi har erfaring for, at flere generationer har det hyggeligt sammen i arbejdet med at bygge sit landskab.

Udover uhyggen og muligheden for at bygge et diorama, så er der som altid mulighed for at opleve de flotte modeltogsanlæg, hvor børn og barnlige sjæle kan starte både tog og biler, få en del af bygninger og figurerne til at bevæge sig og selv køre med modeltog på legebanerne. Museet er åbent alle dagene i efterårsferien fra 10-17, og kan man bare slet ikke få nok af tog, så er det nemt at tage toget til Hadsten, da Modelbane Europa ligger lige overfor stationen.

Foto: Favrskov Kommune
Den nye politik er blevet til i tæt samarbejde mellem Plan- og Landdistriktsudvalget og Landsbyrådet og har følgende fem temaer som omdrejningspunkt:

• Lokale fællesskaber
• Landsbyudvikling
• Erhverv i landdistrikterne
• Bæredygtig energiforsyning
• Mobilitet og trafiksikkerhed

“Vi har gennem en meget inddragende proces fået udarbejdet en rigtig solid landdistriktspolitik. Den møder lands- og centerbyerne, hvor de er, og har nogle langsigtede perspektiver, der gør det muligt at fastholde og udvikle de mange initiativer i vores lokalsamfund. Vi ser frem til at arbejde med de mange gode tanker bag politikken og til det videre samarbejde med Landsbyrådet”, udtaler Nils Borring, formand for Plan- og Landdistriktsudvalget.

Den nye landdistriktspolitik er blevet til gennem en række workshops i starten af året, hvor Landsbyrådets medlemmer samt alle interesserede blev inviteret til at komme med forslag til indholdet i den nye politik. Efterfølgende har Plan- og Landdistriktsudvalget og Landsbyrådet omsat de mange gode forslag og dialoger til en politik, der skal målrette indsatserne for, med og i landsbyerne.

“Det har været en virkelig spændende proces, hvor jeg er sikker på, at alle er blevet klogere på de muligheder, men også udfordringer, der ligger i kommunens landsbyer og landdistrikter. Fra Landsbyrådets side glæder vi os til at omsætte politikken til konkrete handlinger i og mellem landsbyerne, udtaler Simon Buus Olsen, formand for Landsbyrådet og byrådsmedlem.

Den nye landdistriktspolitik erstatter landsbypolitikken fra 2009 og er i offentlig høring til 27. oktober 2023. Bemærkninger kan indsendes via høringsportalen på Favrskov Kommunes hjemmeside. Politikken forventes at blive endeligt vedtaget af Byrådet inden årets udgang.

Du kan læse forslaget til den nye landdistriktspolitik på favrskov.dk/landdistriktspolitik

Foto: Tagterrasse med træningsmuligheder og blødt underlag hos Neurorehabilitering Midt, Specialområde Hjerneskade i Region Midtjylland

Neurorehabilitering Midt åbnede i Hammel for to år siden, og byggeriet er finansieret af Den A.P. Møllerske Støttefond og Regionsrådet i Region Midtjylland.

Bygningen og de tilhørende udearealer er udformet med afsæt i den nyeste viden om arkitekturs betydning for velvære og helbredelse. Her er rehabilitering tænkt ind i rammerne gennem naturlige træningsmuligheder både inde og ude med integrerede pejlemærker og regulering af sansestimuli i form af lyddæmpning, lys, naturfarver, adgang til natur, sansehave, tagterrasse osv.

– Evalueringen viser, at borgerne har bedre mulighed for at øge mængden af deres træning. Det skyldes, at træningsfaciliteterne er let tilgængelige i de nye rammer og giver bedre mulighed for en varieret træning. Samtidig kan borgerne hurtigere komme i gang med træning, fordi de fleksible rammer kan tilpasses den enkeltes niveau, fortæller evaluator Lise Marie Witt Udsen fra forsknings- og konsulenthuset DEFACTUM.

Borgerne kan, ifølge evalueringen, også nemmere fokusere deres energi på rehabiliteringen, fordi deres overskud og søvn ikke bliver påvirket af lyde og uro.
– Borgere med erhvervet hjerneskade træner oftere, hvis omgivelserne naturligt indbyder til træning. Og en skadet hjerne kommer sig bedre, jo mere borgeren træner. Evalueringen bekræfter, at de nye rammer har gjort det, vi håbede på, nemlig at motivere borgene til at træne, fortæller afdelingsleder hos Neurorehabilitering Midt, Lone Aagaard.

Socialdirektør Ann-Britt Wetche, Region Midtjylland, glæder sig over resultaterne:     
– Evalueringen viser, at de fysiske rammer har stor betydning for borgernes muligheder for rehabilitering. Med de nye rammer kan vi favne en bredere målgruppe, fordi rammerne gør det muligt at hjælpe mere udfordrede borgere.
Fakta:
• Neurorehabilitering Midt er en del af Specialområde Hjerneskade i Region Midtjylland og blev taget i brug i maj 2021
• Byggeriet har kostet næsten 41 mio. kroner. Den A.P. Møllerske Støttefond har støttet med 9,5 mio. kroner til byggeriet og evalueringen

Favrskovs nye sundhedschef hedder Mette Bødiker Vestergaard. Hun er 51 år og kommer fra en stilling som sektionsleder i magistratsafdelingen Børn og Unge i Aarhus Kommune.
I Favrskov Kommune skal Mette Vestergaard stå i spidsen for 180 medarbejdere på sundhedsområdet. Ansættelsesudvalget har valgt hende, fordi hun har stor erfaring med ledelse på sundhedsområdet, og fordi hun kan kombinere et højt ambitionsniveau med uformel ledelse med vægt på at se mulighederne.

Det er et enigt ansættelsesudvalg, der har peget på Mette Vestergaard, og direktør i Social og Sundhed Ulrik Johansen er glad for at have fundet den rigtige person til stillingen.
– Vi glæder os til at tage imod Mette, som kender sundhedsområdet særdeles godt. Som kommune har vi et nært samarbejde med blandt andet regionen, og derfor er det vigtigt, at man ved, hvordan de forskellige systemer hænger sammen. Det gør Mette, og det har stor værdi. Samtidig har vi i ansættelsesprocessen set hendes store passion for sundhedsområdet. Jeg er sikker på, at medarbejderne bliver glade for hende som chef, siger Ulrik Johansen.
Mette Vestergaard starter i jobbet 1. november 2023, og hun ser frem til at møde de nye medarbejdere og at lære Favrskov Kommune nærmere at kende.
– Jeg bliver ansat til at understøtte og højne sundheden i Favrskov. Vi står som samfund over for nogle velfærdsudfordringer, og en af mine opgaver bliver at sikre, at borgerne oplever et godt samarbejde mellem os som kommune og regionshospitalerne. En anden opgave bliver at sikre et højt niveau af egne sundhedsfremmende og forebyggende tiltag i Favrskov Kommune, som jeg glæder mig til at skabe sammen med medarbejderne og øvrige samarbejdspartnere, siger Mette Vestergaard.

Mette Vestergaard bor i Egå med sin mand og to døtre. I fritiden løber hun, spiller padeltennis og nyder film og bøger.

Danmark har i løbet af de seneste 20 år udviklet sig til at være en førende nation, når det kommer til, hvor mange der overlever hjertestop uden for hospital.
I perioden fra 2001 til 2022 er overlevelsen firedoblet. Det er den, fordi vi gennem regionerne har en stærk organisering af det præhospitale arbejde og nogle fagligt meget stærke hjerteafdelinger placeret strategisk rundt omkring i landet.
Der er gennem de seneste 20 år igangsat væsentlig forskning på området – godt støttet af bl.a. danske fonde. Den mest afgørende forskel er dog, at man i Danmark har opbygget en træd-til-kultur, som gør, at langt de fleste – 80 pct. – modtager tidlig livreddende førstehjælp fra vidner og førstehjælpere, hvis de falder om med hjertestop.

– Vi har opnået imponerende resultater på genoplivningsområdet de senere år, og det skyldes ikke mindst, at rigtig mange danskere har meldt sig som hjerteløbere. I dag er mere end 155.000 frivillige hjerteløbere, der kan træde til, hvis uheldet er ude, og folk har brug for akut hjælp. Deres indsats er helt afgørende for, at flere kan overleve et hjertestop uden for sygehusene. Og derfor håber jeg også, at endnu flere har lyst til at blive hjerteløbere, siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde.

”Sammen redder vi liv”-bussen skal rekruttere flere hjerteløbere
Fra den 25. september til den 13. oktober og igen fra den 30. oktober til den 17. november sender Sundhedsstyrelsen og TrygFonden i samarbejde med Danske Regioner “Sammen redder vi liv-bussen” rundt til kommuner fordelt over hele landet. Det skal skabe opmærksomhed omkring vigtigheden af at kunne redde liv og at få flere døgntilgængelige og funktionsduelige hjertestartere, særligt i boligområder.
Bussen besøger bl.a. udvalgte sundhedsfaglige uddannelsessteder, hvor de studerende kan deltage i et 30 minutters hjertelungeredningskursus, som lever op til internationale standarder, og høre om muligheden for at melde sig som frivillige til TrygFondens hjerteløberordning.

– Tid er en afgørende faktor, hvis man skal øge chancen for at overleve et hjertestop. Når vi ikke kan forudse, hvor og hvornår det næste hjertestop sker, er der brug for, at vidner og førstehjælpere træder til, inden det professionelle beredskab kommer frem og kan tage over. Særligt i de tyndtbefolkede egne er der behov for, at vi har døgntilgængelige hjertestartere placeret strategisk rigtigt, og så har vi brug for hjerteløbere til at bringe hjertestarterne til skadestedet. For vi ved, at hvis der bliver stødt med en hjertestarter inden ambulancens ankomst, øger det patientens chance for at overleve ret markant, siger Grethe Thomas, projektchef i TrygFonden, og fortsætter:
 
– Nu retter vi i første omgang vores fokus mod de sundhedsfaglige studerende, som qua deres uddannelsesvalg allerede er sporet ind på at vise omsorg og ansvar for andre mennesker, og som via deres uddannelse er klædt på til at yde livreddende førstehjælp. Derfor er det oplagt at begynde her, og vi håber, at mange af de studerende har lyst til at være med til at redde liv – også i deres fritid, siger Grethe Thomas.

I Danske Regioner støtter man op om indsatsen, fortæller Stephanie Lose, næstformand i Danske Regioner.

– Regionerne har været en stor drivkraft i at udvikle det præhospitale område og været med til at sikre, at flere overlever hjertestop. Men vi har brug for alle kræfter. Her kan studerende i sundhedssektoren spille en vigtig rolle, da de har nogle særlige forudsætninger for at styrke det livreddende arbejde. De skal i deres arbejdsliv være med til at løse livsvigtige opgaver, og derfor giver det rigtig god mening at række ud til netop den gruppe for at få dem til at blive hjerteløbere, siger Stephanie Lose, næstformand i Danske Regioner.

Med til indsatsen hører samtidig en opfordring til at gøre alle hjertestartere tilgængelige for alle døgnet rundt.

– Der er ingen tid at spilde ved hjertestop, og derfor er det afgørende, at hjerteløberne og andre førstehjælpere hurtigt kan få fat i en hjertestarter i nærheden og bringe den til hjertestoppet – uanset hvor og hvornår på døgnet det sker, lyder det fra Grethe Thomas, som arbejder med at mobilisere danskerne til en træd til-kultur, så flere overlever et hjertestop og stroke uden for hospital med bevaret livskvalitet.

Borgernes indsats har stor betydning
I 2022 overlevede 699 personer – svarende til 14 pct. – et hjertestop uden for hospital i Danmark bl.a. takket være hurtig hjælp fra personer i nærheden. I et nyt dansk studie, som netop er blevet publiceret i det velansete internationale tidsskrift JAMA Cardiology (Journal of the American Medical Association), har man spurgt 4.545 personer, der i perioden 2001-2019 har overlevet et hjertestop uden for hospital, hvordan de har det. 2.552 har svaret. Det gør undersøgelsen til den mest omfattende af sin art.

– Vores nye undersøgelse fortæller os først og fremmest, at de fleste hjertestopoverlevere vender tilbage til et godt liv. De har det lige så godt fysisk og mentalt som resten af befolkningen, og risikoen for angst og depression er ikke forøget efter hjertestoppet. Det er utrolig opmuntrende for alle, som træder til ved hjertestop, og for alle, som professionelt eller frivilligt arbejder for, at flere skal overleve hjertestop, siger Harman Gailan Hassan Yonis, læge og forsker i Dansk Hjertestopregister.

Vidste du at…
• i 6 ud af 10 hjertestop kommer hjerteløberne før ambulancen og har dermed mulighed for at begynde den livreddende førstehjælp, inden det professionelle beredskab når frem.
• Når hjerteløbere tilkaldes til et hjertestop, kommer mindst én af dem frem i 98 pct. af tilfældene. Ankommer der mange hjerteløbere til et hjertestop, tager nogle af dem sig af de pårørende og er en stor støtte for dem.

Sådan kan du være med til at redde liv
• Lær hjertelungeredning
• Bliv hjerteløber
• Gør din hjertestarter døgntilgængelig for lokalområdet
• Registrer din hjertestarter på Hjertestarter-Netværket (hjertestarter.dk), så 1-1-2 kan henvise til den, hvis der er hjertestop i nærheden

Hjerteløbere og hjertestartere i Region Midtjylland

Registrerede hjerteløbere pr. 100.000 indbyggere – den 31. august 2023
– Region Midtjylland: 38.258 hjerteløbere – svarende til 2.813 hjerteløbere pr. 100.000 indbyggere

Registrerede hjertestartere den 29. august 2023
– Region Midtjylland: 5.274 hjertestartere – svarende til 388 hjertestartere pr. 100.000 indbyggere

Vi har brug for døgntilgængelige hjertestartere
Halvdelen af alle hjertestop sker uden for almindelig arbejdstid. Men en del (godt 30 pct.) er låst inde efter fyraften.
Døgntilgængelige hjertestartere den 29. august 2023
– Region Midtjylland: 3.768 døgntilgængelige hjertestartere ud af 5.274 hjertestartere – svarende til 71 pct.

I 2024 skal boligejerne betale skat af en 2022-vurdering. For de fleste boligejere vil denne være højere end tidligere vurderinger. 

Det skyldes blandt andet at boligpriserne generelt er steget. Især huse og ejerlejligheder i og omkring de større byer vil få højere vurderinger end tidligere.

Som modsvar til de stigende vurderinger, har Folketinget vedtaget en ny ejendomsskattelov. Den nye lov betyder, at satserne for både ejendomsværdiskatten og grundskylden bliver sænket med virkning fra 2024.

Loven indeholder samtidig en række andre tiltag, der skal give tryghed for boligejerne ved overgangen til de nye boligskatteregler:

1. Lavere skattesatser betyder lavere skat for 4 ud af 5 boligejere.

2. Nuværende boligejere får en skatterabat, hvis deres ejendomsvurdering er steget så meget, at skatten stiger, selvom satserne er sat ned. 

Skatterabatten sikrer, at de ikke kommer til at betale mere i boligskat i 2024 med de nye regler, end de skulle have betalt med de nuværende regler. Rabatten trækkes fra deres boligskat hvert år, så længe de ejer ejendommen. Den skal ikke betales tilbage.

3. Hvis ejendomsvurderingen – og dermed boligskatten – efterfølgende stiger, kan boligejeren indefryse stigningen med et lån.

Opkrævningen af boligskat bliver mere enkel
Med de nye skatteregler flytter grundskylden fra kommunen til staten. Det betyder, at man som boligejer fremover skal betale grundskylden løbende over årsopgørelsen i stedet for via en opkrævning fra kommunen. I november 2023, når forskudsopgørelsen for 2024 er klar, vil man kunne se, hvad man skal betale i boligskat næste år.

Nye ejere i 2024 får ikke skatterabat
Nye boligejere kan også få skatterabat, hvis de overtager en bolig, hvor boligskatten stiger ved overgangen til de nye regler. Det kræver dog, at overtagelsesdatoen ligger inden årsskiftet.

Hvis de derimod overtager efter årsskiftet, skal de være opmærksomme på, at den fremtidige boligskat kan være højere end den, der blev betalt året før.

Overtagelsesdatoen er den dag, hvor den nye boligejer rent juridisk overtager boligen og derefter står for ansvaret og udgifterne. Det er ikke det samme som dispositionsdatoen, som kommer i spil, hvis køber og sælger aftaler en tidligere indflytning.

Holdet er for alle piger og drenge og kører som et lukket hold med de samme deltagere i de 8 uger bootcampen varer. Det er sjov funktionel træning og leg – med sved på panden.. Og det er sammenhold, hvor mobilen er lagt i tasken…
I ugen 41, som er hele Danmarks Motionsuge, kan børn der ikke er medlemmer, komme og prøve – og måske få lyst til selv at deltage på én 8 ugers Bootcamp næste gang, den starter op i Hadsten Motion.
Vi har 8 børne gæstepladser d. 12.10. og der skal bookes ved at sende en mail til info@hadstenmotion.dk – med navn på barn og forældre, samt mobilnummer. Det er først til mølle…
Du og dit barn kan også komme til gratis prøvetræning sammen i uge 41, hvor vi til vores åbent Hus, tilbyder alle fra 10 år, gratis at træne i Hadsten Motion, inden man beslutter sig for evt. medlemskab i foreningen.
Som forældre til børn mellem 10-13 år, har du mulighed for at trænes sammen med dit barn, og som noget helt nyt, kan alle familiemedlemmer på adressen, oprette sig på et familieskab og spare penge..

“Det er kun kort tid siden vi oprettede muligheden for Familiemedlemskaber i Hadsten Motion, og de er blevet en virkelig stor succes,” siger centerleder Susanne Andreasen – “vi er så stolte over – og glade for de mange positive tilbagemeldinger der kommer fra familier, der nu har plads i budgettet, til at alle på adressen kan træne sammen.”