Særligt antallet af offentligt ansatte med en samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse er steget fra 2008 til 2021. I 2008 var der 22.600 fuldtidsbeskæftigede og i 2021 var der 42.000. Det svarer til en stigning på 86 procent. 

”Det er tankevækkende, at en betydelig del af stigningen i uddannelsesniveau i den offentlige sektor skyldes en vækst i antallet af administratorer med en videregående samfundsvidenskabelig uddannelse, når der ikke på noget tidspunkt har været et højt prioriteret politisk ønske om dette. Til gengæld er der mangel på uddannede lærere, pædagoger, SOSU´er og sygeplejersker, som politikerne ønsker sig flere af,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS og fortsætter:
”Det tyder på, at personaleforbruget i den offentlige sektor har været styret af udbuddet af arbejdskraft, hvor man kort sagt har ansat dem, som man kunne få, i stedet for dem som man helst ville have,” siger Karsten Bo Larsen.

Flere højtuddannede ’kolde hænder’ i den offentlige sektor betyder også højere udgifter til lønninger
Siden 2008 er de offentlige lønninger steget med 25,5 milliarder kroner (2021 lønniveau) mere end de overenskomstmæssigt aftalte lønninger. Fortsætter denne udvikling vil de offentlige udgifter stige med yderligere ca. 32,1 milliarder kroner i 2030.
”På de uddannelser hvor en stor del af de færdiguddannede får job i den offentlige sektor, bør politikerne ændre dimensioneringen af antal uddannelsespladser, så den i højere grad er baseret på forventningen til det fremtidige behov fremfor aktuelle ledighedstal.” siger Karsten Bo Larsen og forsætter:
”Der bør desuden være en tættere politisk styring af medarbejdersammensætningen i den offentlige sektor, så det bliver vanskeligere at ansætte administratorer i stedet, når man ikke kan få de varme hænder, som der er et politisk ønske om. Det kan fx gøres ved at indføre et ’bureaukratloft’ over antallet af chefer og administratorer i den offentlige sektor.”

Indstillingen fra udvalgene omfatter reduktioner i budgettet til den kollektive trafik fra de nuværende 21,1 mio. kroner (2023) til 19,6 mio. kroner i 2024, 19,1 mio. kroner i 2025 og 18,6 mio. kroner i 2026.

Besparelserne foreslås opnået ved at nedlægge to ruter helt og tilpasse to ruter:

1. Lokalrute 16 nedlægges: Ruten kører Vitten-Haldum-Hinnerup-Grundfør på ikke-skoledage og ikke i weekender samt helligdage. Passagertælling over 3 dage i sommeren 2022 viste en benyttelse på 0 passagerer. Passagertælling over 3 dage foretaget i julen 2022/23 viste, at ruten gennemsnitlig blev benyttet af 3 passagerer pr dag.

2. Rute 111 nedlægges: Nedlæggelse af rute 111 vil kun i meget ringe grad påvirke borgere i Foldby, da rute 115 forlænges som erstatning. Påstigere i Skjoldelev vil fortsat blive betjent, dog i nedsat omfang. Forbindelsen til/fra Sabro ophører, da betjening af Sabro vurderes ikke at være nødvendig. Passagertælling til og fra Sabro viser at ruten dagligt anvendes af 23 på- og afstigere, fordelt på 16 daglige afgange.

3. Rute 115 udvides: Som erstatning for Rute 111, forlænges Rute 115 på 6 afgange til at betjene Foldby/Norring. Rute 115 forlænges på 2 af disse afgange til også at betjene Skjoldelev. Yderligere foreslås det, at ruten starter og slutter i Hinnerup C, i stedet for på Samsøvej (ved operatørens anlæg). Det vil give en mere ensartet betjening af ruten.

4. Rute 221: 5 dobbeltture nedlægges: Favrskov Kommune finansierer 5 daglige dobbeltture ud af 10 daglige afgange på Rute 221. Antallet af påstigere svinger mellem 2 og 7 passagerer. Disse passagerer stiger primært på uden for Favrskov Kommune og stiger af i Randers-området. Dermed vil en delvis nedlæggelse af ruten ikke have væsentlig betydning for borgere i Favrskov Kommune.

Som supplement til de foreslåede ændringer tilbydes FlexBus aften og weekend i køreplanerne.
Teknik og Miljø vurderer i forhold til den vedtagne kollektive trafikplan, at de større byer i kommunen med flere end 2.000 indbyggere fortsat er dækket over minimumsniveauet for servicemålene for den kollektive trafik med betjening af større regionale busruter og togforbindelser.
Byer under 2.000 indbyggere vil opleve en variation i serviceniveauet. Det skyldes, at visse af disse byer ligger i umiddelbar nærhed af større landeveje og dermed betjenes af regionale busruter.
Øvrige mindre byer længere fra hovedvejene betjenes ved benyttelse af skolebusruter og/eller Flextrafik.

Grafik: DIF
Mange gader lå øde hen, når der blev kørt vigtige etaper i Tour de France, og med tre etapesejre og en gul førertrøje øverst på podiet i Paris var det et godt dansk år på de franske veje. Og pænt mange havde samlet sig på Søndergadebakken, da Hadsten Gade Grand Prix blev afviklet torsdag aften.
Men den succes smitter ikke af på østjydernes lyst til selv at sætte sig på jernhesten og melde sig ind i en af de østjyske klubber, fremgår det af TV2OJ.
Siden 2017 har medlemstallet i de østjyske cykelklubber været jævnt dalende. Og lige nu er antallet af medlemmer nede på det laveste niveau siden 2015.
”Jeg kan godt være bekymret over, at der ikke er flere, der søger fællesskabet i foreningerne” -udtalte Tommas Rubæk Amstrup, formand, Hammel Cykle Klub til TV2OJ
I Hammel Cykle Klub har de i flere år ligget konstant på cirka 200 medlemmer.
– Selvfølgelig er jeg ærgerlig over, at der ikke er flere, der har lyst til at cykle sammen med hinanden. Det er jo en personlig sag, men jeg kan godt være bekymret over, at der ikke er flere, der søger fællesskabet i foreningerne, siger formanden for Hammel Cykle Klub, Tommas Rubæk Amstrup. 

I Favrskov som helhed er medlemstallet også for nedadgående
Tilbage i 2016 var der 719 registrerede medlemmer af cykelklubber. De seneste 3 år har medlemstallet været stagnerende og i 2022 var der registreret 364 medlemmer:

Grafik: DIF

Det mest barske og det mest sårbare

Roman. Stormfloden i 1872 er rammen om fortællingen om den gamle sømand Roar, som efter et langt liv på søen bosætter sig på en sandbanke på egnen omkring Rødby, isoleret fra det omkringliggende samfund. Efter stormfloden finder Roar en kasse med en lille pige, som han tager til sig og holder gemt for de lokale. Gennem det uventede møde med det lille barn overgiver Roar sig langsomt til følelser af kærlighed og sårbarhed, han aldrig har kendt til tidligere. Men udefrakommende kræfter truer deres isolerede tilværelse, da stormfloden bringer fremskridtet med sig, men også det værste frem i mennesker. Bogen er skrevet i et stærkt og formfuldendt sprog, truende mørkt, nuanceret og fint, og giver et storladent indblik i et menneskes indre liv, der rummer mange flere nuancer end den barske og afstumpede verden udenom. Fortællingen er krævende at læse, men indsatsen bliver belønnet med en stor læseoplevelse.
Rans vilje. Af Peder Frederik Jensen

Da smugleri var en folkesport

Fagbog. Her kortlægges intet mindre end den eksotiske historie om smugleri i Danmark i perioden 1750-2000. Der fortælles om både smuglere, toldere og de forskellige varer, som i tidens løb er blevet anset for at være så attraktive, at man har været villig til at sætte helbred og frihed på spil for at snyde staten for de lovpligtige afgifter. Smuglernes virke har gennem tiderne haft sit geografiske tyngdepunkt i det sydfynske øhav og sit spændingspunkt imellem risikoen for at blive taget og tilfredsstillelsen ved at lykkes med sit forehavende. Det at narre tolderne var nemlig på mange måder mere værd end den økonomiske gevinst ved de ulovlige aktiviteter. Bogen beskriver, hvordan smugleriet gennem tiden eskalerede, og hvordan smuglerne ændrede status i almindelige menneskers øjne fra at være en slags Robin Hood til at være hårdkogte kriminelle kun med egen vinding for øje. Bogen er informativ og underholdende læsning med masser af anekdoter.
Smuglerlandet Danmark– mennesker, sprut og cigaretter. Af Nils Valdersdorf Jensen

100 danmarkshistorier

Fagbog. Du kender sikkert serien ”Tænkepauser” fra Århus Universitet, men kender du også den tilsvarende serie ’100 danmarkshistorier’? I 100 bøger á 100 sider udgivet over 8 år – én hver måned – fortæller forskere i et lettilgængeligt sprog om danmarkshistoriens vigtigste begivenheder. Indtil videre er der udkommet omkring 70 af de 100 planlagte bøger. Serien er, på trods af sit beskedne udseende, simpelthen bare virkelig god, hvis man interesserer sig bredt for historie, og bøgerne er desuden også velegnede til at orientere sig om et bestemt emne, hvis man skal skrive opgave. Hvad med at dykke ned i 700 års epidemier, som pludselig blev et sørgeligt aktuelt emne for nogle år siden? Eller sommerhusenes historie, oliekrisen eller sædelighedsfejden på bare 100 sider? Jeg er i hvert fald fan.
Fra pest til corona. Af Morten Arnika Skydsgaard

ELRO-Dagene afholdes med det formål at skabe en kulturel palet af arrangementer i området, som det tidligere el-selskab ELRO dækkede. De enkelte arrangementer er åbne og offentligt tilgængelige for alle og er interessante for en bred kreds af mennesker, også udenfor ens eget nærområde. I år tæller programmet ikke færre end 50 meget forskellige kulturelle arrangementer fordelt på de 10 dage. Det er fjerde gang, Modelbane Europa er en del af de årlige begivenheder, som ELRO-Fonden støtter. Sidste år blev ELRO-dagen hos Modelbane Europa samtidig en markering af Hadstens 160-års fødselsdag, hvor mere end 300 gæster udnyttede muligheden for gratis at se de flotte modelanlæg og få en snak med folkene i de små arbejdende udstillingsstande i lokalerne. Også i år vil medlemmerne af Hadsten Modeljernbaneklub, som står for driften af Modelbane Europa, vise frem, hvordan de arbejder med f.eks. landskabsbygning og 3D-print. Desuden vil det lokale bryghus, JM Bryg, give smagsprøver fra produktionen, og Michael Andersen vil bidrage til hyggen med musikalske indslag ved kaffebordene i den ægte togkupé i caféen.

– Vi er rigtigt glade for vores samarbejde med ELRO-fonden, som gør det muligt for os at lave et sådant arrangement, fortæller Bjarne Werliin. Det skal ikke være en hemmelighed, at vi gerne vil have flere frivillige med til at drive en af de meget få turistattraktioner i Favrskov Kommune, og et sådant åbent hus-arrangement kan forhåbentligt vække nysgerrigheden og interessen hos et par stykker. Vi kan sagtens finde plads til personer, der for eksempel kunne tænke sig at være frivillig i vores café til salg af billetter, kaffe, kage og is.

Folkene bag Modelbane Europa meddeler i øvrigt, at man i december forventer at kunne invitere til åben klubaften i anledning af den internationale modeljernbanernes dag.

Åbent hus-arrangementet den 10. september starter kl. 10 og slutter kl. 16. Der er fri entré, og der serveres gratis kaffe ad libitum og kage til de første 200 gæster eller så længe, der er noget på kagefaddet. Adressen er Østergade 9 i Hadsten.

Se mere om Modelbane Europa på www.modelbaneeuropa.dk og på Facebook og Instagram.

Termometret viste 14 grader, men til en afveksling viste vejrguderne sig fra deres tørre side. Ja faktisk var der solskin under det traditionsrige cykelløb.

I modsætning til sidste år, var der betydeligt flere tilskuere på Søndergadebakken og Neder Hadstenvej. Og de fik, hvad de kom efter, nemlig et medrivende gadeløb.

Østjyllands Politi fremstillede i dag torsdag kl. 15.00 en 50-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Randers. Han er sigtet for brandstiftelse.

I løbet af de seneste ugers tid har Østjyllands Politi fået flere forskellige anmeldelser om brande i Ulstrup – og onsdag aften kl. 22.18 rykkede en patrulje ud til endnu en brand på Hovedgaden i byen.

Ved politiets ankomst til stedet nogle få minutter senere kunne betjentene konstatere, at der var brand i en skraldespand, som det også havde været tilfældet ved flere af de seneste brande i byen.

Skraldespanden var udbrændt, og en nærtstående skraldespand var ligeledes hårdt medtaget af branden, som dog hurtigt blev slukket, da brandvæsenet ankom et par minutter senere.

Efterforskningen af sagen ledte politiet på sporet af en 50-årig mand, der blev anholdt kl. 00.32 og sigtet for brandstiftelse.

Anklagemyndigheden anmoder om lukkede døre ved dagens grundlovsforhør, og Østjyllands Politi har pt. ikke yderligere kommentarer til sagen, da brandene fortsat er under efterforskning.

Mange henvendelser vedrørende spoofing-opkald
Østjyllands Politi har over den seneste tid modtaget en del henvendelser fra bekymrede borgere, der er blevet ringet op fra et vellignende dansk telefonnummer og forsøgt svindlet.

Opkaldet kommer fra en robotlignende engelsktalende stemme, der udgiver sig for at være fra politiet. Ifølge henvendelserne beder stemmen i telefonen om, at man skal indtaste forskellige numre undervejs i samtalen i et forsøg på at franarre dig dine penge og personlige oplysninger.

Vi opfordrer til, at man straks lægger røret på, hvis man bliver ringet op af en lignende stemme. Opkaldet kommer ikke fra os. Der er med stor sandsynlighed tale om såkaldt ‘spoofing’, hvor udenlandske svindlere ændrer visningen af deres eget nummer til et tilfældigt dansk nummer. På den måde ser det ud som, man bliver ringet op fra et dansk nummer, selvom opkaldet kommer fra udlandet.

Hvis du er blevet franarret dine personlige oplysninger, skal du hurtigst muligt kontakte din bank og få spærret dine konti. Hvis du modtager et nyt opkald, skal du smække røret på. Vi opfordrer til, at du anmelder det til os, hvis du er blevet udsat for spoofing. Det gælder dog kun, hvis man allerede er blevet udsat for svindel. Hvis du blot modtager et mistænkeligt opkald, som vi pt. får mange henvendelser om, skal du bare smække røret på – selve det mistænkelige opkald behøver du ikke anmelde til politiet.

Grundlovssikret ytringsfrihed og forbud mod afbrænding af hellige bøger er lige så uforenelige som vand og olie.
Alligevel er regeringen er på vej med et forslag til at begrænse de tåbelige afbrændinger af koraner, toraer og bibler. Men den møder stærk modstand fra forkæmpere af vores grundlæggende ret til at ytre os på alle måder og på alle platforme inden for lovens rammer. Og med god grund.
Vold og trusler om vold kan og må aldrig blive en rettesnor for et demokratisk samfund.

Derfor vil et forbud mod afbrænding af hellige bøger og skrifter være et angreb på vores grundlæggende demokratiske rettigheder og med stor sandsynlighed begyndelsen på en glidebane på vej mod et totalitært regime dikteret af kræfter, der ikke hylder de demokratiske værdier, som vores samfund er bygget på.

Men der findes en ganske simpel løsning på problemet med afbrænding af bøger i det offentlige rum.
I lighed med det totale afbrændingsforbud, som blev indført i juni måned af hensyn til brandfaren på grund af tørken, kan man uden at krænke ytringsfriheden det mindste blot indføre et nyt totalt udendørs afbrændingsforbud på offentlige arealer i bymæssig bebyggelse.

Et sådant afbrændingsforbud skal ikke være begrundet i religiøse hensyn, men derimod af sundhedsmæssige, idet det jo i lighed med juni-forbuddet jo også indebærer forbud mod alle former for tobaksrygning i det offentlige rum.

Patientforeninger som Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Lungeforeningen og andre bør kunne støtte helhjertet op om sådant et forbud. Og problemet med millioner af cigaretskod i det offentlige rum vil samtidigt blive løst.

Kun i særlige tilfælde, som for eksempel håndværkerfirmaers behov for at brænde tagpap fast på bygningstage, skal være undtaget fra det totale afbrændingsforbud.

I Singapore har man stort set forbudt tobaksrygning i det offentlige rum, alle offentlige virksomheder her i landet har forbudt rygning på deres matrikler (eller indført særlige rygearealer) og stort set alle offentlige ansatte har forbud mod at ryge i arbejdstiden – både ude og inde.
Så et totalt udendørs afbrændingsforbud i bymæssig bebyggelse er de facto kun et mindre yderligere tiltag for at øge danskernes sundhed.

Men det skal ikke være vores udenrigsminister – i folkemunde kaldet ”Gøgleren fra Græsted”, der fremsætter lovforslaget.
Det skal komme fra vores sundhedsminister- ”Mis Sophie”.

”SYNSPUNKT” skrives og redigeres af PingvinNyt.dk’s redaktør, Eigil Jacobsen,
og klummen sætter som oftest respektløst og unuanceret fokus
på både store og små finurligheder, nyheder og tildragelser, og hvor navnlig politik
og politikere fylder meget. Både lokalt, regionalt og nationalt.

Hensigten med klummen er først og fremmest at skabe debat og eftertanke,
og indholdet er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

”At stå af i Roskilde betyder ikke altid at stå af i Roskilde… At unge mennesker i dag slipper for at gøre det, kan vi i høj grad takke Kirsten Auken for”

Hun hed Kirsten.
Et ret almindeligt navn i forrige århundrede, men Kirsten Auken var ikke ret almindelig. Tværtimod.
Mange husker hende nok i dag som mor til en af vores store politikere, Svend Auken, og det er nok de færreste af denne sommers mange glade festivalgæster, der føler, de skylder Kirsten noget.

MEN HVERT ÅR besøger knap 20 procent af danskerne en festival, det er mere end 900.000 mennesker, og de bærende søjler under de fleste festivaller er musik, øl og kærlighed. Og det var kvinders forhold til kærlighedslivet, der optog Kirsten Auken så meget, at da hun i 1953skulle forsvare sin disputats på Aarhus Universitet, var køen foran det store auditorium så lang, at man flere gange var ved at måtte udskyde handlingen.

Kirsten Auken havde på det tidspunkt længe været kendt i offentligheden for sin sociale ildhu, både under det frivillige arbejde hos Kristelige studenter og senere som den første kvindelige overlæge ved Rigshospitalets psykiatriske klinik.
Hovedfjenden var fortielse og hykleri omkring kvinders seksualitet, for det førte i stort omfang til nedsat livskvalitet, skilsmisser, sygdomme og uønskede graviditeter.
Mange tusinde unge piger fik foretaget illegale aborter under kummerlige forhold hvert eneste år. Kirsten Auken påviste, at tre fjerdedele af alle unge dengang kun brugte det ”afbrudte samleje”, som børnebegrænsende foranstaltning.
Man ”stod bare af i Roskilde”, som det hed i slangsproget.

I virkeligheden kunne man godt få få både kondomer og pessarer i starten af 1950’erne, men for det første vidste de fleste unge det ikke, og for det andet var det meget vanskeligt at få fat i disse præventionsmidler.

Men så gik Kirsten i gang – for alvor – og våbnet var oplysning.
Op gennem 50’erne blev seksualoplysning almindelig i den ene kommune efter den anden, men der var ingen lovgivning på området. Og opklarende tegninger var strengt forbudt, det betragtede man som ren pornografi. Men Kirsten blev ved.

Sidst i 1960’erne blev Helge Larsen undervisningsminister, og han fik indført obligatorisk seksualundervisning i skolerne i Danmark.
Mange studenter dengang kaldte ham ”onde Helge”. Lidt et paradoks i øvrigt, det var også ham, der afskaffede professorvældet og oprettede RUC i 1970 – så fik man da en anden grund til at stå af i Roskilde.

Og året efter fik man nok en grund.
To unge gymnasieelever på 17 og 18 år havde lavet festivalen ”Sound”, senere altid omtalt som den første Roskilde Festival. Her kunne vi høre Midnight Sun og den unge Poul Dissing. Ved den lejlighed var det 10.000, der stod af i Roskilde.

ORDET FESTIVAL VAR ikke rigtigt slået an endnu. Men også dengang var vi jo glade for musik, øl og kærlighed. Vi kaldte bare for ”asfaltballer” og ”parkdans”.
Og de ord lever jo endnu.
Midt i juni var der asfaltbal foran Svendborg Forsamlingshus, og i juni var der rig lejlighed til parkdans i Krøyers have i Svendborg.

Midt i 60’erne indledte Kirsten Auken en længere forelæsningsrække, og hendes arbejde pegede hen mod en egentlig lærestol i sexologi.
Desværre døde hun af mavekræft i 1968.
Heldigvis stod andre klar til at tage over og bekæmpe uvidenhed og hykleri.
En af dem var Preben Hertoft, og han fuldførte mange af de projekter, Kirsten havde taget initiativ til.

I dag tager vi det som en selvfølge, at man kan slippe afsted med næsten hvad som helst i en varm sovepose på en pløjemark i Roskilde. Men nogen har banet vejen for os.
Tak til både Kirsten og Preben.
Og rigtig god fornøjelse i resten af sommerens festivaler.

På baggrund af den økonomiske situation har Byrådet besluttet, at administrationen skal udarbejde forslag til reduktioner på 1,5 procent af serviceudgifterne svarende til ca. 34 mio. kr. samt forslag til udvidelser på 0,25 procent svarende til ca. 5,75 mio. kr. Herudover skal administrationen udarbejde forslag til anlægsprojekter.
I henhold til processen blev foreninger mv. i april 2023 inviteret til at komme med forslag til budgettet. På de politiske udvalgsmøder i juni 2023 blev fagudvalgene præsenteret for oversigter over administrationens foreløbige forslag til reduktioner, udvidelser og anlæg inden for de respektive udvalgsområder. Herudover drøftede fagudvalgene de eksterne forslag fra foreninger mv.
Det samlede budgetmateriale er sendt til Byrådet 4. august 2023. I forlængelse heraf blev administrationens forslag til reduktioner, udvidelser og anlægsprojekter offentliggjort på kommunens hjemmeside www.favrskov.dk 5. august 2023.
De politiske partier har senest 10. august 2023 mulighed for at stille forslag til budgettet, som ønskes drøftet på budgetseminaret.
Administrationens forslag til reduktioner og udvidelser er fordelt mellem fagudvalgene i forhold til udvalgenes andel af serviceudgifterne. Herudover er der udarbejdet et tværgående reduktionsforslag, der vedrører alle fagområder. Administrationens forslag til anlægsprojekter er udarbejdet med baggrund i en vurdering af de aktuelle og fremadrettede behov for nybygning, ombygning, vedligehold og renovering af kommunale bygninger og faciliteter.
De samlede økonomiske konsekvenser for Budget 2024-27 vil fremgå af den budgetaftale, som Byrådet skal tage endelig stilling til 10. oktober 2023.
Forud for seminaret 23.-24. august har administrationen udarbejdet reduktions-, udvidelses- og anlægsforslag, som nu kan ses på https://favrskov.dk/budget
Budgettet kommer i høring 6.- 19. september 2023. Budgettet er til første behandling i byrådet 12. september 2023 og til anden behandling 10. oktober 2023, hvor budgettet vedtages.

I Venstre er vi glade for, at byrådet har godkendt, at Sløjfen i Hadsten skal have lavet en ombygning og får udvidet køkkenet. Arbejdet er planlagt færdig i oktober måned i år.

Arealet foran Sløjfen bliver tilpasset, så der er mulighed for udeservering. Bestyrelsen i Sløjfen har netop lavet aftale med ny forpagter af caféen. Forpagteren har 10 års erfaring fra ”Skafferiet” i Hinnerup, og han opfylder derfor mange af de forventninger, der må være til driften af caféen.

Personligt forventer jeg, at når Sløjfen nu får et tiltrængt løft med denne længe ventede ”opgradering” og ombygning, vil også en ny forpagter være med til at øge aktiviteten, udviklingen og kendskabet. Specielt det kommende nye store køkken har været på ønskesedlen gennem lang tid.

Det bliver spændende at følge udviklingen af Sløjfens drift og aktiviteter til stor glæde for især Hadsten og omegn, men også generelt for kulturlivet i Favrskov Kommune.

Lørdag kl. 23.24 blev en 41-årig mandlig knallertkører anholdt og sigtet for spirituskørsel og narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Højgårdsvej i 8881 Thorsø.

Søndag kl. 02.50 blev en 21-årig kvindelig bilist anholdt og sigtet for spirituskørsel, da hun blev standset af en patrulje på Mejlbyvej i 8370 Hadsten.

Danskerne giver fortsat indbrudstyvene kamp til stregen, og dermed fortsætter indbrudstallene med at falde i 2. kvartal i år. De nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der i 2. kvartal 2023 på landsplan blev anmeldt 3.106 indbrud i private hjem mod 3.323 i samme periode sidste år.
– Faldet i antallet af indbrud er meget glædeligt, og det viser, at danskernes indsats for at indbrudssikre boligerne medvirker til at gøre livet surt for indbrudstyvene. Sammen med intensiveringen af forebyggelsesarbejdet, som politiet, kommunerne og andre aktører har igangsat i de seneste år, er vi nået meget langt med at bekæmpe indbrud i Danmark, siger Britt Wendelboe, programchef i Bo trygt, der er en indsats skabt af TrygFonden og den filantropiske forening Realdania i samarbejde med Videncentret Bolius og Det Kriminalpræventive Råd.
Danmark oplever dog stadig langt flere indbrud end vores nabolande, og risikoen for at få indbrud skaber fortsat utryghed blandt danskerne. Derfor er det altafgørende, at vi i fællesskab fortsætter det målrettede arbejde, lyder det fra Bo trygt, der har en helt konkret opfordring til danskerne:
– Der er stadig et stykke vej til at indfri ambitionen om at reducere antallet af indbrud til 7.000 årligt, svarende til nabolandenes niveau. Derfor er min opfordring til alle boligejere, som endnu ikke har sikret døre og vinduer i deres hjem, at få det gjort hurtigst muligt, da antallet af indbrud typisk er højest i det mørke halvår, som vi går i møde inden længe. Jo flere boliger, der er sikret godt, jo flere gange kommer tyven til at gå forgæves, og ofte vil sikringsbeslag til vinduerne eller en ekstra lås på hoved- og terrassedøren kunne gøre en markant forskel. Hvis du har brug for råd og vejledning til, hvordan du skal gøre, kan du altid søge råd i det lokale byggemarked, siger Britt Wendelboe.

Bliv Naboven og engager nabolaget i indbrudsforebyggelse
Udover at sikre sin bolig anbefaler Bo trygt, at man er nabohjælper og holder øje med, hvad der sker i ens kvarter. Man kan også gøre en ekstra forskel ved at blive Naboven.
– En Naboven er en særlig dedikeret person, som sørger for at dele viden om indbrudsforebyggelse i nabolaget og inspirere flere til at nabohjælpe. En af de mest effektive midler mod indbrud er nabohjælp, og derfor er Nabovennernes bidrag til at øge antallet af nabohjælpere meget værdifuldt. Vi runder snart 1.000 Nabovenner på landsplan, og vi er overvældet af interessen for at være lokal ambassadør. Vi har dog plads til mange flere Nabovenner, så hvis man er interesseret i at spille en aktiv rolle og være tovholder på indbrudsforebyggende aktiviteter i sit nabolag, så er man meget velkommen til at melde sig, fortæller Julie Kofoed, kommunikationskonsulent i Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag.

Sådan sikrer du din bolig mod indbrud
• Sæt sikringsbeslag på vinduerne – særligt de mest udsatte, hvor tyven kan komme ind i huset uden at blive set, fx på bagsiden af huset, på kælder- og stueplansniveau eller bag høje buske eller træer
• Er du i gang med at bygge hus eller få skiftet vinduer, så brug lejligheden til at få installeret vinduer, som er indbrudssikrede
• Sæt hængelås på skuret – særligt hvis du har haveredskaber stående, værktøj eller måske en stige. Så får tyven sværere ved at få fat i redskaberne til at bryde ind med
• Har du en terrasse-/kælderdør, som alene åbner med vrider, så sæt en rigtig lås på, fx en kodelås eller en lås med nøgle. Så fjerner du en mulig flugtvej for tyven.
• Find flere gode råd om, hvordan du kan indbrudssikre dit hjem, på www.bolius.dk/indbrud-i-boligen

Af Mie Henriksen, Hammel BibliotekEksamenstiden står for døren, og Favrskovbibliotekerne ønsker alle ved det grønne bord held og lykke!
Første skoledag nærmer sig hastigt. På biblioteket har vi mange bøger, der kan være udgangspunkt for en god snak om de spørgsmål, der måtte melde sig i den sammenhæng.

Det bedste frikvarter
Højtlæsningsbog Humor er ofte en god indfaldsvinkel til at få startet snakken om den usikkerhed, der kan gemme sig i maven hos det kommende skolebarn. Denne bog indeholder 9 sjove og lidt gakkede godnathistorier fra skolens verden. Vi møder bl.a. Mona, hvis lærer Bente altid er sur og gnaven. Mona synes, de voksne er dumme. Pludselig en dag kigger Mona sig i spejlet og opdager, at hun selv ser sur ud. Og det er jo et faktum, at hvis man laver et surt ansigt 1825 gange på et skoleår, vil det ansigtsudtryk sidde fast. Bogen er illustreret af Thorbjørn Christoffersen, der også tegner ”Sallys far”.
Skoleklar

Stor eller lille?
Billedbog Denne bog benytter et særligt greb til at illustrere den usikkerhed, der er forbundet med at skulle tage hul på noget nyt. På Milles første skoledag føler hun sig stor, da hun er på vej derover med sin mor. Hun har glædet sig længe! Men da mor går, føler hun sig pludselig meget lille. I frikvarteret er der rigtig mange børn, og alle har venner. Mille gemmer sig – men så møder hun Betty, som også er meget lille. Når først man har en ven, er det let at føle sig rigtig i størrelsen! Mille er nogle gange tegnet større end mor og nogle gange lille som en mus – til sidst har hun den helt rigtige størrelse.
Milles store skoledag. Af Stina Klintberg

En usynlig ven
Billedbog Den imponerende produktive forfatter har selvfølgelig også lavet en fin bog om at føle sig udenfor i skolen. Det er en rørende og finurlig fortælling om ensomhed, venskab og forskelligheder. Robert har kendt sin usynlige ven Ingen, siden han startede i skolen, hvor der ikke var nogen, han kendte. Når de andre børn i klassen sad sammen to og to eller legede sammen i skolegården, var Robert og Ingen sammen – de var perfekte venner med samme interesser og altid enige. Men en dag har Ingen sat sig ved siden af den underlige dreng Anton. Hvad skal Robert nu gøre?
Ingen. Af Kim Fupz Aakeson