|

Fortællingen om et dysfunktionelt sundhedsvæsen

”Det går ad helvede til send flere penge.”
Sådan lyder det hver gang de ”ansvarlige” politikere skal forklare sig…

Uanset hvilken skandale politikerne stilles til regnskab for; fejlagtige benamputationer, for sene undersøgelser for brystkræft eller fatale forsinkelser i kræftbehandlingen vil der – ud over menneskelige fejl og forsømmelser – altid indsnige sig en klagesang om manglende ressourcer: Pengene slår ikke til, og der er for få hænder.
Og ofte virker det, som f.eks. da regeringen i forbindelse med kræftskandalen på Aarhus Universitetshospital straks gav løfte om ekstra 5 mia. kr. frem mod 2030. Og en ekstra milliard her og nu til at klare problemerne på den korte bane.

Men lige lidt hjælper det…
Her i regionen besluttede regionsrådet at forringe ambulancernes responstider signifikant. At 75% af de mest akutte skulle være fremme inden for 10 minutter blev sløjfet med et pennestrøg. Ligesom der fremover ikke skulle være hverken politiske målsætninger om responstider eller udarbejdes rapporter om ambulancernes hurtighed.
Det netop indgåede budgetforlig skærer flere akutlægebiler væk i de yderste områder af regionen, og Regionshospitalet Silkeborg lukkes de facto ned – sammen med en lang række yderligere sundhedsmæssige serviceforringelser for borgerne.

Men er sandheden, at der mangler penge?
Inden man bare sluger politikernes konstante klagesang råt og tager deres beskrivelse af tingenes tilstand for gode varer, så lad os lige tage et nærmere kig på realiteterne:
Vi kan starte med den økonomiaftale om regionernes økonomi, som regionerne og regeringen indgik tidligere i år. Her er der et indbygget sparekrav på 300 mio. kr. på administration. Det anser regionspolitikerne her få måneder efter, aftalen blev indgået, er umuligt at opfylde.
Realiteten er, at langt den største vækst i ansættelserne – 30 pct. fra 2007 – er sket i administrationerne. Så er det urimeligt, at regeringen stiller krav om mindre bureaukrati og administration til gavn for det, det handler om, nemlig patienterne?

Regionerne står lige nu med et økonomisk problem, som udspringer af de samme udfordringer, som resten af samfundets – stigende udgifter og inflation. Men mens vi venter på Sundhedsstrukturkommissionen, der skal prøve at finde løsninger i vores dysfunktionelle sundhedsvæsen, som skiftende regeringer og regionerne aldrig har været i stand til at løse, kan man konstatere, at aldrig har der været brugt så mange penge på sundhed i Danmark som nu!
En tredjeplads i EU eller omkring 275 mia. kr. årligt, hvoraf 120 mia. kr. går til hospitalerne, og der har aldrig været så mange ansatte i det offentlige hospitalsvæsen, godt 130.000. Ifølge Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.
Det er nødvendigt at se de nøgne tal i øjnene og ikke lade sig vildlede af de mange politisk motiverede afsendere om, at sundhedsvæsenet står over for et snarligt kollaps, medmindre der tilføres ekstra milliarder.

Udfordringerne og problemerne skal naturligvis løses.
Men det skal altså ske ved for alvor at tage fat i, hvad det er, der ikke fungerer i det danske sundhedsvæsen, for noget stikker dybere, som ikke kan løses med endnu flere milliarder kroner.

Meget kunne tyde på, at hele konstruktionen og organiseringen af sundhedsvæsenet skal nytænkes.
Det er der nedsat en hurtigarbejdende Sundhedsstrukturkommission til at komme med forslag til i løbet af et års tid.
Og det er på høje tid…

”SYNSPUNKT” skrives og redigeres af PingvinNyt.dk’s redaktør, Eigil Jacobsen,
og klummen sætter som oftest respektløst og unuanceret fokus
på både store og små finurligheder, nyheder og tildragelser, og hvor navnlig politik
og politikere fylder meget. Både lokalt, regionalt og nationalt.

Hensigten med klummen er først og fremmest at skabe debat og eftertanke,
og indholdet er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

|

Erhvervsvenligheden er på vej op igen i Favrskov Kommune

I år er 14. gang DI udsender en måling af den lokale erhvervsvenlighed i Danmarks kommuner. Den viser i år, at nogle af landets mest erhvervsvenlige kommuner ligger som perler på en snor lige rundt om Aarhus


Odder ligger bedst på en niendeplads, og er dermed på top-ti over de mest erhvervsvenlige kommuner i landet. Silkeborg, Favrskov og Skanderborg følger kort efter på 13. , 14. og 15. Pladsen. Syddjurs går frem, og arbejder godt for sagen. Men ligger dog stadig som nr 67.
Aarhus Kommune går et par pladser tilbage, og er nu nummer 80 af de 92 kommuner, der indgår i undersøgelsen.

Den gode sagsbehandling i Favrskov
Favrskov er tilbage i det gode, erhvervsvenlige selskab efter et enkelt år lidt længere nede på listen. Bortset fra 2 år ud af de 14 år undersøgelsen er foretaget, har Favrskov været i top-tyve. Det er kommunen igen nu i 2023, hvor Favrskov bliver nummer 14.

· En stabil god placering vidner om et stærkt fundament og en oprigtig interesse for at give erhvervslivet gode betingelser. Og efterhånden som andre kommuner gør det bedre og bedre, kræver det konstant opmærksomhed, og det fornemmer vi klart i Favrskov, siger Anders Strange, formand for DI Østjylland.

Virksomhederne i Favrskov er grundlæggende pænt tilfredse med at drive virksomhed i kommunen. Især er tilfredsheden med det kommunale vejnet blev markant forbedret. Det er også et område, hvor kommunen har haft sit fokus – ikke mindst for at forbedre adgangen til E45.
Men også den kommunale sagsbehandling opleves meget bedre i år, hvad enten det er byggesager, miljøsøger eller sygedagpengesager. Virksomhederne oplever også, at kommunen nu tager mere hensyn til erhvervslivet i den lokale planlægning. Og virksomhederne er også meget tilfredse med den kommunale udbudsproces.

· Det er vigtigt, at virksomhederne oplever en imødekommende kommune, når de henvender sig med brug for hjælp. Lige meget om det er sager, der skal godkendes, eller udvidelsesplaner, der måske skal laves i dialog, siger Anders Strange.

Virksomhederne i Favrskov mener stadig, at kommunen især bør prioritere at sikre uddannet arbejdskraft nu og i fremtiden. Men Infrastrukturen står stadig meget højt på ønskelisten til kommunens indsats.

FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2023
• DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2023, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 14. år i træk DI foretager en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
• 7.950 virksomheder indenfor DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service har svaret på undersøgelsen.
• Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder og statistik. Typerne af indikatorer vægter 50/50 i kategorierne.
• Resultaterne er opdelt i ti kategorier, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set.
• 92 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De seks mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø, Dragør og Fanø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.

|

Vi siger nej til at skære i de ældres rengøring

Mette Nøhr 
Byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti i Favrskov 
Grønhøjvej 33, 8450 Hammel 


Det er glædeligt, at der i Favrskov Byråd er bred enighed om næste års kommunale budget.
Det er udtryk for ansvarlighed og en ægte vilje til at ville samarbejde. 
Vi vidste på forhånd, at der skal spares et større millionbeløb, og det gør man ikke, uden at det kan mærkes på nogle områder. Når der skal spares, er der desværre heller ikke plads og penge til ret mange nye idéer og projekter. Det er ærgerligt. Det betyder, at det for vi politikere i høj grad har handlet om at fjerne de mest uspiselige ting i det budgetforslag, som administrationen præsenterede for en måned siden.
    
Jeg vil nævne tre ting i budgettet, som jeg er særlig glad for:  
For det første fastholder vi rengøringen til de ældre, som den er i dag – det vil sige hver anden uge. Administrationen havde ellers foreslået, at der kun skal gøres rent hver tredje uge, men det siger vi nej til. Rengøring er en kommunal kerneopgave, som vi skal have råd til.
  
For det andet foreslog administrationen at fjerne den populære klippekortordning, som de ældre er glade for – og som betyder, at de kan få ekstra hjælp til for eksempel et lægebesøg, en gåtur eller noget helt tredje. Det forslag siger vi også nej til – klippekortordningen bevares. 

For det tredje foreslog administrationen, at den styrkelse af dagplejeområdet, som vi besluttede sidste år, skal rulles tilbage. Det giver slet ingen mening, når vi kan se, hvor godt det har gjort. Også det forslag siger vi nej til. 

|

Budgetforlig ændrer akutlandskabet i Region Midtjylland og medfører kraftige serviceforringelser

Region Midtjyllands økonomi kan ikke følge med de stærkt stigende behov for medicin og sundhedsydelser. Den budgetaftale som et bredt flertal i dag har indgået, er derfor præget af nødvendige besparelser og aftaler om yderligere tilpasninger

Region Midtjyllands økonomi kan ikke følge med de stærkt stigende behov for medicin og sundhedsydelser. Den budgetaftale som et bredt flertal i dag har indgået, er derfor præget af nødvendige besparelser og aftaler om yderligere tilpasninger

(foto: Region Midt)

Et stort flertal af regionsrådets medlemmer vedtog tirsdag aften 5. september budgetaftalen for 2024. Enhedslisten står uden for forliget, der fordeler et samlet budget på 34,2 mia. kr. til hhv. sundhed, socialområde og regional udvikling.

​Akutlandskab i forandring
Med aftalen ændrer regionsrådet det nuværende akutlandskab på flere centrale punkter: Antallet af akutlægebiler beskæres, så der fremover er akutlægebiler i byer med akuthospitaler samt i Holstebro. Akutklinikkerne får nye kortere åbningstider fra kl. 16 til kl. 22 (kl. 23 i Silkeborg og Holstebro), og matcher dermed åbningstiderne i forårets lægevagtaftale.
– Budgetaftalen bærer i høj grad præg af en række meget vanskelige, men desværre helt nødvendige prioriteringer og besparelser. Forligskredsen har fokuseret på at sikre kvalitet i sundhedstilbuddene og samtidigt undgå, at personalet får endnu mere travlt. Tilbage er serviceforringelser, som vi ikke kan undgå, siger Anders Kühnau (S), regionsrådsformand i Region Midtjylland.
Med aftalen skal Diagnostisk Center på Regionshospitalet Silkeborg ikke længere modtage visiterede akutte medicinske patienter.
Den formelle udmøntning af budgetaftalen sker på regionsrådsmødet 20. december 2023.

​Flere og ældre indbyggere
Baggrunden for besparelserne er, at økonomiaftalen med regeringen ikke dækker Region Midtjyllands udgifter i 2024. Regionsrådet har derfor allerede før sommerferien bestilt et Politisk Sparekatalog på i alt 364,8 mio. kr. for sundhedsområdet, administrationen og Regional Udvikling.
Overordnet stiger indbyggertallet i Region Midtjylland samtidigt med at indbyggerne bliver ældre. Det betyder, at der er flere mennesker, der har brug for sundhedsydelser, og at de har brug for dem i længere tid.

Der er særligt tre årsager til, at økonomien er i ubalance:
• Flere borgere end tidligere køber medicin med offentligt tilskud og de borgere, der køber medicin, køber mere af det. Priserne på tilskudsmedicin er siden 2022 generelt steget med ca. 14 %.
• Antallet af konsultationer hos praktiserende læger og speciallæger er steget mere, end demografien lægger op til. I år er udgifterne foreløbigt steget 10% i forhold til sidste år.
• Det er blevet dyrere at drive hospital bl.a. på grund af prisstigninger og den store indsats for at afkorte ventelisterne.
​ Hospitalsdriften kan blive endnu dyrere

I perioden 2024-2027 ventes væksten i antallet af borgere i alderen 67+ år være næsten 9 gange så høj som væksten i antallet af borgere i alderen 18 – 67 år. Den udvikling betyder, at Region Midtjylland vil mangle personale i forhold til at kunne levere de sundhedsydelser, som borgerne efterspørger.
– Derfor er det helt afgørende for en sund økonomi, at vi skaber balance mellem udbuddet af behandlinger, vores kapacitet og vores personaleressourcer, understreger Anders Kühnau.

Kritisk sygdom
Kapaciteten til at håndtere kritisk sygdom, fx kræft, er under pres, bl.a. fordi der endnu er længere ventelister efter pandemien og udfordringer med at skaffe tilstrækkeligt personale.
Forligspartierne afsætter 25 mio. kr. til at styrke kapaciteten på en række særligt udfordrede områder jf. regionsrådets 7 punkts plan. Umærkede midler fra Kræftplan V, skal også anvendes til at øge kapaciteten på kræftområdet.

Psykiatrien
Forligspartierne anerkender, at Psykiatrien også står med væsentlige udfordringer, og prioriterer 20 mio. kr. fra 2024 og frem. Midlerne skal bruges til at styrke sengekapaciteten for de sværest syge og om at styrke kapaciteten til udredning og behandling i børne- og ungdomspsykiatrien.

​Regionshospitalet Gødstrup
Regionshospitalet Gødstrup er udfordret af, at hospitalet endnu ikke er i en normal og stabil drift. Et velfungerende hospital i den vestlige del af regionen er imidlertid en forudsætning for det samlede sundhedsvæsen i Region Midtjylland og geografisk balance. På den baggrund er forligspartierne enige om at give hospitalet et varigt driftstilskud på 30 mio. kr. og yderligere 10 mio. kr. som engangstilskud i 2024 og 2025.

Byggerier og anlæg
Med budgetforliget har partierne bag også godkendt et stramt anlægsbudget, som bl.a. indeholder:
• 832 mio. kr. til etablering af nye operationsstuer og et ny perioperativt afsnit, til en ny intensivafdeling samt til nye fødestuer, ny børneafdeling og til et nyt neonatalafsnit på Regionshospitalet Randers.
• 655 mio. kr. til byggeriet “Ny Psykiatri i Viborg”, der rummer 96 sengepladser og erstatter retspsykiatrien og den almene hospitalspsykiatri i Viborg.
• 130 mio. kr. til byggeri af en ny sterilcentral i Horsens.

FAKTA
​ Region Midtjyllands budget
Samlet bruttobudget inkl. anlæg: 34,2 mia. kr. i 2024
Sundhed inkl. anlæg 32,1 mia. kr. (94 % af budgettet)
Socialområdet: 1,4 mia. kr. (4 % af budgettet)
Regional Udvikling: 0,7 mia. kr. (2 % af budgettet)
​  

Sådan udvikler befolkningen sig
I budgetoverslagsperioden 2024-2027 ventes det at antallet af borgere i Region Midtjylland stiger med 22.984 personer i forhold til 2023. Det svarer til 1,7 %.
Tilvæksten svarer til ca. 10 % af optageområdet for Regionshospitalet Randers eller Horsens, og den vil fx betyde, at der bliver behov for yderligere 14 praktiserende læger, mens hospitalerne vil skulle udføre yderligere ca. 3.400 operationer og 2.000 skopier om året.
Af de 22.984 borgere vil 75 % (17.252) være personer i alderen 67+ år. Det svarer til, at der i perioden bliver 7,1 % flere borgere i alderen 67+.
I samme periode vil der være en stigning på 0,8 % i antallet af borgere i alderen 18 – 67 år.
Dermed vil væksten i antallet af borgere i alderen 67+ år være næsten 9 gange så høj som væksten i antallet af borgere i alderen 18 – 67 år i budgetoverslagsperioden.

|

Bredt politisk forlig om det kommunale budgetforslag 2024-27 – dog uden Enhedslisten

Budgetforslaget beskriver en lang række økonomiske udfordringer, men også en række løsningsforslag

Lokalpressen var tirsdag d. 5. september inviteret til presseorientering om budgetforslaget 2024-27 for Favrskov Kommune.
Fra kommunens side deltog borgmesteren og gruppeformændene for de politiske partier bag budgetforslaget, hvor Enhedslisten som det eneste parti ikke er en del af aftalen.

Budgetforslaget sendes i offentlig høring i perioden 6.-19. september.

Mål for budgettet
Byrådets udgangspunkt for budgetlægningen 2024-27 har været at leve op til målsætningen om et overskud på den ordinære drift på 100 mio. kr. årligt, at overholde den aftalte service-og anlægsramme i økonomiaftalen for 2024 samt at skabe rum for et årligt anlægsbudget på 110 mio. kr.

Økonomiske udfordringer
Som vækstkommune står den statslige kompensation til Favrskov Kommune ikke mål med de stigende udgifter til flere børn og ældre.
Kommunen er også særlig ramt af den mellemkommunale udligningsordning, som betyder, at udgiftsbehovet øges fra 280 mio. kr. i 2024 til 315 mio. kr. i 2027 – svarende til knap 9 mio. kr. årligt.
Desuden er der stærkt stigende udgifter inden for det specialiserede socialområde, hvorfor forligspartierne har besluttet at udvide budgettet i 2024 med 13 mio. kr. stigende til 19 mio. kr. i 2026.

Besparelsesmål
Ovenstående fører sammen med en række andre faktorer til en økonomisk udfordring i budgetperioden på samlet set små 73 mio. kr., som foreslås fordelt således:
2024: 9,3 mio. kr.
2025: 21,4 mio. kr.
2026: 21,8 mio. kr.
2027: 20,3 mio. kr.

Skatteudskrivning
Budgetforslaget 2024-27 er baseret på det statsgaranterede udskrivningsgrundlag.
Ved 2. behandlingen af budgettet skal byrådet tage endeligt stilling til, om budgettet skal baseres på statsgaranti eller selvbudgettering i 2024.

Usikkerheder
Der er en række ubekendte faktorer, som kan få betydning for den kommunale økonomi.
For eksempel udviklingen inde for det specialiserede socialområde og på arbejdsmarkedsområdet.
Ligeledes er der usikkerhed om provenuet som følge af de nye ejendomsvurderinger.
Og hvis andre kommuner hæver skatten eller får betydelige større selskabsskatter, kan det medføre at Favrskov Kommune mister en del af den statslige finansiering.

Herunder ses gruppeformændene fra de 7 forligspartier samt borgmester Lars Storgaard

|

Fremover kommer ambulancen senere frem…

Af René Schneider, Rækkevej 4, 8370 Hadsten
Byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti
www.reneschneider.dk
rsch@favrskov.dk

For flere år siden hjemtog Region Midt nogle ambulancekørsler fra Falck.
Det var en dårlig idé…
Hvorfor?
Fordi det alt andet lige medførte længere responstider, når man trykkede 112. Og nu øger regionen responstiderne igen! Man evner ikke at opfylde de kritiske responstider, der hidtil har været gældende og sløjfer den vigtigste, nemlig at 75% AF KØRSLERNE MED HASTIGHEDSGRAD ”A” SKAL VÆRE FREMME INDEN FOR 10 MINUTTER!

Regionen har udfordringer med mangel på ambulancepersonale. Det skyldes primært, at regionens ambulancepersonale er organiseret i FOA med en dårligere overenskomst end Falcks egne ambulancefolk, der er organiseret i 3F. Derfor har regionen udfordringer med mangel på ambulancepersonale.

Favrskov Kommune indgik i “de go’e gamle dage” med Falck som samarbejdspartner bindende responstider for de forskellige kørsler, som alt efter alvorlighed er inddelt i henholdsvis “A-“, “B-“, “C-” og “D” -kørsler. Og der blev afrapporteret, hvorvidt de aftalte responstider blev overholdt.

Nu har regionsrådet besluttet at udfordringerne med ambulancepersonale skal gå ud over borgerne…
Responstiderne på selv de alvorligste udrykninger bliver sat i vejret, så alvorlige hændelser, ulykker mv., hvor man ringer 112 må vente lidt længere på hjælp.
Der vil heller ikke længere være politisk fastsatte servicemål for hastegrad “C” og “D”.

På toppen af de nye og forringede vilkår for borgerne har regionsrådet endvidere besluttet, at følgende udgår fra afrapporteringerne:
– Opgørelse af den gennemsnitlige ventetid for de kørsler, hvor de opstillede servicemål ikke overholdes
– Opgørelse af tid fra indgået opkald til den første præhospitale enhed er fremme
– Opgørelse af responstid i minutter for kørsler med hastegrad “A” og “B” fra “anden rekvirant” (andre end 112-opkald) – dvs. egen læge, vagtlæge mv.

Lad mig slå fast: Det er helt uacceptabelt for vores borgere, og jeg vil på det kraftigste opfordre til, at Favrskov Byråd tager initiativ til sammen med alle øvrige kommuner i Region Midt at få ambulancekørsler frataget regionen og at kommunerne arbejder sammen om i stedet at indgå trygge og gode rammeaftaler med en privat virksomhed som f.eks. Falck.

|

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Tema: Fortællingerne om minusindividerne og de moralsk åndssvage

Tema: Fortællingerne om minusindividerne og de moralsk åndssvage

Torsdag d. 14. september får Ulstrup Bibliotek besøg af Poul Duedahl, der har skrevet om anstalten på Livø – en utrolig spændende, men også mørk del af en ikke så fjern Danmarkshistorie.

Da Livøs moralsk åndssvage fik ansigter

Fagbog Som et forsøg under De Kellerske Anstalter åbnede lægen Christian Keller i 1911 øen Livø i Limfjorden som isolationsanstalt for en gruppe af mænd, som resten af samfundet skulle beskyttes imod. Her var de afskåret fra resten af omverdenen under deres anbringelse. De var seksuelle afvigere, tyveknægte og sædelighedsforbrydere, men også bare utilpassede unge, som havde en hård opvækst under dårlige sociale kår bag sig. De var de ’moralsk åndssvage’. I bogen sætter forfatterne ansigter og livshistorier på mændene, hvor enkelte tilbragte størstedelen af deres liv på øen, og hvis eneste mulighed for at slippe fri var flugt eller kastration. Bogens billeder er stærk fotografisk dokumentation for anstaltens virke gennem 50 år, og det er svært ikke at blive påvirket af historiens alvor, når man kigger direkte ind i ansigterne på mændene på Livø.
Afvigernes Ø. Af Poul Duedahl og Marie Clement Hagstrup

Hvad livet bød Erling

Biografi I 2017 møder forfatteren Erling Frederiksen, som har været anbragt på anstalter og institutioner i over 40 år. Gennem samtaler med Erling og søgen i diverse arkiver opruller han Erlings livshistorie, samtidig med at den strikkes ind i en større historie om den danske åndssvageforsorg fra 1800-tallet til i dag. Erling bliver fjernet fra hjemmet allerede ved fødslen og har op gennem tiden opholdt sig på adskillige børnehjem for senere at blive anbragt under åndssvageforsorgen. Han får først sin frihed efter fyrre år i anbringelse, mærket for livet, hvor han prøver at finde sin plads i en verden, som hele livet har dømt ham ude. Erlings historie er et rystende udgangspunkt for bogens fortælling i både billeder og ord om masser af anbragte under åndssvageforsorgen, hvis hårde skæbner er gået i glemmebogen.
IQ 75: Erling og åndssvageforsorgen. Af Jesper Vaczy Kragh

Når historien møder fiktionen

Romaner Det for os i dag uforståelige menneskesyn og den viden vi i dag har om den praksis, tidligere tiders åndssvageforsorg blev drevet med, har også inspireret til grusomme fortællinger fra fiktionens verden. I ’De glemte piger’ af Sara Blædel, som er nummer syv i hendes serie om kriminalassistent Louise Rick, er fundet af liget af den udviklingshæmmede Lisemette startskuddet til optrævlingen af en række grusomheder, der blev begået overfor beboerne på den fiktive åndssvageanstalt Eliselund. Ligeledes har Jussi Adler-Olsen i den filmatiserede ’Journal 64’ også været inspireret af den del af historien, der omhandler grusomheder og overgreb begået mod nogle af samfundets svageste, placeret på en øanstalt. Romanen er nummer fire i hans prisvindende serie om Afdeling Q. Vibeke Marx har i romanen ’Skygger fra Sprogø’ fortalt historien om, hvordan samfundets stigmatisering efter et ophold på kvindehjemmet påvirker livet for flere generationer af kvinder. Den fattige Magda bliver placeret på øen og slipper først ud mange år senere. Desværre kommer hun ikke ud i friheden og kan vælge retningen i sit eget liv, men fortsætter på en måde i fangenskab med Sprogøs skygger hængende tungt over sig.
De glemte piger. Af Sara Blædel
Journal 64. Af Jussi Adler-Olsen
Skygger fra Sprogø. Af Vibeke Marx

 

Denne uges anbefalinger er skrevet af Anette Heinrichson, Hinnerup Bibliotek. Du kan finde mere inspiration på vores hjemmeside favrskovbib.dk, ligesom du også finder os på Facebook samt In04stagram under @favrskovbib.

|

Stor jobvækst i Favrskovs handelsliv

Engros- og detailhandlen har oplevet en stor jobvækst. Dog er der jobmæssig tilbagegang i de fleste fysiske butikker

Handelslivet er en af de største jobskabere i Favrskov Kommune. Detailhandelen alene har ca. 1.200 fuldtidsjobs som er mere end hver 10. private job i kommunen.
Jobvæksten i detailhandlen er primært båret af internethandlen, men byggemarkederne, autobranchen og elektronikbutikker, har også oplevet beskæftigelsesmæssig fremgang. Samlet er der omkring 900 jobs i brancherne.
Modsat har købmænd og døgnkiosker, supermarkeder og varehuse, tøj- og skobutikker samt specialbutikker med fødevarer oplevet en jobmæssig tilbagegang. Det betyder, at der er 340 jobs tilbage i disse butikker.

Favrskov har en meget stor engroshandel med mere end 1.500 jobs. Nedenfor kan du se de ti største engrosvirksomheder i Favrskov målt på antal ansatte.
AB CATERING AARHUS A/S
Søften Erhverv
157 ansatte
TRAKTOR- & HØSTSPECIALISTEN A/S
Hinnerup
100 ansatte
SVEND HOYER A/S
Hadsten
98 ansatte
Junget A/S
Søften Erhverv
88 ansatte
FOXWAY A/S
Søften Erhverv
81 ansattte
PANZERGLASS A/S
Søften Erhverv
78 ansatte
MC EMBALLAGE A/S
Søften Erhverv
77 ansatte
ONEMED A/S
Søften Erhverv
68 ansatte
SCAN CHOCO A/S
Søften Erhverv
60 ansatte
FURNIPART A/S
Søften Erhverv
52 ansatte

INTERNETHANDEL
De fem største virksomheder i Favrskov Kommune registreret med salg via internettet er på nuværende tidspunkt:
Skatepro i Søften Erhverv med 131 ansatte
RunningXpert i Hadsten med 96 ansatte
Pomp Delux i Søften Erhverv med 65 ansatte
Skovbakken Ejendomme – tidligere ”Mad til døren” – i Grundfør med 15 ansatte
Nicebuy.dk i Hadsten med 12 ansatte

|

Det gode måltid

”Det gode måltid er ikke en ”luksus alle har råd til”, men en simpel nødvendighed, hvis ikke de grundlæggende relationer i en familie skal overlades til psykologer og psykiatere”

De fleste, der er godt og vel voksne i dag, kan sikkert godt huske degang familier samledes omkring et måltid hver aften.
Så kunne man lige høre, hvordan det var gået i skolen og på arbejdet. Måske også lidt om, hvordan drømmene for weekenden så ud, og hvornår man skulle undvære bilen, fordi den skulle til syn.
Og var der stadig råd til den ferie, man havde snakket så meget om? Eller var det igen et valg mellem camping eller ned til mormor og morfar?

SÅ KOM DET berømte samtalekøkken.
Væggen mellem spisestue og køkken blev revet ned, mange steder blev der lavet en såkaldt køkkenø, mikrobølgerne rykkede ind og andre nye maskiner rykkede ind på pladsen mellem vasken og køleskabet.
Det var i den forbindelse, vi første gang blev plaget med den mest rædselsfulde sætning, der stadig i dag ødelægger alle pauser mellem første og anden halveg i fodbold:
”Luksus alle har råd til!”.

Men også i livet i det såkaldte ”samtalekøkken” forsvandt sammen med vandet fra opvaskemaskinen.
Mange hverdage kom til at foregå på den måde, at mor kommer træt hjem med bæreposer fra Netto, samtidig med at lillesøster kaster et stykke pizza fra i går ind i mikroen, fordi hun skal spille double med sin badmintonmakker klokken atten, ellers er der ingen ledige tider på banen.

Mens mor tømmer poserne, ringer far inde fra arbejdet og siger, at de har fået gæster fra Japan, han kommer nok først hjem efter elleve. Endelig løber storebror gennem køkkenet for at hente sine fodboldstøvler, de skal spille semifinale mod Hesselager, og han tager sig en fransk hotdog ude i hallen.
Så meget for det gode måltid, tænker mor, mens hun lægger farsen ind i fryseren og helt alene nipper lidt til en skål salat fra i søndags.

Måltidet lever, og har kolossal stor betydning, også i andre sammenhænge
I juni 2023 bød den tyske kansler, Olaf Scholz, den franske præsident, Emmanuel Macron, på middag i sin hjemby, Potsdam. Åbenbart en lille forsmag på et større statsbesøg, så de værste uenigheder omkring atomkraft, CO2, Washington og EU-forsvar kunne bliv eryddet af vejen og druknet i velsmag og nye kartofler.
Scholz og Macron sad alene uden spindoktorer og embedsmænd og snakkede åbenbart om, hvordan man kunne rede trådene ud til fordel for Europa.
Det handlede også her om relationer og kommunikation, og et godt måltid er en fælles reference, især hvis sovsen har den nødvendige kvalitet.

God gastronomi kan åbne mange sind, mere og bedre end hvis man står i en kantine med automatkaffe og en nabo, der stadig ryger cigaretter uden filter.
Og det er der ikke noget nyt i.

Signe Wulff fortalte i Weekendavisen om Talleyrand, den franske udenrigsminister, der skulle styre Wienerkongressen i 1814.
Kong Ludvig var ved at begrave ham i gode råd, da Talleyrand svarede:
”Deres Majestæt, jeg har mere brug for gryder end for instruktioner!”
Det var også Talleyrand, der nogle år før inden nogle forhandlinger sagde til Napoleon:
”Giv mig gode kokke, og jeg skal skaffe Dem gode aftaler.”

DET GODE MÅLTID har en lang og spændende historie.
Da Churchill holdt fødselsdag i Teheran i 1943, havde han inviteret både Stalin og Roosevelt med som gæster.
Mange af de involverede holdt siden hen fast på, at det måltid ændrede udfaldet af Anden Verdenskrig.

Lad os håbe, at Scholz og Macron fik god mad. Og lad os håbe, at det gode måltid snart igen rykker ind i danske ”samtalekøkkener”.
Far, mor og børn har forskellige mødetiden om morgenen, klarer sig med kantiner og madpakker til frokost og kommer sjældent hjem på samme tid.

Det gode måltid er ikke en ”luksus alle har råd til”, men en simpel nødvendighed, hvis ikke de grundlæggende relationer i en familie skal overlades til psykologer og psykiatere.

Og set i det lys, fungerer måltider fint uden køkkenø og mikrobølger.

|

Endelig bliver et nyt idrætsanlæg til virkelighed

Af Thomas Storm, Ravskærvej 65, Søften, byrådsmedlem (V) i Favrskov Kommune


Byrådet har bevilliget pengene og godkendt et dispositionsforslag for et nyt idrætsanlæg i Søften.
Planen er, at anlægsarbejdet begynder senest i sommeren 2024. Kunstgræsbanen kan som den første tages i brug sammen med tennisbanerne fra foråret 2025. Resten af anlægget bliver anlagt og bebygget løbende frem mod, at græsbanerne kan tages i brug efter ca. to år fra anlæggelsen.

Idrætsanlægget har været rigtig mange år undervejs, mens behovet for flere baner og et større samlet anlæg i lokalområdet, samtidig er vokset støt. Det nye anlæg bliver til stor gavn for hele kommunen og i særdeleshed for lokalområdets mange udendørsaktive foreninger, brugere og frivillige.
Anlægget kommer fra starten til at rumme græsboldbaner, kunstgræsbane, tennisbaner, petanquebaner og et fantastisk naturområde med stisystem, samt hvad der naturligt skal følge med af bygningsfaciliteter og parkeringsmuligheder.

Hele projektet er, ud over byrådets godkendelse, blevet muligt, takket være en kæmpe indsats fra frivillige ildsjæle og frivillige foreningers samarbejde, hvor bl.a. flere idrætsforeninger i kommunen har vist styrken ved samarbejdet. De har i fællesskab bidraget med større pengebeløb til indsamlingen. Netop indsamlingen er grundlaget for, det har været muligt at opfylde kravet fra Favrskov Kommune om, at der lokalt blev bidraget med to millioner kr. i egenbetaling, inden det samlede projekt kunne vedtages af byrådet.

Med udviklingen indenfor idræts- og foreningslivet i Favrskov Kommune er der gennem de seneste 12 år etableret nye idrætshaller, nye udendørs anlæg med motionsredskaber, multibaner, mountainbike spor, anlagt naturstier i vores skove samt kunstgræsbaner, og udviklingen fortsætter de kommende år.
Alle disse projekter har kun kunnet lade sig gøre med stor hjælp fra mange forskellige frivillige foreninger, aktive udøvere og interessegrupper.
Nu starter så endelig processen med at bygge et helt idrætsanlæg til stor glæde og gavn for borgerne og de frivillige foreninger i Favrskov Kommune.

Når idrætsanlægget er færdigbygget og taget i brug, kan næste proces gå i gang, hvor de nuværende boldbaner ligger. Her skal der efter planerne ske en udbygning af Søften midtby.

UGENS NATURBILLEDER nr. 42

I dag siger vi farvel til sommeren 2023 med diverse høst- og sensommermotiver. ???

I dag siger vi farvel til sommeren 2023 med diverse høst- og sensommermotiver. ???

 Høst på Volstrup – utroligt, at det støver, når det har fået regn hver anden dag.

 

Flere steder venter hvedemarken fortsat på, at blive høstet?

 

Og her er der lidt mørke udsigter, til at få fjernet halmen i tør tilstand.

 

I år har mængden af halm været til at overse.

 

Næh, høsten 2023 gik på ingen måde “lige ud af landevejen”.

 

 Bekymringer kan der være flere af – men de kom straks i baggrunden, når sådan en lille krøltop kommer løbende mod en.? Set på Rækkevej.

 

Dette skønne par får også humøret til at stige? Set på Granslevvej.

 

Den lille solsikkemark ved broen i Lerbjerg – tænker ikke den skal høstet, da fuglene også skal have mad.

 

Og mon ikke også der bliver lidt brombær til fuglene.

 

Svampemotiver fra skov og have.

 

 

 

Naturens sensommergaver – specielt egetræerne står i år med et væld af frugter.

 

 

En knap så solsikker sommer går nu på hæld.

 

 

Augusthilsner – Pingvinnyt – Tove Skipper

|

”Først kunne forældrene ikke passe deres børn, så kunne de ikke opdrage dem, og nu kan de heller ikke lave god nok mad til dem længere”

Ovenstående er filosoffen Arni Victor Nielsens uforbeholdne mening, som han skrev i Hadsten Holdningskreds’ 90-års jubilæumsskrift

Ovenstående er filosoffen Arni Victor Nielsens uforbeholdne mening, som han skrev i Hadsten Holdningskreds’ 90-års jubilæumsskrift

Hadsten Husholdningskreds bliver i år 100 år
PingvinNyt.dk iler med på forhånd at sige tillykke. Jubilæet markeres nemlig først den 27. oktober…

For 10 år siden samlede Ove Rosenkvist træk af foreningens 90 års historie i et 20 siders festskrift, der blev trykt i et forholdsvis beskedent oplag på 300 eksemplarer:

PingvinNyt.dk har fået udleveret et af de nu nok sjældne eksemplarer og er dykket lidt ned i indholdet, som kom vidt omkring.

Selvfølgelig indeholder festskriftet nedslag i foreningens dengang 90-årige historie, der startede i 1923 med udgangspunkt i Hadsten Husholdningsskole, den nuværende Hadsten Frie Fagskole.
De Danske Husmoderforeninger var stiftet 3 år tidligere i 1920, og havde 3 år senere allerede lokalafdelinger over hele landet med omkring 23.000 medlemmer.
I begyndelsen hed det ”husholdningskredse”, og foruden i Hadsten var der i 1923 lokalkredse i Haldum, Vitten, Lyngå, Vissing, Galten, Hadbjerg, Ødum og Spørring.

Husmoderen døde omkring 1920
Mejeriforeningens ko, Karoline, blev 50 år i i 2008, og i den anledning skrev filosoffen Arno Victor Nielsen i Landboavisen om begrebet ”husmoderen”:
”Husmoderen er en sen tildragelse i historien, og hun har kun opholdt sig der i omkring et århundrede. Vi ved præcis, hvornår husmoderen for alvor var ved at uddø. Det var, da man omkring 1920 lavede husmoderforeninger…”
Arno Victor Nielsens pointe er, at husmoderen var et universalgeni, men hendes viden var penge værd, så den blev efterhånden taget fra hende og brugt til fabriksproduktion af de produkter, som engang var hjemmeproduktion.
Til sidst var hun ikke i stand til at give sin viden videre, for hun havde ingen…
Derfor var der hårdt brug for ”Karolines Køkken”, som blev oprettet i 1962 og siden har solgt millionvis af bøger gennem årene (i 2003 flere end 20 millioner!).
Karoline gik på pension i 1990’erne – slagtet på sundhedsreligionens alter – fordi vi dengang trådte ind i fedtforskrækkelsens årti.
”Husmoderen forsvandt måske nok ud af huset, men hun forvandlede sig til vores altomklamrende og altindgribende omsorgsstat. ”Big Brother” muterede til ”Big Mother”, og vi dier alle ved hendes bryst. Staten har simpelthen skiftet køn og blander sig i alt med det formål at holde os raske og rørige”, skriver Arno Victor Nielsen i 90-års festskriftet.

Aktivitetsprogram i jubilæumsåret
Hadsten Husholdningskreds har netop udgivet jubilæumsårets program 2023-2024.
Det omfattende program vidner om, at kredsens hovedformål i dag er at være en selskabelig forening.
Aktiviteterne spænder lige fra foredrag, naturvandring, julevinsmagning, seniorvelvære i Polen, bustur til foredrag og sange om og af Kim Larsen.

Se mere på: www.hadstenhusholdningskreds.dk</strong>

|

“kvadratisk, praktisk, god” 

Sådan lød ordene, da borgmester Lars Storgaard holdt indvielsestalen til det nye hjælpemiddeldepot i Hadsten, som han sammenlignede med et stykke Rittesport chokolade

Sådan lød ordene, da borgmester Lars Storgaard holdt indvielsestalen til det nye hjælpemiddeldepot i Hadsten, som han sammenlignede med et stykke Rittesport chokolade

Mandag eftermiddag blev det nye flotte hjælpemiddeldepot officielt indviet.
Den ”kvadratiske, praktiske og gode” bygning danner nu rammen om det kommunale hjælpemiddeldepot, hjemmeplejen i Hadsten, sygeplejen i Hadsten, rehabiliteringsteamet og værnemiddeldepotet.

Om det var en meget genstridig rød snor eller en meget sløv gylden saks, som borgmesteren og formanden for Social- og Sundhedsudvalget, Rikke Randrup Skåning måtte bruge mange kræfter på at få klippe over, forblev et ubesvaret spørgsmål.

Hjælpemiddeldepotet rummer utroligt mange hjælpemidler til handicappede i alle aldre, men tilsyneladende ikke en skarpslebet saks…
Med fælles anstrengelser lykkedes det dog de to politikere at få snoren klippet over, hvorefter de indbudte gæster kunne komme rundt og se de nye flotte lokaler og ikke mindst nyde udsigten ud over Hadsten by fra bygningens 1. sal.

Her bringes en lille billedkavalkade fra indvielsen:

|

Borgmester Lars Storgaard: ”Jeg tror på et bredt forlig”

Budgetforhandlingerne mellem byrådets partier er inde i den afsluttende fase

Budgetforhandlingerne mellem byrådets partier er inde i den afsluttende fase

På billedet ses byrådsmedlem Erling Kvist Andersen (A) i samtale med borgmester Lars Storgaard (C) under indvielsen af det nye hjælpemiddeldepot i Hadsten

”Jeg tror på et bredt forlig”, udtaler borgmester Lars Storgaard til Pingvinnyt.dk

”Forhandlingsgruppen sidder i øjeblikket og forhandler om de sidste knaster, efter at hele byrådet var til budgetseminar i sidste uge. Forhandlingerne skrider planmæssigt frem og foregår i en god og konstruktik ånd”.

Da Pingvinndt.dk spørger ind til, om der stadigvæk skal spares omkring 10 millioner kroner i 2024 og omkring 20 millioner i 2025 – 27, svarer Lars Storgaard bekræftende.
”Der er dog kommet et ekstraordinært tilskud på i omegnen af 5 millioner kroner, og om det er et engangstilskud eller det også gælder i de øvrige budgetår er lidt usikkert.”

Der er strenge statslige krav til den kommunale likviditet, og kommunen er underlagt en udligningsreform og et bloktilskud, der styres fra Christiansborg.
Dertil kommer Region Midts nedskæringer på den kollektive trafik, der også rammer specielt de tyndest befolkede egne af Favrskov, ligesom der er visse demografiske ændringer, som også tynger budgettet. Her er det specielt de stigende udgifter på hele socialområdet, der tynger budgettet.

”Det endelige budget skal være forhandlet på plads senest mandag den 4. september”, slutter Lars Storgaard.

|

Det skæve Danmark

”Osteklokken” på Christiansborg lukker øjnene for livsbetingelserne uden for de store byer

”Osteklokken” på Christiansborg lukker øjnene for livsbetingelserne uden for de store byer

Alle de politiske partier afholder sommergruppemøder her i august måned og her på tærsklen af den nye politiske sæson melder de en masse bragesnak og mundsvejr ud til befolkningen.

Danmark er helt og aldeles ude af balance, men ingen på borgen taler om skævvridningen af vores lillebitte land!
Det er alt for usexet og alt for uoverskueligt for de folkevalgte. Og det er alt for uvedkommende i forhold til de store vælgergrupper i byerne, som alle partier slås om og lefler for.

Alle ved godt, at den er gal, men ingen gør noget ved det
Bevares – den tidligere økonomiminister og nuværende forsvarsminister, Troels Lund Poulsen barslede forleden dag med et forslag til den nye finanslov om en ”udkantscheck” på 200 mio. kr. til danskerne, der bor derude på bøhlandet. Men det forslår som en skrædder i helvede!
Tænk bare på, at Det Kgl. Teater i København alene betænkes med 520 mio. kr., hvilket i parentes er omkring det halve af statens tilskud til samtlige teatre i landet (ca. 1,2 mia. kr.).
De mennesker, der bor på landet, får absolut ingen glæde af det eksorbitante beløb til Det Kgl. Teater. Tværtimod!
Teatret er for fint til TV-transmission, og det kræver en stor pengepung at rejse til og fra en teateroplevelse i hovedstaden, da DSB ikke kører ud over Valby Bakke efter teatertid, så bønderne fra bøhlandet må enten tage sovepose med eller overnatte på et dyrt hotel i byen.

Det handler om mental omstilling
Livet herude på landet må og skal rehabiliteres. Politikernes, meningsdannernes og byboernes ”privilegieblindhed” skal frontal-angribes.
Selvfølgelig handler det om penge. Mange penge. Langt flere end de ”sølle” 200 mio. kr.
Og langt flere end de 520 mio. ”teaterpenge” til Det Kgl.

Men det handler i særdeleshed om at landbefolkningen tager ”høtyven” i egen hånd og stikker til de folkevalgte. At landbefolkningen vågner op og kommer ud af sengehalmen og oplader deres røst i medierne.

At vores lillebitte land er blevet så skævvredet, er en skændsel
Se bare til vores naboer i Nord. I Norge er der ikke noget der hedde ”Udkantsnorge”, på trods af, at landet er lige så langstrakt som fra Aarhus til Sicilien. Masser af prestigefyldte uddannelsesinstitutioner er placeres i mindre byer i Norge. Infrastrukturen (offentlige transportmuligheder, telekommunikation mv.) fungerer upåklageligt. Kulturen blomstrer i hele det langstrakte land, osv, osv.
Det er resultatet af bevidste politiske prioriteringer, som har holdt sammen på et land med en langt vanskeligere geografi end i vores lille og flade land.

Alt her i landet drejer sig om de store byer
Christiansborg er simpelthen bange for sin egen skygge og lammet af den egoisme og privilegieblindhed, der hersker i de store byer, navnlig i København, hvorfra beslutningstagerne i form af organisationer, meningsdannere, medier mv. anskuer verden.
Og de er så navlebeskuende, at de ikke er i stand til at se ud over egen næsetip…

”SYNSPUNKT” skrives og redigeres af PingvinNyt.dk’s redaktør, Eigil Jacobsen,
og klummen sætter som oftest respektløst og unuanceret fokus
på både store og små finurligheder, nyheder og tildragelser, og hvor navnlig politik
og politikere fylder meget. Både lokalt, regionalt og nationalt.

Hensigten med klummen er først og fremmest at skabe debat og eftertanke,
og indholdet er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Fantasyfestivalen nærmer sig!

Fantasyfestivalen nærmer sig!

Af Christine Ellebæk Sørensen, Hammel Bibliotek

I weekenden d. 16.-17. september slår Esbjerg Bibliotek som sædvanlig dørene op for årets største begivenhed for fantasyfans i alle aldre – og det er en stor oplevelse at deltage i! Her møder du ikke alene naboen og naboens børn blandt boder og bøger, men også meget virkelighedstro orker, elvere og monstre i alle afskygninger. I denne anledning kommer her ugens anbefalinger i fantasiens univers:

 

Tysk forfatter som hovednavn

Børnebog Katja Brandis er helt sikkert kendt af dit barn, hvis du skulle være så heldig at have en læsehest derhjemme. Hun har skrevet serien Woodwalkers, om changere – altså mennesker, der kan forvandle sig til dyr. De kan selvfølgelig ikke gå på en almindelig skole, så derfor er der særlige skoler til dem – men det er ikke altid lige nemt, når pumaer, ulve og kaniner fx skal gå på skole sammen! Udover de almindelige teenageskærmydsler og de problemer, der kommer ud af at gå mange forskellige dyr sammen, er der også kampen mod omgivelserne, der både forurener, går på jagt og er bange for skolens elever. Katja Brandis er lige startet på en ny serie, Seawalkers, hvor vi nu er gået under vandets overflade på Blue Reef High School. En fremragende og meget fængende serie.

”Woodwalkers” og “Seawalkers”. Af Katja Brandis

 

Ny serie fra den danske mester

Børnebog Magismondo fylder meget hos mig, efter jeg har læst Lene Dybdahls nye meget velskrevne fantasyroman. Jeg kender ikke mange andre forfattere, der er lige så skarpe til at sætte en ny, helstøbt verden sammen – hun skriver bare virkelig godt! Vi følger Pil, der er hittebarn hos et kærligt, ældre par, som lever i skoven lidt udenfor en landsby. På et tidspunkt kan Pil ikke længere holde sine magiske evner skjult, hun kommer til at sætte ild til noget eller nogen, og det er ikke altid hensigtsmæssigt. Det fører til en flugt fra kongens soldater og en efterfølgende forvisning til det skrækindjagende land Kubisa på den anden side af havet. Her er spørgsmålet så, hvad hun skal stille op med sine nyopdagede kræfter? Er det en fordel at arbejde for Kubisas dronning, eller er alt måske ikke lige så godt, som det virker? Efter min mening kan hun kun skrive bind 2 for langsomt!

”Fangen fra Ulvmarken”, Magismondo bd. 1. Af Lene Dybdahl

 

Et mere bredt persongalleri

Børnebog En af de ting der jævnligt har været oppe at vende i fantasymiljøet er det lidt ensrettede persongalleri. Men de sidste år er der sket noget, og Amari-bøgerne er et eksempel på en sort hovedperson. Amari leder desperat efter sin storebror, der har været forsvundet i lang tid, da hun i en sen nattetime møder ham i en form for avatar, hvor han inviterer hende til at blive en del af den magiske verden. Her skal hun igennem flere prøver og finde en måde at passe ind i det nye samfund på – samtidig med at hun stadig leder efter sin bror. Romanen er fyldt med indviklede detaljer, talende elevatorer, hemmelige bøger og mystiske væsner, og den afdækker flere mysterier, hvilket dog ikke udelukker, at den også handler om hverdagsproblemer for helt almindelige teenagere. Bogen er B.B. Alstons debut og henvender sig til alle over 11 år, der har den mindste smule magi i blodet. Der er foreløbigt udkommet 2 bøger i serien, og biblioteket har dem begge – også på engelsk.
”Amari og nattens brødre”. Af B. B. Alston

|

Østjylland kan spare millioner ved at styrke samarbejdet med virksomhederne om vej- og parkopgaver. Favrskov går foran og ligger i toppen

I Østjylland står private leverandører for knap halvdelen af opgaverne med at vedligeholde grønne arealer og veje. Det viser en ny analyse fra Dansk Industri. Favrskov har sendt tre ud af fire opgaver i udbud og er områdets topscorer, mens Syddjurs er den østjyske kommune, der løser flest vej- og parkopgaver selv


Knap halvdelen af opgaverne indenfor vej og park i de østjyske kommuner blev i 2022 udført af private virksomheder.
Til sammenligning har kommunerne i Hovedstaden konkurrenceudsat under en tredjedel af de samme opgaver, mens Midt- og Vestjylland konkurrenceudsætter over halvdelen af opgaverne og er den landsdel i Danmark, hvor flest private virksomheder fjerner ukrudt, fejer gader og rydder sne.
Det viser en ny analyse fra Dansk Industri, der kortlægger samarbejdet med private leverandører på vej- og parkområdet i landets 98 kommuner. 

– Jeg vil gerne opfordre de østjyske kommuner til at lade flere private virksomheder slå græsset, lappe hullerne i vejene og rydde sneen væk. Virksomhederne er vant til at konkurrere på både pris og kvalitet, og de har en række stordriftsfordele, som kommunerne kan drage fordel af, siger formand for DI Byggeri Østjylland Michael Ancher.

Der er stor forskel på, hvor mange opgaver de østjyske kommuner inviterer erhvervslivet til at løse.
Favrskov ligger i toppen med mere end to ud af tre opgaver på vej- og parkområdet, der udføres af private virksomheder. I Skanderborg, Horsens, Randers og Aarhus ligger tallet på under halvdelen, mens Syddjurs kun konkurrenceudsætter omkring en ud af fire vej- og parkopgaver.

– Favrskov er jo det gode eksempel
på, at de østjyske kommuner kan blive langt bedre til at trække på virksomhedernes kompetencer på vej- og parkområdet, end de gør i dag. Det er der flere gode grunde til at gøre. Udover de økonomiske fordele, kan de private leverandører bidrage med nye bæredygtige løsninger og teknologier, som er til gavn for vores klima, siger Michael Ancher.

DI’s analyse viser, at det samlet kan frigive op til 67 millioner kroner, hvis kommunerne i Østjylland løfter det offentligt-private samarbejde til samme niveau som landets ti bedste kommuner, hvilket svarer til en effektivisering på 10-15 pct.

– I en stor kommune som Aarhus kan man frigive knap 23 millioner kroner alene ved styrke samarbejdet med virksomhederne på det her område. I flere af de mindre kommuner er der også tale om millionbeløb. Det er altså betydelige gevinster, som kommunerne kan høste, og som de kan konvertere til mere velfærd til de østjyske borgere, afslutter han.

|

Mandag den 28. august markeres indvielsen af Favrskovs nye hjælpemiddeldepot

Byggeriet skal bidrage til en bedre synergi mellem arbejdsfunktionerne både ved den fælles fysiske placering og i den faglige opgaveløsning

Byggeriet skal bidrage til en bedre synergi mellem arbejdsfunktionerne både ved den fælles fysiske placering og i den faglige opgaveløsning


Det nye byggeri huser følgende aktiviteter:
1. Hjælpemiddeldepot
En flytning af hjælpemiddeldepotet til en ny bygning vil sikre et effektivt flow i håndteringen af hjælpemidler (rengøring/vedligehold, afhentning og returnering af lånte hjælpemidler fra borgerne), tidssvarende undervisningslokaler og opdaterede personalefaciliteter.
2. Hjemmepleje og hjemmesygepleje i Hadsten-området
En flytning af hjemmeplejen og -sygeplejen til en større lokation vil tage højde for en forventet udvidelse af hjemmeplejen og -sygeplejen i takt med, at antallet af ældre vil stige de kommende år.
3. Rehabiliterings- og støtteteam
En flytning af rehabiliterings- og støtteteamet vil skabe en bedre sammenhæng mellem daglige aktiviteter på hjælpemiddeldepotet og de ydelser, som rehabiliterings- og støtteteamet udfører.
4. Værnemiddellager
Etablering af et værnemiddellager gør det muligt at samle værnemidlerne ét sted, og dermed sikre en effektiv lagerstyring og distribution af værnemidlerne.
Det nye Hjælpemiddeldepot er placeret i erhvervsområdet ved Skanderborgvej i den sydlige del af Hadsten over for den nye brandstation.

|

UGENS NATURBILLEDER nr. 41

Sensommeren er nu på sit højeste og endelig er der lidt solskinsdage på menuen. Idag kommer du med en tur på Favrskovs højeste punkt, Lysnet.

Sensommeren er nu på sit højeste og endelig er der lidt solskinsdage på menuen. Idag kommer du med en tur på Favrskovs højeste punkt, Lysnet.

Lysnet er bygget op af plastisk havaflejret lerlag tilbage i istiden.

 

På vej ad Lerbjergvej på en dag med flot sensommervejr?

 

Her måtte jeg lige nyde udsigten ned mod Hadsten.

 

Udsigt fra Lindkærvej mod nordvest.

 

Fremme ved Lysnet – 130 m. over havets overflade⛰️

 

Udsigt mod sydvest.

 

Udsigt mod nord?️

 

Når cumulusskyerne danser pænt over de lidt blege arealer.

 

Tak for kigget der højt oppe?

 

Masser af sol og vind her nede øst for Laurbjerg.

 

Udsigten inden skoven, som har navnet Pindsballe Bakke.

 


 

Sensommer betyder også høst af frugt og bær:

 

Lækre brombær?

 

Æblerne modnes også.???

 

Og inden længe er pærene fyldt med saft og kraft???

 

Når en solsikke vokser lidt for meget og er blevet så tung i hovedet, at den må hvile sig dagen lang.

 

Sommerfuglene er der bare ikke ro over – det kræver lidt tålmodighed at få dem i kassen.

 

Slutter med foto fra blomstermarken, hvor solsikkene sugede den sidste aftensol til sig. ???

 

Augusthilsner – Pingvinnyt – Tove Skipper

 

|

Længere ventelister og længere responstider på ambulancekørsel

Regionen varsler yderligere forringelser på sundhedsområdet

Stigende udgifter til medicin og lønninger medfører afskedigelser af sundhedspersonale på regionens sygehuse og mangel på ambulancepersonale medfører øget responstid på regionens ambulancer.

Det er mere vigtigt end nogensinde at holde sig rask!
Hvis man har behov for sygehusbehandling må man væbne sig med tålmodighed, for regionen har meldt ud, at ventelisterne vil blive ved med at øges.
Akutpakken til danske regioner på 2 milliarder kroner er forsvundet op i den blå luft til øgede udgifter pga. inflation og stigende medicin- og lønudgifter.
Den ”store pakke” på 5 milliarder kroner bliver først udmøntet gradvis frem til 2030.

Øget responstid på ambulancekørsel
Regionsrådet har 23 august vedtaget nye og øgede responstider for ambulancekørslen.
I pressemeddelelsen fra regionen hedder det ganske vist:
“Region Midtjylland får fremover to politiske servicemål for såkaldte responstider, den tid ambulancer, lægebiler og akuthelikoptere er om at nå frem med hjælp til akut syge og tilskadekomne. De nye mål afløser 11 hidtidige mål for såkaldte A, B, C og D-kørsler”.
– Når liv er i fare og hjælpen for alvor haster, rykker den præhospitale hjælp ud så hurtigt som overhovedet muligt. Det mål gælder både nu og fremover. Med to enkle mål sikrer vi personalet mulighed for at prioritere de mest syge før alle andre, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).
Hjælpen til akut hastende og livstruende syge, såkaldte A-kørsler, skal nå frem inden for 15 minutter i 92 % af alle udrykninger.
Hvad der IKKE står i pressemeddelelsen er, at den nuværende aftalte responstid med kommunen også – og som det første punkt – indeholder at:
75% AF KØRSLERNE MED HASTIGHEDSGRAD ”A” SKAL VÆRE FREMME INDEN FOR 10 MINUTTER:

Regionen har mangel på ambulancereddere, hvilket i høj grad skyldes, at regionen har overenskomst med FOA. Falckredderne har overenskomst med 3F, og så snart der opslås en ambulanceredder-stilling i Falck-regi, søger ambulanceredderne denne.

Taberne bliver (igen…) borgerne!

|

Fyldt kantineområde på gymnasiet til ”Aftentanker”

Professor Nina Smith fra Aarhus Universitet holdt et blændende foredrag om de udfordringer, som vores velfærdsstat står over for

Professor Nina Smith fra Aarhus Universitet holdt et blændende foredrag om de udfordringer, som vores velfærdsstat står over for

Onsdag aften slog Favrskov Gymnasium dørene op for lokalsamfundet ved at invitere 50 borgere udefra til at overvære første udgave af deres nye tiltag: ”Aftentanker”.

Adgang for lokalsamfundet var efter ”først-til-mølle-princippet, men så vidt PingvinNyt.dk kunne konstatere, så var det meget få udefra, der havde taget imod invitationen.
Til gengæld var salen fyldt af gymnasiets egne elever.

Nina Smith er tidligere bestyrelsesformand for Favrskov Gymnasium, men er nok mest kendt for sine store opgaver i flere kommissioner, som alle har haft til formål at kigge på reformer omkring vores velfærdsstat.

Senest var hun formand for Reformkommissionen, hvor hun i forbindelse med offentliggørelsen af kommissionens 48 anbefalinger udtalte:
”Anbefalingerne kan koges ned til, at kommunerne skal møde udsatte borgere på en ny måde, hvor beskæftigelses- og socialpolitikken koordineres tættere, og arbejdsmarkedskontakt bliver et fælles mål for indsatserne. Folketinget skal samtidig sikre, at lovgivningen ikke spænder ben for dette. Og virksomheder og civilsamfund skal i langt højere grad tænkes ind i løsningerne og være med til at skabe job til borgere på kanten af arbejdsmarkedet.”

Det var også essensen af denne udtalelse, som Nina Smith præsenterede under sit foredrag, hvor hun selvfølgelig også kom ind på de samfundsøkonomiske udfordringer, der følger med de 48 anbefalinger, blandt andet det paradoks, der er mellem de holdbare offentlige finanser, voksende offentlig formue og stort positivt råderum, men samtidig kriser, mangel på hænder, mangel på omsorg, mangel på offentlig service, ventelister i sundhedsvæsenet osv…. I det offentlige…

Holdbare offentlige finanser! JA, MEN…
Ifølge Nina Smith er de holdbare offentlige finanser usikre og hviler på mange skrappe forudsætninger:
* Udgifter til klima og forsvar vil spise af råderummet
* Meget skrappe forudsætninger om borgernes adfærd og ønsker/krav til offentlig service, fritidsønsker og prisen på at producere omsorg og offentlig service
* Baumol’s cost disease: Enhedsprisen på offentlig service vil stigei fht prisen på private goder, fordi der er meget lave produktivitetsstigninger i det meste af den offentlige produktion (hvordan kan man passe børn hurtigere?)
*Wagner effekten: Indkomstelasticiteten for mange offentlige services og fritid er over 1 – dvs. når BNP vokser med 1% vil man efterspørgemere end 1% sundhed, kvalitet i ældrepleje/børnepasning osv., og man vil efterspørge stadig mere fritid og arbejde mindre

I forhold til sidstnævnte viste Nina Smith en planche, der viste, at arbejdstiden over de sidste 20 år er faldet med næsten 100 timewr/årligt pr beskæftiget:

Alt i alt var det en udbytterig aften med et foredrag af en kapacitet ”fra aller øverste hylde”.

PingvinNyt.dk har bedt Favrskov Gymnasium om at måtte bringe meddelelser/datoer for de kommende ”Aftentanker”.
Så snart gymnasiet sender disse, vil de blive bragt i vores begivenhedskalender.

|

57-årig mand dræbt i færdselsulykke

Tirsdag aften blev en 57-årig mand fra Hammel dræbt i en færdselsulykke på Landsbækvej i Skjød ved Hammel

En borger ringede 112 tirsdag kl. 20.00, efter at han havde hørt et brag og efterfølgende opdaget, at en bilist var kørt af vejen, hvor vedkommende var ramt ind i et træ. 

Politi og redningsmandskab var hurtigt fremme på ulykkesstedet, men den 57-åriges liv stod ikke til at redde, og han blev erklæret død på stedet. De pårørende er underrettet.

En bilinspektør foretog undersøgelser på stedet og skal nu forsøge at klarlægge de nærmere omstændigheder omkring ulykken. På nuværende tidspunkt kan Østjyllands Politi ikke oplyse yderligere om sagen.

Færdsel
Tirsdag kl. 16.32 skete der et færdselsuheld i krydset Th. Nielsensvej/Trigesvej i Søften. En 24-årig kvindelig motorcyklist ramte ind en bil ført af en 47-årig kvinde i forbindelse med en overhaling. Motorcyklisten væltede og pådrog sig nogle skader på benet. Hun kom dog umiddelbart ikke alvorligt til skade.

|

Hvem sagde kommunalt selvstyre?

Budget: Byrådet skal (igen, igen…) finde millionbesparelser

Budget: Byrådet skal (igen, igen…) finde millionbesparelser

Er det kommunale selvstyre i realiteten sat ud af kraft?
Spørgsmålet er særdeles relevant. Hvorfor? Fordi det er staten, der beslutter den serviceramme, der styrer, hvor mange penge kommunen må bruge på blandt andet velfærd.

Mens disse linjer skrives sidder byrådet begravet i tal og regneark i et todages budgetseminar, hvor byrødderne forhandler om, hvor og hvor meget der skal skæres på de enkelte budgetområder.
Den bundne opgave lyder på årlige besparelser på tocifrede millionbeløb.

Borgmester Lars Storgaard har udtalt til Lokalavisen, at der skal spares omkring 10 millioner kroner i 2024 og i de efterfølgende tre år skal man finde besparelser på i omegnen af 20 millioner kroner. Vel at mærke hvert år…

Der er strenge statslige krav til den kommunale likviditet, og kommunen er underlagt en udligningsreform og et bloktilskud, der styres fra Christiansborg.
Dertil kommer Region Midts nedskæringer på den kollektive trafik, der også rammer specielt de tyndest befolkede egne af Favrskov, ligesom der er visse demografiske ændringer, som også tynger budgettet. Her er det specielt de stigende udgifter på hele socialområdet, der tynger budgettet.

Selvfølgelig kan kommunen ikke bruge flere penge end dem, der er i kassen, men det virker mildest talt underligt, at staten finder hidtil ukendte milliardbeløb, der øger det statslige rådighedsbeløb, mens kommunerne er tvunget til at skære i den borgernære velfærd…

Her er et par konkrete eksempler på forvaltningens forslag til besparelser:
Børne- og skoleområdet: Besparelse på næsten en million kroner ved at pædagogerne overtager al understøttend undervisning i indskolingen. Yderliger en million kroner i besparelse ved at ændre ændre nogle fagtimer til understøttende undervisning på visse klassetrin.
Social- og sundhedsområdet: En årlig besparelse på omkring en million kroner ved at reducere kommunal rengøring fra hver anden til hver tredje uge for de godt 600 borgere, der er visiteret til kommunal rengøring. Forvaltningen foreslår endvidere besparelser ved at reducere i hjælpen til at tage kompressionsstrømper på og af samt reducere i aktiviteter for ældre.

Ovenstående er blot et lille udpluk af de ca. 60 spareforslag fra forvaltningen, som byrådet i skrivende stund sidder og drøfter.

Der er næppe tvivl om, at det kommer til at mærkes, ja ligefrem kommer til at gøre ondt, at det er nødvendigt at skulle spare på de store velfærdsområder og den borgernære velfærd.

FAKTA:
Budgettet skal være forhandlet på plads senest 6. september, hvorefter det sendes i høring. Endelig vedtagelse i byrådet senest 10. oktober.

”SYNSPUNKT” skrives og redigeres af PingvinNyt.dk’s redaktør, Eigil Jacobsen,
og klummen sætter som oftest respektløst og unuanceret fokus
på både store og små finurligheder, nyheder og tildragelser, og hvor navnlig politik
og politikere fylder meget. Både lokalt, regionalt og nationalt.

Hensigten med klummen er først og fremmest at skabe debat og eftertanke,
og indholdet er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

|

Stort fremmøde til borgermøde omkring fremtidens Lilleåpark i Hadsten

Favrskov Kommune skal i 2023 udarbejde en helhedsplan for omdannelse af Lilleåparken

Favrskov Kommune skal i 2023 udarbejde en helhedsplan for omdannelse af Lilleåparken

Der er flere grunde til, at kommunen nu kigger ind i en omdannelse af Lilleåparken. Den vigtigste årsag er klimatilpasningen i Lilleåparken.
For at begrænse og kontrollere oversvømmelser fra Lilleåen har kommunen på nuværende tidspunkt gennemført de to første etaper af den klimatilpasning, som Hadsten skal gennemgå.
Projekterne ”Kollerup Enge” og ”Klimasikring og byfornyelse af Hadsten midtby” er allerede gennemført, og tredje etape omfatter altså Lilleåparken, der er centralt placeret i Hadsten by.
Dertil står Hadsten over for en kloakseparering, og i den forbindelse har Favrskov Forsyning behov for at etablere ”forsinkelsesbassiner” til regnvandshåndtering i Lilleåparken.
Favrskov Kommune ønsker samtidig, at Lilleåparken udvikler sig til et attraktivt bynært område med rekreative muligheder, hverdagsnatur, rum for fællesskaber og oplevelser mv.
I den forbindelse blev der afholdt et borgermøde i Kulturhuset Sløjfen mandag aften, hvor flere end 100 borgere – primært naboer til Lilleåparken – var mødt op for at høre nærmere om planerne og komme med deres ønsker og inputs til fremtidens Lilleåpark.

|

Aktive Favrskov-lokalsamfund dyster for første gang imod hinanden

Motion, fællesskab og nabodyst er på programmet, når Thorsø, Svenstrup, Houlbjerg og Lerbjerg/Svejstrup dyster om titlen som det mest aktive lokalsamfund i Favrskov Kommune i 2023

Motion, fællesskab og nabodyst er på programmet, når Thorsø, Svenstrup, Houlbjerg og Lerbjerg/Svejstrup dyster om titlen som det mest aktive lokalsamfund i Favrskov Kommune i 2023

Hvor mange kilometer kan vi gå, løbe og cykle i løbet af to timer? Det finder fire lokalsamfund i Favrskov Kommune ud af i august og september, når de dyster til Lokaldysten om at blive Favrskov Kommunes mest aktive lokalsamfund.

Det er første gang, at lokalsamfund fra Favrskov Kommune deltager i Lokaldysten. Dysten er et motionsevent, hvor to eller flere lokalsamfund udfordrer hinanden i at tilbagelægge flest kilometer ved at gå, løbe og cykle på en rundstrækning i lokalområdet i løbet af to timer.

Sammen om bevægelse
Lokaldysten samler lokalsamfund til et motionsevent, hvor både børn, unge, voksne og seniorer får sved på panden og smil på læben, og hvor alle kilometer tæller.

Netop bredden i arrangementet er den store styrke ved dysten og passer rigtig godt ind i kommunens fritids- og idrætsstrategis overordnede målsætning, siger Morten Bang, formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Favrskov Kommune:

– Målsætningen er at inspirere flere til at bevæge sig mere og rigtig gerne i fællesskaber. Det må Lokaldysten siges at gøre, da alle kan være med, og alt tæller. Før sommerferien holdt vi en workshop om senioraktiviteter, hvor lokale klubfolk fik inspiration til at opstarte nye aktiviteter målrettet seniorer. Vi har desuden afsat et beløb til en bevægelsespulje, som folkeoplysende og frivillige sociale foreninger kan søge for at få nye målgrupper i bevægelse. Det hele er med til at inspirere til mere bevægelse i fællesskaber, og det spiller Lokaldysten også fint ind i, siger Morten Bang.

Motionseventet udvisker betydningen af alder og fysisk formåen. Når målstregen er krydset, deles tilbagelagte kilometer med indbyggertallet, og det vindende lokalsamfund får overrakt præmien på 7.000 kr. I år kåres som noget nyt også den mest imponerende lokaldyst på tværs af alle de deltagende lokalsamfund i Østjylland. Vinderen modtager 10.000 kr. i præmie.

Favrskov Kommune er debutant i Lokaldysten, men håbet er, at det er et motionsevent, der kan blive en tradition. Det er de lokale foreninger DGI Østjylland og DGI Løb & Gang, der står bag Lokaldysten sammen med Kultur- og Fritidsudvalget og Landsbyrådet i Favrskov Kommune. Simon Buus Olsen er formand for Landsbyrådet, og han glæder sig over de deltagende byers engagement.

– Forhåbentlig bliver det en positiv oplevelse for de deltagende byer, så de kan anbefale andre lokalsamfund i vores kommune at deltage på et andet tidspunkt. Samtidig er det en kærkommen anledning til at gøre en ekstra indsats for både sundheden og fællesskabet. Måske opstår der nye relationer og samarbejder, der kan føre nye aktiviteter med sig efter Lokaldysten, så der er mange gode grunde til at deltage,
understreger Simon Buus Olsen, der holder talen ved præmieoverrækkelsen i den vindende landsby 6. september 2023 kl. 17.00.

De fire motionsevents
• Torsdag 24. august kl. 17-19: Thorsø
• Lørdag 26. august kl. 14-16: Svenstrup
• Tirsdag 29. august kl. 17-19: Houlbjerg
• Lørdag 2. september kl. 10-12: Lerbjerg/Svejstrup

Fakta om Lokaldysten
• Målet er at sætte fokus på idræt, bevægelse og sundhed – ikke mindst i fællesskab med andre.
• Det er et partnerskab, der gennem lettilgængelige motionstilbud understøtter bevægelse og fællesskab i mindre lokalsamfund.
• Kernen i Lokaldysten er motionseventet, som afholdes én gang årligt. Heraf udspringer ofte flere gå-, løbe- og cykelaktiviteter, som engagerer borgerne over længere tid. Ambitionen er at få flere til at deltage i de aktive og meningsfyldte fællesskaber, der allerede eksisterer i lokalsamfundene.
• Motionseventen startede som en venskabelig konkurrence mellem to lokalsamfund i Viborg Kommune i 2013.
• Siden har dysten vokset sig stor, og i 2023 er der 28 tilmeldte lokalsamfund fordelt mellem Aarhus, Favrskov, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø og Syddjurs Kommune, som er de syv kommuner, der er med i Lokaldysten i Østjylland.
• De syv kommuner arrangerer Lokaldysten sammen med de 28 lokalsamfund, DGI Østjylland samt DGI Løb & Gang.

Yderligere information:
Morten Bang, formand for Kultur- og Fritidsudvalget, 3162 8226
Simon Buus Olsen, formand for Landsbyrådet, 4113 8482
Ulla Egeberg, kultur- og fritidschef, Favrskov Kommune, 2810 1369
Malene Bach, konsulent på Lokaldysten hos DGI Østjylland, 2494 1466
Annemette Lunden, koordinator på Lokaldysten hos DGI Østjylland, 2012 8488

|

Gode cykelråd til skolestarten

Om få dage går starten til den store skolekampagne, ”Alle Børn Cykler”, hvor Cyklistforbundet opfordrer alle børn til at cykle mest muligt i to uger. Men man skal være sikker på, at børnecyklen både er køreklar og sikker at cykle på. Derfor har Cyklistforbundet lavet en tjekliste til, hvordan man nemt kan gennemgå og ordne familiens cykler sammen med sit barn

Om få dage går starten til den store skolekampagne, ”Alle Børn Cykler”, hvor Cyklistforbundet opfordrer alle børn til at cykle mest muligt i to uger. Men man skal være sikker på, at børnecyklen både er køreklar og sikker at cykle på. Derfor har Cyklistforbundet lavet en tjekliste til, hvordan man nemt kan gennemgå og ordne familiens cykler sammen med sit barn

Når skolekampagnen ”Alle Børn Cykler” ruller afsted 4.-17. september myldrer op til 100.000 elever fra alle klassetrin ud på cykelstier i hele Danmark.

I to sjove cykeluger står der masser af motion og undervisning på skoleskemaet. Men ud over at bruge cyklerne i fag som matematik, dansk og samfundsfag, skal eleverne også igennem et ”cykeltjek”.
Det er nemlig vigtigt, at cyklerne både har det lovpligtige udstyr og er køreklar, når man skal i gang med at cykle til skole, forklarer Cyklistforbundets direktør, Kenneth Øhrberg Krag:
“I Cyklistforbundet arbejder vi for, at der kommer sikre skoleveje i hele landet. Det er jo en forudsætning for, at børn overhovedet kan cykle og på den måde bevæge sig mere i hverdagen. Men vi skal også huske sikkerheden på selve cyklen, og den cykelglæde, der opstår, når hjulene spinner og cyklen bare ruller afsted. Derfor vil vi gerne opfordre alle forældre til at lave et cykeltjek sammen med deres børn – hvad enten børnenes skole er med i Alle Børn Cykler eller ej.”

Cykeltjek med mekanikeren
Ifølge cykelmekaniker Magnus Lindhart fra Lindhart Cykler behøver en lovlig og velkørende cykel hverken være ny eller dyr. Men både sikkerheden og køreglæden afhænger af et godt cykeltjek, og heldigvis er det både nemt og sjovt at tjekke familiens cykler sammen”, forklarer han:
“Det er selvfølgelig allervigtigst at tjekke, at cyklen har alt det lovpligtige udstyr. Men det nytter jo ikke noget, at cyklen har alle de rigtige reflekser og en god ringeklokke, hvis kæden er rusten og dækkene er flade. Så får man helt sikkert ikke cyklet mange ture til skole. Derfor skal I også tjekke, at cyklen faktisk er køreklar.”

Om kampagnen
Alle Børn Cykler kører på skoler i hele landet 4.-17. september. Skolerne kan helt gratis melde sig til helt frem til kampagnestart på www.alleboerncykler.dk. Det er Cyklistforbundet, der står bag kampagnen, som er støttet af Novo Nordisk og Sundhedsstyrelsen.

Sådan tjekker I børnecyklen:
Er cyklen lovlig?
Har den de lovpligtige reflekser, to bremser og en velfungerende ringeklokke?Og er den udstyret med godkendt lås og velfungerende for- og baglygte?
Er cyklen køreklar:
• Er dækkene pumpet?
• Passer saddel og styr til barnets højde?
• Er kæden stram og smurt?
• Virker håndbremsen godt, og er den let at trykke ind?
• Er hjulene helt lige – altså ikke eksede?
• Er skærme og bagagebærer spændt godt, så ingenting rasler?

Tema: Fællessang

Af Mie Henriksen, Hammel Bibliotek

Der er rig mulighed for at synge sammen på bibliotekerne i her i efteråret – se nærmere i det nye program. Vi skyder sæsonen i gang på Dannebrogspladsen i Ulstrup, onsdag den 30. august, hvor Katrine Muff synger for. I den anledning vil jeg også gerne anbefale den vidunderlige ugentlige udsendelse ”Sangbogen – med Muff og Hammer”, som kan høres som podcast på DR LYD.

Syng med børn

Sangbog Også i bogform kan Katrine formidle med smittende begejstring. Ud over de 36 børnesange – både nye og gamle – bliver man klogere på, hvad det at synge sammen med andre gør ved én indeni, og der er gode råd om at bruge stemmen. Bogens forord er værd at bruge tid på, for her fortælles det så fint, hvordan børn naturligt har behov for at udtrykke sig kreativt, musikalsk, kropsligt osv. Og hvordan det på en eller anden måde har det med at gå i glemmebogen eller nedprioriteres, når man bliver voksen. Man skal synge – uanset evner – fordi det føles godt!
Sangbog for børn og voksne. Af Katrine Muff, illustreret af Line Jensen

Et personligt udvalg

Fagbog En anden kendt vært fra fællessang på TV og talrige andre udsendelser deler her ud af sin viden om den danske sangskat og gennemgår 20 af sine personlige yndlingssange. Til hver sang hører et afsnit, der grundigt gennemgår sangen, og der er noder og tekst med. Et mere fagligt indhold om bl.a. stemmebrug og opvarmning indeholder enkelte fagtermer, men på et niveau, hvor alle kan være med.  Det er en meget flot bog for dem, der elsker det fællesskab den danske sang inviterer til, og som gerne vil vide mere.
Den danske sang. Af Philip Faber

 

117 danske sange

Fagbog Et større antal klassiske danske sange – fra middelalderviser til Benny Andersen – gennemgås her med kommentarer til tekster og musik i forsøget på at sætte dem ind i deres rette sammenhæng i forfatterskaberne, musikhistorien og danmarkshistorien. Forfatteren kommer med informative og lune kommentarer, og har desuden selv illustreret med små fine humoristiske og poetiske stregtegninger jævnt fordelt bogen igennem. Der er ikke noder i bogen, så her lægges vægten altså på gennemgang af teksterne.

Min danske sang. Af Georg Metz

 

|

Arveafgift er en form for ”misundelsesafgift”

Af René Schneider, Rækkevej 4, 8370 Hadsten
Byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti
www.reneschneider.dk
rsch@favrskov.dk

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at dele mine tanker om et vigtigt spørgsmål, der har medført, at jeg som konservativ politiker har støttet et borgerforslag om at afskaffe arveafgiften på 0% for nærmeste familie

Jeg ser denne afgift som en form for “misundelsesafgift”, der underminerer vores kerneværdier om ansvarlighed, familiens betydning og individuel økonomisk frihed.

Arveafgiften på 0% for nærmeste familie handler ikke kun om økonomiske aspekter. Det handler om respekt for familiens ret til at arve, uden at skulle bekymre sig om en betydelig afgift.
Familiebånd er hjørnestenen i vores samfund, og det er afgørende, at vi støtter dem, der ønsker at efterlade en arv til deres kære uden unødvendige økonomiske byrder.

Arveafgiften kan på nogle måder ses som en form for misundelsesafgift, da den i høj grad straffer dem, der har arbejdet hårdt for at opbygge deres formue og ønsker at overføre den til deres familie. Det sender det forkerte signal om, at succes og velstand bør begrænses og ikke deles med dem, vi elsker.

Som konservativ tror jeg på, at det er en grundlæggende ret for individer at kunne disponere over deres ejendom og ressourcer, herunder muligheden for at overføre dem til nærmeste familie.
Denne frihed bør ikke begrænses af en afgift, der kun skaber frustration og misundelse. Afskaffelsen af arveafgiften på 0% for nærmeste familie handler ikke om at favorisere de velhavende, men om at styrke vores familiers evne til at bygge en fremtid sammen.
Lad os fokusere på at støtte en politik, der fremmer individuel ansvarlighed, familiens sammenhold og økonomisk frihed for alle. 

René Schneider
– Kommunalbestyrelsesmedlem for
Det Konservative Folkeparti i Favrskov kommune 
– Næstformand i Kultur & Fritidsudvalget
– Medlem af Teknik & Miljøudvalget
– Medlem af Taksationskommissionen
– Formandssuppleant for Hegnsynsudvalget
– Medlem af Lyngå Menighedsråd 
– Holdleder i Hadsten Sports Klub

|

Rekordoptag på Grundforløb 1 på DJH

Den Jyske Håndværkerskole tog den 14.august 2023 imod intet mindre end 130 elever på grundforløb 1, teknologi, byggeri og transport. Det er rekord for skolen, der ligger i Hadsten

Den Jyske Håndværkerskole tog den 14.august 2023 imod intet mindre end 130 elever på grundforløb 1, teknologi, byggeri og transport. Det er rekord for skolen, der ligger i Hadsten

De nye elever på håndværkerskolen bliver i løbet af grundforløb 1 introduceret bredt til de mange erhvervsuddannelser, der findes inden for teknologi, byggeri og transport – herunder de 5 uddannelser, som DJH selv udbyder: tømrer, elektriker, plastmager, køletekniker og tækkemand.

Det er alle uddannelser, hvor der er stor efterspørgsel på kvalificeret viden og arbejdskraft.
”På DJH kan vi, som en del af erhvervsuddannelserne, desuden tilbyde EUX, hvor eleverne sideløbende med deres erhvervsuddannelse får en gymnasial uddannelse, så de i sidste ende står med både et svendebrev og en studentereksamen i hånden,” siger Lone Withen Petersen, der er uddannelsesleder for Grundforløb 1 på DJH og uddyber:
”Vores EUX er, i modsætning til mange andre erhvervsskoler, unik, da vi har skabt et miljø og en struktur, hvor EUX-eleverne følges ad på samme hold igennem hele deres uddannelse, og vores EUX-undervisere har et tæt samarbejde om fagene, hvilket tilsammen styrker de sociale relationer og skaber en meningsfuld synergi mellem fagene.”

Netop de sociale relationer og trivslen er vigtig for at fastholde eleverne på erhvervsuddannelserne

DJH deltager sammen med 11 andre erhvervsskoler i Projekt Fastholdelse gennem Social Bæredygtighed på EUD (PSB). Projektets formål er at inkludere og fastholde elever på GF1 og GF2 gennem skolernes samarbejde om metoder, der øger trivsel og mulighed for, at flere elever gennemfører. Der er fokus på at skabe et trygt læringsmiljø, der fremmer elevernes trivsel og faglige udvikling.

På DJH gør både undervisere og skolehjem et stort stykke arbejde for at lave aktiviteter, der styrker fællesskaberne, som ellers er noget af det, erhvervsuddannelser ofte får skudt i skoen, at de er dårlige til.
”På DJH kan vi også prale af et helt unikt studiemiljø, da vi er 24-timers skole. Det betyder, at værkstederne mandag-torsdag er åbne hele dagen, så eleverne har mulighed for at arbejde videre, når undervisningen slutter. Derudover er der lektiecafé, lækre studiefaciliteter og skolehjem, hvor ca. 70% af eleverne bor, når de er på skolen”
siger Lone Withen Petersen.

|

Dårligt internet? Der er stadig tid til at søge støtte fra Bredbåndspuljen

Omkring 200 adresser i Favrskov Kommune kan få del i de 100 millioner kroner fra Bredbåndspuljen

Flere end 26.000 adresser har siden 2016 fået støtte til hurtigt internet gennem statens bredbåndspulje.
Igen i år er der afsat 100 millioner kroner til at give borgere uden for byzonerne bedre internetdækning. I Favrskov Kommune alene kan 208 adresser i år søge om at få del i midlerne.


(foto: Norlys)
Anders Balle, der bor mellem Hadsten og Nr. Galten, er en af de danskere, der før har levet med dårligt internet.
– ”Vores kobberforbindelse var nogenlunde stabil, men når jeg havde onlinemøder, hvor den skulle trække billeder og så videre blev den langsommere. Efter vi har fået fibernet, har internettet været stabilt lige siden. Det er enormt vigtigt – både privat og i mit arbejde, hvor jeg driver egen virksomhed, er jeg afhængig af stabil forbindelse”, forklarer han.

I 2021 gik Anders Balle derfor sammen med et par naboer i området og fik stablet et projekt på benene, som fik del i Bredbåndspuljen. Undervejs søgte han rådgivning hos energi- og telekoncernen Norlys.
– ”Selve proceduren med at søge var faktisk meget enkel. Norlys rådgav mig til, hvad jeg skulle tage højde for i ansøgningen og hjalp med alle informationer, jeg havde brug for. Og hver gang jeg havde spørgsmål, kunne jeg bare sende en mail.”

Vigtigt med godt internet
En velfungerende forbindelse har stor betydning for vores digitale liv. Derfor spiller det også en markant rolle, når vi skal finde et sted at bo.
I en ny undersøgelse, der er foretaget af Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI) og Dansk Ejendomsmæglerforening, svarer 87 procent af de danske ejendomsmæglere, der deltager i undersøgelsen, at internet har betydning for købernes valg af bolig.
For tusindvis af danskere kan bredbåndspuljen være adgangsbillet til den gode internetforbindelse. Omkring 50 projekter, som dækker over cirka 270 adresser, har indtil videre søgt midler fra bredbåndspuljen. Sidste år blev der dog givet støtte til knap 2.500 adresser.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI) anbefaler derfor, at berettigede kommer i gang med ansøgningerne.

– ”Bredbåndspuljen er åben for ansøgninger. Vi er glade for, at både kommuner og forsyningsselskaber står klar til at hjælpe borgerne. Vi har også selv medarbejdere klar til at vejlede om, hvordan man kommer videre med sin ansøgning. Så man er mere end velkommen til at ringe eller skrive til os for at få sparring”, siger Rikke Hougaard Zeberg, direktør i Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.

Deadline for at søge om tilskud fra Bredbåndspuljen er 19. september 2023, og på bredbaandspulje.sdfi.dk kan man se, om en adresse er tilskudsberettiget.
Det er også muligt at få rådgivning om Bredbåndspuljen ved at ringe til Norlys på 8820 8311 eller skrive på telesalg@norlys.dk – læs mere på norlys.dk/fritvalg/bbp