Foto: Anders Brohus @Reddernes Fagforening

”Det er en stor provokation, at Mette Frederiksen siger: ”Vi skal passe bedre på dem, der passer på os,” og kun vil give sosu’er, pædagoger, fængselsbetjente og sygeplejersker et lønløft.” Det mener Bent Holst Sørensen, ambulancebehandler og bestyrelsesmedlem i Reddernes fagforening.
”Vi føler os overset. Trivselsundersøgelser i Region Midt viser f.eks. i oktober 2022, at reddernes trivsel er langt ringere end for de øvrige faggrupper, herunder sygeplejerskerne. Og lige nu står Region Midt og mangler 65 mand til i alt 480 stillinger,” understreger Bent Holst Sørensen.

Regionerne mangler mandskab som aldrig før
Bent Holst Sørensen fortæller, at der er stigende mandskabsmangel og responstider, som aldrig før er set i Danmark. Og der står mange ambulancer stille i regionernes garager, sådan som flere medier har rapporteret om i den seneste tid.
”Jeg var i forvejen alvorligt bekymret for borgerne og faget. Og derfor er det ekstra provokerende, at regeringen slet ikke anerkender, at ambulancereddernes løn og arbejdsforhold er så alvorlige, at det præhospitale område er ved at blive kørt i sænk. Politikerne glemmer, at ambulancetjenesterne er hele forudsætningen for, at mennesker i akut livsfare overhovedet overlever, og at det præhospitale område er det bærende element for befolkningens sundhed og overlevelse i den akutte fase,” pointerer Bent Holst Sørensen.

Politikerne negligerer det præhospitale område
Ambulancekaosset skyldes i høj grad regionernes hjemtagelse af ambulancetjenesterne. For hjemtagelserne betyder, at redderne får ringere arbejdsforhold, lavere løn og flere arbejdsopgaver, når de bliver offentligt ansat. Endda løn og arbejdsforhold, der kan variere fra region til region. Derfor flygter redderne enten over til de private udbydere eller helt væk fra faget, og der opstår stor reddermangel.
Bent Holst Sørensen undrer sig over, at politikerne ikke betragter præhospitalet som en del af sundhedsområdet og negligerer, at det er så vitalt for hele befolkningens sundhed og måske overlevelse. Derfor opfordrer han politikerne til at se virkeligheden i øjnene og skabe ordnede arbejds- og lønforhold for landets reddere.

Det betyder, at redderne får samme løn– og arbejdsforhold for samme arbejde, uanset om de er ansat i den ene eller anden region, eller det er en privat eller offentlig udbyder. For det er også redderne, der hver gang betaler for udbudsrunderne.
”Ved at ensrette løn- og arbejdsforhold sikrer man, at der også bliver passet på redderne, når de redder borgerne”, understreger Bent Holst Sørensen.

For nogle år siden skulle det danske fodboldlandshold spille en kamp mod Norge i Parken i København.
Der skal jo altid gå nogle minutter i en en slags optakt, og i den anledning var der en journalist, der havde opdaget sangeren Johnny Madsen i køen og ville lave et interview med ham. Madsen sagde først ”ikke lige nu!”. Men da han var sluppet fri af trængslen sagde han: ”at folk altid havde så travlt med at rakke ned på norsk fodbold – det må være fordi, de ikke havde prøvet norsk mad.”

En henkastet bemærkning, men man skal være forsigtig med de der små løsgående småhistorier – ellers kan gennemrejsende her i Danmark jo let komme til at tro, at det, der serveres på rastepladserne ved vores motorveje, har noget som helst med dansk mad at gøre.
Der er ingen gode historier at hente for feriefolket med de uroilige unger på bagsædet, for hver gang vi danskere glemmer vores historie, bliver tomrummet fyldt op af et monopol som i dette tilfælde Monarch. Og som en dansk kok for nylig sagde det i radioen.” Monarch er ikke et sted, man spiser, det er noget, man bliver idømt, fordi der ikke er andre muligheder”.

HELLERE EN OMVEJ og et godt måltid, især når vi holder ferie. Hellere lytte end have travlt. Ferietravlt. Vi skal jo have samlet op på alle arbejdsårets ”Ikke-lige-nu’er”.
Næst efter ”Glædelig jul og godt nytår”, så er det nok en af de mest brugte sætninger i det danske sprog: Ikke lige nu…”.
Vi siger det, når Lukas kommer hjem fra skole og vil fortælle om Sofie, der bliver mobbet i gymnastiktimerne.
Vi siger det, når vores bedste veninde ringer og fortæller, at hun har fundet en rød læbestift på mandens skjortekrave.
Vi siger det, når børnene vil vise os en tegning, de har lavet henne i SFO’en.
Vi siger det, når vi lige er ved at sætte en kogevask over – og naboen vil give et glas hvidvin.
Og når manden kommer sent hjem fra arbejde og kravler ned i dobbeltsengen for at få en knuser: ”Ikke lige nu!”.

Og som vi lever i dag, er vi jo tvunget til en masse ”Ikke-lige-nu’er”, en masse ”nej’er”. Men hvad er det egentlig, vi så siger ”ja” til i stedet?

DET MESTE ER LAVET AF RUSTFRIT STÅL – eller Apple:
Vaskemaskiner, komfurer, køkkenborde, mobiler, røremaskiner, biler, i-pads, støvsugere, tørretumblere, køleskabe, o.s.v.
Og næsten alt det, vi siger ”nej” til, handler om følelser. De er så besværlige og tager så pokkers lang tid.
Børn, der er glade elller kede af det, ægtefæller, der trænger til kærlighed, veninder, der skal skilles, naboer, der trænger til en sludder, gamle venner, der tager tabletter mod depressioner, nye venner, der gerne vil tættere på, end vi har tid til.

SELVFØLGELIG HANDLER DET om tid.
Vi finder hele tiden på noget nyt, der skal give os mere tid til bare a være. Men bruger vi de nye ting rigtigt?
Både computere og mobiler er udviklet til brug i arbejdstiden, men vi ved alle, at de griber ret så forstyrrende ind i fritiden. Vi arbejder mere og mere hjemme, som det tydeligt viste sig i corona-tiden.
Og køkkenerne stjæler også mere tid, selvom vi har mikrobølger, kaffemaskiner, o.s.v. Vi bruger faktisk godt en time mere på husarbejde, end vi gjorde før alle maskinerne. Og tallet vokser med cirka fem minutter hvert år.

Ifølge fremtidsforskerne kan vi ikke længere imponere hinanden med eksotiske menuer, smarte nye elbiler, store villaer og håndsyede jakkesæt.
Hvis man vil give udtryk for overskud, styr på tingene og det fine liv, skal man satse på den gode tid.

DE MANGE KAFFEBARER rundt omkring er et godt eksempel.
Tidligere parkerede man en sportsvogn ulovligt udenfor baren, styrtede ind for at kvæle en espresso og så afsted igen.
I dag er sportsvognen blevet afløst af noget så gammeldags som strikketøj.
Når man sidder der ved fortovskanten og strikker, mens man sludrer med en god veninde om følelser, kærlighed, skilsmisser og erotiske eventyr, så kan man mindes sangen ”Time is on my side, yes it is”, som mange af os lidt ældre kan huske med både Rolling Stones og Moody Blues.

”Var det noget med en genopfyldning?”
”Ja tak, lige nu…”.

Energi- og telekoncernen Norlys har underskrevet en aftale med Telia Company om at købe Telias danske forretning. Aftalen omfatter cirka 1,9 millioner kundeforhold og et 50 procent ejerskab af Danmarks største mobilnet, TT-netværket. Telia Danmarks medarbejdere bliver fundamentet for et stærkere fodfæste for Norlys i hele landet.
– Vi har de seneste måneder været gennem en god og grundig due diligence-proces sammen med Telia Company, hvor vores fokus i høj grad har været at sikre den videre drift af Telia Danmark – også efter båndene til moderselskabet forsvinder, siger Niels Duedahl, der er administrerende direktør i Norlys.

Aftalen mellem Norlys og Telia Company er betinget af godkendelse fra Norlys’ repræsentantskab, som skal stemme om købet på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde den 27. september 2023. Godkender repræsentantskabet købet, udestår der kun en godkendelse fra de danske konkurrencemyndigheder.
Handlen forventes endeligt gennemført i 1. kvartal 2024.
Købsprisen for Telia Danmark er 6,25 milliarder danske kroner.

Jeg kan se at de fleste af byrådets partier er tilfredse med budgetaftalen. Det undrer mig. Ganske vist er der mange nye og gode tiltag både mht. drift og anlæg, men der er også adskillige meget problematiske besparelser. Besparelser som vil ramme både små og store børn og også mange udsatte borgere. Jeg synes ikke det er noget at være tilfreds over.

Her vil jeg dog nøjes med at beskæftige mig med en af de mindre besparelser. Partierne har besluttet at spare 200.000 på Frivilligcentret. Det lyder ikke af meget, men det er meget på et så lille budget som Frivilligcentret har.

Partierne bag budgetforslaget er da også klar over at besparelsen kan få konsekvenser for centrets drift. De skriver i hvert fald i aftaleteksten at ”det reducerede tilskud til Frivilligcenter Favrskov vurderes at kunne betyde, at frivilligcentrets hidtidige brede tilgang til frivilligheden i Favrskov Kommune må overvejes, ligesom aktiviteter skal omlægges eller udgå.”

Det sidste er til at forstå, det betyder at aktivitetsniveauet skal reduceres. Så mens partierne bag budgettet med den ene hånd skærer ned på blandt andet børn- og socialområdet, gør de det med den anden hånd sværere at rekruttere frivillige til at hjælpe de udsatte borgere. Det er vist det der hedder dobbeltslag.

Men hvad betyder det første, det med at overveje den ”brede tilgang”? Det betyder at budgetpartierne er parat til at skrotte den mangfoldighed der indtil nu har præget frivilligcentrets arbejde og medlemsskare. Der findes ganske vist i dag kommuner hvor frivilligcentret kun beskæftiger sig med frivillighed inden for det sociale område, men centret i Favrskov har indtil nu også haft plads til frivillighed inden for kultur, idræt, natur og miljø. Det vil være slut hvis budgetpartierne opgiver den ”brede tilgang”. Og det er i sig selv endnu værre end selve besparelsen.

Det er i hvert fald ikke noget at være stolt af. Og det er ikke noget der gør det lettere eller bedre at være frivillig i Favrskov. 

Jeg håber budgetpartierne tænker konsekvenserne af denne besparelse igennem, og at de laver den om. I kommunens budget er det et meget lille beløb, men det får store konsekvenser for frivilligcentret hvis besparelsen gennemføres.

Peder Meyhoff

Tidligere bestyrelsesmedlem i Favrskov Frivilligcenter

Tidligere byrådsmedlem for Enhedslisten

“Når næste generation fortsætter familievirksomheden, bliver der simpelthen taget penge fra virksomheden. De penge kunne være blevet brugt til investeringer i fx grøn omstilling eller udvidelse af virksomheden, hvilket ville gavne konkurrencekraft, arbejdspladser og støtte til lokalområdet,” siger Morten Høyer, kommunikationsdirektør i Dansk Industri.

Stribevis af lokale virksomheder i Favrskov risikerer at blive ramt af skattehammeren. Det er de virksomheder, der går i arv fra mor eller far til søn eller datter. For når en virksomhed skal føres videre i familien, kan man ikke bare lade pengene blive i virksomheden, men skal betale 15 pct. i skat – den såkaldte generationsskifteskat. Den kan ramme de over 560 familievirksomheder og ejerledede virksomheder i Favrskov, har Dansk Industri (DI) opgjort.

– Det er en grotesk situation. Der er meget, der kan være bøvlet, når en virksomhed skal gå videre til næste generation, både for ejerne og virksomheden i øvrigt. At virksomheden samtidig skal betale en høj skat, deres udenlandske konkurrenter ikke skal, kan bringe virksomhedens eksistens i fare, siger Morten Høyer, kommunikationsdirektør i DI.

En ny analyse fra DI viser nemlig, at de fleste europæiske lande de senere år helt har fjernet skatten på generationsskifte eller har lempet vilkårene betragteligt, så Danmark står relativt alene med at beskatte virksomheder, der går i arv.
– Vi har en skat på generationsskifte, som vores nabolande ikke har, og det gør ondt på virksomhedernes evne til konkurrere. Når næste generation fortsætter familievirksomheden, bliver der simpelthen taget penge fra virksomheden. De penge kunne være blevet brugt til investeringer i fx grøn omstilling eller udvidelse af virksomheden, hvilket ville gavne konkurrencekraft, arbejdspladser og støtte til lokalområdet, siger Morten Høyer.

Kan ende i skattekaos
Nogle af virksomhederne vil oven i købet opleve, at de ikke selv kan beregne deres skat, da der ikke er faste regler for, hvordan man afgør, hvad en virksomhed er værd. Der findes godt nok et regelsæt, men siden 2015 har Skattestyrelsen ikke behøvet at følge reglerne, men kan selv skønne virksomhedens værdi.
– Ejerne havner i et skattekaos, fordi de ikke ved, hvor mange penge de skal sætte af til generationsskiftet og risikerer at skulle dræne hele egenkapitalen for at betale skatten. Det er en helt uholdbar situation som skal løses, og som vi positivt ved at regeringen er opmærksom på, siger DI-direktøren.
– Vi vil meget gerne have sænket skatten, men det er lige så vigtigt, at vi får faste regler igen, så man kan beregne sin skat på forhånd. Familievirksomhederne er enormt vigtige for lokalsamfundet, og derfor skal de have vilkår, så lokalområdet ikke risikerer salg eller fraflytning ved generationsskifte, siger Morten Høyer.

Regeringen har indskrevet en bedring af vilkårene for generationsskifte i regeringsgrundlaget, men der er endnu ikke sket noget. DI har spurgt omkring 8.000 virksomheder i hele landet til deres ejerforhold for at beregne andelen af familievirksomheder.
I Favrskov har det betydning for 563 familievirksomheder alene i DI’s brancher.
Regner man også fx butikker og landbrug med, vil tallet være langt større.

Det er fjerde gang, at Favrskov Kommune spørger til borgernes tilfredshed med Jobcenter Favrskovs service. De tidligere undersøgelser har blandt andet ført til iværksættelse af indsatser, som har gjort det nemmere for borgerne at komme i kontakt med jobcentret over telefonen, lige som jobcentret har øget sit fokus på at skrive bedre og mere forståelige breve til borgerne.

Formand for Arbejdsmarkedsudvalget, Isabell Friis Madsen, ser frem til at høre, hvordan borgerne oplever servicen i jobcentret i 2023.

– Formålet med undersøgelsen er naturligvis at videreudvikle servicen i jobcentret. Og vi lærer noget, hver gang vi spørger borgerne om deres oplevelser i jobcentret – både hvor vi gør det godt, og hvor vi kan gøre det bedre. Jeg forventer både ris og ros, og vi tager imod begge dele. Det er vores vigtigste opgave at hjælpe borgerne videre i job eller uddannelse, og de input, vi får fra borgerne, kan vi bruge til at hjælpe dem på en endnu bedre måde, siger Isabell Friis Madsen.

Borgere, der er tilknyttet Jobcenter Favrskov, modtager en invitation på mail til at deltage i undersøgelsen. Her kan de vurdere deres tilfredshed med den service, de modtager i Jobcenter Favrskov. Blandt andet spørges der ind til borgernes oplevelse af medarbejdernes service, den telefoniske og skriftlige kontakt, vejledning ved opstart af forløb og den generelle oplevelse med Jobcenter Favrskov.

Arbejdsmarkedschef Camilla Sonne glæder sig til igen at modtage feedback, der kan forbedre servicen og styrke kontakten og samarbejdet med borgerne endnu mere.

– Vi arbejder hele tiden på at blive bedre, og derfor er borgernes mening vigtig. Vi vil gerne høre fra så mange borgere med tilknytning til jobcentret som muligt. Vi har sørget for at gøre det endnu nemmere at deltage, og derfor kan borgerne besvare undersøgelsen på flere måder – både hjemmefra via linket i mailen, på skærme opstillet i jobcentret eller på deres mobil via en QR-kode. Vi glæder os meget til at se og arbejde videre med resultaterne af brugertilfredshedsundersøgelsen, siger Camilla Sonne.

Østjyllands Politi fik fredag kl. 06.14 via 112 en anmeldelse om ulykken, og der blev hurtigt sendt ambulance, lægebil og politi til adressen. 

Manden var blevet klemt under en stor jernstøbeform, og han blev erklæret død af lægen ude på stedet. 

Arbejdstilsynet blev tilkaldt, og de skal nu klarlægge de nærmere omstændigheder i forhold til ulykken. 

Østjyllands Politi kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse yderligere detaljer om hændelsesforløbet. 

De pårørende er underrettet.

Favrskov Kommune har sat en pulje med penge af, i et forsøg på at aktivere flere ældre borgere til for eksempel at dyrke mere motion.
Det er selvfølgelig yderst fornuftigt og prisværdigt, at kommunen tænker profylaktisk ved at holde de ældre fysisk i gang. Det vil klart betyde besparelser på længere sigt for det offentlige, at de ældre bevarer en god fysik og et godt helbred. Så langt så godt.

Men ”kæden hopper af”, når kommunen samtidigt fuldstændigt uforståeligt og absurd nu vil opkræve betaling fra de ca. 150 ældre over 65, der hidtil gratis har kunnet benytte kommunens 4 træningsfaciliteter i ydertidspunkterne, hvor de ikke benyttes af kommunens fysioterapeuter.

Har byrådsflertallet helt overset deres egne profylaktiske visioner om at holde de ældre fysisk i gang? Eller er der for mange tal at holde styr på i budgetforhandlingerne? Eller mangler der arbejde til endnu flere bureukrater, der skal administrere opkrævningen af betalingen fra de ældre, der vil benytte kommunens faciliteter, der alligevel står ubrugte hen? Eller?

Forklaring udbedes…

”SYNSPUNKT” skrives og redigeres af PingvinNyt.dk’s redaktør, Eigil Jacobsen,
og klummen sætter som oftest respektløst og unuanceret fokus
på både store og små finurligheder, nyheder og tildragelser, og hvor navnlig politik
og politikere fylder meget. Både lokalt, regionalt og nationalt.

Hensigten med klummen er først og fremmest at skabe debat og eftertanke,
og indholdet er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

– Det er trygt for patienterne og en kæmpe gevinst for alle, når samarbejdet om at udskrive ældre patienter er tæt. Personalet i det nære sundhedsvæsen får direkte adgang til de medarbejdere, der har stået for behandlingen på hospitalet. Det giver mulighed for bedre behandling i eller tæt på eget hjem og mindsker risikoen for unødvendige genindlæggelser. Jeg er glad for at vi nu genbruger Hovedstadens gode ide til gavn for midtjyderne, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).

Flest spørgsmål om medicin og recepter
Hospitalet beholder det lægefaglige ansvar for en patients behandling de første 72-timer, tre døgn, efter patienten er udskrevet.
Fra 15. september gælder 72-timers behandlingsansvar for patienter der udskrives til kommunal sygepleje på kommunale akutpladser, midlertidige pladser eller plejehjem.
Fra 1. november omfattes også patienter der udskrives til kommunal sygepleje i eget hjem.
Ordningen omfatter patienter, der har været indlagt i mindst 24 timer på et somatisk hospital.
Hospitalerne forpligter sig til at stille relevant faglig viden til rådighed for sundhedsprofessionelle fra de midtjyske kommuner samt almen praksis og lægevagt. Hospitalsafdelingerne skal være tilgængelige døgnet rundt for henvendelser i forlængelse af patientens indlæggelse og udskrivning.
Ordningen skal især styrke den nære behandling, sikre sammenhæng på tværs af sektorer og forebygge genindlæggelser af ældre og sårbare patienter.
I Region Hovedstaden er erfaringen, at hospitalerne især får spørgsmål om medicin og recepter. Omfanget svarer samlet for hospitalerne i Region Midtjylland til ca. 13 opkald i døgnet.

Efteråret står for døren, og vi forventer, at smitten med både influenza og covid-19 vil blusse op i løbet af efteråret og vinteren. Derfor kan personer i særlig risiko for et alvorligt forløb med influenza og covid-19 nu blive vaccineret.
Risikoen for alvorlig sygdom med influenza og covid-19 stiger med alderen. Derfor bliver alle på 65 år og derover tilbudt gratis vaccination mod begge sygdomme. 

Langt de fleste yngre personer får et mildt forløb, hvis de får influenza eller covid-19. Der er dog en række sygdomme og tilstande som øger risikoen for at få et alvorligt sygdomsforløb med influenza og covid-19, fx kronisk lungesygdom, svært nedsat immunforsvar eller graviditet. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man bliver vaccineret, hvis man er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb.

”Både influenza og covid-19 kan ramme alle, og hos langt de fleste giver disse infektioner et mildt sygdomsforløb. Hos ældre og visse andre risikogrupper kan begge infektioner dog være alvorlige og i værste tilfælde være livstruende. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at ældre og risikogrupper bliver vaccineret mod både influenza og covid-19” siger konstitueret enhedschef og overlæge Kirstine Moll Harboe. 

Erfaringen fra de seneste år viser, at det er de samme målgrupper, der er i risiko for et alvorligt forløb med influenza og covid-19. Derfor er det de samme risikogrupper, som anbefales vaccination mod både influenza og covid-19. Man kan få begge vacciner samtidig. 
​ Børn i alderen 2-6 år tilbydes influenzavaccination som næsespray
Børn i alderen 2-6 år kan også i år blive vaccineret mod influenza. Vaccination mindsker risikoen for, at børn bliver syge af influenza, og den gives med et pust i hvert næsebor. 
”Når børn bliver vaccineret, er de beskyttede mod fire forskellige typer af influenzavirus og barnet er i mindre risiko for at få influenza i denne sæson. Vaccinationen nedsætter også risikoen for, at søskende, bedsteforældre eller andre personer, som er i øget risiko for at blive alvorligt syge af influenza, bliver smittet. Influenzavaccinen til børn er en meget effektiv og sikker vaccine, og bliver i modsætning til mange andre vacciner givet som en næsespray med et pust i hvert næsebor,” siger konstitueret enhedschef og overlæge Kirstine Moll Harboe.

​Sådan bestiller man tid til vaccination
Hvis man er 65 år eller derover, vil man i løbet af de næste uger modtage en invitation i Digital Post. Hvis man er fritaget for Digital Post, modtager man en invitation med posten. Når man modtager sin invitation kan man bestille en tid til sin vaccination på www.vacciner.dk. Man kan blive vaccineret frem til 15. januar 2024.
Forældre til børn i alderen 2-6 år vil også i løbet af de næste par uger modtage en invitation i Digital Post, hvorefter de kan bestille tid på www.vacciner.dk. 
Hvis man er under 65 år og anbefales vaccination, fordi man er i øget risiko for et alvorligt forløb, fx på grund af visse kroniske sygdom, vil man ikke modtage en invitation. Man skal i stedet gå direkte ind på www.vacciner.dk, hvor man fra den 20. september har mulighed for at bestille tid på baggrund af en tro- og love erklæring. Hvis man er i tvivl, om man er omfattet af vaccinationstilbuddet, kan man læse mere på www.vacciner.dk eller på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Selve vaccinationerne kommer til at foregå på regionale vaccinationssteder og på apoteker over hele landet. Placering og åbningstid for de regionale vaccinationssteder bliver meldt ud på vacciner.dk, hvor det også vil være muligt at se, hvilke apoteker der tilbyder vaccination. 

​ Sundhedsstyrelsen anbefaler, at følgende personer bliver vaccineret mod influenza og covid-19:
* Personer på 65 år og derover
* Personer under 65 år med kronisk sygdom, herunder:
• Personer med kroniske lungesygdomme
• Personer med hjerte- og karsygdomme (undtaget isoleret, velreguleret forhøjet blodtryk)
• Personer med diabetes 1 eller 2 (sukkersyge)
• Personer med medfødt eller erhvervet immundefekt, fx personer med immunglobulindefekter, organ- eller stamcelletransplantation, kræft i behandling med kemoterapi eller personer i anden immundæmpende behandling
• Personer med påvirket respiration på grund af nedsat muskelkraft
• Personer med kronisk lever- eller nyresygdom
• Personer med andre kroniske sygdomme, hvor tilstanden medfører, at influenza eller covid-19 udgør en alvorlig sundhedsrisiko, fx personer med alvorlig reumatologisk sygdom, alvorlig neurologisk sygdom, korttarmssyndrom
Personer med svær overvægt (BMI>35)
 
Personer med andre alvorlige sygdomme eller tilstande, som medfører, at influenza eller covid-19 udgør en alvorlig sundhedsrisiko, fx personer med svær psykisk lidelse, Downs syndrom eller svært misbrug.
 
Gravide i 2. eller 3. trimester
 
Personer i samme husstand som personer med medfødt eller erhvervet immundefekt eller børn i øget risiko for alvorlig influenza eller covid-19
 
Førtidspensionister samt børn i alderen 2-6 år bliver desuden tilbudt gratis vaccination mod influenza.

Dansk Industri udsender hvert år en måling af den lokale erhvervsvenlighed i Danmarks kommuner, og Favrskov er tilbage i det gode, erhvervsvenlige selskab efter et enkelt år lidt længere nede på listen.
Bortset fra 2 år ud af de 14 år undersøgelsen er foretaget, har Favrskov været i top-tyve. Det er kommunen igen nu i 2023, hvor Favrskov bliver nummer 14 i undersøgelsen.

En stabil god placering vidner om et stærkt fundament og en oprigtig interesse for at give erhvervslivet gode betingelser, og det arbejder både vi politikere såvel som administrationen i kommunen stenhårdt på i Favrskov.

Virksomhederne i Favrskov er grundlæggende pænt tilfredse med at drive virksomhed i kommunen. Især er tilfredsheden med det kommunale vejnet blev markant forbedret. Det er også et område, hvor kommunen har haft sit fokus – ikke mindst for at forbedre adgangen til E45.
Men også den kommunale sagsbehandling opleves meget bedre i år, hvad enten det er byggesager, miljøsøger eller sygedagpengesager.
Virksomhederne oplever også, at kommunen nu tager mere hensyn til erhvervslivet i den lokale planlægning. Og virksomhederne er også meget tilfredse med den kommunale udbudsproces.

Det er helt essentielt, at virksomhederne oplever en imødekommende kommune, når de henvender sig med brug for hjælp. Lige meget om det er sager, der skal godkendes, eller udvidelsesplaner, der måske skal laves i dialog med ”systemet”.

Men vi hviler ikke på laurbærrene.
Virksomhederne i Favrskov mener stadig, at kommunen især bør prioritere at sikre uddannet arbejdskraft nu og i fremtiden. Og Infrastrukturen står stadig meget højt på ønskelisten til kommunens indsats.
Det er nerdslagspunkter i undersøgelsen, som jeg vil tage med ind i arbejdet i Teknik & Miljøudvalget.

Kommunerne kunne spare mere end 38 milliarder kroner, hvis alle gjorde som Vejle, viser ny CEPOS-analyse.
Det viser beregningen af ”kommunepotentialet”, som sammenligner hver kommunes faktiske udgifter med udgiftsbehovet.
Udgiftsbehovet er beregnet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet baseret på kommunens befolkningssammensætning som f.eks. antallet af skolebørn, plejekrævende ældre, førtidspensionister, sygedagpengemodtagere samt mange andre parametre.

Kommunepotentialet udtrykker dermed, hvor meget en given kommune kunne spare årligt, hvis den havde indrettet sig som den mest udgiftseffektive kommune. Tabellen her viser potentialet for bl.a. Favrskov Kommune:

”Vores analyse viser, at der i langt de fleste kommuner er et betydeligt potentiale for at omprioritere og effektivisere i kommunerne, uden bunden går ud af den lokale velfærd set i forhold til niveauet andre steder i landet. Det er ellers en helt anden historie man hører fra en lang række kommuner i øjeblikket,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS og fortsætter:
”Det er naturligvis også det nemmeste for kommunerne, hvis de kan få regeringen til at give dem endnu flere af skatteydernes penge. Det er derimod langt vanskeligere at løse den primære kommunalpolitiske kerneopgave med at foretage lokalpolitiske prioriteringer og drive kommunen effektivt,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Siden 2011 har Vejle været den mest udgiftseffektive kommune, og det er også tilfældet i 2022. Hvis Favrskov Kommune blev drevet lige så udgiftseffektivt, ville der være potentiale til at spare omkring 9 procent af kommunens totalbudget, der udgør godt 3 milliarder kroner. Det svarer til, at skatteprocenten i kommunen er omkring 9 procent højere end nødvendigt…

”Den enkelte kommunes udgiftseffektivitet har stor betydning for borgernes skattebetaling og dermed for deres privatøkonomi. Derfor burde der i den lokale kommunalpolitiske debat være langt mere fokus kommunens effektivitet og beskatningsniveauet,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Siden 1. maj har husejere her i kommunen haft de 3 grønne affaldsbeholdere, som bliver tømt ca. hver 14. dag.
Men beholderen til mad- og restaffald udgør et stort problem for mange. Stabelribberne indvendigt i beholderne river poserne med madaffald op og maddikerne har en fest nede i spandene.

Egedal Kommune på Sjælland har netop distribueret 13.000 spande til husejere i kommunen, og har vedgået, at spandene er mangelfulde og at borgeren ikke kan være tjent med at ”opdrætte” maddiker… Derfor har Egedal Kommune igangsat et projekt med at få afrundet stiveren nede i de 13.000 beholdere til mad- og restaffald. En udgift som kommunen afholder.

Favrskov Kommune afviser at gøre noget ved problemet
Selv om der er indkommet mange klager fra husejere i Favrskov til administrationen i kommunen over problemerne med maddiker i beholderne, afviser projekt- og udviklingschef i Favrskov Forsyning, Lone Bejder, at gøre noget ved de ca. 18.000 mad- og restaffaldsbeholdere i Favrskov Kommune. Også selv om Egedal Kommune har erkendt problemerne med de indvendige stabelribber.
Hun understreger, at beholderne er godkendt efter EU-normer og har været en ”kæmpe investering”. Hvis de skal ændres, kommer borgerne selv til at betale regningen, udtalte hun til Jyllands-Posten.

”Ih, hvor er det kommunalt”
Helt tilbage i 1936 blev der skrevet en sang, som hed “Ih, hvor er det kommunalt”, skrevet af Carl Viggo Meincke, og Poul Sørensen, melodi af Willy Kierulff og sunget første gang i 1936 af en af datidens største revykunstnere Schiøler Linck, i Fønix Revyen, og det er en sang, man man stadigvæk synger i Favrskov Forsyning i dag…
Man tror næsten ikke, at sådan en selvretfærdig og overlegen udtalelse, som den Lone Bejder har udtalt, kan finde sted i dagens Danmark… At tænke sig, at fordi kommunen har påtvunget borgerne en affaldsløsning – uden at spørge borgerne til råds først – og vel at mærke en løsning, der betyder, at borgerne oplever ufrivilligt at opdrætte maddiker i deres affaldsbeholdere, så har hun den frækhed at udtale, at kommunens fejlinvestering kun kan afhjælpes, hvis den enkelte borger selv punger ud for kommunens fejl!
Ih, hvor er det splitter kommunalt…