|

Nu kan du få overblik over de nye ejendomsvurderinger i dit nabolag via kort på Boligsiden

Som noget nyt viser Boligsiden de foreløbige ejendomsvurderinger for 2022 på kort. Den nye funktion gør det let og overskueligt at sammenligne vurderinger i ens nabolag, så boligejere nemt kan få sig et overblik over, hvad tilsvarende boliger i deres område er vurderet til

Som noget nyt viser Boligsiden de foreløbige ejendomsvurderinger for 2022 på kort. Den nye funktion gør det let og overskueligt at sammenligne vurderinger i ens nabolag, så boligejere nemt kan få sig et overblik over, hvad tilsvarende boliger i deres område er vurderet til

Foto: Boligsiden

Fra 1. januar 2024 træder et nyt boligskattesystem i kraft i Danmark.
I den forbindelse har Vurderingsstyrelsen blandt andet offentliggjort nye, foreløbige ejendomsvurderinger for 2022, der vil danne grundlag for den boligskat, som boligejerne i første omgang står til at betale i 2024.
Og som noget nyt tilbyder Boligsiden  sammen med IT-virksomheden Septima  nu en service, hvor man blandt andet kan se de foreløbige 2022-vurderinger i ens lokalområde på kort.

”De nye, foreløbige ejendomsvurderinger har været genstand for meget uro og forvirring, som skaber utryghed blandt boligejerne. Det vil vi gerne være med til at modvirke, og derfor giver vi adgang til et værktøj, der tilbyder boligejerne et overskueligt overblik over vurderingerne i deres nærområde,” siger Birgit Daetz, boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden, og fortsætter:
”Kortet giver den fordel, at boligejerne nemt og hurtigt kan se, hvad lignende ejendomme i deres nabolag er vurderet til, og på den måde kan de få en fornemmelse af, om deres egen vurdering synes rimelig ud fra den betragtning. Det er selvfølgelig vigtigt at understrege, at kortet ikke kan stå alene til at bedømme, om ens ejendomsvurdering er retvisende, men det kan give et pejlemærke om, hvad ejendomme i nærområdet overordnet set er vurderet til.”

Kortet giver overblik og nuancer
Den nye kort-funktion er udviklet af IT-virksomheden Septima, som er specialister i systemudvikling inden for ejendomsdata og grunddata.
Ifølge Bo Overgaard, partner og direktør i Septima, giver et kort mange flere fordele end ved at præsentere informationer udelukkende på skrift.
”Vi har i mange år specialiseret os i af visualisere data ved hjælp af kort, fordi det giver brugere en bedre forståelse af ofte komplekse informationer, hvilket de nye ejendomsvurderinger tilsyneladende har vist sig at være,” siger han og tilføjer:
”Ikke alene giver kortet et bedre overblik, end hvis informationerne stod sort på hvidt.

Kortet åbner også muligheden for vise flere nuancer, som det er tilfældet her, hvor man eksempelvis nemt kan afkode variationerne i prisniveauet for ejendomsvurderingerne lokalt ved hjælp af blandt andet farver.”

Sådan bruger du den nye kort-funktion
Kortet er i udgangspunktet et danmarkskort, hvor man som bruger indtaster adressen for den ejendom, som man ønsker at se den foreløbige 2022-vurdering på.
Herefter zoomer kortet ind på adressen og viser samtlige foreløbige ejendomsvurderinger for omkringliggende ejendomme.
Øverst i højre hjørne er det muligt at veksle mellem at se boligernes ejendomsværdi og grundværdi. Samtidig kan man her veksle mellem at se de hidtil gældende vurderinger fra 2011 og de nye, foreløbige ejendomsvurderinger for 2022.
Kortet er desuden udstyret med en farveskala, som illustrer variationerne i ejendommenes ejendomsværdi og grundværdi i kroner per kvadratmeter grundareal. Jo mørkere farven er, desto højere en værdi er ejendommen vurderet til. 

Indtil videre kan samtlige vurderinger for boligtyperne villaer og rækkehuse samt sommerhuse ses på kortet ved at indtaste en specifik adresse. 

|

UGENS NATURBILLEDER nr. 45

I dag står den på en lun septembercocktail med både frugt og sommerfugle.

I dag står den på en lun septembercocktail med både frugt og sommerfugle.

Fra en varm septemberdag ved søen.?

 

Svanerne nød også den lune septemberdag.

 

Lun dag med lette mælkehvide skyer – her er det skoven ved Voermølle.

 

Septemberlys over skovsøen???

 

Men uanset temperatur er vi på vej til efterår?

 

Og det er højtid for frugt og bærhøst.?

 

 

Hvis du ønsker lidt C vitamin på lager til vinter kan jeg anbefale, at du går på jagt efter havtorn, hyben og hyldebær – de er alle gode danske C vitaminbomber?

 

Rådhusvinens blade er ved at tage farve – så smukt mod den blå septemberhimmel.

 

Trods plantens navn kan jeg ikke anbefale, at bruge den til noget spiseligt.

 

 

Derimod kan både de gule og røde små paradisæbler anvendes til gelé.

 

 

Hilste lige på en skøn flok sommerfugle – lidt trist, at der nok går et halvt år, inden vi igen ser dem. ?

 

Nogen vi nok skal få fornøjelse af (på godt og ondt) langt ind i både efterår og vinter er edderkopperne?️

 

 

Varme septemberhilsner – Pingvinnyt – Tove Skipper

 

|

Region Midt mangler 65 mand ud af 480 stillinger

Ambulanceredderne passer på samfundet, men passer samfundet på ambulanceredderne?

Foto: Anders Brohus @Reddernes Fagforening

”Det er en stor provokation, at Mette Frederiksen siger: ”Vi skal passe bedre på dem, der passer på os,” og kun vil give sosu’er, pædagoger, fængselsbetjente og sygeplejersker et lønløft.” Det mener Bent Holst Sørensen, ambulancebehandler og bestyrelsesmedlem i Reddernes fagforening.
”Vi føler os overset. Trivselsundersøgelser i Region Midt viser f.eks. i oktober 2022, at reddernes trivsel er langt ringere end for de øvrige faggrupper, herunder sygeplejerskerne. Og lige nu står Region Midt og mangler 65 mand til i alt 480 stillinger,” understreger Bent Holst Sørensen.

Regionerne mangler mandskab som aldrig før
Bent Holst Sørensen fortæller, at der er stigende mandskabsmangel og responstider, som aldrig før er set i Danmark. Og der står mange ambulancer stille i regionernes garager, sådan som flere medier har rapporteret om i den seneste tid.
”Jeg var i forvejen alvorligt bekymret for borgerne og faget. Og derfor er det ekstra provokerende, at regeringen slet ikke anerkender, at ambulancereddernes løn og arbejdsforhold er så alvorlige, at det præhospitale område er ved at blive kørt i sænk. Politikerne glemmer, at ambulancetjenesterne er hele forudsætningen for, at mennesker i akut livsfare overhovedet overlever, og at det præhospitale område er det bærende element for befolkningens sundhed og overlevelse i den akutte fase,” pointerer Bent Holst Sørensen.

Politikerne negligerer det præhospitale område
Ambulancekaosset skyldes i høj grad regionernes hjemtagelse af ambulancetjenesterne. For hjemtagelserne betyder, at redderne får ringere arbejdsforhold, lavere løn og flere arbejdsopgaver, når de bliver offentligt ansat. Endda løn og arbejdsforhold, der kan variere fra region til region. Derfor flygter redderne enten over til de private udbydere eller helt væk fra faget, og der opstår stor reddermangel.
Bent Holst Sørensen undrer sig over, at politikerne ikke betragter præhospitalet som en del af sundhedsområdet og negligerer, at det er så vitalt for hele befolkningens sundhed og måske overlevelse. Derfor opfordrer han politikerne til at se virkeligheden i øjnene og skabe ordnede arbejds- og lønforhold for landets reddere.

Det betyder, at redderne får samme løn– og arbejdsforhold for samme arbejde, uanset om de er ansat i den ene eller anden region, eller det er en privat eller offentlig udbyder. For det er også redderne, der hver gang betaler for udbudsrunderne.
”Ved at ensrette løn- og arbejdsforhold sikrer man, at der også bliver passet på redderne, når de redder borgerne”, understreger Bent Holst Sørensen.

|

Åbent Hus – Danmarks Motionsuge 41

Hadsten Motion holder Åbent Hus i Danmarks Motions uge 41

Hadsten Motion holder Åbent Hus i Danmarks Motions uge 41

DU er velkommen til helt uforpligtende at komme forbi til en rundvisning, en snak med en af vores instruktører, fysioterapeuter og selvfølgelig også FEM 5 dage, med gratis prøvetræning, hvor du kan deltage på hold og træne i maskiner.

Morgenbrød og smagsprøver…
Og  som altid  i Hadsten Motion, har vi gratis te, kaffe – og hygge i cafeen.

Ugen er for alle – både gæster, nye medlemmer og eksisterende medlemmer og vi lover, at der er personale klar til at tage godt imod dig.

Som noget helt nyt i år, tilbyder vi  hjerteredder intro-kursus på holdplanen. Disse kurser tilbydes alle medlemmer med et aktivt medlemskab og skal bookes på hjemmesiden med log ind.

|

Analyse af midtjysk mave- og tarmkræftsag er klar

Kerneårsagsanalysen af forløbet med overskridelser af de maksimale ventetider for kræftpatienter er netop præsenteret for regionsrådet

Kerneårsagsanalysen af forløbet med overskridelser af de maksimale ventetider for kræftpatienter er netop præsenteret for regionsrådet

Regionsrådet i Region Midtjylland har netop fået kerneårsagsanalysen om overskridelse af maksimale ventetider præsenteret.
Analysen er et led i den syv-punktsplan for en styrket kræftbehandling, rådet vedtog efter patientrettigheder blev overtrådt på mave- og tarmkræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital, AUH.

Analysen er gennemført af Implement Consulting Group for Region Midtjylland.
– Vi har et stort ønske om at lære af denne ulykkelige sag. Patienterne skal have rettidig behandling, og vi skal gøre hvad vi kan for at undgå lignende problemer i fremtiden. Netop derfor har kerneårsagsanalysen fokus på læring, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).
Kernerårsagsanalysen fokuserer på mere generelle udfordringer, der er relevante at lære af på tværs af regionen. Målet er at sikre patienterne den bedste behandling inden for de givne rammer.
– Analysen giver os et kvalificeret blik udefra på en række komplekse udfordringer og hensyn, vi skal arbejde videre med. Nogle har vi selv fået øje på og arbejder med allerede, som opgave- og rollefordeling mellem ledelseslag, som vi i maj tilføjede som et ekstra punkt i vores nu syv-otte-punktsplan. De øvrige anbefalinger tager vi hul på at arbejde med i de politiske udvalg i den kommende måned, når vi alle har haft lejlighed til at nærlæse analysen, siger Anders Kühnau.
Kerneårsagsanalysen skal behandles politisk på udvalgsmøder i løbet af oktober.

Anbefaler tættere samarbejde
Kerneårsagsanalysens anbefalinger handler især om intern organisering af samarbejde, økonomistyring og ledelse i Region Midtjylland.
Analysen anbefaler bl.a., at hospitaler hjælpes til at arbejde tættere sammen om at udnytte regionens samlede kapacitet mere effektivt.
– Analysen rummer mange gode anbefalinger, herunder nogle vi allerede har sat i værk, som at en fælles pulje – og ikke det enkelte hospital – betaler, når en patient kun kan få rettidig behandling på et hospital i udlandet. Det skal være tydeligt for alle, hvordan vi ønsker og forventer at hospitalerne samarbejder, siger koncerndirektør Poul Michaelsen.

Hospitalsudvalget anbefaler regionsrådet at beslutte, at patienters ventetidsgaranterede behandlinger på udenlandske hospitaler betales af en fælles pulje fremover.

|

Godt besøgt loppemarked

”Vi er ovenud tilfredse”, siger Sct. Georgs Gildernes tovholder efter det afviklede loppemarked, Sten Bo Andersen

”Vi er ovenud tilfredse”, siger Sct. Georgs Gildernes tovholder efter det afviklede loppemarked, Sten Bo Andersen


”Det var godt at vi valgte at sælge fra Sløjfen, for det var virkelig godt besøgt i weekenden forleden.
Vi havde indsamlet mange lopper denne gang, og der var gode forhold at sælge under, tørt og god plads.
Det blev til en god omsætning – mere end vi havde turdet håbe på.
Så nu skal vi i tænkeboks, dels om, hvilke donationer, vi skal vælge, men også om, hvordan vi i fremtiden kan få mulighed for indtjening til velgørende formål.
Så her skal lyde en stor tak til Sløjfens personale, der støttede og hjalp os, og til de kunder, der besøgte og handlede hos os”, slutter Sten Bo Andersen.

|

Grønt lys for nye parcelhuse i Lyngå

Hvor der tidligere har ligget landbrugsbygninger i Lyngå, vil der fremover blive bygget 7 nye enfamiliehuse

Hvor der tidligere har ligget landbrugsbygninger i Lyngå, vil der fremover blive bygget 7 nye enfamiliehuse


Foto: Favrskov Kommune
Lokalplanen er vedtaget for et 1,5 hektar stort areal i Lyngå, hvor en privat lodsejer ønsker at udstykke syv parcelhusgrunde. Der har tidligere ligget landbrugsbygninger på stedet.
Plan- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget har godkendt lokalplanen og et tillæg til kommuneplanen. Formelt set skal også det samlede byråd tage stilling til sagen.
Det nye boligområde ligger syd for Hammelvej og øst for Lyngåvej. Området afgrænses af marker mod øst og boliger mod syd. Mod vest og nord ligger Lyngå by.
Lokalplanen giver mulighed for at opføre parcelhuse i maksimalt halvanden etage op til 8,5 meters højde.
Fordi bebyggelsen ligger på grænsen til det åbne land, skal facade- og tagmaterialer overvejende holdes i afdæmpede farver, sådan at husene bedst muligt falder ind i landskabet.
Vejadgangen til lokalplanområdet skal ske fra Hammelvej via den eksisterende boligvej Lyngåvej, der forlænges og afsluttes med en vendeplads.
En række allétræer i indkørslen fra Hammelvej benævnes bevaringsværdige i lokalplanen, da de udgør en karakteristisk del af det oprindelige gård- og landsbymiljø.

|

Ikke lige nu…

”Selvfølgelig handler det om tid. Vi finder hele tiden på noget nyt, der skal give os mere tid til bare at være. Men bruger vi de nye ting rigtigt?”

For nogle år siden skulle det danske fodboldlandshold spille en kamp mod Norge i Parken i København.
Der skal jo altid gå nogle minutter i en en slags optakt, og i den anledning var der en journalist, der havde opdaget sangeren Johnny Madsen i køen og ville lave et interview med ham. Madsen sagde først ”ikke lige nu!”. Men da han var sluppet fri af trængslen sagde han: ”at folk altid havde så travlt med at rakke ned på norsk fodbold – det må være fordi, de ikke havde prøvet norsk mad.”

En henkastet bemærkning, men man skal være forsigtig med de der små løsgående småhistorier – ellers kan gennemrejsende her i Danmark jo let komme til at tro, at det, der serveres på rastepladserne ved vores motorveje, har noget som helst med dansk mad at gøre.
Der er ingen gode historier at hente for feriefolket med de uroilige unger på bagsædet, for hver gang vi danskere glemmer vores historie, bliver tomrummet fyldt op af et monopol som i dette tilfælde Monarch. Og som en dansk kok for nylig sagde det i radioen.” Monarch er ikke et sted, man spiser, det er noget, man bliver idømt, fordi der ikke er andre muligheder”.

HELLERE EN OMVEJ og et godt måltid, især når vi holder ferie. Hellere lytte end have travlt. Ferietravlt. Vi skal jo have samlet op på alle arbejdsårets ”Ikke-lige-nu’er”.
Næst efter ”Glædelig jul og godt nytår”, så er det nok en af de mest brugte sætninger i det danske sprog: Ikke lige nu…”.
Vi siger det, når Lukas kommer hjem fra skole og vil fortælle om Sofie, der bliver mobbet i gymnastiktimerne.
Vi siger det, når vores bedste veninde ringer og fortæller, at hun har fundet en rød læbestift på mandens skjortekrave.
Vi siger det, når børnene vil vise os en tegning, de har lavet henne i SFO’en.
Vi siger det, når vi lige er ved at sætte en kogevask over – og naboen vil give et glas hvidvin.
Og når manden kommer sent hjem fra arbejde og kravler ned i dobbeltsengen for at få en knuser: ”Ikke lige nu!”.

Og som vi lever i dag, er vi jo tvunget til en masse ”Ikke-lige-nu’er”, en masse ”nej’er”. Men hvad er det egentlig, vi så siger ”ja” til i stedet?

DET MESTE ER LAVET AF RUSTFRIT STÅL – eller Apple:
Vaskemaskiner, komfurer, køkkenborde, mobiler, røremaskiner, biler, i-pads, støvsugere, tørretumblere, køleskabe, o.s.v.
Og næsten alt det, vi siger ”nej” til, handler om følelser. De er så besværlige og tager så pokkers lang tid.
Børn, der er glade elller kede af det, ægtefæller, der trænger til kærlighed, veninder, der skal skilles, naboer, der trænger til en sludder, gamle venner, der tager tabletter mod depressioner, nye venner, der gerne vil tættere på, end vi har tid til.

SELVFØLGELIG HANDLER DET om tid.
Vi finder hele tiden på noget nyt, der skal give os mere tid til bare a være. Men bruger vi de nye ting rigtigt?
Både computere og mobiler er udviklet til brug i arbejdstiden, men vi ved alle, at de griber ret så forstyrrende ind i fritiden. Vi arbejder mere og mere hjemme, som det tydeligt viste sig i corona-tiden.
Og køkkenerne stjæler også mere tid, selvom vi har mikrobølger, kaffemaskiner, o.s.v. Vi bruger faktisk godt en time mere på husarbejde, end vi gjorde før alle maskinerne. Og tallet vokser med cirka fem minutter hvert år.

Ifølge fremtidsforskerne kan vi ikke længere imponere hinanden med eksotiske menuer, smarte nye elbiler, store villaer og håndsyede jakkesæt.
Hvis man vil give udtryk for overskud, styr på tingene og det fine liv, skal man satse på den gode tid.

DE MANGE KAFFEBARER rundt omkring er et godt eksempel.
Tidligere parkerede man en sportsvogn ulovligt udenfor baren, styrtede ind for at kvæle en espresso og så afsted igen.
I dag er sportsvognen blevet afløst af noget så gammeldags som strikketøj.
Når man sidder der ved fortovskanten og strikker, mens man sludrer med en god veninde om følelser, kærlighed, skilsmisser og erotiske eventyr, så kan man mindes sangen ”Time is on my side, yes it is”, som mange af os lidt ældre kan huske med både Rolling Stones og Moody Blues.

”Var det noget med en genopfyldning?”
”Ja tak, lige nu…”.

|

Hjerteforeningens største arrangement

Formanden for Hjerteforeningen, Kurt Langkjær, fortæller om det store arrangement

Formanden for Hjerteforeningen, Kurt Langkjær, fortæller om det store arrangement

(foto: Professor og forskningschef Gunnar Gislason og TV lægen Peter Geisling)

”Hjerteaften den 29. september i Sløjfen er et af de største arrangementer, vi har arrangeret. Vi var jo flere end 200 til indvielse af Hjertestien i Hinnerup, hvilket vi var meget glade for, men i tyngde, altså indhold, er Hjerteaften den 29. september nok større. Vi ser i hvert fald frem til en aften med masser af ny viden fra de to foredragsholdere og med gode anekdoter fra begges spændende tilværelse.”

Hvordan er det lykkedes at få de to kapaciteter til at komme samme aften?
“Det er en kombination af held og tidlig planlægning. Den 29. september er international Hjertedag. Vi har ikke tidligere markeret den her i Favrskov, men da vi planlagde aktiviteterne i 2023, kom forslaget om at sætte alle ressourcer i spil. Et af bestyrelsesmedlemmerne har tidligere hørt Peter Geisling, og vi kender ham jo alle sammen fra fjernsynet. Vi kontaktede hans manager, og Peter både kunne og ville gerne komme til Favrskov den aften. Gunnar Gislason kender vi selv fra Hjerteforeningen, hvor han er forskningschef, så ham fik vi hurtigt fat i, og han både kunne og ville også gerne komme.”

Hvad kan vi forvente at høre den aften?
“Peter Geislings foredrag handler om det gode liv. Hvordan får vi en endnu bedre tilværelse, og hvordan tackler vi evt. sygdom, både som patient og som pårørende. Så længe vi har et godt helbred og en stærk fysik, er det jo nemt at være ovenpå. Vi skal derfor reducere risikoen for sygdom gennem en sund levevis, men vi skal også have en god tilværelse, når sygdom rammer os.
Gunnar Gislason har gennem en menneskealder været med til at uddele mange millioner til forskning i Danmark. Han har altså, om nogen, fingeren på pulsen, når vi taler om den forskning, der har været og de resultater, den har givet, men også om den forskning, der sker nu. Vi vil blive meget klogere på, hvad der venter os af nye forskningsresultater, og hvad de vil betyde for at forhindre hjertesygdomme, og ikke mindst hvordan vi bliver raske igen, når det alligevel rammer”.


Kan man også stille spørgsmål til dem?

“Ja. Begge foredragsholdere har stillet sig til rådighed for spørgsmål. Vi har desuden aftalt med dem, at hvis de får spørgsmål på forhånd, så vil de tage dem med i deres foredrag. Derfor modtager vi gerne spørgsmål fra deltagerne på favrskov@hjerteforening.dk. Så skal vi gerne sende dem videre til foredragsholderne.”

Hvor kan man købe billetter?
“De fire biblioteker i Favrskov er så venlige at sælge billetter for os, men de kan også købes ved at benytte den QR kode, der er på de små plakater og på de flyers, vi gerne deler ud til alle. Man kan også klikke på vores annonce her på siden eller ringe til Grethe på 24428856. Så sørger vi for en billet.”

|

Kamille og Nicolai glæder sig til Prins Christians fødselsdagsfest

Kamille Heesgaard Johannesen og Nicolai Prang ved godt, hvad de skal 15. oktober, for de er blevet udvalgt som Favrskov Kommunes deltagere ved Prins Christians 18 års fødselsdagsfest på Christiansborg Slot

Kamille Heesgaard Johannesen og Nicolai Prang ved godt, hvad de skal 15. oktober, for de er blevet udvalgt som Favrskov Kommunes deltagere ved Prins Christians 18 års fødselsdagsfest på Christiansborg Slot


(foto: Favrskov Kommune)

– Det bliver jo en fest, og jeg er megastolt over, at HOG indstillede mig. Jeg er også overvældet, da det er noget, der er så langt fra min hverdag. Mine venner er misundelige på den gode måde, for de under mig det. Så jeg føler mig heldig – det er jo once in a liftetime, lyder det fra Kamille Heesgaard Johannesen, der er fra Hinnerup, går i 2. g og har spillet fodbold, siden hun var fem år.

Igennem flere år har hun været fodboldtræner, og det er netop også derfor, at HOG har indstillet hende.
– Det er fedt at være frivillig, fordi du får mulighed for at formidle din store interesse til børnene. Jeg kan være et forbillede og give min glæde ved spillet videre til dem. Og forhåbentlig kan jeg også være med til at få flere piger til at spille fodbold, håber Kamille.
Hun skal nu i gang med at finde en fin, lang kjole til gallafesten på Christiansborg Slot.

Med sig fra Favrskov Kommune til festen får hun Nicolai Prang fra Hadsten. Han skal i gang med at finde et passende jakkesæt til festen.

– Jeg blev så overrasket over, at jeg blev indstillet af DDS HadstenSpejderne, og hvad er sandsynligheden så lige for, at du også bliver udtrukket? Jeg er meget glad og glæder mig til at møde de kongelige og snakke med en masse unge mennesker fra andre dele af Danmark, siger Nicolai Prang, der er ved at uddanne sig til programmør.
Da han var seks år gammel begyndte han til spejder, og sidste sommer blev han spejderleder, og den tjans sætter han rigtig stor pris på.
– Jeg kan godt lide at komme ud i naturen, og igennem årene har jeg haft mange gode oplevelser som spejder. Det vil jeg gerne give videre til børnene. Jeg vil ikke være en skrap leder, for det er vigtigt, at de kan lide at være der, og at vi har det sjovt sammen, lyder det fra Nicolai.

Favrskov Kommune har opfordret kommunens foreninger til at indstille et eller to unge medlemmer, som har ydet en særlig indsats eller som på anden vis har gjort sig positivt bemærket. De to unge, der ved festens afholdelse skal være 18 år, skal repræsentere kommunens mangfoldige foreningsliv.
Kamille og Nicolai blev indstillet af henholdsvis HOG og DDS HadstenSpejderne, og blev derefter udvalgt ved lodtrækning.

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Tema: Musik i litteraturen

Tema: Musik i litteraturen

Af Eva Dixen, bibliotekar på Hadsten og Ulstrup bibliotek

I litteraturen kan musik være et fremtrædende element, som er med til at skabe identiteten og danne karaktertræk på de personer, som du læser om i bøgerne.  Vi sætter her fokus på litteratur, hvor musikken i høj grad indgår i handlingen.

På vers

Roman Dette er en yderst morsom kollektivroman. Hovedpersonen er lige flyttet ind i en boligforening, og hun skriver lejlighedssange. Det er netop igennem hendes sange, vi lærer om de andre beboere i foreningen. Bogen er en spændende læseoplevelse, da den ikke består af et traditionelt handlingsforløb men af brudstykker. Der er dog en rød tråd i handlingen, og temaer som fællesskab, kærlighed og mangfoldighed. Hvis du kunne lide forfatterens store gennembrud ”Meter i sekundet”, kan denne også anbefales!
Lejlighedssange. Af Stine Pilgaard

Kunst under diktatur

Roman Komponisten Dmitrij Sjostakovitj er 30 år og frygter for sit liv. Stalin har nemlig udtalt sig kritisk om hans seneste opera ”Lady Macbeth fra Mtsensk”. Det blev starten på en angstvækkende tilværelse. Barnes romanbiografi skildrer frygt og rædsel samt forholdet mellem at tage hensyn til magthavernes regime og din egen kunstneriske integritet. Det er en fascinerende roman om kunstens plads og funktion i livet, en smuk og gribende skildring af et menneske, der forsøger at overleve i et umenneskeligt system, der kun giver retfærdigheden umulige og tragiske valg. Bogen er desuden interessant for alle, der interesserer sig for russisk historie.
Tidens støj. Af Julian Barnes

Vidunderbørn

Roman Det nye store navn i svensk litteratur fortæller i sin nyeste roman om tre børn med så åbenlyst et musikalsk talent, at de inden de fylder 10 år danner en trio under ledelse af den anerkendte musiklærer Frank Leide. Leide giver børnene al sin kærlighed, ikke mindst når forældrene svigter. Men samtidig gemmer han på en grusom side af sig selv, der langsomt spinder børnene ind i sit forræderiske net. Fuldstændig fantastisk roman med mange lag og facetter sat i et både fabulerende og barskt hverdagsrealistisk univers, fortalt med forfatterens karakteristiske skrivestil. Hun er fremragende i skildringen af sine moralsk tvetydige personer og udsatte miljøer drysset med sort humor.

Elefantsymfonien. Af Karin Smirnoff

|

LYSERØD LØRDAG i Favrskov

Kræftens Bekæmpelse – Favrskov Lokalafdelings Lyserøde piger – arrangerer forskelligt spredt over hele kommunen

Kræftens Bekæmpelse - Favrskov Lokalafdelings Lyserøde piger - arrangerer forskelligt spredt over hele kommunen

De Lyserøde piger har følgende arrangementer: 

Voldum ”tyvstarter”: her spinner Voldum Senior hold, den 6 oktober kl 8.30

Ulstrup Hallen har 2 arrangementer: 
Familiemotion  7. oktober kl.10.00 
3 hold med spinning 7. oktober fra kl. 13.00 til 16.30 
Både i Voldum og Ulstrup, vil der være en deltagerbetaling på 50 kr.

InSide i Hammel: underholdning med melodivaerne – 9 oktober. Kl. 14.00 til 16.00
Her bliver prisen 95 Kr. For underholdning, samt kaffe og kage

Hadsten Bio donerer et beløb fra deres popcorn salg i uge 42

Afslutning på Lyserød lørdag i Sløjfen 26 okt. kl. 19.00 til 20.30: Foredrag med Charlotte Bircow. 
Billetpris 125 Kr.

Alle Events annonceres på Favrskov Lokalforenings officielle facebookside og Instagram

|

Norlys har underskrevet aftale om køb af Telia Danmark

Købsaftalen mellem Telia Company og Norlys er nu på plads. Købet betyder, at Norlys kan tilbyde kunderne et mere komplet udbud af services inden for energi og tele

Energi- og telekoncernen Norlys har underskrevet en aftale med Telia Company om at købe Telias danske forretning. Aftalen omfatter cirka 1,9 millioner kundeforhold og et 50 procent ejerskab af Danmarks største mobilnet, TT-netværket. Telia Danmarks medarbejdere bliver fundamentet for et stærkere fodfæste for Norlys i hele landet.
– Vi har de seneste måneder været gennem en god og grundig due diligence-proces sammen med Telia Company, hvor vores fokus i høj grad har været at sikre den videre drift af Telia Danmark – også efter båndene til moderselskabet forsvinder, siger Niels Duedahl, der er administrerende direktør i Norlys.

Aftalen mellem Norlys og Telia Company er betinget af godkendelse fra Norlys’ repræsentantskab, som skal stemme om købet på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde den 27. september 2023. Godkender repræsentantskabet købet, udestår der kun en godkendelse fra de danske konkurrencemyndigheder.
Handlen forventes endeligt gennemført i 1. kvartal 2024.
Købsprisen for Telia Danmark er 6,25 milliarder danske kroner.

Hvorfor vil byrådsflertallet gøre det sværere at være frivillig i Favrskov?

I den budgetaftale som flertallet i byrådet netop har indgået, sker der desværre forringelser for Frivilligcentret. Der bliver skåret i tilskuddet, og der lægges op til at gøre arbejdsområdet snævrere. Det er træls, og jeg håber flertallet når at besinde sig.

Jeg kan se at de fleste af byrådets partier er tilfredse med budgetaftalen. Det undrer mig. Ganske vist er der mange nye og gode tiltag både mht. drift og anlæg, men der er også adskillige meget problematiske besparelser. Besparelser som vil ramme både små og store børn og også mange udsatte borgere. Jeg synes ikke det er noget at være tilfreds over.

Her vil jeg dog nøjes med at beskæftige mig med en af de mindre besparelser. Partierne har besluttet at spare 200.000 på Frivilligcentret. Det lyder ikke af meget, men det er meget på et så lille budget som Frivilligcentret har.

Partierne bag budgetforslaget er da også klar over at besparelsen kan få konsekvenser for centrets drift. De skriver i hvert fald i aftaleteksten at ”det reducerede tilskud til Frivilligcenter Favrskov vurderes at kunne betyde, at frivilligcentrets hidtidige brede tilgang til frivilligheden i Favrskov Kommune må overvejes, ligesom aktiviteter skal omlægges eller udgå.”

Det sidste er til at forstå, det betyder at aktivitetsniveauet skal reduceres. Så mens partierne bag budgettet med den ene hånd skærer ned på blandt andet børn- og socialområdet, gør de det med den anden hånd sværere at rekruttere frivillige til at hjælpe de udsatte borgere. Det er vist det der hedder dobbeltslag.

Men hvad betyder det første, det med at overveje den ”brede tilgang”? Det betyder at budgetpartierne er parat til at skrotte den mangfoldighed der indtil nu har præget frivilligcentrets arbejde og medlemsskare. Der findes ganske vist i dag kommuner hvor frivilligcentret kun beskæftiger sig med frivillighed inden for det sociale område, men centret i Favrskov har indtil nu også haft plads til frivillighed inden for kultur, idræt, natur og miljø. Det vil være slut hvis budgetpartierne opgiver den ”brede tilgang”. Og det er i sig selv endnu værre end selve besparelsen.

Det er i hvert fald ikke noget at være stolt af. Og det er ikke noget der gør det lettere eller bedre at være frivillig i Favrskov. 

Jeg håber budgetpartierne tænker konsekvenserne af denne besparelse igennem, og at de laver den om. I kommunens budget er det et meget lille beløb, men det får store konsekvenser for frivilligcentret hvis besparelsen gennemføres.

 

Peder Meyhoff

Tidligere bestyrelsesmedlem i Favrskov Frivilligcenter

Tidligere byrådsmedlem for Enhedslisten

|

I Favrskov bliver over 560 virksomheder ramt af særlig skat

Der er mange familievirksomheder i Favrskov Kommune, og når de skal gå videre til næste generation, bliver de ramt af en skat, som kan dræne virksomheden for penge. Det er en skat, som Danmark står meget alene med, viser en ny analyse fra Dansk Industri

“Når næste generation fortsætter familievirksomheden, bliver der simpelthen taget penge fra virksomheden. De penge kunne være blevet brugt til investeringer i fx grøn omstilling eller udvidelse af virksomheden, hvilket ville gavne konkurrencekraft, arbejdspladser og støtte til lokalområdet,” siger Morten Høyer, kommunikationsdirektør i Dansk Industri.

Stribevis af lokale virksomheder i Favrskov risikerer at blive ramt af skattehammeren. Det er de virksomheder, der går i arv fra mor eller far til søn eller datter. For når en virksomhed skal føres videre i familien, kan man ikke bare lade pengene blive i virksomheden, men skal betale 15 pct. i skat – den såkaldte generationsskifteskat. Den kan ramme de over 560 familievirksomheder og ejerledede virksomheder i Favrskov, har Dansk Industri (DI) opgjort.

– Det er en grotesk situation. Der er meget, der kan være bøvlet, når en virksomhed skal gå videre til næste generation, både for ejerne og virksomheden i øvrigt. At virksomheden samtidig skal betale en høj skat, deres udenlandske konkurrenter ikke skal, kan bringe virksomhedens eksistens i fare, siger Morten Høyer, kommunikationsdirektør i DI.

En ny analyse fra DI viser nemlig, at de fleste europæiske lande de senere år helt har fjernet skatten på generationsskifte eller har lempet vilkårene betragteligt, så Danmark står relativt alene med at beskatte virksomheder, der går i arv.
– Vi har en skat på generationsskifte, som vores nabolande ikke har, og det gør ondt på virksomhedernes evne til konkurrere. Når næste generation fortsætter familievirksomheden, bliver der simpelthen taget penge fra virksomheden. De penge kunne være blevet brugt til investeringer i fx grøn omstilling eller udvidelse af virksomheden, hvilket ville gavne konkurrencekraft, arbejdspladser og støtte til lokalområdet, siger Morten Høyer.

Kan ende i skattekaos
Nogle af virksomhederne vil oven i købet opleve, at de ikke selv kan beregne deres skat, da der ikke er faste regler for, hvordan man afgør, hvad en virksomhed er værd. Der findes godt nok et regelsæt, men siden 2015 har Skattestyrelsen ikke behøvet at følge reglerne, men kan selv skønne virksomhedens værdi.
– Ejerne havner i et skattekaos, fordi de ikke ved, hvor mange penge de skal sætte af til generationsskiftet og risikerer at skulle dræne hele egenkapitalen for at betale skatten. Det er en helt uholdbar situation som skal løses, og som vi positivt ved at regeringen er opmærksom på, siger DI-direktøren.
– Vi vil meget gerne have sænket skatten, men det er lige så vigtigt, at vi får faste regler igen, så man kan beregne sin skat på forhånd. Familievirksomhederne er enormt vigtige for lokalsamfundet, og derfor skal de have vilkår, så lokalområdet ikke risikerer salg eller fraflytning ved generationsskifte, siger Morten Høyer.

Regeringen har indskrevet en bedring af vilkårene for generationsskifte i regeringsgrundlaget, men der er endnu ikke sket noget. DI har spurgt omkring 8.000 virksomheder i hele landet til deres ejerforhold for at beregne andelen af familievirksomheder.
I Favrskov har det betydning for 563 familievirksomheder alene i DI’s brancher.
Regner man også fx butikker og landbrug med, vil tallet være langt større.

|

Jobcenter Favrskov tager temperaturen på borgernes tilfredshed

Borgerne tilknyttet Jobcenter Favrskov får nu mulighed for at komme med både ris og ros til jobcentret i en anonym brugertilfredshedsundersøgelse. Undersøgelsen løber frem til 13. oktober 2023

Det er fjerde gang, at Favrskov Kommune spørger til borgernes tilfredshed med Jobcenter Favrskovs service. De tidligere undersøgelser har blandt andet ført til iværksættelse af indsatser, som har gjort det nemmere for borgerne at komme i kontakt med jobcentret over telefonen, lige som jobcentret har øget sit fokus på at skrive bedre og mere forståelige breve til borgerne.

Formand for Arbejdsmarkedsudvalget, Isabell Friis Madsen, ser frem til at høre, hvordan borgerne oplever servicen i jobcentret i 2023.

– Formålet med undersøgelsen er naturligvis at videreudvikle servicen i jobcentret. Og vi lærer noget, hver gang vi spørger borgerne om deres oplevelser i jobcentret – både hvor vi gør det godt, og hvor vi kan gøre det bedre. Jeg forventer både ris og ros, og vi tager imod begge dele. Det er vores vigtigste opgave at hjælpe borgerne videre i job eller uddannelse, og de input, vi får fra borgerne, kan vi bruge til at hjælpe dem på en endnu bedre måde, siger Isabell Friis Madsen.

Borgere, der er tilknyttet Jobcenter Favrskov, modtager en invitation på mail til at deltage i undersøgelsen. Her kan de vurdere deres tilfredshed med den service, de modtager i Jobcenter Favrskov. Blandt andet spørges der ind til borgernes oplevelse af medarbejdernes service, den telefoniske og skriftlige kontakt, vejledning ved opstart af forløb og den generelle oplevelse med Jobcenter Favrskov.

Arbejdsmarkedschef Camilla Sonne glæder sig til igen at modtage feedback, der kan forbedre servicen og styrke kontakten og samarbejdet med borgerne endnu mere.

– Vi arbejder hele tiden på at blive bedre, og derfor er borgernes mening vigtig. Vi vil gerne høre fra så mange borgere med tilknytning til jobcentret som muligt. Vi har sørget for at gøre det endnu nemmere at deltage, og derfor kan borgerne besvare undersøgelsen på flere måder – både hjemmefra via linket i mailen, på skærme opstillet i jobcentret eller på deres mobil via en QR-kode. Vi glæder os meget til at se og arbejde videre med resultaterne af brugertilfredshedsundersøgelsen, siger Camilla Sonne.

|

37-årig mand dræbt i arbejdsulykke

En 37-årig mand fra Randers blev tidligt fredag morgen dræbt i en arbejdsulykke på en virksomhed på Wavinvej i Hammel

Østjyllands Politi fik fredag kl. 06.14 via 112 en anmeldelse om ulykken, og der blev hurtigt sendt ambulance, lægebil og politi til adressen. 

Manden var blevet klemt under en stor jernstøbeform, og han blev erklæret død af lægen ude på stedet. 

Arbejdstilsynet blev tilkaldt, og de skal nu klarlægge de nærmere omstændigheder i forhold til ulykken. 

Østjyllands Politi kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse yderligere detaljer om hændelsesforløbet. 

De pårørende er underrettet.

|

Forklaring udbedes!

Er der en voksen til stede blandt byrådets politikere, der kan forklare, hvorfor man på den ene side afsætter midler til ældres motion og på den anden begynder at opkræve penge fra den enkelte ældre til at motionere i kommunens egne lokaler?

Favrskov Kommune har sat en pulje med penge af, i et forsøg på at aktivere flere ældre borgere til for eksempel at dyrke mere motion.
Det er selvfølgelig yderst fornuftigt og prisværdigt, at kommunen tænker profylaktisk ved at holde de ældre fysisk i gang. Det vil klart betyde besparelser på længere sigt for det offentlige, at de ældre bevarer en god fysik og et godt helbred. Så langt så godt.

Men ”kæden hopper af”, når kommunen samtidigt fuldstændigt uforståeligt og absurd nu vil opkræve betaling fra de ca. 150 ældre over 65, der hidtil gratis har kunnet benytte kommunens 4 træningsfaciliteter i ydertidspunkterne, hvor de ikke benyttes af kommunens fysioterapeuter.

Har byrådsflertallet helt overset deres egne profylaktiske visioner om at holde de ældre fysisk i gang? Eller er der for mange tal at holde styr på i budgetforhandlingerne? Eller mangler der arbejde til endnu flere bureukrater, der skal administrere opkrævningen af betalingen fra de ældre, der vil benytte kommunens faciliteter, der alligevel står ubrugte hen? Eller?

Forklaring udbedes…

”SYNSPUNKT” skrives og redigeres af PingvinNyt.dk’s redaktør, Eigil Jacobsen,
og klummen sætter som oftest respektløst og unuanceret fokus
på både store og små finurligheder, nyheder og tildragelser, og hvor navnlig politik
og politikere fylder meget. Både lokalt, regionalt og nationalt.

Hensigten med klummen er først og fremmest at skabe debat og eftertanke,
og indholdet er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

UGENS NATURBILLEDER nr. 44

Kom med ad banestien til Gudenåen i Langå på en af de mange sommerdage her i september?En dag med pæn aktivitet på åen?

Kom med ad banestien til Gudenåen i Langå på en af de mange sommerdage her i september?En dag med pæn aktivitet på åen?

Flere havde fundet vej ad åen?‍♀️

 

Lige ud ad banestien mellem Laurbjerg og Langå.

 

Fra banestien er der udsigt til Løjstrup Hovedgård.

 

 Den gamle jernbanebro over åen.

 

 

Noget af det første du møder ved banestiens ophør er Egeskoven.

 

I år kvitterer egetræerne med et væld af agern, frøene/frugterne hænger nærmest i store klaser – slægten har sikret sin overlevelse?

 

Fremme ved Langå Bådelaug.

 

Det var det helt perfekte vejr til en tur i kano.?

 

Ret idyllisk?

 

Blåt i blåt???

 

To piger på paddleboard tog sig en velfortjent pause?

 

Længere fremme krydser Væthvej den smukke Gudenå.

 


Herunder lidt fra hjemturen:

 

Kæmpen på Østergårdsvej ved Laurbjerg.

 

Skønne geder set på Sognevej.

 

Og masser af får set i Granslev.

 

Tak for de mange sommerdage i september???

 

Septemberhilsner – Pingvinnyt – Tove Skipper

 

|

72-timers behandlingsansvar indføres i Region Midtjylland

Når en patient bliver udskrevet fra et hospital til kommunal sygepleje, skal overgangen være tryg. Derfor indfører hospitaler i Region Midtjylland “72-timers behandlingsansvar” efter inspiration fra Region Hovedstaden

Herning Sygehus. Medicinsk Afdeling (MSA) Sygeplejerske sammen med patient.


– Det er trygt for patienterne og en kæmpe gevinst for alle, når samarbejdet om at udskrive ældre patienter er tæt. Personalet i det nære sundhedsvæsen får direkte adgang til de medarbejdere, der har stået for behandlingen på hospitalet. Det giver mulighed for bedre behandling i eller tæt på eget hjem og mindsker risikoen for unødvendige genindlæggelser. Jeg er glad for at vi nu genbruger Hovedstadens gode ide til gavn for midtjyderne, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).


Flest spørgsmål om medicin og recepter
Hospitalet beholder det lægefaglige ansvar for en patients behandling de første 72-timer, tre døgn, efter patienten er udskrevet.
Fra 15. september gælder 72-timers behandlingsansvar for patienter der udskrives til kommunal sygepleje på kommunale akutpladser, midlertidige pladser eller plejehjem.
Fra 1. november omfattes også patienter der udskrives til kommunal sygepleje i eget hjem.
Ordningen omfatter patienter, der har været indlagt i mindst 24 timer på et somatisk hospital.
Hospitalerne forpligter sig til at stille relevant faglig viden til rådighed for sundhedsprofessionelle fra de midtjyske kommuner samt almen praksis og lægevagt. Hospitalsafdelingerne skal være tilgængelige døgnet rundt for henvendelser i forlængelse af patientens indlæggelse og udskrivning.
Ordningen skal især styrke den nære behandling, sikre sammenhæng på tværs af sektorer og forebygge genindlæggelser af ældre og sårbare patienter.
I Region Hovedstaden er erfaringen, at hospitalerne især får spørgsmål om medicin og recepter. Omfanget svarer samlet for hospitalerne i Region Midtjylland til ca. 13 opkald i døgnet.

|

NY ROMAN AF FORFATTER FRA HINNERUP

Forlaget Brændpunkt udgiver 27. september 2023 en ny roman af forfatteren Jørgen Børglum Larsen fra Hinnerup.
Romanen hedder VIND og er en selvstændig fortsættelse af romanen SAND, der udkom i 2020

Forlaget Brændpunkt udgiver 27. september 2023 en ny roman af forfatteren Jørgen Børglum Larsen fra Hinnerup. Romanen hedder VIND og er en selvstændig fortsættelse af romanen SAND, der udkom i 2020

Romanen følger den midaldrende Stig Tønnesens liv, efter at han har slået sig ned på sin ungdoms ferieø Læsø og her starter øens første papirforretning. Det er en slags ny begyndelse for ham efter mange år i udlandet. På Læsø genser han sin kæreste Malin fra den tidlige ungdom.

I VIND fortæller Stig selv sin fortsatte historie med papirforretningen, Malin og de andre mennesker, han møder på Læsø. Er det muligt sådan at begynde næsten helt forfra?
Stig har altid været meget optaget af papir. Nu skriver han endelig selv sin historie og opfylder derfor en gammel drøm om også selv at skrive på papiret.

|

Disse personer anbefales vaccination mod influenza og covid-19

Fra den 1. oktober kan alle, der er fyldt 65 år, blive vaccineret mod influenza og covid-19. Desuden kan yngre personer, der er i risiko for et alvorligt sygdomsforløb, blive vaccineret mod begge sygdomme. Børn i alderen 2-6 år kan ligesom de sidste par år blive vaccineret mod influenza. Den vaccine gives som en næsespray

Efteråret står for døren, og vi forventer, at smitten med både influenza og covid-19 vil blusse op i løbet af efteråret og vinteren. Derfor kan personer i særlig risiko for et alvorligt forløb med influenza og covid-19 nu blive vaccineret.
Risikoen for alvorlig sygdom med influenza og covid-19 stiger med alderen. Derfor bliver alle på 65 år og derover tilbudt gratis vaccination mod begge sygdomme. 

Langt de fleste yngre personer får et mildt forløb, hvis de får influenza eller covid-19. Der er dog en række sygdomme og tilstande som øger risikoen for at få et alvorligt sygdomsforløb med influenza og covid-19, fx kronisk lungesygdom, svært nedsat immunforsvar eller graviditet. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man bliver vaccineret, hvis man er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb.

”Både influenza og covid-19 kan ramme alle, og hos langt de fleste giver disse infektioner et mildt sygdomsforløb. Hos ældre og visse andre risikogrupper kan begge infektioner dog være alvorlige og i værste tilfælde være livstruende. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at ældre og risikogrupper bliver vaccineret mod både influenza og covid-19” siger konstitueret enhedschef og overlæge Kirstine Moll Harboe. 

Erfaringen fra de seneste år viser, at det er de samme målgrupper, der er i risiko for et alvorligt forløb med influenza og covid-19. Derfor er det de samme risikogrupper, som anbefales vaccination mod både influenza og covid-19. Man kan få begge vacciner samtidig. 
​ Børn i alderen 2-6 år tilbydes influenzavaccination som næsespray
Børn i alderen 2-6 år kan også i år blive vaccineret mod influenza. Vaccination mindsker risikoen for, at børn bliver syge af influenza, og den gives med et pust i hvert næsebor. 
”Når børn bliver vaccineret, er de beskyttede mod fire forskellige typer af influenzavirus og barnet er i mindre risiko for at få influenza i denne sæson. Vaccinationen nedsætter også risikoen for, at søskende, bedsteforældre eller andre personer, som er i øget risiko for at blive alvorligt syge af influenza, bliver smittet. Influenzavaccinen til børn er en meget effektiv og sikker vaccine, og bliver i modsætning til mange andre vacciner givet som en næsespray med et pust i hvert næsebor,” siger konstitueret enhedschef og overlæge Kirstine Moll Harboe.

​Sådan bestiller man tid til vaccination
Hvis man er 65 år eller derover, vil man i løbet af de næste uger modtage en invitation i Digital Post. Hvis man er fritaget for Digital Post, modtager man en invitation med posten. Når man modtager sin invitation kan man bestille en tid til sin vaccination på www.vacciner.dk. Man kan blive vaccineret frem til 15. januar 2024.
Forældre til børn i alderen 2-6 år vil også i løbet af de næste par uger modtage en invitation i Digital Post, hvorefter de kan bestille tid på www.vacciner.dk. 
Hvis man er under 65 år og anbefales vaccination, fordi man er i øget risiko for et alvorligt forløb, fx på grund af visse kroniske sygdom, vil man ikke modtage en invitation. Man skal i stedet gå direkte ind på www.vacciner.dk, hvor man fra den 20. september har mulighed for at bestille tid på baggrund af en tro- og love erklæring. Hvis man er i tvivl, om man er omfattet af vaccinationstilbuddet, kan man læse mere på www.vacciner.dk eller på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Selve vaccinationerne kommer til at foregå på regionale vaccinationssteder og på apoteker over hele landet. Placering og åbningstid for de regionale vaccinationssteder bliver meldt ud på vacciner.dk, hvor det også vil være muligt at se, hvilke apoteker der tilbyder vaccination. 

​ Sundhedsstyrelsen anbefaler, at følgende personer bliver vaccineret mod influenza og covid-19:
* Personer på 65 år og derover
* Personer under 65 år med kronisk sygdom, herunder:
• Personer med kroniske lungesygdomme
• Personer med hjerte- og karsygdomme (undtaget isoleret, velreguleret forhøjet blodtryk)
• Personer med diabetes 1 eller 2 (sukkersyge)
• Personer med medfødt eller erhvervet immundefekt, fx personer med immunglobulindefekter, organ- eller stamcelletransplantation, kræft i behandling med kemoterapi eller personer i anden immundæmpende behandling
• Personer med påvirket respiration på grund af nedsat muskelkraft
• Personer med kronisk lever- eller nyresygdom
• Personer med andre kroniske sygdomme, hvor tilstanden medfører, at influenza eller covid-19 udgør en alvorlig sundhedsrisiko, fx personer med alvorlig reumatologisk sygdom, alvorlig neurologisk sygdom, korttarmssyndrom
Personer med svær overvægt (BMI>35)
 
Personer med andre alvorlige sygdomme eller tilstande, som medfører, at influenza eller covid-19 udgør en alvorlig sundhedsrisiko, fx personer med svær psykisk lidelse, Downs syndrom eller svært misbrug.
 
Gravide i 2. eller 3. trimester
 
Personer i samme husstand som personer med medfødt eller erhvervet immundefekt eller børn i øget risiko for alvorlig influenza eller covid-19
 
Førtidspensionister samt børn i alderen 2-6 år bliver desuden tilbudt gratis vaccination mod influenza.

|

Fire foredrag med håb i fokus

Den sidste uge i september afvikles fire foredrag med fokus på håb. Foredragene er gratis at deltage i, og de indgår i en perlerække af arrangementer med overskriften: Kirken, kunsten og kulturen med temaet HÅB. Foredragene arrangeres af Hadsten Storpastorat og Folkekirken Voldum-Rud

Den sidste uge i september afvikles fire foredrag med fokus på håb. Foredragene er gratis at deltage i, og de indgår i en perlerække af arrangementer med overskriften: Kirken, kunsten og kulturen med temaet HÅB. Foredragene arrangeres af Hadsten Storpastorat og Folkekirken Voldum-Rud

Åbningsforedrag: ”Hvor finder vi håb? De store forfattere om vores tid” er med kulturredaktør og forfatter Michael Bach Henriksen. Selv siger han om foredraget:
”Vi lever i en rådvild tid. Politisk såvel som personligt. På det politiske plan er der opbrud fra de gamle fasttømrede positioner. Fremtiden for den liberale verdensorden, der har hersket siden afslutningen på Anden Verdenskrig, er usikker, og institutioner står for fald. På det personlige plan er der også opbrud og usikkerhed. Psykiatere og præster møder dagligt folk med ondt i sjælen, der bebrejder sig selv, at de ikke lever op til egne idealer. Men er der veje ud af håbløsheden? Ja!”
På baggrund af bøgerne “Mellem frygt og håb” og “Håb og handling i en kriseramt verden” handler foredraget om vor tids store kriser. Med hjælp fra tidens mest interessante internationale forfattere og Michael Bach Henriksens møder med dem viser han og de en vej ud af det aktuelle morads.
Det andet foredrag har overskriften: Håb – humor og evangelium i Matador og er med Ronald Risvig
Om foredraget siger Risvig: ”I den varme forløsende humor ligger håbet gemt – I den varme forløsende latter er der en opstand mod døden – såvel den fysiske som den åndelige – mentale død.
Håbet og Humoren er komplementære – der begge og hver for sig og tilsammen besidder en forløsende frisættende kraft, der gør det muligt at leve på trods af, hvad der ellers kan tynge.
Håbet og Humorens væsen retter sig ikke mod et bestemt objekt – men livet selv – som livsytring”
Hvordan det viser sig i et korsbækske miljø og borgerens indbyrdes liv giver Ronald Risvig et bud på – Og dermed også, hvordan det ytrer sig i vort liv anno 2023, for som Ronald skriver i sin bog ”Matador og Kristendom – 24 fortællinger om vort liv”: Korsbæk er ikke blot en by i provinsen, det er en tilstand i sjæl og krop!
Det tredje foredrag har overskriften: ”Håb og Livsglæde – Martin A. Hansen og Kristendommen” og er med tidligere sognepræst i Ødum-Hadbjerg pastorat Ole Juul, der udtaler:
”Forfatteren Martin A. Hansen, der kom fra et miljø, der var fortrolig med kirke og kristentro, rettede i sin tid kritik mod kirken som institution, men igennem hele forfatterskabet forsøgte han samtidig med held at vriste det bærende ud af institutionens ofte kvælende favntag, nemlig evangeliet. I de bedste og mest læste noveller, bl.a. ”Paaskeklokken”, ”Agerhønen” og ”Høstgildet”, lykkedes det i fiktionen for Martin A. Hansen at give samme evangelium en frugtbar og livsnødvendig plads midt i livet og her igennem udtrykke håbet og livsglæden, som altid er til stede – i livet som i evangeliet.”
Det fjerde foredrag har overskriften: ”Store Kongensgade 23” og er med Søren Ulrik Thomsen.
Her kan du opleve en levende digtoplæser og en af Danmarks største forfattere! Søren Ulrik Thomsen er en skarp iagttager, dygtig foredragsholder og anerkendt forfatter, som i mange år har været utrolig populær i hele landet. Han evner at kombinere sin store viden om samfund og litteratur med sine egne digte, oplæsninger og kække kommentarer. Der er plads til både grin, forundring og fundering over livet i de eftertragtede Søren Ulrik Thomsen foredrag med en af dansk poesis allerstørste.
Store Kongensgade 23, der udkom i 2021 er Søren Ulrik Thomsens reflekterede erindringsessay fuldt af minder om hans pubertet og moderens depression og langvarige ophold på sindssygehospitaler, om klasselærer Bodil, morfar Henning og skønne Jane fra Sølvgade Skole, men også af tanker om, hvorfor man skriver, om frygten for alderdommens rædsler, om efteråret, hvor alting på én gang flammer op og dør ud. Og om lejligheden i Store Kongensgade 23, hvor forfatteren kun boede et enkelt år, men alligevel er stedet, hvorfra fremtiden altid vil udstråle.
Deltagelse i et eller flere af de fire gratis foredrag foregår ved tilmelding på Hadsten Storpastorats hjemmeside: https://www.hadstenstorpastorat.dk/aktiviteter/temauge-om-haab

|

Erhvervsvenligheden findes i Favrskov

Af René Schneider, Rækkevej 4, 8370 Hadsten
Byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti
www.reneschneider.dk
rsch@favrskov.dk


Dansk Industri udsender hvert år en måling af den lokale erhvervsvenlighed i Danmarks kommuner, og Favrskov er tilbage i det gode, erhvervsvenlige selskab efter et enkelt år lidt længere nede på listen.
Bortset fra 2 år ud af de 14 år undersøgelsen er foretaget, har Favrskov været i top-tyve. Det er kommunen igen nu i 2023, hvor Favrskov bliver nummer 14 i undersøgelsen.

En stabil god placering vidner om et stærkt fundament og en oprigtig interesse for at give erhvervslivet gode betingelser, og det arbejder både vi politikere såvel som administrationen i kommunen stenhårdt på i Favrskov.

Virksomhederne i Favrskov er grundlæggende pænt tilfredse med at drive virksomhed i kommunen. Især er tilfredsheden med det kommunale vejnet blev markant forbedret. Det er også et område, hvor kommunen har haft sit fokus – ikke mindst for at forbedre adgangen til E45.
Men også den kommunale sagsbehandling opleves meget bedre i år, hvad enten det er byggesager, miljøsøger eller sygedagpengesager.
Virksomhederne oplever også, at kommunen nu tager mere hensyn til erhvervslivet i den lokale planlægning. Og virksomhederne er også meget tilfredse med den kommunale udbudsproces.

Det er helt essentielt, at virksomhederne oplever en imødekommende kommune, når de henvender sig med brug for hjælp. Lige meget om det er sager, der skal godkendes, eller udvidelsesplaner, der måske skal laves i dialog med ”systemet”.

Men vi hviler ikke på laurbærrene.
Virksomhederne i Favrskov mener stadig, at kommunen især bør prioritere at sikre uddannet arbejdskraft nu og i fremtiden. Og Infrastrukturen står stadig meget højt på ønskelisten til kommunens indsats.
Det er nerdslagspunkter i undersøgelsen, som jeg vil tage med ind i arbejdet i Teknik & Miljøudvalget.

|

Det muliges kunst

Af Isabell Friis Madsen, Borgmesterkandidat for Socialdemokratiet Favrskov

Af Isabell Friis Madsen, Borgmesterkandidat for Socialdemokratiet Favrskov


Socialdemokratiet står bag det budgetforlig for 2024-2028, der netop er offentliggjort for Favrskov Kommune.
Det har været en vanskelig opgave, da forskellige økonomiske forudsætninger har betydet, at det har været nødvendigt med en række omprioriteringer og også at driftsbesparelser fra 2025 og fremefter.
Socialdemokratiet gik til forhandlingerne med en ambition om, at den borgernære velfærd skulle berøres mindst muligt.
Vi er derfor glade for, at vi fandt opbakning til ikke at reducere i normeringerne til pasningen af vores børn, at rengøringen og klippekortsordningen til de ældre bevares som nuværende, og at der ikke reduceres direkte i lærertimerne i vores skoler.
Men selvfølgelig er der også besparelser, som vi er kede af. Lukning af Café AG, reduceret åbningstid i væresteder for udsatte og fjernelse af puljer til langtidssygemeldinger er eksempler herpå. Der også lagt en rammebesparelse ind på alle driftsområder fra 2025. Den kunne vi have ventet med at tage stilling til, ved næste års budgetlægning, hvis behovet viser sig til den tid. 
Der er heldigvis også rigtig mange gode ting i budgetforslaget, der fortjener at blive fremhævet. Vi er glade for, at vi har afsat 2,7 mio. kr. til uddannelse af flere sosu-elever. Og der er også et rigtig fornuftigt anlægsbudget.
Favrskov er et attraktivt sted at bo, og vi har befolkningstilvækst. Det betyder, at vi har måttet sikre, at vi har de fornødne bygninger til vores skoleelever, pasningsmuligheder for de yngste samt plejeboliger for de ældste. Derfor er vi glade for, at vi for første gang i Favrskov Kommunes historie har sat penge af til at bygge en ny kombineret skole og daginstitution i Foldby-Norring. Vi udbygger og renoverer også andre skoler, bygger børnehaver og et plejecenter i Hadsten. Det er alt sammen rigtig vigtige projekter, som også er nødvendig for at bevare en høj kvalitet i servicen til borgerne.
Vi ønsker at tage ansvar – både i op- og nedgangstider. Jeg ser frem til at læse høringssvarene fra borgerne, hvorefter vi vil tage stilling til, om der skal ske tilrettelser i budgetforslaget.

Tema: Livskriser

Tema: Livskriser

Af Mie Henriksen, Hammel Bibliotek

Den 21.9. kan du i Sløjfen møde Michelle Hviid og høre hendes inspirerende foredrag om at kæmpe sig igennem en voldsom krise og komme styrket ud på den anden side. I oktober 2014 fik hun konstateret en godartet tumor i hjernen. Hun blev opereret, og derefter gik det meste galt. Kom og få historien om, hvordan Michelle meldte sig ud af systemet og ind i kampen for sit liv og sin familie.

Uforfærdet

Biografi Michelle Hviid blev kendt i den brede offentlighed som iværksætter, da hun med konceptet »Running Dinner« fik danskerne til at date på en ny måde. Titlen på foredraget er ”Råstyrke”, det samme som titlen på den bog, hun skrev om det barske forløb efter operationen. Senere har hun udgivet denne nye bog, hvor hun fortæller om de mange kriser, hun har haft i sit liv, og hvordan hun har tacklet dem – bl.a. ved at blive ved at prøve, igen og igen, samt ved at insistere på at være uforfærdet i livet og søge lykken. For hvad er alternativet? Det er en hudløst ærlig bog, som er meget letlæst, og hvor vi kommer med helt ind i privatsfæren. Det er befriende, at forfatteren viser alt det uperfekte og alle kriserne, og som læser sidder man og hepper på hende og håber lykken vender.
Lev livet modigt. Af Michelle Hviid

Personlig udvikling

Fagbog Livskriser er dybt ubehagelige – men de færreste af os slipper for dem. Forfatteren fik selv en alvorlig diagnose som 47-årig og endte som en konsekvens heraf i en livskrise, der affødte denne bog. I bogen anskues kriser som en form for hamskifte, der giver mulighed for at se på sit liv med nye øjne og få sine prioriteter på plads. Bogens titel stammer fra det spanske digt “Noche oscura del alma”. Det at skrive digte kan netop være én vej igennem en krise, men der er mange andre værktøjer, man kan tage i brug. Bogen kan anvendes som opslagsværk med korte kapitler, konkrete forslag til handlinger og meditationer, der kan hjælpe den kriseramte med at omfavne og acceptere krisen. Den er letlæst og velskrevet med enkle anvisninger, der er lette at følge, selv når man befinder sig i meget svære tider.
Sjælens mørke nat. Af Charlotte Campen

Litteraturens kraft

Roman Trods status som debutant er det lykkedes denne forfatter at skrive en nærmest klassisk dannelsesroman om litteraturens dramatiske og romantiske kraft. Kan litteraturen virkelig redde os? Vi møder tre unge mennesker, der forsøger at genfinde fodfæstet i tilværelsen efter en række tab og kriser. En roman af en ukendt forfatter viser sig at blive et fælles pejlemærke, men vejen til en ny mening med livet kræver svære valg, mod og offervilje. Selvom de tre oprindeligt er fremmede, fletter deres skæbner sig ind i hinanden. Bogen skildrer intelligent, hvordan litteratur kan bruges som et redskab til at komme videre i en livskrise.
Spejltræet. Af Hans Henrik Rasmussen

|

Stort økonomisk råderum i Favrskov Kommune: Har potentiale til at spare 283 millioner kroner

Landets 98 kommuner kunne tilsammen spare ca. 38,3 milliarder kroner – svarende til ca. 10 procent af deres samlede nettodriftsudgifter – hvis de havde prioriteret og anvendt ressourcerne ligesom den mest udgiftseffektive kommune, som igen i 2022 var Vejle

Kommunerne kunne spare mere end 38 milliarder kroner, hvis alle gjorde som Vejle, viser ny CEPOS-analyse.
Det viser beregningen af ”kommunepotentialet”, som sammenligner hver kommunes faktiske udgifter med udgiftsbehovet.
Udgiftsbehovet er beregnet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet baseret på kommunens befolkningssammensætning som f.eks. antallet af skolebørn, plejekrævende ældre, førtidspensionister, sygedagpengemodtagere samt mange andre parametre.

Kommunepotentialet udtrykker dermed, hvor meget en given kommune kunne spare årligt, hvis den havde indrettet sig som den mest udgiftseffektive kommune. Tabellen her viser potentialet for bl.a. Favrskov Kommune:

”Vores analyse viser, at der i langt de fleste kommuner er et betydeligt potentiale for at omprioritere og effektivisere i kommunerne, uden bunden går ud af den lokale velfærd set i forhold til niveauet andre steder i landet. Det er ellers en helt anden historie man hører fra en lang række kommuner i øjeblikket,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS og fortsætter:
”Det er naturligvis også det nemmeste for kommunerne, hvis de kan få regeringen til at give dem endnu flere af skatteydernes penge. Det er derimod langt vanskeligere at løse den primære kommunalpolitiske kerneopgave med at foretage lokalpolitiske prioriteringer og drive kommunen effektivt,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Siden 2011 har Vejle været den mest udgiftseffektive kommune, og det er også tilfældet i 2022. Hvis Favrskov Kommune blev drevet lige så udgiftseffektivt, ville der være potentiale til at spare omkring 9 procent af kommunens totalbudget, der udgør godt 3 milliarder kroner. Det svarer til, at skatteprocenten i kommunen er omkring 9 procent højere end nødvendigt…

”Den enkelte kommunes udgiftseffektivitet har stor betydning for borgernes skattebetaling og dermed for deres privatøkonomi. Derfor burde der i den lokale kommunalpolitiske debat være langt mere fokus kommunens effektivitet og beskatningsniveauet,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

|

Få det nu fikset!

Klager over maddiker i omstridte skraldespande får ikke Favrskov Kommune til at afhjælpe problemet

Siden 1. maj har husejere her i kommunen haft de 3 grønne affaldsbeholdere, som bliver tømt ca. hver 14. dag.
Men beholderen til mad- og restaffald udgør et stort problem for mange. Stabelribberne indvendigt i beholderne river poserne med madaffald op og maddikerne har en fest nede i spandene.

Egedal Kommune på Sjælland har netop distribueret 13.000 spande til husejere i kommunen, og har vedgået, at spandene er mangelfulde og at borgeren ikke kan være tjent med at ”opdrætte” maddiker… Derfor har Egedal Kommune igangsat et projekt med at få afrundet stiveren nede i de 13.000 beholdere til mad- og restaffald. En udgift som kommunen afholder.

Favrskov Kommune afviser at gøre noget ved problemet
Selv om der er indkommet mange klager fra husejere i Favrskov til administrationen i kommunen over problemerne med maddiker i beholderne, afviser projekt- og udviklingschef i Favrskov Forsyning, Lone Bejder, at gøre noget ved de ca. 18.000 mad- og restaffaldsbeholdere i Favrskov Kommune. Også selv om Egedal Kommune har erkendt problemerne med de indvendige stabelribber.
Hun understreger, at beholderne er godkendt efter EU-normer og har været en ”kæmpe investering”. Hvis de skal ændres, kommer borgerne selv til at betale regningen, udtalte hun til Jyllands-Posten.

”Ih, hvor er det kommunalt”
Helt tilbage i 1936 blev der skrevet en sang, som hed “Ih, hvor er det kommunalt”, skrevet af Carl Viggo Meincke, og Poul Sørensen, melodi af Willy Kierulff og sunget første gang i 1936 af en af datidens største revykunstnere Schiøler Linck, i Fønix Revyen, og det er en sang, man man stadigvæk synger i Favrskov Forsyning i dag…
Man tror næsten ikke, at sådan en selvretfærdig og overlegen udtalelse, som den Lone Bejder har udtalt, kan finde sted i dagens Danmark… At tænke sig, at fordi kommunen har påtvunget borgerne en affaldsløsning – uden at spørge borgerne til råds først – og vel at mærke en løsning, der betyder, at borgerne oplever ufrivilligt at opdrætte maddiker i deres affaldsbeholdere, så har hun den frækhed at udtale, at kommunens fejlinvestering kun kan afhjælpes, hvis den enkelte borger selv punger ud for kommunens fejl!
Ih, hvor er det splitter kommunalt…

|

Flot ”kick off” event i Favrskovs nye erhvervsforum ”NEXT STEP”

Folkene bag Point Nordic i Hinnerup er initiativtagerne til et anderledes erhvervsforum med stor diversitet

Folkene bag Point Nordic i Hinnerup er initiativtagerne til et anderledes erhvervsforum med stor diversitet

Mødedeltagerne fik et energiboost med stof til eftertanke fra den kendte ”Vanebryder” Thomas ”VovemoD” fra Vanebrudspalææet.
Vi blev alle klogere på mange af de krav og forventninger fra kunder, medarbejdere og EU om bæredygtig handling i ens organisation. Om hvordan man får medarbejdere og samarbejdspartnere målrettet mod de nødvendige ”bæredygtige vanebrud”, når alle er så fortravlede. Og når vores hjerner normalt får os til at gøre, som vi plejer…
Vi blev præsenteret for Thomas’ populære forståelsesfigurer, fik konkrete råd og inspirerende historier fra Thomas’ ”vanebrud” med tusindvis af danskere på arbejdspladserne – både private og kommunale.

”NEXT STEP’s to overordnede ”drivere” bliver bæredygtighed og foranderlighed og under disse to ”drivere” er der som bekendt en ”skov” af temaer, der er mere højaktuelle end nogensinde før.

Det er ”NEXT STEP’s” ”dna”, at netværkets medlemmer ikke begrænses til virksomheder og selvstændige. Derfor er det glædeligt at repræsentanter fra kommunen, lokalpolitikere, uddannelsesinstitutioner m.fl. er repræsenteret, samtidig med at deltagerantallet forbliver overskueligt – max. omkring 25 deltagere.
Vi er jo alle en del af ”løsningen” og skal forstå at spille hinanden gode i et fortroligt forum, hvor koncensus ikke er målet i sig selv, men hvor meninger og holdninger brydes, så vi bliver bedre til at forstå de mekanismer, der omgiver os, og dermed bedre kan agere i dag og i morgen.
Både som virksomhed og som individ.

UGENS NATURBILLEDER nr. 43

Velkommen til september og det flotte “efterårsvejr”. Idag er vi i omegnen af Skjød og Lyngå.

Velkommen til september og det flotte "efterårsvejr". Idag er vi i omegnen af Skjød og Lyngå.

Septembermotiv fra Skjød Gadekær.

 

Veltilpasse får? set på Kirkeskovvej.

 

Falmet blomstermark, ligeledes på Kirkeskovvej?

 

Skjød Gadekær, åkandebladene falmer også her i september.

 

 

Masser af små “skøjteløbere” på vandet.

 

Og et enkelt stankelben i grøftekanten. Hvilken art ved jeg ikke, der findes 85 forskellige arter af stankelben?

 

Motiver fra gamle hyggelige i haver i Skjød❤️

 

Og sikke flotte kastanjer et gammelt træ kvitterer med i år.?

 

Udsigt fra Brundtvej mod nord.

 

På Bækholmsvej nød kvæget, at de kunne dyppe”tæerne” og blive kølet af?️

 

Motiv fra Lyngåvej.?

 

Udsigt til Knudsbjerg, Lyngå

 

Nu brager solen ned over stubmarken – tænker godt bonden kunne have brugt dette vejr, da der skulle høstes. Motiv fra Granslevvej.

 

På markerne er der fortsat spor efter juli- og augustvejrets megen regn.?️

 

Ja, det er som om, at det danske vejr er vendt lidt på hovedet.

 

 

 

Varme septemberhilsner – Pingvinnyt – Tove Skipper