Danmark er kendetegnet af gode erhvervsuddannelser, som bidrager til at uddanne tømrere, kokke, elektrikere og andre faglærte i absolut verdensklasse.
Men vores land har brug for nye generationer af dygtige faglærte. Den grønne omstilling bygger ikke sig selv. Erhvervsskolerne skal uddanne unge til fremtidens arbejdsmarked, der bliver langt mere digitalt, teknologisk og bæredygtigt end i dag.

Dét kræver moderne værksteder, laboratorier og innovationsrum, hvor eleverne lærer deres håndværk i tidssvarende rammer med kompetente og engagerede undervisere.
Derfor opretter Nordea-fonden nu Værkstedspuljen på 100 millioner kroner til erhvervs- og FGU-skoler (Den forberedende grunduddannelse). Skolerne kan søge penge til at etablere og opgradere faciliteter, investere i topmoderne teknologisk udstyr og maskiner samt kompetenceudvikle sine undervisere.

”Værkstedspuljen er vores bidrag til at højne kvaliteten og øge gennemførslen på håndværksuddannelserne og FGU. Vi ønsker at sende et stærkt signal til unge om, at faglige uddannelser er vigtige og værdifulde, og at alle faglærte kan være stolte af deres håndværk,” siger Henrik Lehmann Andersen, adm. direktør i Nordea-fonden, der støtter gode liv.

Med sine 100 millioner kroner er Værkstedspuljen den største pulje i Nordea-fondens historie. Skolerne kan indtil 26. oktober 2023 søge om minimum en million kroner i støtte pr. projekt. Henrik Lehmann Andersen understreger, at det skal være enkelt at ansøge om støtte til for eksempel nye maskiner, robotter og motiverende rammer:
”I Nordea-fonden håber vi, at elever og undervisere kommer med et væld af forslag til, hvad Værkstedspuljen skal bruges til på deres skoler. Vi vil lytte til de unge stemmer, for det handler om at motivere flere til at søge og gennemføre en faglig uddannelse,” fastslår han.

Moderne værksteder motiverer
I 2023 har kun hver femte afgangselev fra grundskolen søgt direkte videre på en erhvervsuddannelse. Dertil kommer, at færre voksne søger ind på erhvervsskolerne og bliver faglærte.
Det faldende elevtal på erhvervsskolerne betyder, at vi kommer til at mangle titusindvis af faglærte på det danske arbejdsmarked.
En prognose fra AE, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, viser således, at der vil mangle 99.000 faglærte i 2030. 
Moderne værksteder og kompetente undervisere løser ikke udfordringerne alene, men det er en vigtig brik i forhold til elevernes motivation og trivsel, ligesom flere gennemfører deres uddannelse.

Nordea-fonden stiller krav om, at alle ansøgere fokuserer på bæredygtighed. F.eks. ved at søge støtte til maskiner og udstyr, som bidrager til mindre klimabelastning, grøn omstilling eller på anden vis klæder eleverne på til bæredygtig praksis.

Jeg har i en mildt fremskredet alder fået anskaffet mig et fisketegn. Lysten til at fiske, til at komme mere ud, til at mærke forbindelsen mellem menneske og det mystiske under vandet gennem stang, line, hjul og krog, har sneget sig ind på mig. Mellem turene efter hornfisk i fjorden, havørred i Det Sydfynske Øhav og fladfisk på Kattegatkysten inspireres jeg af andres oplevelser i bogform – opdigtede såvel som sande – om natur, fiskeglæde og frustrationen når fangsten hopper af igen. Her er tre af favoritterne:

Når fiskefeberen raser

Biografi Da den lettere udbrændte journalist Mikkel Frej Damgaard en dag ser en mand stå og fiske i Københavns Nordhavn, suges han ind i en erindringstunnel til sin barndoms fiskeoplevelser. Mikkel køber fiskestang og tilbehør nærmest på stedet, og med første kast er han solgt til fiskeriet. Dette byder ham først på et kærkomment pusterum, men udvikler sig til en besættelse af grej, fiskesteder, drømmen om den store fangst. Fiskefeberen begynder i stedet til at styre hans liv i følelsesmæssige rutscheture, hvor hans mentale helbred bliver sat på en alvorlig prøve. En humoristisk men også alvorlig beretning om, hvordan jagten på indre ro ændres til besættelse i jagten på den store fangst.
Fiskejournal. Af Mikkel Frej Damgaard

Når man skal arve et fiskehus for at opdage sig selv

Roman Jon er musiker og hjælpelærer og lever et stille liv uden de store planer for fremtiden, da hans onkel Ivar udser ham til at arve familiens fiskehus og tilhørende sø. Dette er på betingelse af, at Jon og Ivar tilbringer en uge sammen i huset, hvor Ivar kan lade sin viden om fiskeriet og traditionerne gå i arv. Den gamle Ivar opfører sig både ubehøvlet og bedrevidende, men rummer dog også en vis portion livsvisdom, og Jons tålmodighed og selvopfattelse bliver sat på en alvorlig prøve, mens de fisker og Ivar docerer. Ugen i fiskehuset får alligevel en indvirkning på Jon, som ser lidt anderledes på verden efter han arver fiskehuset. En fin lille roman om de uforudsete hændelser i ens liv, der kan få én til at bevæge sig fra ét sted til et andet.
Fiskehuset. Af Stein Thorleif Bjella

To mænd i en gummibåd på jagt efter en grønlandshaj – og alt det andet, som havet kan.

Fagbog Lokationen er Lofoten, Norge. Forfatteren og hans ven Hugo sætter sig et mål: I Hugos gummibåd bevæbnet med ildelugtende agn og en kraftig fiskestang skal de sejle ud på de afgrundsdybe fjorde nær Skrova og fange en Grønlandshaj på fiskestang. Grønlandshajen er for Hugo den sagnomspundne fisk fra hans barndoms fortællinger, og forsøget på at fange dette dyr strækker sig over mange forsøg og fire årstider. Men bogen er ikke blot en fortælling om to mænds jagt på en haj, det er også forfatterens ubetingede kærlighedserklæring til havet, som blander den personlige historie med videnskab, historie og myter om det store ukendte under overfladen, skrevet i et fint og underholdende sprog. En meget smuk bog om havet i bredeste forstand.
Havbogen – eller kunsten at fange en Grønlandshaj fra en gummibåd på et stort hav gennem fire årstider. Af Morten A. Strøksnes

Denne uges anbefalinger er skrevet af Anette Heinrichson, Hinnerup Bibliotek. Du kan finde mere inspiration på vores hjemmeside favrskovbib.dk, ligesom du også finder os på Facebook samt Instagram under @favrskovbib.

– Det visionære ved projektet er, at vi kommer til at møde de unge på en ny måde. I stedet for, at de unge skal tale med en sagsbehandler på traditionel vis, er der større fokus på at skabe netværk mellem de unge, så de kan spejle sig i hinanden. Det er de unge, som tager teten på deres forløb – også i kontakten med virksomhederne. De unge får mulighed for at udvikle deres personlige og sociale færdigheder via konkrete arbejdserfaringer og får derigennem mulighed for at finde deres egen retning. Alt sammen med målrettet støtte fra projektets ungevejledere, siger Isabell Friis Madsen, formand for Arbejdsmarkedsudvalget i Favrskov Kommune.

I projektet bliver de unge en del af et netværk med andre unge og med virksomheder. De unge skal sammen være værter for matchevents med virksomheder, hvor de selv tager dialogen med virksomhederne om mulighederne for en praktikplads.

Forventningen bag projektet er, at netværksdannelsen i projektet vil opbygge de unges tro på egne evner, give dem en stemme og øge deres valgmuligheder, hvilket vil skabe betingelserne for mere relevante og sammenhængende praktikforløb. Målet er, at 90 unge skal visiteres til NExTWORK-indsatsen over den toårige projektperiode. Projektet forankres i jobcentret i Unges Uddannelse og Job.

– Vi glæder os til at komme i gang med projektet, for vi er i Arbejdsmarkedsudvalget meget optagede af, hvordan vi kan hjælpe de unge endnu bedre med at komme i job og uddannelse. Vi har i Favrskov allerede en god ungeindsats og et stærkt samarbejde med kommunens virksomheder om beskæftigelsesindsatsen over for ledige. Vi er overbeviste om, at projektet med sin nye tilgang kan styrke vores indsats yderligere, så vi hjælper flere unge i job og uddannelse. Samtidig håber vi på at få et endnu stærkere samarbejde med de mange socialt ansvarlige virksomheder, vi har i Favrskov Kommune, siger Isabell Friis Madsen.

Seks kommuner har allerede gennemført et NExTWORK forløb:
Roskilde, Sønderborg, København, Vejle, Horsens og Kalundborg. I april 2023 havde 1.022 unge deltaget i et NExTWORK-forløb.

I Favrskov Kommune har vi ca. 200 unge mennesker, som ikke kommer videre i uddannelse eller job efter folkeskolen.
Da jeg tiltrådte som udvalgsformand i januar 2022, udtalte jeg, at netop denne gruppe lå mig meget på sinde, og at jeg ønskede fornyet fokus på at hjælpe de unge. Der er ofte tale om unge, der af den ene eller anden grund er sårbare, mangler kompetencer eller har andre problemstillinger, som kan være en barriere for at komme godt i gang med voksenlivet. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu kan igangsætte et nyt initiativ.
Arbejdsmarkedsudvalget besøgte i februar Rockwool Fonden, der fortalte om deres forskningsprojekt NExTWORK, som er et partnerskab mellem Rockwool Fonden, virksomheder og kommuner. Projektet baseres på tre principper:
1. Det første er, at indsatsen skal hjælpe de unge til at opbygge en arbejdsidentitet gennem praktikforløb i private virksomheder. 2. Det andet princip handler om, at de unge ikke hjælpes ”én til én”, men at indsatsen opbygges via fællesskaber mellem de unge – og mellem de unge og virksomhederne. 3. Det tredje princip bygger på et magtskifte i relationerne, så det ikke er andre, der angiver vejen for den unge, men at de selv får mere indflydelse og valgmuligheder i deres eget forløb. Det bliver de unge og virksomhederne, der selv vælger hinanden til.
De foreløbige resultater fra andre kommuner er positive. De unge og virksomhederne er begejstrede, og det er lykkedes at få op mod 60% af de unge videre i job eller uddannelse.
Jeg glæder mig over, at Arbejdsmarkedsudvalget har bakket op om forslaget om, at Favrskov Kommune skal indgå i samarbejdet – og ser frem til at følge projektet.

På vores seneste byrådsmøde behandlede vi indtil flere sager, hvor debatten og snakkelysten var i højsædet, men et punkt blev der ikke nødvendigvis nævnt så meget om, og det var ellers et utroligt opløftende punkt – nemlig tilsynsrapporten fra Styrelsen for Patientsikkerhed, der havde været på besøg hos Voldum Plejecenter.
Ofte når vi snakker om ældrepleje, så snakker vi om problemerne, manglende hænder eller i værste fald sager som Else-sagen. Forfærdelige sager og forhold, som vi ofte kan få til at blive store generelle problemer.
Jeg sidder ikke selv i Social og Sundhedsudvalget, så det helt dybdegående indblik i vores ældrepleje er jeg ikke helt inde i, men mit indtryk fra medlemmer af udvalget, er at vi har en rigtig god ældrepleje og gode plejecentre i Favrskov.
På selvsyn så jeg hvordan det gode personale på Tinghøjs demensafsnit, tog sig af min mormor, før hun gik bort. Et helt fantastisk personale, der virkede til at have helt styr på tingene, men også havde et utroligt stort nærvær til borgerne hos dem.
Hver gang en af personalerne kom ind til min mormor, så var de forbi hende og lige give hende en berøring eller sågar også et kram, så hun lyste helt op af den nærhed hun modtog.
Der var tryghed hos min mor, ved at min mormor var i gode hænder og havde det godt på Tinghøj. Det er også vigtigt at de pårørende føler trygheden for deres nære, når de har brug for hjælp fra andre, i deres sidste leveår.
Det indtryk af at vi har en god ældrepleje, blev jeg blot bekræftet i, da vi kom forbi punktet på byrådsmødet den anden dag. For i den tilsynsrapport som Styrelsen for Patientsikkerhed lavede om Voldum Plejecenter, var rigtig god læsning. Der stod blandt meget andet:
”Tilsynet oplyser, at plejeenheden fremstår velorganiseret, og der benyttes relevante faglige metoder og systematiske arbejdsgange i forbindelse med den daglige pleje, omsorg og hjælp til borgerne.
Borgerne oplever at have indflydelse på deres eget liv og være inddraget i beslutninger med betydning for hverdagslivet og der er masser af muligheder for at deltage i meningsfulde aktiviteter”.
Det er altså rigtig god læsning, som personalet på Voldum Plejecenter virkelig kan være stolte af.
Vores ældre medborgeres sidste destination i livet er oftest på vores plejecentre og de fortjener at den sidste tid er god og tryg og det skaber man i Voldum og efter min viden også på alle andre plejecentre i Favrskov og det skal vi naturligvis fortsætte med i fremtiden, hvor vi bliver lidt flere ældre. 

I Aarhus er der fra d. 8.-18. juni litteraturfestival i hele byen under navnet LiteratureXchange. Man kan møde både danske og udenlandske forfattere, og her præsenterer vi tre af de store, udenlandske navne.

Den franske Korsgaard

Roman Den franske forfatter Édouard Louis blev verdenskendt med et brag, da han udkom med romanen ”Færdig med Eddy Bellegueulle” – en fortælling om hvordan det var at vokse op i en lille, nordfransk flække, når ikke man føler sig som de andre drenge. Romanen er fantastisk velskrevet og stemningen er trykkende. Édouard har siden skrevet flere andre romaner, hvori han tager favntag med de kulturelle normer der både skiller og samler os. I Danmark sammenlignes hans forfatterskab med Thomas Korsgaards, der ligeledes skriver om at vokse op som anderledes i provinsen.

”Hvem slog min far ihjel”. Af Édouard Louis

Bandlyst iransk forfatter

Roman Fabulerende iransk forfatter, der skriver om frie kvinder, aktive valg og fantastiske forvandlinger? Det er måske ikke det første, du tænker på, når du tænker på Iran, men Shahrnush Parsipur har med sine romaner om køn, seksualitet og kvinders frie valg til at følge deres lyster, og ikke samfundets forventninger, været med til at åbne verdens øjne for indskrænkningerne i det iranske samfund.

Parsipur fortæller i sine bittesmå bøger (seriøst, du behøver ikke mere end en time eller to til hver!) om at møde verden uden forbehold og hvordan man ved at erkende mørkets væsen kan opleve kærlighed og blive til lys. Hendes lakoniske stil og knastørre humør løfter al sanselighed og formeringstrang frem, så samfundets snærende bånd og forventninger må vige.

”Kvinder uden mænd” og ”Frie oplevelser”. Af Shahrnush Parsipur

Klimakritisk litteratur

Roman Den norske forfatter Maja Lunde der er kendt for ’Biernes historie’ skriver med et fagligt og menneskeligt overskud, som bringer følelser og sanser i spil – hvad enten det drejer sig om relationer mellem mennesker eller om naturens dufte, lyde og farver. ”Den sidste af de vilde heste” er tredje del af ’Klimakvartetten’, og sidste del, ”Drømmen om et træ”, udkommer på dansk senere i år!

Skæbnefortællingerne bindes overbevisende sammen og giver stof til både følsom og rationel eftertanke. En dystopi, som ikke slipper håbet om overlevelse, og absolut et forsøg værd.

”Den sidste af de vilde heste”. Af Maja Lunde

Denne uges anbefalinger er skrevet af Christine Ellebæk Sørensen, Hammel Bibliotek. Du kan finde mere inspiration på vores hjemmeside favrskovbib.dk, ligesom du også finder os på Facebook samt på Instagram under @favrskovbib.

Visualiseringer: Favrskov Kommune

En længe tiltrængt forskønnelse af den 1200 kvm store forplads foran kulturhuset ser nu ud til at blive realiseret.

Forslaget til forskønnelse af pladsen indeholder følgende elementer:’
– Terrasser til ophold og udeservering
– Færdiggørelse af terrassebelægningen mod Lilleåen
– Amfi-scene og tribune
– Stiforløb med farvet asfaltbelægning
– Belysning, træer, beplantning og planteringe (blomsterkummer)
– Evt. mindre legeområde for de mindste børn

Projektet er koordineret med Favrskov Forsyning, der på sigt skal etablere regnvandsbassiner i forbindelse med separat kloakering i Hadsten.

I disponeringen af forpladsen er regnvandsbassinet indtænkt som et rekreativt område, der kan supplere det grønne udtryk fra forskønnelsen af forpladsen. Når Byrådet har godkendt anlægsbevillingen, skal det færdigprojekteres og arbejdet udbydes.

Det forventes, at anlægsarbejdet med forskønnelsen af forpladsen kan sættes i gang 1. oktober 2023.
Selve forpladsen vil forventeligt være færdigetableret i starten af januar 2024.

På billedet ses fra venstre: Susanne Brøggger Andersen, Rasmus Krabbe, Hans Peder Hansen (Vestjysk Bank), Golfmanager Poul Ditlev og Lissie Pinderup

De mange morgenfriske golfspillere mødte i Hammel Golf Klubs lokaler til indskrivning og morgenanretning fra kl. 07.30.

Der var gunstart – dvs. at man fordelte sig over alle banens 18 huller – kl. 09.00 og turneringen blev afviklet på bedste vis uden unødig ventetid og var slut ca. kl. 14.00.

Derefter hyggelig ”aftergolf” på klubhusets solrige terrasse, før man gik til frokostbuffetten.

Derefter fulgte præmieuddelingen, hvor Vestjysk Bank var hovedsponsosr og XL-BYG Hadsten var sponsor ved ”hole-in-one” og/eller tættest på flaget på hul 15. Der var ingen, der opnåede ”hole-in-one”, men en spiller gik hjem med en dyr grill fra XL-BYG Hadsten.

Arkitektfirmaet Krabbe Vang Arkitekter var vært for en forfriskning efter turneringen og PingvinNyt.dk sponserede et gavekort til pro shoppen i Hammel Golfklub.

På billedet ses fra venstre: Poul “Kreativ” Sørensen, Lars Bach og den nye Hadsten Mester Berit Thuesen

Ny Hadsten Mester
Vinderen af Hadsten Mesterskabet 2023 blev Berit Thuesen, der er helt nyt medlem i Hammel Golf Klub. PingvinNyt.dk ønsker tillykke med den ærefulde titel.

Prøv at google ”Realen”.
Kommer der andet frem på skærmen end Fanøs berømte kultursted? Nej vel?

Men det vil snart ændre sig…
Det nye lejlighedskompleks på den gamle realskolegrund i Hadsten er netop blevet omdøbt fra ”Lindebakken” til ”Realen”.
Det er selvfølgelig et oplagt navn – bedagede borgerne i Hadsten har jo en gang i Ruder Konges tid gået på ”realen”, der i fordums tid lå på grunden. Knapt så bedagede borgere har frekventeret Skovbørnehaven og Ungdomsskolen i Hadsten på grunden.
Lige indtil for 10 år siden i 2013, hvor bygningen brændte ned til grunden. Siden da har grunden ligget hen som en grim byggetomt midt i byen.

Det hidtidige navn til lejlighedskomplekset ”Lindebakken” refererede til et fredet lindetræ på grunden, men bygherren mener åbenbart, at ”Realen” sælger bedre.
Måske kunne det blive en trend for kommende bygherrer at opkalde deres byggeprojekter efter kendte kultursteder. Må vi foreslå ”Rottefælden”…

Hvem ved – måske kommer Johny Madsen og spiller til indvielsen af ”Realen”?

Billedtekst: Ukrudtsbrændere er hvert år årsag til et stort antal brande. Efter en meget tør maj måned opfordrer forsikringsselskab til meget forsigtig brug af brænderne. (Foto: iStock).