Budgettet er faldet på plads, og er klar til 2. behandlingen den 10. oktober.
Det er et budget, der har været lidt lettere i år, da den økonomiske aftale mellem regeringen og KL har betydet, at der ikke har været behov for at budgetlægge med besparelser.
 
I forbindelse med finansloven fik Favrskov Kommune tildelt godt 8 millioner kr. til brug i 2025.
 
Det er glædeligt, at der kom lidt ekstra penge, hvor også Kultur- og Fritidsområdet kunne tilgodeses.
 
Socialdemokratiet tilkendegav allerede i forbindelse med det afholdte borgermøde, at vi var positivt indstillet omkring at støtte Modelbane Europa. Jeg er derfor glad for, at det lykkedes at finde enighed om at øge deres driftstilskud. Det er flot vi har en turistattraktion af den kaliber i kommunen. Modelbanen drives af frivillige, som gør en kæmpe indsats for at sætte Favrskov på landkortet.
 
Som medlem af Kultur og Fritidsudvalget har jeg været meget opmærksom på vores skulpturer og springvand. Jeg har derfor flere gange italesat i udvalget, at der efter min mening har været for få penge afsat til vedligeholdelse, specielt af springvandene. 
Det gør mig ondt, når jeg går forbi Månens Nat, og ser, at den ikke er vedligeholdt. Den blev lavet specielt til Sløjfen og er udført i granit, som falder ind i belægningen. Kunstværket er placeret på kanten af et vandbassin, med undervandslys, som symboliserer månelyset.
 
Hestebrønden, også i Hadsten, er et meget fint og symbolsk vandkunstværk. Den er uført i bronze og teglsten, og viser den jyske hingst stige op af helligbrønden og som symbol på Hadstens start.
Hadstens start og tilbliven er en fin kunstfortælling. Men en tørlagt helligbrønd, det har jeg det lidt svært med.
 
Tulstruppigen i Hammel er en utrolig fin skulptur, en kopi af den oprindelige, som befinder sig på Nationalmuseet. Den originale figur har siddet i et springvand på herregården Tulstrup. Kopien er rigtig fin, og er en del af Hammels historie og vores fælles kulturarv. Den bør stå i et springvand, der virker.
På den måde har mange af vores skulpturer rundt i kommunen en kulturel og historisk betydning. Lad os passe på vores skulpturer og springvand, de er til glæde for alle os der bor her, og dem, der er på besøg udefra.
 
Vi bør værne om vores kulturskatte og fortællinger, og når man vælger skulpturer med springvand, så bør det sikres, at der er de nødvendige midler til vedligeholdelse.
De ekstra penge Favrskov Kommune fik tildelt fra Regeringen, har betydet, at vi kunne bevare Hjorten og Tulstruppigen som springvand.
 
Men i Kultur og Fritidsudvalget vil jeg fortsat kæmpe for en løsning med flere penge til området – også fremadrettet.

Christian Keller Jørgensen fra Viborg Cykel Specialist har leveret de regionale delecykler og udfører service og reparation på disse.

Onsdag morgen var der en sensor, der skulle udskiftes på ladcyklen. Samtidig fik begge cykler et servicetjek.

”Delecyklerne her i Lyngå benyttes faktisk en hel del”, udtaler Christian Keller Jørgen til PingvinNyt.dk, og fortsætter: ”Begge cykler har tilbagelagt små 300 kilometre på omkring 1,5 måned tid, hvilket gør dem til nogle af de mest benyttede cykler i regionen. I flere landsbyer rundt omkring i regionen har cyklerne stået mere stille. Ja faktisk er der nogle, der kun har kørt mellem 50 – 100 kilometre.”

Fakta om Delecyklerne 
• 65 landsbyer og landdistrikter fra 18 midtjyske kommuner havde ansøgt om at deltage i Delecyklen-projektet. 
• 27 landsbyer er blevet udvalgt ud fra flere kriterier, bl.a. motivation for projektet, eksempler på delecykel-aktiviteter og om, at delecyklen kan stå overdækket på et centralt sted i landsbyen med mulighed for sikker aflåsning. 
•
• Det koster ingenting for landsbyerne at være en del af projektet. Region Midtjylland dækker udgifterne til cyklerne, låseordning, reparation samt bookingside.  
• Efter den 1-årige periode vil landsbyer, der har brugt Delecyklen meget, få mulighed for at beholde cyklerne.  
• Delecyklen-projektet skal være med til at teste, om en delecykel i nogle sammenhænge kan være et alternativ til bilen, når man bor på landet. Og om det at deles om cykler samtidigt styrker fællesskabet i landsbyen.

Modelfoto

Uge 40 er international ordblindeuge, og i Favrskov Kommune arbejder skoleområdet og bibliotekerne tæt sammen om arrangementet. Udvalgsformændene Morten Bang og Flemming Nørgaard glæder sig over samarbejdet.

I uge 40, torsdag 3. oktober 2024 kl. 17-19, er der en temaaften i InSide i Hammel med fokus på ordblindhed og ordblindes muligheder. Målgruppen er elever fra 6. til 10. klasse og deres forældre.

Det bliver en aften, hvor de unge rollemodeller kommer til orde, og hvor deltagerne eksempelvis kan møde læsevejledere, blive klogere på den rette læse- og skriveteknologi, få inspiration fra Favrskov Bibliotekerne og møde læsevejledere og nogle steder også ordblinde studerende fra flere ungdomsuddannelser.

Skole- og Kulturforvaltningen står bag indbydelsen, og Flemming Nørgaard, formand for Børne- og Skoleudvalget, håber, at mange har meldt sig til det gratis arrangement.
– Heldigvis har der i de sidste mange år været fokus på de ordblindes situation og muligheder for hjælp, men det ændrer jo ikke på, at det for de berørte til stadighed kan være en udfordring og svært at finde sin vej i. Specielt også ved overgangene fra folkeskolen og til en ungdomsuddannelse. Derfor er uge 40 en rigtig god opfindelse, og der er virkelig blevet sat et spændende program sammen, siger Flemming Nørgaard.

Morten Bang, formand for Kultur- og Fritidsudvalget, glæder sig over det tætte samarbejde de to forvaltninger imellem.
– Skolerne hjælper eleverne med udfordringerne i det daglige og introducerer dem for mange forskellige hjælpemidler. Vores dygtige bibliotekarer på Favrskov Bibliotekerne kan give eleverne inspiration til de gode bøger og lydbøger, så både de ordblinde og de usikre læsere kan udvikle deres læseglæde. Bibliotekarerne introducerede sidste år booktalks på skolerne, og den succes gentager de i år, fortæller Morten Bang.

Booktalks går ud på, at bibliotekarerne kommer ud til forskellige klassetrin på skolerne og præsenterer dem for interessante og læselige bøger til netop dem. Bibliotekarerne giver et lille resumé af bøgerne, og så kan eleverne lade sig inspirere og låne det, de vil.
I løbet af 2023 har der på udskolingsskolerne i Favrskov været gang i projektet ’Ordblinde børn – lyttestrategier og litteraturoplevelser i Favrskov Kommune’. Lokale fondsmidler gjorde projektet muligt. Lyttestrategier er en metode, der kan fremme læselysten og sikre de ordblinde elever mere lige vilkår.
Begge udvalgsformænd håber, at de berørte elever har gavn af den samlede indsats:
– Heldigvis bliver der ved med at komme tekniske hjælpemidler, der kan hjælpe eleverne i hverdagen, og skolerne har fokus på at sætte ind så tidligt som muligt. Derfor håber vi også, at indsatsen i uge 40 kan række ud over ugen og også gøre en forskel for eleverne resten af året. Med booktalks og temaaftenen får fagpersonalet også et brugbart indblik i, hvad der interesserer eleverne på de forskellige klassetrin.

 Af Tina Hagstrøm, Hammel Bibliotek

Den 2. oktober kan du tage din partner eller veninde under armen og komme til samtalesalon i InSide, hvor vi taler om parforhold. Biblioteket anbefaler her tre bøger om kærlighed og parforhold, set fra tre forskellige synsvinkler.

Parterapeuten

Faglitteratur. Når hverdagens fortrædeligheder presser sig på i småbørnsfamilierne i form af manglende søvn, konflikter og logistiske udfordringer, så kan det være svært at finde plads til kærligheden. Samtidig bliver vi bombarderet med viden udefra om, hvordan vi burde gøre, og vi har urealistiske forventninger til os selv i relationen. Frej, som vi kender fra Tv-programmet ”Fede forhold”, har skrevet denne bog til småbørnsforældre på baggrund af flere års erfaringer som parterapeut. Med to fiktive par i hovedrollerne er bogen bygget op omkring små praksissituationer. På denne måde bliver bogen virkelighedsnær og relaterbar. Undervejs er der små øvelser til dig og din partner, som kan hjælpe jer til at give plads til kærligheden.

Plads til kærligheden. Af Frej Prahl

Økonomen

Faglitteratur. Vi elsker ikke ligefrem at tale om økonomi i parforholdet. Økonomiske spørgsmål kan ofte være årsag til konflikter og kan for mange af os være et ømtåleligt emne. Denne bog er en lille guide til, hvordan man kan tale om økonomi i forholdet og viser os de måder, man kan tilrettelægge sin økonomi, så de passer til netop dette forhold. Bogen giver også et bud på, hvorfor vi hver især har det forhold til penge, som vi har. Vi får en forståelse for hinanden, inden vi kaster os ud i samtalen om parforholdets økonomi. Der er ingen løftede pegefingre i bogen, kun en hjælpende hånd. Bogen er skrevet i et letforståeligt sprog og kan læses af de fleste – også selvom man ikke er professor i økonomi.

Den lille guide til økonomi i parforholdet. Af Rikke Holmstykke Aagaard

Forfatteren

Roman. Jeg er en kvinde midt i livet. Mine børn er nu selvhjulpne, unge mennesker. Engang var jeg centrum i deres tilværelse, og de i min. Nu er lykken en sjælden audiens på teenageværelset. Det burde føles som succes, for det var jo målet. Men hvad nu hvis det modsatte er tilfældet? Romanens hovedperson Vibse bliver fyret, datteren flytter hjemmefra, og manden lever bare slet ikke op til forventningerne. Vibse er så ked af det, at hun søger tilflugt i parrets sommerhus i Sverige og fanges i en snestorm. Her konfronteres hun med sine inderste følelser og må mobilisere alle kræfter for at komme levende ud på den anden side af stormen. Romanen er skrevet med humor og kærlighed til kvinden, som har opnået så meget, men som alligevel bare er vred og ked af det.

Bjørnen. Af Katrine Marie Guldager

Sangen giver vinger – det er antagelsen i Sangkraft Favrskov, som har fokus på at lade sangens mange kvaliteter komme borgere i hele kommunen til gode. I løbet af de kommende måneder er der derfor sat flere projekter i søen for både små, unge og ældre borgere. 

Meningen med et Sangkraftcenter  
Men hvad er et Sangkraftcenter egentligt? Jo, spørger du Sangkraft Favrskovs leder, Elise Kokholm, er svaret klart: 
”Sangkraft Favrskov arbejder for at alle mennesker har et sted at synge hele livet igennem. Børn skal vokse op med at synge. Derfor understøtter vi de voksne, der arbejder med børn, i at synge med dem hver dag. Vi arbejder også for et levende korliv i kommunen, og at sang kan bruges i sundhedsfremmende kontekster.”
Målet med sangkraftcentret er altså at gøre sangen mere tilgængelig i hele kommunen, ligegyldigt hvilken alder, du har.   

Korfestival og kæmpekor 
I 2022 opstod Favrskov Korfestival, og mange havde en stor oplevelse med at deltage. Nu er muligheden der igen, når Favrskov Korfestival løber af stablen i uge 43. Man behøver ikke være øvet sanger eller synge i et kor for at være med. Alle kan tilmelde sig og blive en del af et helt særligt fællesskab.  
I ugen mødes alle tilmeldte for at indøve seks sange, der er arrangeret specielt til korfestivallen. Øvegangene er tirsdag og torsdag aften – og hele lørdag i Sløjfen. Og søndag er så den store koncert på Favrskov Gymnasium. 

Det er ikke kun de voksne, som kan glæde sig til at synge i kor. Børn fra 3. årgang på skolerne i Favrskov er nemlig inviteret til at synge uhyggelige Halloweensange sammen i et kæmpekor senere på måneden. Over 300 børn er tilmeldt, så Sløjfen bliver fyldt med spindelvæv og hekselatter i slutningen af oktober. 

Sunde fællesskaber 
Et af de andre steder sangkraftcenteret bringer sangen ud er på Center 10 i Hammel. Her deltager eleverne i projektet LYD PÅ, hvor sang er på skoleskemaet en gang i ugen. Det skal øge elevernes trivsel og gøre dem trygge ved at udtrykke sig med deres egen stemme. Som en del af projektet har to af klassens lærere deltaget i et kursus for at klæde dem på til at arbejde med sang i timerne. 

Tiltaget skal ses som en del af Sangkraftcenterets fokus på mental trivsel. Et fokus som også har affødt Sundhedskoret i Sløjfen. Her kan man hver onsdag frem til 18. december synge i et kor, som sangkraftcenteret udbyder i samarbejde med Favrskov Kommune og Sangens Hus.  

Sundhedskoret er ikke et traditionelt kor, og der skal ikke øves op til koncert. I stedet synger man for at være sammen i et fællesskab. Målgruppen er mennesker, der står i en sårbar livssituation og har brug for en hyggelig aktivitet, som samtidig øger trivslen.  

 
Sangglæde og fællesskab 
Til december sluttes året af med julehygge og fællessang. Det sker, når Sangkraft Favrskov skaber et POP-OP-KOR med to øvegange i december. Koret skal synge for til fællessangene i forbindelse med arrangementet ”Fællessang med juleklang”. Her er der både fællesspisning, fællessang og underholdning med sangerinden Trine Gadeberg.

Spørger du Elise Kokholm, er det vigtigt, at Sangkraftcenteret er med til at skabe sådanne rum for sangen: 
”I Danmark har vi en rig sangkultur. Den skal vi værne om. Børn skal vokse op med at det er naturligt at synge sammen, for ellers mister vi det fællesskab, der er i at synge. Sangkraft Favrskov arbejder for at understøtte sangaktiviteter for børn og unge og vi vil fremme sangen i sundhedsmæssige kontekster, fordi vi ved at det at synge sammen med andre øger vores fysiske og mentale trivsel.”

Du kan læse mere om Sangkraft Favrskov, deres aktiviteter og korene i kommunen på hjemmesiden www.sangkraftfavrskov.dk.
 

Illustration: © Farvskov Kommune

Udgangspunktet i godkendelsen er en privat lodsejers ønske om at udvikle et område centralt placeret i Ødum til en dagligvarebutik.

Formålet med lokalplanen og det tilhørende tillæg til kommuneplanen er at give mulighed for flere butikker i Ødum ved at udlægge Ødum som et lokalcenter til butikker i kommuneplanen, herunder at skabe mulighed for opførelse af en dagligvarebutik på op til 1.200 m2 med tilhørende parkering, lager og vareindlevering, på hjørnet mellem Mejlbyvej og Landevejen.

Planforslagene samt tilhørende miljøvurderingsrapport til lokalplanforslaget har været fremlagt i offentlig høring i perioden 3. juni til 29. juli 2024.
Der er i perioden indkommet tre høringssvar indsendt af Aarhus Kommune, beboer på Ødumvej 27 i Ødum samt Byforeningen for Ødum og omegn.
Høringssvarene omhandler bemærkninger til detailhandelsanalysen, bemærkning til muligheder for små udvalgsbutikker og en positiv tilkendegivelse vedrørende planlægning af en dagligvarebutik i Ødum.

PingvinNyt.dk ønsker parret STORT TILLYKKE!

I november 2023 drog borgmestrene fra Favrskov, Hedensted, Holstebro og Rebild til Christiansborg
Borgmestrene fra de fire jyske vækstkommuner fremlagde deres sag for Folketingets Indenrigsudvalg. Borgmestrene ville have udligningssystemet, der hvert år omfordeler et stort milliardbeløb blandt danske kommuner, taget op til revision.

“Jeg mener, at borgmestrene har ret i, at det nuværende udligningssystem, der er relativt kompliceret – og som vi ændrede for ikke ret lang tid siden – ikke har ramt 100 procent.”
Det sagde statsminister Mette Frederiksen ifølge mediet NB-Økonomi på et pressemøde til Socialdemokratiets Kongres, som løb af stablen lørdag og søndag i Aalborg.
Efterfølgende melder Moderaterne sig også parate til at se på udligningssystemets skævheder.

Regeringspartiet Venstre nøler
Det er en markant ændring af regeringens hidtidige afvisning af, at der er behov for en større analyse af udligningssystemet. Så sent i december måned afviste indenrigsminister Sophie Løhde (V) på regeringens vegne meget klart en større analyse: “Regeringen planlægger ikke aktuelt at igangsætte et bredere arbejde i Finansieringsudvalget for at forberede større ændringer i udligningssystemet,” hed det i et svar til Folketinget.

”Udviklingen er stærkt bekymrende”, mener borgmester i Favrskov, Lars Storgaard (C):
”Der er noget galt med den måde, systemet er skruet sammen på. Virkeligheden er den, at vi får færre og færre penge at gøre godt med sammenlignet med gennemsnittet af danske kommuner. Men vores udgifter er jo de samme og ofte også højere, fordi vi er vækstkommuner med stigende befolkningstal, og fordi vi skal drive ældrepleje og skoler mv. i et større geografisk område end mange andre. Det betyder ringere velfærd for borgerne i vores kommuner, og det værste er, at vi faktisk ikke helt kan forklare, hvorfor det sker, for udligningssystemet er i dag så komplekst og kringlet, at ingen kan gennemskue det. Det synes vi er et demokratisk problem.”

I Favrskov Kommune betyder udviklingen for eksempel, at kommunen i 2024 har over 70 mio. kr. mindre at gøre godt med end i 2020, hvis man sammenligner med en gennemsnitlig dansk kommune. Og den udvikling ser ud til at fortsætte så langt øjet rækker, så tallet i 2027 vil være vokset til knap 120 mio. kr. En tilsvarende udvikling ses i de øvrige kommuner.
Udligningens størrelse afhænger af et beregnet udgiftsbehov pr. borger. Jo lavere udgiftsbehov jo færre midler modtager eller beholder kommunerne. Her er de fire kommuner på niveau med for eksempel Gentofte og Frederiksberg – og blandt de allerlaveste i Danmark – selvom der er stor forskel på, hvad det koster at drive for eksempel ældrepleje og skolevæsen i kommunerne. Forskellen i driftsomkostninger skyldes blandt andet, at de jyske kommuner har anderledes geografi og demografi.

PingvinNyt.dk skrev i november om de fire borgmestres tur til ”borgen”:
https://pingvinnyt.dk/opraab-fra-jyske-vaekstkommuner-skaevt-udligningssystem-koster-os-store-millionbeloeb-og-forringer-borgernes-velfaerd/

Ny bog sætter fokus på problemstillingerne i vores velfærdssamfund
PingvinNyt.dk’s redaktør har netop ”slugt” Bjørn Brandenburg og Lars Olsens debatbog ”DET DE KALDER UDKANT KALDER VI HJEM”:

Den kan stærkt anbefales og den bør være pligtlæsning for enhver, der beskæftiger sig med eller interesserer sig for politik. Også for kommunalpolitikere…
Det som bogen så glimrende påpeger og analyserer er ikke raketvidenskab: Når de mest ressourcestærke holder flyttedag, flytter magten og pengene med.
2010ernes regeringer og frem til i dag har underfinansieret velfærden og skabt et stort hul i mange af de kommunale kasser. Bare ikke i de velstående storbyer… Her stiger indkomsterne, flere og flere bliver boligmillionærer blot ved at eje deres bolig, nye højindkomster flytter til og skattegrundlaget øges, og kommunekasserne bugner. Ja København har ligefrem råd til at sænke kommuneskatten.

Helt modsat er virkeligheden i mange yderområder, hvor forbindelseslinjerne skæres over – den sidste bus kørte sidste år, folkeskolerne lukker, og lægen er gået på pension. Ydermere lukker banker og kreditinstitutioner alt for ofte kassen i for borgere og virksomheder med det ”forkerte” postnummer.
Centralisering, forringet velfærd og manglende udviklingsmuligheder skaber en giftig cocktail, der kan få store konsekvenser for politik og folkestyre: Støjberg, Le Pen, Trump – frustrationen har mange ansigter…

Om ganske få dage kan regeringens længe ventede udspil til en strukturreform af sundhedsvæsenet blive en realitet. Der er især to store områder, der kan få stor betydning:
1. Hvor hårdt rammes kommunerne? Det står allerede nu klart, at regeringen ”freder” kommunerne, så de undgår den store beskæring i forhold til at skulle afgive alle væsentlige sundheds- og ældreopgaver til regionerne. Det er på trods af, at regeringens egen kommission og interesseorganisationerne bag læger, patienter, personer med handicap, ældre og industrien har anbefalet netop dette for at sikre bedre sammenhæng og behandling. Alligevel bliver det interessant at se, hvor meget regeringen tager fra det kommunale selvstyre på sundhedsområdet.

2. Hvad skal der ske med regionerne? Her er regeringen splittet. Moderaterne gik til valg på at få regionerne nedlagt, men Socialdemokratiet og Venstre ville beholde dem eller muligvis reducere antallet af regioner.
Sundhedsreformen handler om meget mere end blot regionernes fremtid, men antallet af regioner er centralt i forhold til problemerne i regionerne og den interne magtkamp i regeringen. Interessant bliver det også, om alle ikke-sundhedsrelaterede opgaver bliver fjernet fra regionerne, eller det der kommer til at erstatte dem. 

Det bliver spændende at konstatere, hvilke mindre kommunale sundhedsopgaver regeringen vil nøjes med at flytte over til regionerne. Et godt gæt vil være funktioner som midlertidige pladser, specialiseret genoptræning og hjemmesygepleje.
Regeringen har varslet, at der skal stilles større krav om højere kvalitet og ensartethed i kommunerne samt krav om, at mindre kommuner skal samarbejde, hvis de ikke har kapacitet til at sikre de rette tilbud alene. 

Illustration: © Favrskov Kommune

I 2023 gik prisen til Favrskov Fighters trænere.
Favrskov Fighters er navnet på et af Favrskovs sejeste håndboldhold. Holdet er for børn med handicap og til at styre tropperne står et dedikeret trænerteam. Det belønnede Handicaprådet i Favrskov Kommune med Handicapprisen 2023.

Året før – i 2022 – gik prisen til OK Plus i Hadsten for deres uegennyttige og enkle tilgang til at tage sig godt af specielt beboere på bostedet Ellemosevej.

Prisen belønner et særligt initiativ eller en kreativ løsning, der eksempelvis har bidraget til:
• Gode arbejdspladser for personer med funktionsnedsættelse
• Gode aktiviteter og muligheder for personer med handicap
• Nytænkning af muligheder i samfundet for personer med handicap
• Forbedring af tilgængeligheden
• Større almen viden om forholdene for personer med handicap
• Givende sociale fællesskaber.

Handicapprisen består af et kontant beløb på 5.000 kr. og diplom. Prisen overrækkes af borgmesteren 2. december 2024 i byrådssalen i Hammel.

Hvis du kender en værdig modtager af Handicapprisen 2024, så send din indstilling med en begrundelse til mbdm@favrskov.dk senest 7. oktober 2024

Af Christine Ellebæk Sørensen, Hammel Bibliotek

Onsdag den 18. september inviterer Hinnerup Bibliotek indenfor til en aften i langsommelighedens tegn. Vi skal lytte til langsomme fortællinger og betragte de afrikanske kæmpesnegle glide omkring, mens vi fanger deres særpræg med blyanten.

Tegning som temposkift

Fagbog Da de første mandalabøger begyndte at komme i boghandlere og supermarkeder landet over, gik det op for forældre og børn hvad det er, tegning kan. Det med at sidde helt lukket inde i sin egen verden og kun fokusere på den kreative proces, på mønstre og farver, var noget vi pludselig opdagede, at vi manglede. Med denne bog kan man komme skridtet videre og producere sine egne tegninger uden nogen former for facit; det er processen, langsommeligheden og nydelsen, der er i centrum. Det er smukke tegninger, der er resultatet i bogen, men det er egentligt ikke pointen. Hvis du selv får lyst til at komme i gang med at tegne, kan du deltage i vores event med ’Sneglecroquis’ onsdag d. 18/9.

Tegning for sjælen. Af Zoë Ingram

Haveforeningsliv i alle nuancer

Noveller Livet går sin gang i kolonihaverne i haveforeningen på Københavns Vestegn. Det er en varm sommer, og bøgehækken står grøn, blomsterne vælder frem, og dyrene vrimler i haverne. Men livet i de enkelte haver er lige så forskelligt som beboerne, der huserer der. Vi møder den demente Ilse, der plager naboen, og den terminalt syge gamle mand, der hader både lesbiske og muslimer, og hvis kone ikke kan vente på, at han stiller træskoene. Og den enlige mor, der får sit livs orgasme på en måde, hun ikke havde regnet med. Forelskelser, affærer og jalousi er også en del af livet i kolonihaven – det samme er sneglene, som vi her møder til fulde.

Midlertidig opvartning. Af Sissel Bergfjord

Tid er ikke kun for voksne

Billedbog Hvad er tid egentligt? Det er ikke kun voksne, der spekulerer over, hvor tiden bliver af, det gør Villum også. For hjemme hos ham har de voksne altid travlt. Villum sætter sig for at undersøge, hvor tiden forsvinder hen, og hvorfra man kan skaffe mere af den. Han finder dog hurtigt ud af, at tiden er en mangelvare hos de fleste, selv Dronningen. Kun en gammel mand, han møder, kender svaret. Det er en småfilosofisk billedbog, der tematiserer tid, et begreb, der på den ene side er ganske håndgribeligt og velkendt for de fleste børn, men samtidig kan være vanskelig at forstå essensen af. Bogen er illustreret af Lea Letén, som vi kender fra en lang række charmerende billedbøger med noget på hjerte. Leténs sødmefulde illustrationer skaber en smuk ramme om fortællingen og understøtter både tekst og stemning.

Drengen, der ville finde mere tid. Af Randi Jensen Cohen

I weekenden havde vi begge fornøjelsen at tale med en masse mennesker på Hammel Hestemarked.
Det var en perfekt anledning til at komme i dybden med de ønsker og holdninger, som et bredt udsnit af Favrskovs borgere gav os indblik i.

Vi fik talt om utroligt meget. Både om det, som mange er glade for i vores kommune, men også om det, der frustrerer. Hvad man glædede sig over og hvad man er sur over.

Det var alle mulige forskellige mennesker, vi kom i kontakt med: Den selvstændige håndværker, butiksindehaveren, børnefamilien og den socialt udsatte, bare for at nævne nogle få.

I vores byrådsarbejde er det ofte de overordnede problemstillinger, vi arbejder med.
Men det gode liv for borgerne i Favrskov er ikke det kommunale budget og de begrænsninger, det ofte medfører. Eller de byrder, som staten pålægger kommunen at føre ud i livet.
Det gode liv er det, der er truet af dagligdagens udfordringer:
– Det bureaukratiske helvede at få kommunal hjælp til sit barn med handicap eller tilstrækkelig hjælp til sin gamle mor.
– Eller vuggestuens og børnehavens åbningstider, der ikke passer med mors og fars skæve arbejdstider.
– Eller ikke eksisterende offentlige transportmuligheder til uddannelse og arbejde.

Det er konkrete eksempler på problemer, som vi begge vil bringe ind i byrådssalen.
For det er først, når vi bliver konkrete, at vi kan skabe resultater og gøre noget for det gode liv i Favrskov.

Foto: © Favrskov Kommune

Høringssvar til budgetforslaget skal sendes til budget@favrskov.dk senest 17. september 2024.
Høringssvarene vil blive offentliggjort på kommunens hjemmeside efter høringsfristen.

Budgettet er til første behandling i byrådet 10. september, og det er til anden behandling 8. oktober, hvor budgettet vedtages.

Læs Budgetforslag 2025-28 på favrskov.dk/budget

Foto: Favrskovkommune
Blæsten kan man ikke få at se – sådan lød ordene i Sløjfen, da alle kommunens mindre børn var indbudt til sangfest.
Med op mod 270 store og små i Lilleåsalen, der ivrigt lavede store vejrmøller med armene, blev der ellers gjort meget for, at blæsten skulle blive synlig.

Landsdækkende sangarrangement
Anledningen til den store sangfest var Små Synger Sammen Dag, en landsdækkende begivenhed arrangeret af Sangens Hus i Herning. Her inviteres alle landets børn i alderen nul til seks år til at synge.
I Favrskov stod Sangkraft Favrskov og Favrskov Musikskole for arrangementet. Dagen skal ses som en del af Sangkrafts fokus på at styrke sangen i Favrskov. Og man må sige, at kommunens mindste var med på ideen.
For sangen kunne virkelige høres i hele kommunen. I løbet af dagen var musikskolens lærere rundt og synge med børnene i både Hammel, Ulstrup, Hinnerup og Hadsten, hvor op mod 600 børn og deres voksne havde tilmeldt sig.

Omskifteligt vejr
Med så mange børn var der gang i salene, og der blev både hoppet, danset og sunget. Vejret var det dog ikke helt til at blive klog på. På trods af høj solskin var vejret noget ustadigt. Musikskolelærerne var derfor igennem hele garderoben – regntøj, solhatte, uldhuer.
Der var dog en mening med galskaben. Årets tema var nemlig vejret, og her fik børnene chancen for at synge med på både kendte og nye sange udvalgt specielt til lejligheden. Dem havde kommunens pædagoger haft mulighed for at lære på forhånd til en workshop udbudt af Sangens Hus.
På trods af både regn og slud var smilene store, da den sidste sang var sunget. Det var tydeligt at sangglæden trives i Favrskov.

Måske undrer du dig over, at jeg har hængt valgplakater op i krydset ved REMA 1000 i Hadsten og i Lyngå?
Men det er der en meget god grund til, nemlig menighedsrådsvalget 17. september.

Jeg har i snart mange år været en del af Menighedsrådet i Lyngå. Og det vil jeg erne fortsætte med.
Hvorfor?
Fordi jeg er kristen og fordi jeg føler, at det er et virkeligt meningsfuldt hverv at sikre, at Folkekirken også lokalt er en integretet og vigtig del af vores fælles kultur og hverdag.
Trods alt er vi stadigvæk en stor majoritet, der er medlemmer af Folkekirken.

Hvorfor kører jeg rundt med mine valgplakater i en el-cykel?
Det gør jeg, fordi jeg tager den grønne omstilling alvorligt. Og fordi Region Midtjylland i den forbindelse har stillet to el-cykler til rådighed for Lyngås borgere.

Folkekirken vil også bidrage til den grønne omstilling i Danmark
Det skal blandt andet ske ved at omlægge kirkens jorde, reducere energiforbruget, genanvende affald, købe bæredygtigt ind og inspirere andre.
Folkekirkens Grønne Omstilling omfatter hele folkekirken – både det, der sker i de lokale kirker og i stiftsadministrationer og fællesfondsinstitutioner.
Folkekirken har derfor meldt sig helhjertet ind i det fælles samfundsansvar for at udvikle bæredygtige løsninger og bidrage til den grønne omstilling.

Personligt har jeg nu bidraget til den grønne omstilling ved at benytte en at el-cyklerne i Lyngå, men endnu vigtigere: Jeg har genanvendt nogle af mine valgplakater fra kommunalvalget ved at få trykt de nye på genbrugspapir.

Jeg håber, du vil huske mig til valget 17. september.

Regeringen har bebudet en regelforenkling for visitationen til hjælpemidler, og inden længe skal sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger danne grundlag for en ny struktur i sundhedsvæsenet.

Ergoterapeuter er den primære faggruppe på hjælpemiddelområdet, og derfor kommer Ergoterapeutforeningen nu med otte politiske anbefalinger på hjælpemiddelområdet, der sætter det enkelte menneske og de sundhedsfaglige vurderinger i centrum.

Spil af tid og ressourcer
Hjælpemiddellovgivningen lider i dag under uklare ansvarsområder og sektorovergange. Mange sagsbehandlere bruger unødvendigt meget tid på at afklare, om hjælp til en borger er kommunens eller regionens ansvar. Ligesom et barn eller ung kan risikere at skulle aflevere et givent hjælpemiddel for derefter at søge om et nyt identisk hjælpemiddel ved overgang mellem folkeskole, gymnasium og job. 
– Det er jo helt fjollet. Dybt besværligt for borgeren og spild af penge for vores samfund, siger Tina Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen.

Bedre livskvalitet og færre omkostninger
Også for den store gruppe af ældre betyder uhensigtsmæssige regler, at der opstår dyrebar ventetid for borgere og unødvendigt bureaukrati, som slider på personaleressourcer.
– Ventetider og forkerte hjælpemidler kan for borgeren i værste fald betyde sygemelding, potentielle følgesygdomme, samt øget behov for hjemmehjælp. Når en borger derimod får det rigtige hjælpe­middel i tide, giver det livskvalitet for det enkelte menneske, og har en stor forebyggende effekt, siger Tina Nør Langager.
– Med den rette indsats kan vi forhindre omkostninger og spare personaleressour­cer for vores i forvejen hårdt pressede sundhedsvæsen og kommunale økonomi. Det er en win-win, siger hun.

En kraftig opfordring til politikerne: Faglighed og kvalitet i fokus
Ergoterapeutforeningens otte anbefalinger er samtidig en kraftig opfordring til politikere til at sikre fagligheden på hjælpemiddelområdet:
– Hele formålet med hjælpemidler er at hjælpe mennesker til at blive så selvstændige og aktive i eget liv som muligt. Derfor skal vi selvfølgelig have en lovgivning, der understøtter det, så godt som vi overhovedet kan, siger Tina Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen.
– Jeg har i min tid som ergotera­peut set mange ældre gå med en rollator, der er for lav eller en kørestolspude, som er lagt forkert. Det virker simpelt, men uvidenhed kan give ondt i ryggen og siddesår, siger hun og afslutter:
– Der er behov for, at politikere ser på hjælpemiddelområdet med alvor og skaber de bedst mulige rammer for sagsbehandlere og borgere. Det kræver blandt andet en samlet lovgivning på området.
-Vi skal for det første skabe en bedre struktur i hjælpemiddelformidlingen, for det andet skal vi rydde op i bureaukratiet. Og for det tredje skal vi sikre en faglighed både i forhold til forskning, særlig viden om særlige handicaps samt sikre, at det er de sundhedsfaglige vurderinger, som danner grundlaget i hjælpemiddelformidling uanset hvilket hjælpemiddel, der er behov for. Det er på tide, at der sker noget radikalt på området – ikke flere lappeløsninger, siger hun.

De otte anbefalinger er: 
NY STRUKTUR med tydeligt ansvar og høj faglighed:
• Kvikskranker skal bemandes med fagligt uddannet personale
• Ophæv afgrænsningscirkulæret og giv et tydeligt ansvar for kropsbårne hjælpemidler
• Fastsæt en maksimal sagsbehandlingsfrist
REGELFORENKLING der sætter mennesket først:
• Lovgivningen på hjælpemiddelområdet skal samles i en lovgivning
• Giv tydeligt ansvar for midlertidige hjælpemidler
• Afskaf opdelingen mellem forbrugsgoder og hjælpemidler
Specialiseret VIDEN og evidensbaseret praksis:
• Opret enheder med specialiseret viden til særlige handicap
• Opret nationalt videnscenter for hjælpemidler og velfærdsteknologi

ERGOTERAPEUTERS OPLEVELSE AF HJÆLPEMIDDELOMRÅDET
• 80 pct oplever at skulle bruge unødvendig meget tid på samarbejde mellem kommune og region om hjælpemidler.
• 45 pct oplever, at samarbejdet mellem kommune og region ofte kommer borgeren til last
• 56 pct af ergoterapeuter oplever, at sondringen mellem hjælpemidler og forbrugsgoder kræver uhensigtsmæssig sagsbehandlingstid.
• 49 pct oplever at skulle gå på kompromis med deres faglighed i forhold til valg af rette hjælpemiddel pga. begrænsninger i lovgivningen.
• 38 pct i oplever at skulle gå på kompromis med deres faglighed i forhold til valg af rette hjælpemiddel pga. økonomiske begrænsninger.
• 32 pct oplever, at der er over 2 måneders ventetid på hjælpemidler i deres kommune fra ansøgning til udlevering.

Foto: Norlys

Fristen for at komme i betragtning til den offentlige bredbåndspulje nærmer sig med hastige skridt for de 230 støtteberettigede husstande i Favrskov Kommune.

Så bor du i et område med dårlig internetdækning og oplever du, at Skype-opkaldet til kollegerne hakker, eller brokker børnene sig over, at de ikke kan spille online med vennerne, så gælder det om at række over hækken til dine naboer og få stablet et projekt på benene.
Sidste frist for at få mulighed for støtte fra Bredbåndspuljen, der i år har omkring 80 mio. kroner til fordeling, er nemlig 23. september.

– Det begynder at være oppe over, hvis du vil have en chance for at få støtte til en digital fremtidssikring af din bolig med den mest bæredygtige bredbåndsteknologi. Vi oplever desværre ofte, at folk lader være med at søge puljen, fordi de tror, det er en tung og besværlig proces, siger Carsten Bryder Thejls, der er direktør for Norlys’ fiberforretning.

Bredbåndskortet

Hvis du vil vide, om din husstand er blandt de 230 husstande, der kan få støtte, skal du bare tjekke om din adresse er markeret med enten en orange eller gul prik på Bredbåndskortet.
De to farver dækker over, at Bredbåndspuljen er opdelt i to ordninger: De gule prikker er den almindelige ordning, hvor man søger sammen med flere naboer, mens de orange er den særlige ordning, hvor der kan søges som enkeltadresser.

Fristen for at søge den særlig ordning som enkeltadresse blev overskredet 2. september, og det nåede en hel del danskere.
– Interessen for at søge Bredbåndspuljen som enkeltadresse har været fuldstændig overvældende. Vi har aldrig fået så mange henvendelser fra potentielle ansøgere som i år, og derfor er vi også med i flere ansøgninger end nogensinde. Det er godt nyt, for det betyder jo, at vi får endnu flere med på digitaliseringsrejsen, men det betyder også, at det gælder om at rykke nu, hvis man vil i betragtning, siger Carsten Bryder Thejls.

Husstande, der kunne søge den særlige ordning, men ikke nåede det, vil stadig kunne få del i midlerne i Bredbåndspuljen, hvis de indgår i et projekt sammen med andre adresser i den almindelige ordning.

I løbet af skoleåret 24/25 vil unge på FGU i Ryomgård, FGU Hørning samt 10. klasse fra Center 10 i Hammel modtage en helt særlig tilrettelagt undervisning, der handler om at værne om de unges mentale helbred og fællesskabet med hinanden i klassen gennem sang og kreativitet.
Projektet hedder LYD PÅ og er et tværkommunalt samarbejde mellem tre sangkraftcentre i Favrskov, Skanderborg og Syddjurs kommuner. Samarbejdet er en del af Kulturring Østjylland under indsatsen ’Kultur og sundhed for børn og unge’. Igennem hele skoleåret 24/25 kommer LYD PÅ på skoleskemaet en gang om ugen på de tre skoler.
Undervisningen bygger på gode resultater fra et pilotprojekt i Roskilde, hvor interviews og observationer med og af deltagere og personale viste, at deltagelse i LYD PÅ kan give:
• Tryggere forhold til egen stemme og større mod til at synge og udtrykke sig overfor andre
• Følelse af mestring
• En måde at håndtere svære følelser – det man ikke kan sige, kan man somme tider synge
• En følelse af mening
• En tiltrængt pause fra svære følelser
Håbet er at styrke samhørigheden

– Vi er godt klar over, at det at bruge sang i hverdagen kan være udfordrende for både de unge og deres lærere, men vi tror på, at vi har en form, der kan rumme den usikkerhed og med tiden skabe et fællesskab, der kan noget særligt, fortæller Elise Kokholm, leder af Sangkraft Favrskov og Sangkraft Syddjurs,
I takt med at flere unge oplever ensomhed og stress, er det vigtigere end nogensinde at tilbyde dem et frirum, hvor der ikke er fokus på at skulle præstere, men på at være sammen, fx om at synge og grine og lytte til hinanden. Sang og musik er en stærk katalysator for fællesskab, og LYD PÅ-projektet har til formål at udnytte denne kraft til at fremme samhørigheden blandt de unge.

– Der er ikke noget quickfix i forhold til at skabe fællesskaber i nye rammer, men uanset hvordan man har det, har man krav på at blive hørt og taget ordentligt hånd om. Derfor laver vi et forløb over et helt år, så der er tid for de unge til at finde ind i formen og være medskabere af den, siger Alice Vestergård, leder af Skanderborg Synger,
Sideløbende med at sangen er at finde på skoleskemaet en gang om ugen, bliver to undervisere fra hver skole uddannet i faget og fulgt af en sangkonsulent fra Sangens Hus, som er med i undervisningen 12 gange i løbet af året. Forhåbningen er, at underviserne selv kan varetage undervisningen, så den kan fortsætte, når projektet slutter.

Fakta:
• LYD PÅ er et forløb, der er udviklet i samarbejde mellem Sangens Hus og sangkraftcenteret Roskilde Synger, hvor man gennem sang og sangaktiviteter arbejder med recovery og rehabilitering.
• LYD PÅ i Kulturring Østjylland vil bygge videre på erfaringerne fra Roskilde og undersøge, hvordan sang kan styrke samhørigheden på en ungdomsårgang på FGU og i 10. klasse.
• LYD PÅ handler om at skabe et kærligt rum, hvor man kan sætte lyd på, hvordan man har det, og hvor der bliver lyttet til hinanden.
• Projektet løber fra august 2024 – juni 2025
• Projektet er finansieret af Kulturring Østjylland med 130.000 kr.
• Projektet afvikles i samarbejde med Sangens Hus, FGU Hørning, FGU Ryomgård og Center 10 i Hammel
• Læs mere om LYD PÅ på sangenshus.dk/lyd-paa
• Læs mere om Sangkraft Favrskov på sangkraftfavrskov.dk

Foreløbig har tre byrådspolitikere reageret på den nedslående DI’analyse:

Isabell Friis Madsen (A): ”Udfordringerne skal spejles i den lave arbejdsløshed”
”Det er naturligvis altid ønskeligt at befinde sig på en topplacering i disse undersøgelser. Erfaringsmæssigt er der bevægelser fra år til år, men samlet set er vi dog stadig blandt den bedste tredjedel af alle landets kommuner.
Jobcentret har et godt samarbejde med kommunens virksomheder, men det kan selvfølgelig altid blive bedre. Derfor er det også et indsatsområde i vores arbejdsmarkedsstrategi.
Udfordringerne med at finde kvalificeret arbejdskraft skal nok også spejles i den lave arbejdsløshed i Favrskov. Der er ikke mange ledige hænder, at tilbyde virksomhederne.”

Mette Nøhr (C): ”Det går den forkerte vej i forhold til afsluttede sygedagpengebeløb”
”Helt grundlæggende mener jeg, at vi i Favrskov skal være danmarksmestre i erhvervsvenlighed. Når man har det mål, er en placering som nummer 30 ikke godt nok. Det bør vi kunne gøre bedre, og derfor bør alle lokalpolitikere nærstudere undersøgelsen. Det vil jeg i hvert fald gøre. 
Nogle af de faktorer, som kommunerne måles på, har vi som lokalpolitikere indflydelse på – det er sådan noget som kollektiv transport, dialog med virksomhederne, sagsbehandlingstider og brug af private leverandører. 

Jeg har nået at skimme undersøgelsen, og der er både gode og dårlige nyheder set med Favrskov-briller. Sagsbehandlingstiden for byggesager, som jeg problematiserede i seneste valgkamp, er halveret det seneste år. Dialogen med virksomhederne er også forbedret. Det er er rigtig godt. Desværre er det gået den forkerte vej, når det handler om sagsbehandlingstiden i forhold til afsluttede sygedagpengeforløb. Der skal vi kigge på, hvordan vi kan gøre det bedre.
Jeg hører meget gerne fra virksomheder, der har forslag til, hvordan vi forbedrer erhvervsvenligheden.”

René Schneider (C): ”Tættere dialog med erhvervslivet samt deres organisationer for at forstå, hvor der er sket svigt
”Som byrådspolitiker er det med stor beklagelse, at jeg må erkende, at Favrskov Kommune har opnået en skuffende placering i Dansk Industris seneste undersøgelse af erhvervsvenligheden blandt danske kommuner. Vi har desværre oplevet en markant tilbagegang til en 30. plads, hvilket er den laveste placering, vi har haft i de sidste 15 år.

Jeg ser frem til at drøfte dette i byrådssalen og sikre, at vi hurtigt får iværksat de nødvendige tiltag.”

Redaktørens kommentar:
Umiddelbart giver det ringe mening, at formanden for Arbejdsmarkedsudvalget, Isabell Friis Madsen (A), påpeger den lave arbejdsløshed som en årsag til den dårligere placering i DI’s årlige meningsmåling. Lav arbejdsløshed gælder heldigvis i hele landet, og faktisk er den nuværende arbejdsløshed i Favrskov marginalt større end på samme tid sidste år:
https://dagsordener.favrskov.dk/vis/pdf/bilag/c654f026-e3dd-4224-8906-352c30f85805/?redirectDirectlyToPdf=false

At såvel Mette Nøhr (C) som René Schneider (C) begge giver udtryk for vigtigheden af dialog med erhvervslivet om at forbedre erhvervsvenligheden i kommunen er opløftende.
Det ville være ønskeligt, hvis flere af de folkevalgte – specielt de, der sidder i Arbejdsmarkedsudvalget – ville udtrykke samme holdning…

Som Kent H. Jeppesen, formand for FAVRSKOV ERHVERV bl.a. skrev her på PingvinNyt.dk:
”Selvom det jo ikke er erhvervslivet forhold der plejer at fylde i valgkampen, så kan vi jo håbe på at vi med de rigtige argumenter og forslag kan være med til at skabe en debat i den kommende valgkamp om byrådspladserne. Det er jo trods alt erhvervslivet og de arbejdspladser vi skaber, der er med til at skabe den økonomi, der skal til for at vi alle har et godt velfærdssamfund i Favrskov Kommune.”

Foto: © Steen Brogaard

15. september tiltræder Daniel Toft Jakobsen som generalsekretær i Mission Afrika.

Mission Afrika er en folkekirkelig missionsorganisation, der i samarbejde med lokale partnere arbejder for at forbedre menneskers vilkår i nogle af verdens fattigste lande og at dele det kristne budskab med mennesker i ord og handling.

Det nye job betyder, at Daniel Toft Jakobsen derfor trækker sig som folketingskandidat for Socialdemokratiet i Favrskovkredsen.

Foto: Region Midtjyllands medlemmer underskriver budgetaftalen

Patienter i Region Midtjylland skal have sundhedstilbud tættere på deres hjem, og der skal sikres hurtigere adgang til behandling. Sådan lyder centrale elementer i den budgetaftale 2025, som et samlet regionsråd indgik tirsdag 5. september.
– Med budgetaftalen styrker vi hospitalerne, så de er rustet til de store udfordringer, sundhedsvæsnet som helhed står over for. Samtidig har vi nu skabt rammerne for, at midtjyderne i fremtiden får sundhedstilbud og behandling tættere på deres bopæl. Sundhedsvæsnet er under forandring i disse år. Også i Region Midtjylland, og jeg vil gerne rose regionsrådet for en rigtig god aftale, der griber ansvaret for den forandring og på samme tid sikrer penge til en række initiativer, der direkte gavner patienterne, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).
Med budget 2025 fordeler regionsrådet et samlet budget på 34,5 mia. kroner til regionens tre hovedområder. Sundhed, socialområdet samt regional udvikling.

Sundhed tættere på borgerne
Aftalen er præget af et sundhedsvæsen, der er presset af både ventelister, mangel på medarbejdere og stadigt stigende efterspørgsel på sundhedstilbud som følge af en befolkning, hvor der kommer markant flere ældre i de kommende år. Regionen står dog på et robust økonomisk grundlag på baggrund af Politisk spareplan 2024 og en god økonomiaftale for 2025.
Med budgetaftalen fordeler regionsrådet 96,6 mio. kroner til hospitalerne, så de kan møde fremtidens øgede efterspørgsel på behandling. 25 mio. kroner bliver afsat til initiativer, der skal sikre sundhedstilbud så tæt på patientens hjem som muligt. Der nedsættes et midlertidigt politisk udvalg, som, sammen med relevante eksperter, skal afdække, hvor der kan ske etablering eller udflytning af tilbud til det nære sundhedsvæsen inden for rammerne af regionens eksisterende sundhedshuse.

Slut med flersengsstuer i psykiatrien
På psykiatriområdet ønsker regionsrådet at understøtte den udvikling, der er i gang på baggrund af den psykiatriplan, regionsrådet vedtog i december 2023. Herunder skal flersengsstuer være afskaffet medio 2026, og der skal øget fokus på bl.a. traumebaseret behandling, forsøg med nedtrapning af medicin og anvendelse af psykoterapi.
– Der er brug for forandringer i behandlingen af vores psykiatriske patienter. Derfor har vi gennem flere år prioriteret midler til bl.a. hurtigere udredning og kapacitet. Der er et stort og vigtigt arbejde i gang som stiller høje krav til medarbejdere og ledere om nytænkning af både behandlingsformer og tilgange. Med budgetforliget ønsker vi at sende et signal om, at vi politisk bakker op om det arbejde, siger Anders Kühnau.

Revideret helhedsplan for Silkeborg
Med budgetaftalen cementerer regionsrådet sine ambitioner for Regionshospitalet Silkeborg, som en vigtig del af sundhedsvæsenet i Region Midtjylland med fokus på hurtige udredningsforløb i Medicinsk Diagnostisk Center og hurtig udredning og behandling af patienter i Center for Planlagt Kirurgi.
Der afsættes 5 mio. kroner til styrkelse af kapaciteten i Center for Planlagt Kirurgi. Derudover skal der med udgangspunkt i det allerede afsatte beløb på 78 mio. kr. i anlægsmidler til Regionshospitalet Silkeborg udarbejdes en revideret helhedsplan for hospitalet i løbet af efteråret 2024.

Socialområde i udvikling
De otte regionale specialområder løser i dag nogle af de mest krævende opgaver for kommunerne på det mest specialiserede socialområde. I budgetaftalen 2025 fremhæver partierne i regionsrådet et ønske om at udvikle og styrke regionens position som en attraktiv samarbejdspartner for kommunerne på socialområdet med udgangspunkt Visions- og udviklingsplan for Socialområdet i Region Midtjylland, der blev vedtaget i 2023.

Bredt samarbejde om den regionale udvikling
På det regionale udviklingsområde er der balance i økonomien i den kollektive trafik. Regionsrådet fremhæver i budgetaftalen bl.a. sin ambition om, at regionen styrker sin indsats på klimaområdet, så regionen også i fremtiden er en markant aktør på området.
Det skal ske i stærke partnerskaber med kommuner, vidensinstitutioner, erhvervsliv og andre aktører.

Byggeri og anlæg
Region Midtjyllands anlægsramme er på 831 mio. kroner. Sammen med budget 2025 godkender regionsrådet Investeringsplan 2025-2033. Investeringsplanen rummer regionens egne rammer for nye byggerier, renoveringer, it og medicotekniske investeringer.
Det er en forudsætning i Investeringsplan 2025-2033, at anlægsrammen i årene 2026-2033 forbliver på samme niveau som i 2025.
Region Midtjyllands budget bliver vedtaget endeligt på regionsrådsmødet 25. september 2024. 

Fakta om budgetforlig 2025
• Region Midtjyllands har et samlet budget på 34,5 mia. kroner fordelt på tre hovedområder:
◦ Sundhed: 32,1 mia. kr. (incl. anlæg på 0,8 mia. kr.)
◦ Social: 1,8 mia. kr. (incl. anlæg på 0,07 mia. kr.
◦ Regional Udvikling: 0,6 mia. kr. (ingen anlæg)
• Aftale om Budget 2025 for Region Midtjylland er vedtaget af et samlet regionsråd.