Første event var akrylmaling på lærreder.
Kunstværkerne blev skabt i forbindelse med det loppemarked i Lyngå, der blev afholdt for nylig, og hvor alle børn kunne komme ind på malerværkstedet og udfolde sig kreativt ud fra nogle fastlagte rammer: Max. 4 farver, bedre eller smal pensel eller skumpropper.

Resultaterne er samlet i et større tableau, som er udstillet i konfirmandstuen i Lyngå og et mindre, som kan beundres i Lyngå kirkes våbenhus:

Forretningsudvalget i Region Midtjylland har på et ekstraordinært møde onsdag 24. maj besluttet følgende:

Forretningsudvalget udtrykker en stærk kritik af den samlede håndtering af henvendelserne til whistleblowerordningen.
Kritikken er rettet på koncernledelsesmedlemmerne i Vurderingskomiteen og regionsdirektøren.
Forretningsudvalget vil arbejde for en stærkere kvalitetskultur i Region Midtjylland: Nye tiltag om dialog, åbenhed, læring og forbedringer.

I mange år har mantraet for togtrafikken lydt: ”En time mellem de største byer – koste hvad det vil”, men nu er flertallet bag Togfonden og Timemodellen væk. Fokus er skiftet, og det kan være en gamechanger for Laurbjerg Station.
Der er masser af kapacitet på den øst- og midtjyske jernbane, som ikke er tilstrækkeligt udnyttet. Det gør, at jernbanen i vores område ikke får den andel af pendlerpassagererne, som man kunne forvente. Det er jo spild af ressourcer, at man ikke sørger for, at togtransporten bliver tilgængelig for flest mulige passagerer. Løsningen er ifølge IDA Rail (Forslag til Trafikerings- og infrastrukturplan for jernbanen 2030) at indføre et S-togslignende system på strækningen Aarhus-Langå (-Viborg-Struer). Et sådant pendlerrettet togsystem på den strækning, der i dag betjenes af Arriva, skal naturligvis standse, hvor der er passagerer. Og det er der i Laurbjerg.
Arriva er kontraktligt forpligtet til at standse i Laurbjerg, hvis der etableres en station, og er også indstillet herpå. Det er således faktuelt forkert, når René Schneider (C) i et læserbrev skriver, at ”DSB definitivt har meddelt, at man ikke vil standse i Laurbjerg”. DSB hverken kan eller vil blande sig i, hvor Arriva skal standse.
Vi skal som byråd arbejde for, at vores trafikpolitiske ønsker bliver fremmet på Christiansborg. Vi skal også synliggøre den nationale interesse i, at kapaciteten på jernbanestrækningerne udnyttes optimalt. Trafikstyrelsen har for nylig gennemført en høringsproces vedrørende en trafikplan for den statslige jernbane. Trafikplanen er den nationale rettesnor for den fremtidige udvikling af jernbanen, og vi har i Favrskov Kommune afgivet høringssvar, hvor vi netop peger på, at kapaciteten på jernbanen kan udnyttes bedre, bl.a. ved etablering af stationer i Laurbjerg og Søften og ved indførelse af IC-stop i Hinnerup.
Derfor er det også naturligt at vise Folketinget, at vi mener det, når vi siger, at vi ønsker en station i Laurbjerg. Det gør vi ved i samarbejde med gode lokale kræfter i Laurbjerg-området at få opdateret beregningerne af passagergrundlaget, sådan at der er helt friske tal at gå ud fra, når vi om lidt skal i dialog med Folketingets partier om dette projekt. Det vil ærgre mig, hvis ikke hele byrådet står bag dette arbejde. Særligt vil det ærgre mig, hvis modstanden mod Laurbjerg Station skyldes misforståelser eller forkerte oplysninger.

Modne læsere af PingvinNyt.dk vil kunne huske revyvisen ”Hvad skal vi med kvinder” som blev sunget af Preben Kaas og Jørgen Ryg.
Samme spørgsmål kan man med rette stille om regionsrådet:
”Hvad skal vi med regionsrådet”?

Kræftskandalen på mave-tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital (AUH) har udviklet sig til en nærmest kafkask surrealistisk teaterforestilling!
Men desværre er det ikke en teaterforestilling, men en menneskelig tragedie for de 313 kræftpatienter og deres pårørende.

Kammeradvokatens juridiske vurdering var sønderlemmende. Det samme var en rapport fra konsulentfirmaet Implement.
Men hvad gør regionsrådets 40 ”menige” folkevalgte?
Svaret er enkelt: Nemlig absolut INGENTING!

Forestil dig, kære læser, at ledelsen af en børsnoteret virksomhed opførte sig lige så himmelråbende kriminelt… Ville en ansvarlig bestyrelse så sidde på deres hænder og stikke hovedet i busken? Næppe.
Men det gør regionsrådets 40 passive medlemmer kollektivt…

Samtlige ”menige” medlemmer er gået i ”flyverskjul”, mens regionsdirektøren og ”bestyrelsesformanden” (læs: Regionsrådsformanden) åbenlyst lyver og forsøger at tørre ansvaret af på andre længere nede i organisationen.
Stærkt presset af mediernes afdækning af de faktiske forhold og de sønderlemmende rapporter bliver direktøren og formanden så enige om, at tilbagekalde deres første redegørelse til minister og befolkning og udarbejde en ny redegørelse.

Var det gået, hvis den føromtalte børsnoterede virksomheds ledelse var blevet taget ”med bukserne nede” og havde givet urigtige oplysninger til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen? Ville de så slippe med at fremkomme med nye og korrigerede oplysninger?
Svaret er et rungende NEJ!
Både direktør og bestyrelsesformand ville med øjeblikkelig virkning have været fortid i virksomheden, fordi enhver ansvarlig bestyrelse øjeblikkeligt ville have sendt dem ud af døren

Men medlemmerne af regionsrådet stikker bare hovederne ned i et mørkt sted…

”SYNSPUNKT” skrives og redigeres af PingvinNyt.dk’s redaktør, Eigil Jacobsen,
og klummen sætter som oftest respektløst og unuanceret fokus
på både store og små finurligheder, nyheder og tildragelser, og hvor navnlig politik
og politikere fylder meget. Både lokalt, regionalt og nationalt.

Hensigten med klummen er først og fremmest at skabe debat og eftertanke,
og indholdet er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

5 gik ud – 4 kom tilbage

Krimi Den australske forfatter Jane Harper lærte jeg først at kende den varmeste sommer i mands minde i Danmark, hvor hendes første krimi ’Tørke’ gjorde et uudsletteligt indtryk på mig. Siden kom ’Skoven’, som både er noget helt andet og alligevel giver den samme følelse af, hvor udstillet vi som mennesker bliver, når naturen presser os. Vi følger igen politibetjenten Aaron Falk, der via en anden sag er i forbindelse med Alice. Nu er hun forsvundet efter et temmelig mislykket forsøg på teambuilding via en vandretur i Giralong Nationalpark. Tidligere har skoven huset en berygtet seriemorder, og med det in mente bevæger vi os ind i skoven, skiftevis i selskab med den uharmoniske gruppe kvinder og Aaron Falk og hans kollega Carmen.

Skoven. Af Jane Harper

Vandringens magi

Roman Harold Fry er en upåfaldende, ældre mand, der er gået på pension og gået i stå. En dag modtager han et brev fra en tidligere kollega, Queenie, og det brev sætter ham i gang. Han skriver et svar og går ned for at sende det – men af en eller anden grund bliver han ved med at gå. Og får den idé, at han kan redde Queenie ved at gå op til hende – og så tager det ene skridt det andet. Udover at man kommer til at føle en uendelig ømhed for denne forsagte og indadvendte mand samt hans kone Maureen, der tilsammen har så mange års ensomhed bag sig, så viser romanen det fantastiske i vandringer: Hvordan man ved bare at gå åbner sine sanser for det uventede, for naturen og for sine egne tanker. Glæd dig også til filmen, der lige har haft premiere.

Harold Frys usandsynlige pilgrimsfærd. Af Rachel Joyce

Hærvejen

Fagbog Det er altid godt at lade sig inspirere af skønlitteratur, men sommetider skal der hårde facts på bordet for at komme i gang. Og denne bog af den velkendte forfatter til adskillige bøger om at gå er et rigtig godt sted at starte – for det er trods alt mere overskueligt at komme til Hærvejen end til Caminoen. Vi er som sædvanligt med Gitte Holtze på både opture og nedture, men mest af alt er vi med i erkendelsen af det forunderlige der sker, når man går langt: Roen indfinder sig. Tankerne falder på plads. Og der bliver overskud. Derudover forundres vi med Gitte af den hjælpsomhed hun mødes med de mest uventede steder, og af de dybe samtaler man kan have med absolut fremmede. Bogen sluttes af med pakkeliste.

46.4 Hvad Hærvejen gav mig. Af Gitte Holtze.

Denne uges anbefalinger er skrevet af Christine Ellebæk Sørensen, Hammel Bibliotek. Du kan finde mere inspiration på vores hjemmeside favrskovbib.dk, ligesom du også finder os på Facebook samt på Instagram under @favrskovbib.

Og faktisk ser det ud til, at seniorerne kommer til at fylde mere på det danske arbejdsmarkedet.
Det viser ny forskning fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og Aalborg Universitet, der er lavet i forbindelse med forskningsprojektet SeniorArbejdsLiv.

– Konkret er andelen af +50-årige, der forventer at arbejde til efter folkepensionsalderen steget fra 19% i 2018 til 23% i 2022. Dette på trods af den stigende folkepensionsalder. Der ligger altså et kæmpe potentiale for arbejdskraft, hvis virksomhederne formår at fastholde seniorerne, siger Lars L. Andersen, professor på NFA.
Samtidig forventer flere seniorer at forlade arbejdet pga. dårligt fysisk og psykisk helbred. Andelen, der forventer at trække sig tilbage pga. dårligt fysisk helbred, er steget fra 18% i 2018 til 23% i 2022.
Det er især seniorer, der arbejder med produktion (fx inden for industri og bygge- og anlægsbranchen), samt seniorer, der arbejder med mennesker, service og omsorg (fx SOSU’er og sygeplejersker), der forventer at forlade arbejdsmarkedet, fordi de ikke længere kan klare arbejdet.

Flere arbejdsgivere vil gerne beholde seniorer
Samtidig viser en rapport fra Aalborg Universitet, at danske arbejdspladser gør mere og mere for at fastholde de ældre medarbejdere. Rapporten fra Aalborg Universitet, der for første gang dokumentere, hvordan arbejdsgivernes rolle har ændret sig, er en del af forskningsprojektet SeniorArbejdsLiv.
– En større andel af arbejdspladserne gør en indsats for at fastholde seniorer. Konkret er andelen af arbejdsgivere, der gør en indsats for at fastholde seniorer steget fra 47 % i 2018 til 61 % i 2022. Det er især indsatser som øget fleksibilitet samt efteruddannelse, som arbejdsgiverne i stigende grad tilbyder deres seniorer, siger Christian Albrekt Larsen, professor ved Aalborg Universitet. Han har sammen med kollegaer undersøgt, hvordan arbejdspladsernes brug af og holdning til seniorer har udviklet sig over tid.

Der er en klar tendens til, at seniorer rekrutteres mere og afskediges mindre, når man sammenligner med tidligere år. Arbejdsgiverne synes også i stigende grad, at seniorerne har nogle værdifulde ressourcer, som er svære at erstatte. Andelen af arbejdsgivere, der synes, det er svært at erstatte seniorernes kompetencer er steget fra 25 % i 2018 til 36 % i 2022.
– På trods af stigende anvendelse af seniorer, er der ikke sket nogen stigning i andelen af arbejdspladser med en nedskreven seniorpolitik. Og blandt mindretallet af arbejdspladser med en seniorpolitik, er kommunikationen om seniorpolitikkens indhold mangelfuld, siger Jeevitha Yogachandiran Qvist.

På samme måde er holdningen til den ældre arbejdskraft uændret.
– Arbejdsgivernes holdninger til seniorerne er fastlåste. Seniorerne opfattes fortsat som pålidelige og loyale, men med begrænset evne og vilje til at lære nyt, siger Jeevitha Yogachandiran Qvist.

Hvad skal der til, hvis seniorer skal blive lidt længere?
For seniorer er det især vigtigt med øget fleksibilitet, økonomi, bedre fysisk og psykisk arbejdsmiljø, flere seniordage og mulighed for nedsat tid, hvis de skal blive på arbejdet flere år.
– Halvdelen af seniorerne svarer, at de vil blive længere, hvis der var mulighed for at gå på nedsat tid eller deltid og knap halvdelen svarer, at de ville blive længere, hvis de blev tilbudt flere seniordage, siger Lars L. Andersen, professor på NFA.
Mere fritid betyder generelt mere og mere for seniorerne. I 2018 forventede 43%, at ønsket om mere fritid ville blive årsagen til, at de forlader arbejdsmarkedet. I 2022 var det steget til 50% af seniorerne.
– Seniorerne vil altså gerne arbejde til en højere alder, men der skal være en god balance, der sikrer, at de også kan nå andre ting i livet end kun at arbejde. For nogle handler det om at bruge mere tid med familie, børnebørn og venner, for andre handler det om, at selv kunne bestemme, hvad man skal bruge sin tid til, siger Lars L. Andersen.

Efter tre år, hvor gruppen af unge uden job og uddannelse er blevet mindre, er den positive udvikling vendt. Der var således knap 43.000 unge uden job og uddannelse i september 2022. I samme måned året før var der lidt mere 42.000.
Det viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af nye data fra Danmarks Statistiks registre. Det er første gang, at nogen har opgjort antallet af de unge uden job og uddannelse frem til 2022.
”Det er bekymrende, at 43.000 unge står uden både job og uddannelse. Lige nu er vi i en højkonjunktur, men hvis tingene vender, vil de unge uden uddannelse, være meget sårbare, og så kan vi godt forvente en stigning i antallet,” siger Emilie Agner Damm, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
43.000 unge svarer til 6,4 procent af alle 15-24-årige. Det er langt fra den politiske 2030-målsætning på 3,5 procent.
Et politisk flertal i Folketinget aftalte i 2018 en målsætning om, at andelen af unge op til 25 år, som ikke har tilknytning til uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet, skulle være halveret i 2030 fra det daværende niveau på 7,0 procent. Altså må andelen højest være 3,5 procent i 2030.

​ Færre unge er i gang med en uddannelse
Analysen viser, at en større andel af unge uden uddannelse er i beskæftigelse sammenlignet med 2016, men samtidig er der blevet færre unge, der er i gang med en uddannelse.
”Vi er overraskede over, at der ikke er blevet færre unge uden job og uddannelse. De seneste års opsving på arbejdsmarkedet har godt nok betydet, at flere af de unge er kommet i job, men desværre ser vi et fald i antallet af unge, der begynder på en uddannelse,” siger Emilie Agner Damm.
”Hvis vi lykkes med at uddanne flere unge, vil det stille de unge langt bedre på arbejdsmarkedet, også når efterspørgslen efter arbejdskraft falder. Men det kræver, at vi tager problemet alvorligt,” siger Emilie Agner Damm.
”Det paradoksale er, at mange af de unge faktisk har været i gange i med en uddannelse. Det gælder ikke mindst erhvervsuddannelserne. Men alt for ofte falder de fra. Så hvis vi kan nedbringe frafaldet blandt de sårbare unge, er vi langt,” siger Emilie Agner Damm.
”Der er brug for, at politikerne skaber nogle mere fleksible rammer i uddannelsessystemet for især sårbare unge, så de ikke falder fra. For eksempel bør man tænke i at tilbyde de unge at tage deres uddannelse på nedsat tid, og så skal folkeskolen styrkes, så færre forlader 9. klasse uden basale færdighed i dansk og matematik,” siger Emilie Agner Damm.

Det er ”Favrskov4erens toggruppe”, der har ansøgt om et tilskud på 50.000 kr. til en opdatering og revision af rapporten med foranalyse om potentialerne ved genåbningen af Laurbjerg Station.

Foranalysen er en teknisk rapport, som foreslås udarbejdet af firmaet Atkins, der har lavet en tilsvarende rapport om potentialerne ved standsning i Sparkær – en tidligere stationsby nær Viborg og tidligere havde et stop ved Langå-Struer-banen.

Teknik og Miljø vurderer, at det tidligere grundlag for vurderingen af potentialerne ved en genåbning af stationen i Laurbjerg med fordel kan opdateres – bl.a. som følge af, at de statslige planer om en timemodel for jernbanetrafik i Danmark er skrinlagt.

Den påtænkte rapport forventes at koste 100.000 kr.

Illustration: DMI

DMI har i dag den 17. juni udsendt sin sæsonprognose gældende for juli og august
Første del af sommeren ser ud til at blive domineret af højtryk over Nordeuropa. Det vil generelt give os stabilt og tørt vejr med mere sol og varme end normalt. I et par omgange kan højtrykket dog forskydes nordpå, hvilket giver mere ustadigt vejr med skyer og mulighed for regn- eller tordenbyger.
Prognosen for august er mere usikker. Højtrykket svækkes muligvis, og et lavtrykstrug kan måske give mere ustadigt vejr med regn eller byger.

Juli – mest varmt og solrigt vejr, men i perioder måske mere ustadigt med byger  
Næsten alle globale prognosemodeller peger på et dominerende højtryk over Nordeuropa, men modellerne er noget uenige om placeringen. De fleste prognoser viser, at højtrykket i gennemsnit vil ligge over Nordvesteuropa i området mellem Skandinavien og Island. Det vil i så fald generelt medføre stabilt og tørt vejr med en relativt varm og tør luftstrømning fra nordlige eller østlige retninger. Højtrykket ser altså ud at give os overvejende tørt, solrigt og relativt varmt vejr. Det er usikkert, hvor varmt det bliver, men vi får sandsynligvis en eller et par varmebølger i løbet af måneden.

August – fortsat ret varmt, men vejret bliver mere omskifteligt   Prognoserne er naturligvis usikre så langt frem i tiden, men de fleste prognosemodeller indikerer, at højtryk fortsat vil dominere over Nordvesteuropa. Højtrykket vil primært befinde sig i området fra Grønland til De Britiske Øer og Skandinavien. Det vil i så fald betyde, at vi får perioder med tørt og varmt vejr og gode solchancer. Det er ikke muligt at sige, hvor varmt det bliver, men der er mulighed for en eller et par varmebølger også i august.
Vejret bliver ikke helt stabilt, selv om højtryk stort set vil dominere over Nordvesteuropa. I flere omgange vil der komme skyer med regn eller byger, hvis luftmassen bliver tilpas ustabil, kan det potentielt føre til lummervarme og kraftige byger med torden.
Der er dog også en mindre sandsynlighed for, at højtrykket forskydes mod nordvest, op til Island og Grønland, dermed kan et lufttrykstrug efterhånden etablere sig over Nordeuropa og Skandinavien med generelt mere ustadigt, vådere og lidt køligere vejr.
Samlet set ser temperaturen ud at ende omkring, lidt eller noget over det normale. Nedbørsmængderne ser ud til at ende omkring eller lidt under de normale, dog med ret stor usikkerhed og mulighed for store regionale forskelle i forbindelse med byger.

Én billet, der giver adgang til hele Danmark
Igen i år kan du rejse frit med al offentlig transport i hele Danmark til en skarp pris.
Billetten gælder i 8 sammenhængende dage og giver adgang til al offentlig transport i Danmark; DSB- og Arriva-tog, bus, metro, lokaltog og letbane.

Prisen for Rejsepas er 399 kr. for voksne og 199 kr. for børn. Rejser du som ‘voksen’, kan du tage to børn under 12 år gratis med. Et barn må tage ét barn under 12 år gratis med.

Salget af Rejsepas starter 1. juni kl. 10, hvor du kan vælge 8 sammenhængende rejsedage i følgende perioder:
Lørdag 24. juni – fredag 21. juli
Mandag 31. juli – søndag 20. august

Sidste salgsdato er 13. august 2023

Når man bevæger sig rundt i Favrskov, kan man se nogle af de udstykninger, veje og byggerier, som Favrskov Kommune er i gang med i 2023. Byrådet har i år afsat knap 110 millioner kroner til bygge- og anlægsprojekter, og på byggeområdet udbyder kommunen som udgangspunkt fagentrepriser.
– Det har byrådet besluttet, og det lægger vi os så tæt op ad som muligt, samtidig med at vi naturligvis vurderer, hvilken entrepriseform, der egner sig bedst til det enkelte projekt, siger afdelingsleder i Ejendomscentret, Michael Ertmann.
Generelt er cirka 70 procent af byggeudbuddene i Favrskov Kommune fagentrepriser, mens hovedentrepriser udgør 25 procent og totalentrepriser 5 procent.
Når det gælder anlægsprojekter – herunder veje og byggemodninger – udbydes disse generelt som hovedentrepriser.

Foto: SDU

Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) ved Syddansk Universitet (SDU) har sammen med Assens, Skive, Tønder og Vordingborg kommuner undersøgt, hvordan civilsamfundet bidrager til lokal udvikling.
’Civilsamfundet’ er en samlet betegnelse for måder, som borgere organiserer sig i en række foreninger, organisationer og initiativer.
Det er vigtig læring for byrådet i Favrskov Kommune.

​ De mindste samfund savner lokale muligheder, men engagerer sig mere
-Vi ser et varieret billede i forhold til borgernes holdning og bidrag til lokalområdets udvikling, når vi kigger nærmere på antallet af indbyggere i de enkelte lokalområder i hver af de fire kommuner, fortæller Bjarne Ibsen, professor i CISC.
Forskerne finder, at borgerne i de mindste lokalsamfund er mindre tilfredse med adgangen til dagligvarebutikker, job og faciliteter, der hvor de bor, end borgerne i de større lokalsamfund er.
Men borgerne i de mindste lokalsamfund er meget mere indstillet på at engagere sig i ideer eller planer for at udvikle lokalsamfundet, end borgerne i større lokalsamfund er.

​ Mødesteder vigtige for engagement
Det gælder bl.a. bevarelse og udvikling af offentlige institutioner, dagligvarebutikker, infrastruktur og klimaindsats. Samtidig vurderer folk i de mindste lokalsamfund også det lokale fællesskab højere, end man gør i de større lokalsamfund.
– Dette tyder på, at borgerne og de foreninger, de er engagerede i, har en større betydning for lokalsamfunds udvikling i de små lokalsamfund end i de større. Der er derfor vigtigt at overveje, hvordan man kan skabe gode rammer for, at den interesse og vilje for at udvikle lokalsamfundet, der er lokalbefolkningen i især de mindre lokalsamfund, kan understøttes af kommunen, siger Bjarne Ibsen.
– I de små samfund, hvor man ofte ikke har skole eller idrætshaller, ser det ud til at være vigtigt, at man har et fysisk sted af en vis størrelse, hvor borgerne kan samles – ofte under uformelle former, fortæller han.

​ De små samfund har en højere grad af borgerdeltagelse end de større
Når forskerne kigger på deltagelsen i civilsamfundet, så har over 50 procent af borgerne på landet deltaget i aktiviteter, opgaver og/eller initiativer i en lokal facilitet, hvor det er under 40 procent for de større byer.
Samme mønster er gældende i en lang række andre områder; der er en tendens til at borgere fra landet i højere grad deltager og involverer sig i lokalområdet, sammenlignet med de større byer.
Dog ses det, at deltagelsen i ’lokal forening for socialt arbejde’ og deltagelsen i ’lokal bolig- og grundejerforening’, er højest i de større ”centerbyer” og noget lavere i lokalbyerne.
For borgerne i lokalbyerne er det også i højere grad vigtigt for dem, at de forhold og initiativer, som de deltager i, har ’væsentlig indflydelse på deres nærmeste families liv’.
Det er også vigtigt for borgerne i lokalbyerne med ’forhold, hvor de tror på, at borgernes indsats vil være med til at gøre en forskel’, og ’forhold som lokale foreninger eller institutioner har taget initiativ til’, sammenlignet med borgerne i områdebyerne og centerbyerne.