Covid-19-vaccinerne har i perioden fra december 2020 til marts 2023 mindsket dødsfald som følge af pandemien med mindst 59 %, hvilket har reddet mere end 1,6 millioner liv i WHO’s europæiske region. Det estimerer en WHO/Europa-undersøgelse, der offentliggøres i The Lancet Respiratory Medicine i dag. Ifølge undersøgelsen kunne det nuværende kendte dødstal i regionen på 2,2 millioner have været hele 4 millioner uden vaccinerne.

I Danmark har vaccinerne ifølge WHO-undersøgelsen i samme periode forebygget ca. 17.000 dødsfald, hvoraf størstedelen ville have været i aldersgruppen over 60 år (ca. 16.400). Vurderingen er, at vaccination har forebygget cirka 70 % af de covid-19-dødsfald, som man ellers kunne have forventet i Danmark uden vaccination blandt personer over 25 år.
  
Statens Serum Institut (SSI) har bidraget med danske data til undersøgelsen. Faglig direktør på SSI Tyra Grove Krause oplyser, at data på covid-19 dødsfald, vaccinedækning og vaccinernes effektivitet har indgået i undersøgelsen.
”Undersøgelsen bekræfter, at vi har forebygget mange danske dødsfald med vaccinerne, og at vi med den høje danske vaccinedækning også har forhindret relativt flere dødsfald end i mange andre lande. Lande, der indførte tidlige vaccinationsprogrammer, der dækkede store dele af befolkningen, har typisk oplevet den største effekt med hensyn til det samlede antal reddede liv,” siger Tyra Grove Krause.

Nye smittebølger
Tyra Grove Krause gør opmærksom på, at undersøgelsens estimater bygger på et ”bedste bud”, og at der vil være usikkerheder. Det gælder bl.a. i forhold estimeringen af personer, der døde med covid-19, da varianten omikron var fremherskende, hvor den danske overvågning også kunne omfatte personer, der kunne være død af andre årsager. Der kan også være usikkerheder på vaccineeffektiviteten, og hastigheden hvormed immuniteten viger, og omfanget af immunitet efter tidligere infektion.

Selv om undersøgelsen dækker en knap 2,5-årig periode frem til marts 2023, er den i høj grad relevant i dag, fastslår Tyra Grove Krause. En række europæiske lande – herunder Danmark – har i løbet af sommeren oplevet en markant stigning i antallet af smittede.
”Det er en påmindelse om, at virussen ikke er forsvundet. Kombinationen af nye virusvarianter og vigende immunitet giver plads til sommer-smittebølger, ligesom vi forventer større smittebølger i efterår- og vinterhalvåret, hvor virus har bedre muligheder for at smitte,” siger Tyra Grove Krause, og fortsætter:
”Dette betyder også, at det er vigtigt fortsat at tilbyde de mest udsatte danskere covid-19-vaccination i efteråret. En opdateret vaccine er et effektivt middel til at mindske både indlæggelser og dødsfald hos højrisikogrupper. Vaccinationerne forventes udrullet efter d. 1. oktober i år.”

SSI overvåger smitte, indlæggelser og dødsfald med SARS-CoV-2 og andre luftvejsvirus året rundt igennem en række forskellige overvågningssystemer.
Koncentrationen af coronavirus i det danske spildevand steg for eksempel kraftigt tidligere i juli, men har i de seneste uger været aftagende.

De folkevalgte er tilbage i mødelokalerne for at skrive drejebogen for de partipolitiske punkter, de ønsker at profilere sig på og som de vil sætte på dagsordenen.
Og i den kommende uge drøfter fagudvalgene administrationens fremsendte reduktions-, udvidelses- og anlægsforslag med henblik på byrådets videre behandling af det kommunale budget for 2025-28.
Derefter tager det samlede byråd på budgetseminar 21.-22. august.

Borgerne bliver ikke hørt
Budgetforhandlingerne er ”en lukket fest” for de folkevalgte politikere. Og Favrskovs borgere er ikke inviteret med til ”festen”, selv om det er borgerne, der betaler ”gildet”…
I den ”køreplan”, der er udarbejdet for budgetprocessen er der nemlig ikke afsat tid til at involvere borgerne. Se hele tidsplanen for Budget 2025-28 her:
https://dagsordener.favrskov.dk/vis/pdf/bilag/e1360bfc-1329-4fa8-a9cc-22fd056cfab2/?redirectDirectlyToPdf=false

Tag også et smugkig på administrationens reduktions- udvidelses- og anlægsforslag her:
favrskov.dk/budget

Problematisk for nærdemokratiet
At noget så vigtigt som kommunens budget og dermed hele grundlaget for kommunens drift sker uden tilbud om borgerinvolvering er dybt problematisk for nærdemokratiet. Ja det nærmer sig betænkeligt kommunal magtfuldkommenhed, som kun kan bidrage til at øge afstanden mellem beslutningstagerne og borgerne. Og dermed øge den generelle politikerlede, der er i forvejen er ved at martre vores demokrati.
Også det kommunale nærdemokrati…

”SYNSPUNKT” skrives og redigeres af PingvinNyt.dk’s redaktør, Eigil Jacobsen,
og klummen sætter som oftest respektløst og unuanceret fokus
på både store og små finurligheder, nyheder og tildragelser, og hvor navnlig politik
og politikere fylder meget. Både lokalt, regionalt og nationalt.

Hensigten med klummen er først og fremmest at skabe debat og eftertanke,
og indholdet er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Foto © Favrskov Kommune

Der er livlig aktivitet både inde og ude ved den tidligere indskolingsfløj på Lilleåskolen i Laurbjerg. Håndværkerne har været i gang med at istandsætte klasselokalerne, så de nu indeholder små pauserum til hver elev, køkkenfaciliteter og en fælles del med et stort bord og stole. Der er nyistandsatte toiletter og et sansemotorisk rum med en skinnelift i loftet, ribber, madrasser og forskellige redskaber. På gangen er der indrettet garderoberum, og personalet er i fuld gang med at gøre rummene klar til eleverne.

Uderummet langs bygningen er ved at blive forvandlet fra en græsplæne til en spændende legeplads med motorikredskaber, rutsjebane, gynger, bomme, trampoliner, plantekasser, hængekøjer og bløde faldunderlag.

Det nye, vidtgående skoletilbud retter sig mod elever med komplekse diagnoser og væsentlige udviklingsforsinkelser. Det kan være børn med svær autisme og ADHD, betydelige funktionsnedsættelser, indlæringsvanskeligheder eller mental retardering. Når tilbuddet er fuldt indfaset, kan det rumme 35 elever. 

Nogle af eleverne i den omtalte elevgruppe plejer at modtage undervisningstilbud uden for kommunen, men det bliver sværere og sværere at få plads til dem, da de pågældende kommuner har brug for deres egne tilbud. Halvdelen af de indskrevne elever, der starter i det nye tilbud, har hidtil haft undervisningstilbud på Hadsten Skole. 
På Lilleåskolen var der ledige, egnede lokaler, og derfor kommer det nye undervisningstilbud til at holde til der. 

Baggrunden er, at Region Midtjylland har fået en forespørgsel fra de fem rammesekretariater for socialområdet, der repræsenterer landets 98 kommuner. Forespørgslen går ud på, at regionen skal tilkendegive en eventuel interesse for at oprette og drive en sikret institution i Vestdanmark.
– Vi har erfaring med det højt specialiserede område, og vi leverer høj kvalitet i behandlingen og har i forvejen kendskab til denne borgergruppe. Og så har vi det rette personale med de rette faglige specialistkompetencer til at håndtere disse borgere. Derfor er det en opgave, vi er åbne over for i udvalget, siger Else Søjmark (S), der er formand for Psykiatri- og Socialudvalget, der har drøftet sagen på udvalgsmødet onsdag.

Der er endnu ikke konkrete planer om, hvor en eventuel sikret institution skal ligge i Region Midtjylland. Der er tale om en institution, hvor de anbragte borgere er bag høje hegn med flere sikringssystemer.
Da der i den nuværende afklaringsfase er usikkerheder i forhold til dimensionering, anlægsøkonomi og beliggenhedskommune, fremgår det af regionens interessetilkendegivelse, at Region Midtjylland alene tilkendegiver interesse i at indgå i dialog, samarbejde og afdækning omkring muligheder for etablering og drift af en sikret institution.

Regionsrådet skal tage stilling til sagen
Regionsrådet skal 21. august tage stilling til, om de følger udvalgets interesse for at byde ind på opgaven.
Det er dog Social- og Boligstyrelsen, der endeligt skal pege på en løsning, der dels kan tage presset af pladserne på Kofoedsminde, men som også kan bidrage til en vis fremtidssikring af antallet af pladser til disse borgere.
Ud over den vestdanske løsning kunne alternativet være at tilpasse Kofoedsminde på Sjælland, som huser landets voksne domfældte udviklingshæmmede, som har begået personfarlig kriminalitet.

Teknik- og Miljøudvalget valgte 11. januar 2023 Erling Kvist Andersen som formand for udvalget. Baggrunden var, at den hidtidige formand, Søren Gade, havde oplyst, at han af helbredsmæssige årsager ikke var i stand til at varetage udvalgsformandsposten.

Søren Gade har nu oplyst, at han igen er i stand til at varetage udvalgsformandsposten.
Med udgangspunkt i konstitueringsaftalen for indeværende valgperiode indstiller den socialdemokratiske valggruppe derfor, at Søren Gade genindtræder som formand for Teknik- og Miljøudvalget med virkning fra 1. september i år.

Selvfølgelig har lokal-journalistikken i lokale og regionale medier mulighed for en god og måske endnu større fremtid foran sig, hvis man vel at mærke forstår at forandre måden at styrke indholdet på, så det appellerer til langt flere læsere.

Derfor har PingvinNyt.dk for længst forladt ”postnummer-journalistikken”, fordi hverken Hinnerup, Hadsten eller Hammel er ”øde øer” uden kontakt til det omgivende samfund. Tværtimod.
Hvad der sker andre steder vedrører også borgerne i Favrskov. Hvad der sker på ”borgen”, har lige så stor impact i Voldum og Lyngå som på Østerbro i København. Og hvad der besluttes i Region Midtjylland vedrører også borgerne i Ulstrup lige så meget som dem, der bor i Aarhus.

Men vi glemmer ikke det lokale nyhedsstof. Tværtimod.
PingvinNyt.dk vil fortsat have sin base i det lokale stofområde. Og vi vil fortsat være kritisk objektive og holde vores folkevalgte i byrådet ”i ørene”.

At et varieret indhold af lokalt, regionalt og nationalt journalistisk stof har stor betydning ses med al tydelighed i vores effektivitetsrapport fra de seneste 30 nyheds- og ferieramte dage – også kaldet ”agurketiden”:

De tusindvis af læsere er ikke ”bare” godt for PingvinNyt.dk, men endnu vigtigere:
Det giver ”value for money” for vores trofaste annoncører!

PingvinNyt.dk ønsker vores mange læsere en fortsat god sommer.

Forud for seminaret har administrationen udarbejdet reduktions-, udvidelses- og anlægsforslag, som nu kan ses her: favrskov.dk/budget

Budgettet kommer i høring 4.- 17. september 2024. Budgettet er til første behandling i byrådet 10. september 2024 og til anden behandling 8. oktober 2024, hvor budgettet vedtages.
Se hele tidsplanen for Budget 2025-28 :
https://dagsordener.favrskov.dk/vis/pdf/bilag/e1360bfc-1329-4fa8-a9cc-22fd056cfab2/?redirectDirectlyToPdf=false

For sportsentusiaster byder denne sommer på et sandt overflødighedshorn af begivenheder. Fra spændende fodboldkampe til intense tennisdueller og cykelløb i bjergene – sommeren er spækket med sportsoplevelser. Det hele kulminerer med den mest prestigefyldte sportsbegivenhed: De Olympiske Lege. Sidst på sommeren vil verdens øjne være rettet mod Paris, hvor atleter fra hele kloden kæmper om æren og medaljerne. OL er ikke kun en fejring af sportens skønhed og diversitet, men også en kilde til inspiration og sammenhold på tværs af landegrænser.
I denne klumme vil vi dykke ned i elitesporten i litteraturen.

Tennis
Roman Lad det være sagt med det samme, der er rigtig meget tennis i bogen. Vi følger tennislegenden Carrie mod hendes voksenlivs-comeback til sporten. Det er både spændende og rørende at følge Carries udvikling, hendes vindermentalitet og det stof, en eliteidrætsudøver udgøres af.
Mellem tenniskampene i bogen bringes uddrag fra aviser, magasiner og sportskommentatorer. Meninger og holdninger, der ikke altid er lige kloge, men som i forhold til hovedfortællingen i øvrigt giver en ekstra vinkel. Læs den, hvis du er tennisfan med lyst til et fiktivt indblik i sporten. Og læs den fordi det bare er en god historie – også selvom du ikke er tennisfan.
Carrie Soto vender tilbage. Af Taylor Jenkins Reid

 I håndboldhallen
Roman Vi er midt i forenings-Danmark, i sportshallen, hvor hele familien samles om håndbolden.
Malte Tellerups autobiografiske roman beskriver sportsmiljøet, familien, kulturen og om at være queer. Om følelsen af adrenalin i kroppen, der følger med at øve sig og jage en sejr, i alle livets henseender. Malte har tilbagevendende mareridt, der altid handler om håndbold. Det får ham til at genbesøge sin ungdoms minder som et lysende håndboldtalent. Samtidig bliver det en rejse, hvor Malte dykker ned i håndboldens historie og udvikling, og hvor han på mange måder slutter fred med både sig selv og sin familie. Det er en stærk og ærlig bog, som er vedkommende for alle, uanset om man er til håndbold eller ej.
Mestrene. Af Malte Tellerup

Kampsport
Roman Vi følger MMA-fighteren Cal og hans træner Riley over tre dage op til et stort og afgørende comeback-opgør mod en legendarisk og ubesejret bokser. Fire år tidligere gik Cal alle runder mod mesteren som den første fighter nogensinde. Men nederlaget, erkendelsen af hans egen sårbarhed og smerten har efterladt ar. Det er en intens og fængslende læseoplevelse. Bogen fanger især, når der er store følelser på spil, når tvivlen gror sig fast i vores to hovedpersoner. Jeg bliver altid begejstret, når en bog kan danne så skarpe og detaljerede billeder i mit hoved, at jeg lærer om en helt ny verden, jeg intet kendte til. Det er en fantastisk velskrevet bog.
Sidste chance. Af Katie Kitamura
 

Redaktøren af PingvinNyt.dk’s hustru er hver morgen og aften ude for at slå dræbersnegle ihjel.
Det er et møjsommeligt arbejde, da det myldrer med dræbersnegle i år. Og det er belastende for ryg og led at gå og bøje sig for at opsamle eller hakke de irriterende slimede uhyrer ihjel.

Men nu har hun fundet et genialt aflivningsvåben blandt husstandens haveredskaber, nemlig en græstrimmer saks med skaft.
Den viste saks kan fås for under 300 kroner i ethvert byggemarked og havecenter.

Så nu går den vilde dræbersneglejagt i oprejst stilling.

På landsplan er beskæftigelsen blandt 60-64-årige steget markant det seneste årti.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Danmarks Statistiks registre. Analysen sammenligner beskæftigelsesfrekvensen blandt 60-64-årige seniorer i de enkelte kommuner.

I 2012 bestod top-ti af kommuner med højeste seniorbeskæftigelse udelukkende af nordsjællandske kommuner og kommunerne Dragør og Roskilde. I 2023 er billedet mere broget, hvor de østjyske kommuner Favrskov og Skanderborg og sjællandske Solrød nu blander sig i top-ti.
​
Lavest beskæftigelse i kommuner på småøerne
Den generelle stigning i beskæftigelsen for seniorer har betydet, at landsgennemsnittet for de 60-64-årige i kommunerne, er steget til 62,3 procent.
Det dækker dog stadig over nogle store geografiske udsving. Mens det i dag er knap 74 procent af de 60-64-årige i Allerød Kommune, som er i job, gælder det kun for lidt mere end 50 procent af seniorerne i kommunerne Lolland, Langeland, Ærø og Læsø.

​ Analysens hovedkonklusioner
• Siden 2013 er beskæftigelsen blandt seniorer steget markant. Beskæftigelsesfremgangen kan delvist forklares af reformer, der har øget efterløns- og pensionsalderen, men også den gunstige udvikling i beskæftigelsen har spillet en betydelig rolle, da fremgangen har været større, end hvad reformerne kan forklare.
• Seniorbeskæftigelsen er steget mest blandt ufaglærte og faglærte, der traditionelt har haft en noget lavere beskæftigelse end personer med videregående uddannelser.
• Seniorer er overrepræsenterede inden for ejendomshandel og udlejning samt andre serviceydelser, mens de er underrepræsenterede inden for medicinalindustrien og IT-virksomhed.
• Beskæftigelsesfremgangen blandt seniorer er sket i hele Danmark. Det gælder både for 60-64-årige og 65-69-årige.

Efter nogle års fald i antallet af indbrud i private hjem i Danmark, har man i de seneste kvartaler oplevet en stigning. Nu viser nye tal fra Danmarks Statistik igen et fald i antallet af indbrud.
I 2. kvartal 2024 blev der anmeldt 2.972 indbrud i private hjem mod 3.106 i samme periode sidste år. Det er dermed det laveste antal indbrud målt i et kvartal siden 2. kvartal 2020, hvor covid-19 havde en indvirkning på det danske samfund, men antallet af anmeldte indbrud i første halvår 2024 er højere end året før.
– Antallet af indbrud har været faldende i en længere periode, men den positive udvikling er stagneret, og i årets første halvår ser vi en lille stigning. Her midt i sommerferien opfordrer vi derfor danskerne til at forberede sig godt, inden de drager hjemmefra, uanset om turen går sydpå, i sommerhus eller bare en enkelt dag til stranden, siger Britt Wendelboe, programchef i Bo trygt, der er en indsats skabt af TrygFonden og den filantropiske forening Realdania i samarbejde med Videncentret Bolius og Det Kriminalpræventive Råd.

Liv i kvarteret og vågne øjne fra opmærksomme naboer eller familiemedlemmer, der kigger forbi, er guld værd, når det gælder indbrudsforebyggelse. Samtidig kan simpel indbrudssikring af boligen gøre det så besværligt for tyven at komme ind, at han opgiver på forhånd.
– Det er blevet populært at ’preppe’, og det viser, at danskerne er gode til at tage den slags konstruktive råd til sig. Hvis vi gør det samme på indbrudsområdet og forbereder os godt, inden vi tager på ferie, så vil vi kunne forhindre mange indbrud. Lav fx aftaler med naboerne om, at de holder øje, mens du er væk, og sæt ekstra beslag på vinduer og ekstra låse på døre, siger Britt Wendelboe og fortsætter:
– Vi skal ikke være bekymrede for at tage på ferie, men vi skal forberede os på at tage på ferie. Små ting kan gøre en stor forskel, når det gælder om at holde indbrudstyve fra døren, slutter Britt Wendelboe.
 
Gode råd til at sikre din bolig mod indbrud i ferieperioden
• Sikring af vinduer og døre samt solide låse er den bedste måde at holde tyven ude på. Når boligens vinduer, døre og låse er robuste, er det vanskeligere for tyven at bryde ind. Det tager længere tid, og risikoen for at blive opdaget er større
• Lav aftaler med dine naboer, hold øje med hinandens boliger og gå evt. en runde, når nogle er bortrejst. Indbrudstyve bryder sig ikke om opmærksomme naboer og uforudsigelighed
• Sørg for, at hæk, hegn og buskads ikke kan fungere som skjul for en indbrudstyv
• Sæt hængelås på skuret, så tyven får sværere ved at få fat i redskaber til at bryde ind med
• Find flere gode råd om, hvordan du kan indbrudssikre dit hjem, på www.bolius.dk/indbrud-i-boligen
 
Hent Nabohjælps app
I appen får du mulighed for at:
• Danne netværk med alle nabolagets nabohjælpere
• Skrive, læse og kommentere advarsler i dit nabolag
• Arrangere feriehjælp
• Koordinere en fokuseret indsats, hvis der er tyve på spil i nabolaget
 
Appen kan downloades i App Store: https://apple.com/dk/ios/app-store/ eller i Google Play: https://play.google.com/store

Østjyllands Politi rykkede tirsdag morgen ud til en alvorlig ulykke på Vissingvej i Hadsten.
Ulykken involverede en lastbil og en personbil, som stødte frontalt sammen.

En 52-årig mand er afgået ved døden, oplyser Østjyllands Politi tirsdag formiddag.
Den 52-årige var fører af personbilen. Lastbilchaufføren er uskadt.

Politiet fik anmeldelsen af ulykken kl. 08.15. Efterfølgende blev vejen spærret i omkring 3 timer.

”Alle, der frygter, at amerikanske tilstande kan nå Europa, bør læse Steffen Kretz’ indsigtsfulde og velskrevne bog”. Sådan skriver Connie Hedegaard på bogens forsideomslag. PingvinNyt.dk’s redaktør er fuldstændig enig.

”STORM PÅ VEJ” er en dybdegående og personlig beretning fra DR’s mangeaårige USA-korrespondent, Steffen Kretz, om en supermagt, der er slået ud af kurs og nu ligner en nation i opløsning.

Hvordan er USA havnet i den situation?
Steffen Kretz har rejst i alle dele af USA og tilbage i historien for at finde svaret på det absolut største politiske spørgsmål i vores tid. For USA’s skæbne er også vores her i Europa. Og her i Danmark.

USA har været vores beskytter, så længe nogen kan mindes. Økonomisk og militært.
Steffen Kretz’ stærke fortælling i bogen minder os på det smerteligste om, at sådan er det langt fra sikkert, at det bliver i fremtiden. Langt fra…

Attentatet på Donald Trump minder os alle om, at selv det mest robuste demokrati kan smuldre. At stormen er over os og den bliver kun værre, hvis afstanden mellem rig og fattig fortsætter med at blive større og større.
Og det er ikke kun i USA, det er tilfældet…

Læs bogen og bliv klogere på hvad der meget vel kan komme til at ske for os alle i den nærmeste fremtid.

Af Erik Bertelsen, Ældrerådet i Favrskov

Centralisering af ældreplejen er ikke svaret på god omsorg
Forslaget om at ansvaret for de kommunale plejehjem fremover skal være centralt ledet, undrer Ældrerådet i Favrskov Kommune meget. Det handler i stedet om nærhed og medinddragelse i dialog med den enkelte person. Gennem et langt liv er der for mange opbygget et kendskab til de kommunale tilbud og beslutningstagere. Det er ikke en sygdom at blive ældre, men ældre kan også blive svage og syge.
 
Centraliseringen er ikke løsningen
Ældrerådet i Favrskov Kommune tror ikke at centralisering er løsningen på de nuværende udfordringer med manglende sammenhæng på nogle områder. Det er lokalt der kan findes værdige løsninger også på hvilke forebyggelsestilbud der er behov for. Forebyggelse, sundhedsfremme og ældrepleje hører sammen. Hvad der ikke er svært, skal være nært. Hvorfor skal det i dag fx være en regional opgave at få taget diverse prøver. Sammenhængende ældrepleje bør tage udgangspunkt i det enkelte menneske med nærdemokrati og ske lokalt hvor kendskab er størst. Skal det fx med forslaget være regionen der bestemmer hvor mange plejehjem der er her i kommunen?
 
Lokal prioritering og tilbud
Centralisering giver i forvejen mange ældre udfordringer fx nogle steder med lange ture til regionale sygehuse.
Svigt i nogle kommuner løses ikke med øget politisk centralisering. Disse svigt vil også kunne opstå med beslutningstagere i store enheder regionalt.
Her i Favrskov Kommune er der fx i hjemmeplejen sammenhængende forløb med faste teams med pleje og sygepleje, så der er såvel forebyggelse som pleje og omsorg. Ældrepleje og sygepleje bør hører sammen lokalt. Der bør fremover prioriteres penge og kvalitet lokalt. Der findes i dag kommunale akutpladser, rehabiliteringstilbud, faste teams i hjemmeplejen,  med sygeplejefaglighed tæt på, sundhedsklinikker og meget mere. Denne udvikling er skabt i lokal dialog og prioritering.
Alt kan ikke køres gennem et regionalt økonomisk regneark.
 
Fjern barriererne
De ældre – også måske de svageste af vores medmennesker – er mennesker der har brug for nærhed og omsorg. Vi tror ikke på at pleje og omsorg bliver mere nærværende, sammenhængende og menneskelig ved at flytte det væk fra kommunerne hvor de lokale folkevalgte står til ansvar og følger udviklingen. Her i Favrskov Kommune sker det i god dialog omkring såvel hjemmeplejen som på plejecentrene i gensidig respekt mellem administration, politikere og ældreråd.

Som lokalpolitiker i Favrskov Kommune er jeg begejstret over, at Lyngå og Vitten er blevet udvalgt til at deltage i Region Midtjyllands nye forsøgsordning med el-delecykler. Det er et fremragende initiativ, der både fremmer bæredygtig mobilitet og styrker vores lokale fællesskab.

Det er ingen hemmelighed, at der bliver længere mellem busserne på landet, fordi færre og færre benytter dem. Dette projekt tilbyder en innovativ løsning på denne udfordring. Ved at stille en gratis elcykel til rådighed i 12 måneder, giver vi vores borgere et reelt alternativ til bilen for de kortere ture. Det kan mindske behovet for flere biler i husstandene og dermed reducere vores samlede CO2-udledning.

Jeg er glad for, at vores kommune er blandt de 27 udvalgte landsbyer ud af 65 ansøgere. Det viser, at vi har en stærk vilje til at tænke nyt og bæredygtigt. El-delecyklerne vil ikke kun forbedre mobiliteten, men også bidrage til at skabe et stærkere fællesskab, hvor vi hjælper hinanden med at løse hverdagens transportbehov.

Region Midtjylland har gjort det nemt for os ved at sørge for online booking og fuld service af cyklerne. Dette betyder, at landsbyerne ikke skal bekymre sig om ekstra udgifter, og vi kan fokusere på at få mest muligt ud af denne mulighed.

Jeg ser frem til at se, hvordan el-delecyklerne vil blive taget imod, og hvordan de vil blive brugt til at gøre hverdagen lidt lettere og grønnere for vores borgere. Lad os håbe, at dette projekt kan være med til at bane vejen for flere bæredygtige transportløsninger i fremtiden.

Ud af 65 ansøgninger har Region Midtjylland nu udvalgt 27 landsbyer, herunder Lyngå og Vitten i Favrskov Kommune, der skal være med til at teste, om en delecykel på el kan være et alternativ til bilen – og samtidig være med til at styrke det lokale fællesskab, når man bor på landet.
Indtil den 30. juni kunne alle landsbyer og lokalområder i Region Midtjylland med op til 3.000 indbyggere søge om at deltage i projektet Delecyklen og få stillet en gratis el-delecykel til rådighed i ca. 12 måneder. 

Projektet er en del af regionens arbejde med at støtte aktive landsbyer og landdistrikter og mere bæredygtig mobilitet. Håbet er, at elcykler på længere sigt kan blive en del af løsningen på, at der nogle steder er langt mellem busser og stoppesteder, og at mange familier derfor anskaffer bil nummer to eller tre. 

– Det er klart, at de 27 el-delecykler ikke er en erstatning for kollektiv trafik, men det et forsøg i bestræbelserne på at finde ny transportformer og samtidig udvikle landsbyerne. Vi forventede 10-15 landsbyer, men den store interesse og mange gode ansøgninger har fået os til at udvide projektet, så flere kan være med. Det er jeg både glad for og stolt af, siger Bent B. Graversen (V), udvalgsformand for Udvalget for Regional Udvikling.
​
Delecyklerne skal luftes fra august
Region Midtjylland sørger for, at hver af de 27 landsbyer får en online booking-platform til deres elcykel eller el-ladcykel. Herudover står regionen for fuld service af cyklerne, så landsbyerne ikke har udgifter med forsøget. 
Landsbyer, der har brugt elcyklerne meget, vil efter forsøgsperioden få tilbudt at beholde elcyklerne og selv føre deleordningen videre.
– Cyklerne kommer ud til de 27 udvalgte landsbyer i løbet af august. Så håber vi, at vejret er godt, så mange kan komme og prøve de nye el-delecykler. Selvom delecyklerne ikke bringer dig fra Thyborøn til Grenaa, så kan de hjælpe til at bringe sig frem og tilbage på mindre distancer, hvor man ellers ville have taget bilen, siger Henrik Qvist (EL), næstformand i Udvalget for Regional Udvikling. 

Erfaringer fra lignende forsøg i større byer viser, at muligheden for at låne elcykler er attraktivt. Men der er ikke mange erfaringer med lignende tiltag i landsbyer.

​ Fakta om Delecyklen 
• 65 landsbyer og landdistrikter fra 18 midtjyske kommuner havde ansøgt om at deltage i Delecyklen-projektet. 
• 27 landsbyer er blevet udvalgt ud fra flere kriterier, bl.a. motivation for projektet, eksempler på delecykel-aktiviteter og om, at delecyklen kan stå overdækket på et centralt sted i landsbyen med mulighed for sikker aflåsning. 
•
• Det koster ingenting for landsbyerne at være en del af projektet. Region Midtjylland dækker udgifterne til cyklerne, låseordning, reparation samt bookingside.  
• Efter den 1-årige periode vil landsbyer, der har brugt Delecyklen meget, få mulighed for at beholde cyklerne.  
• Delecyklen-projektet skal være med til at teste, om en delecykel i nogle sammenhænge kan være et alternativ til bilen, når man bor på landet. Og om det at deles om cykler samtidigt styrker fællesskabet i landsbyen.

Derfor sender Topdanmark, et af landets største forsikringsselskaber, en opfordring til sine kunder om at forberede sig, inden det voldsomme vejr forventes at ramme dele af landet. 
“Som forsikringsselskab vil vi gerne hjælpe vores kunder med at forebygge skader. Derfor sender vi nu en opfordring til boligejere om, at de bør huske at tage deres forholdsregler, før der kommer skybrud. Vi følger naturligvis situationen tæt,” siger Helene Ibsen, boligchef i Topdanmark.

Udsendt varsel
“Det er en god idé at få et familiemedlem eller en nabo til at se til huset, hvis man ikke er hjemme i weekenden for at minimere eventuelle skader. Og hvis jeg selv var på Roskilde Festival eller camping lige nu, ville jeg kraftigt overveje, om ikke det var en god idé at fastspænde teltet eller pavillonen ekstra for at være på den sikre side,” siger Helene Ibsen.  

DMI har fredag udsendt varsel for skybrud, hagl, torden og kraftige vindstød for Østjylland, Fyn, Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm gældende for lørdag formiddag og frem til sidst på aftenen.  
DMI melder desuden om risiko for skybrud for den resterende del af Jylland. Der er tale om skybrud, når der falder over 15 mm regn på en halv time.  

”Skybrud kan ikke kun føre til vand i haven, men også i boligen med store vandskader til følge. Typiske skybrudsskader, som vi normalt hjælper vores kunder med, er kloakvand, der står op i toiletterne, vand i kælderen og regn ned gennem taget,” siger Helene Ibsen. 
Hos Topdanmark har boligchef Helene Ibsen nogle råd til, hvad du selv kan gøre for at minimere risikoen for skade. 

Fem gode råd før et skybrud  
• Klods dine ting i kælderen op, og fjern gulvtæpper, så de ikke bliver skadet, hvis du får en mindre oversvømmelse.  
• Luk ventilationshuller i ydervæggene. 
• Tjek og rens afløb og tagrender for blade og andet, der kan hindre vandet i at løbe frit. 
• Husk at lukke døre og vinduer, og tjek taget for utætheder.  
• Sørg for at være hjemme, eller få nogen til at holde ekstra øje med dit hus, mens skybruddet står på.